Under en forhandling eller en afstemning kan mødet afbrydes eller hæves, hvis dette vedtages af Parlamentet efter forslag fra formanden, eller efter anmodning af medlemmer eller en politisk gruppe eller politiske grupper, der mindst når op på den høje tærskel. Der stemmes omgående herom.
Såfremt der fremsættes et forslag om at afbryde eller hæve mødet, indledes afstemningsproceduren for dette forslag uden unødig forsinkelse. De normale metoder til bekendtgørelse af plenarafstemninger finder anvendelse, og medlemmerne får i overensstemmelse med eksisterende praksis tilstrækkelig tid til at nå frem til mødesalen.
Hvis et sådant forslag er blevet forkastet, kan et tilsvarende forslag analogt med artikel 164, stk. 2, andet afsnit, ikke genfremsættes samme dag. I overensstemmelse med artikel 181 har formanden ret til at standse overdreven brug af forslag fremsat i medfør af nærværende artikel.