Ϸվ

Indeks
Forrige
æٱ
Fuld tekst
Procedure :
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0041/2018

Indgivne tekster :

A8-0041/2018

Forhandlinger :

PV13/03/2018-13
CRE13/03/2018-13

Afstemninger :

PV14/03/2018-8.10
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0076

Vedtagne tekster
PDF385kWORD55k
Onsdag den 14. marts 2018-Strasbourg
Reform af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter
P8_TA(2018)0076A8-0041/2018

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2018 om reform af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter ()

Europa-Parlamentet,

—der henviser til artikel 311 og artikel 332, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—der henviser til artikel 106a og 171 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

—der henviser til Rådets afgørelse2014/335/EU, Euratom af 26.maj2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(1),

—der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 608/2014 af 26. maj 2014 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(2),

—der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 af 26. maj 2014 om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav(3),

—der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 21. september 2017 med titlen "Et retfærdigt og effektivt skattesystem i Den Europæiske Union for det digitale indre marked" (),

—der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om Den Europæiske Unions egne indtægter i fremtiden(4),

—der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 med titlen "Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa"(5),

—der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 med titlen "Forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020: erfaringer og vejen frem"(6),

—der henviser til sin holdning af 16. april 2014(7) om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter,

—der henviser til sin holdning af 17. december 2014(8) om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter,

—der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016(9) om forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget,

—der henviser til rapporten "EU's fremtidige finansiering: endelig rapport og henstillinger fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter" fra december 2016,

—der henviser til artikel1 i Formandskonferencens afgørelse af 12.december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

—der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A8-0041/2018),

A.der henviser til, at Det Europæiske Økonomiske Fællesskab ifølge Rom-traktaten af 25.marts1957 kun i en overgangsperiode skulle finansieres af nationale bidrag og derefter af en ordning for egne indtægter;

B.der henviser til, at Det Europæiske Råd i april 1970 i Luxembourg traf beslutning om en ordning for egne indtægter, der afskaffede de nationale bidrag og indførte to egentlige egne indtægtskilder — nemlig landbrugsafgifter og toldafgifter — som blev suppleret med en tredje indtægtskilde baseret på merværdiafgiften (moms);

C.der henviser til, at Det Europæiske Råd i juni 1988 indførte en egen indtægt baseret på medlemsstaternes BNI med den begrundelse, at de indtægter, der genereredes fra de eksisterende egne indtægter, ikke var tilstrækkelige til at dække EU-budgettets samlede udgifter;

D.der henviser til, at andelen af de BNI-baserede indtægter er steget væsentligt fra ca. 11% i 1988 til 69% i 2014, og at denne "residuale" og "afbalancerende" indtægt de facto er blevet den største kilde til indtægter på EU's budget i dag; der henviser til, at momsindtægten i øjeblikket tegner sig for ca. 12% af EU-budgettet, de traditionelle egne indtægter (told, landbrugsafgifter samt sukker- og isoglukoseafgifter) tegner sig for ca. 13%, mens den resterende procentsats dækkes af andre indtægter, herunder skatter, som EU-personalet betaler, eller bøder, som betales af virksomheder, der overtræder konkurrenceloven;

E.der henviser til, at der siden indførelsen af den britiske rabat på Det Europæiske Råds møde i Fontainebleau i 1984, som indebærer, at 66% af Det Forenede Kongeriges nettobidrag bliver refunderet, gradvist er blevet indført forskellige andre rabatter og korrektionsmekanismer med henblik på at tage hånd om manglerne ved visse medlemsstaters såkaldte operationelle budgetsaldi ("operating budgetary balances"); der henviser til, at sådanne korrektioner i øjeblikket primært vedrører enten en reduktion i finansieringen af korrektionen for Det Forenede Kongerige eller en bruttoreduktion af det BNI- eller momsbaserede bidrag;

F.der henviser til, at Parlamentet i en række beslutninger over de seneste ti år har fremhævet problemerne og kompleksiteten i EU's ordning for egne indtægter og gentagne gange har opfordret til en gennemgribende reform for at gøre ordningen enklere, mere gennemsigtig og mere demokratisk, bl.a. ved at indføre nye og egentlige egne indtægter, der gradvist og i videst muligt omfang bør erstatte de BNI-baserede bidrag;

G.der henviser til, at Kommissionen i 2011 fremsatte et forslag til en ambitiøs lovpakke om egne indtægter (), der blev fremlagt sammen med forslagene til den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 med henblik på at forenkle medlemsstaternes bidrag, indføre nye egne indtægter - en reformeret momsordning og en afgift på finansielle transaktioner - og en reform af korrektionsmekanismerne; der henviser til, at Rådet ignorerede disse forslag;

H.der henviser til, at der som følge af forhandlingerne om FFR for 2014-2020 blev etableret en Gruppe på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som blandt andet var sammensat af repræsentanter for alle EU's tre vigtigste institutioner under forsæde af Mario Monti; der henviser til, at Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter i december 2016 fremlagde sin endelige rapport og henstillinger, som udgør grundlaget for udarbejdelsen af Parlamentets holdning, således som den er gengivet i den foreliggende betænkning; understreger, at denne rapport blev vedtaget enstemmigt af alle gruppens medlemmer, herunder de medlemmer, som er udpeget af Rådet;

1.noterer sig, at Kommissionen fremlægger sit forslag til FFR for perioden efter 2020 senest i maj 2018; kræver, at Kommissionens forslag om den kommende FFR omfatter ambitiøse forslag til revision af afgørelsen om egne indtægter og alle hermed forbundne retsakter samt til indførelse af nye egne indtægter; understreger, at både indtægts- og udgiftssiden i den næste FFR vil blive behandlet som en samlet pakke i de kommende forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet; anfører, at der ikke vil blive indgået en aftale om FFR, uden at der gøres tilsvarende fremskridt inden for egne indtægter;

2.forelægger denne betænkning for at udtrykke sin holdning til de vigtigste elementer i reformen af EU's ordning for egne indtægter, herunder sammensætningen af en kurv af nye egne indtægter, samt til de elementer i den nuværende ordning, der bør opretholdes; opfordrer Kommissionen til at tage behørigt hensyn til Parlamentets holdning ved udarbejdelsen af lovgivningsforslagene om EU's egne indtægter, som bør være ambitiøse, hvad angår anvendelsesområdet, og forelægges sammen med forslagene til FFR efter 2020; er overbevist om, at det er absolut nødvendigt at gøre betydelige fremskridt på EU-budgettets indtægtsside for at fremme en aftale om den næste FFR;

I.RETSGRUNDLAG OG BESLUTNINGSPROCES

3.minder om, at artikel 311 i TEUF fastsætter, at "Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik. Budgettet finansieres med forbehold af andre indtægter fuldt ud af egne indtægter"; understreger derfor, at det retlige krav om at forsyne EU-budgettet med egentlige egne indtægter følger direkte af traktaten;

4.minder om, at det i artikel 310 i TEUF fastsættes, at "indtægter og udgifter på Unionens budget skal balancere"; bemærker derfor, at indtægterne skal dække samtlige udgifter, som vedtages hvert år af budgetmyndigheden; understreger, at EU-budgettet ikke kan have et årligt underskud eller finansieres ved at optage lån på de finansielle markeder;

5.bemærker, at den vigtigste retsakt, der fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for egne indtægter, den såkaldte afgørelse om egne indtægter, vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Parlamentet, og at denne afgørelse skal ratificeres af alle medlemsstater; understreger, at dette er en af de tungeste lovgivningsmæssige procedurer, der er fastlagt i traktaten;

6.bemærker, at Rådet i denne retsakt bl.a. fastsætter loftet for egne indtægter og kan indføre nye kategorier af egne indtægter eller ophæve en eksisterende kategori; understreger, at selv om afgørelsen om egne indtægter ikke har nogen udløbsdato, er den direkte forbundet med den relevante FFR, som fastsætter de maksimale udgifter for den samme periode, som den dækker;

7.minder om, at Lissabontraktaten indførte nye bestemmelser om gennemførelsen af lovgivningen om egne indtægter, som giver mulighed for, at Rådet vedtager en forordning med kvalificeret flertal efter at have opnået Europa-Parlamentets godkendelse; beklager dog, at en række gennemførelsesbestemmelser, navnlig bestemmelserne vedrørende beregningen af BNI-indtægterne, stadig findes i afgørelsen om egne indtægter; opfordrer derfor til en mere smidig procedure for vedtagelse af afgørelsen om egne indtægter; opfordrer Rådet og Kommissionen til i forbindelse med en fremtidig revision af traktaten at støtte Parlamentets krav om ændring af artikel 311 i TEUF for at styrke Parlamentets rolle i proceduren for vedtagelse af egne indtægter;

8.minder om, at medlemsstaterne er ansvarlige for deres finanspolitikker, og understreger, at beføjelsen til at opkræve skatter er et centralt element i medlemsstaternes suverænitet; understreger, at reformen af EU's egne indtægter ikke indebærer overførsel af national suverænitet på dette område, men snarere tilpasser den nuværende ordning til ånden og ordlyden i EU-traktaterne;

II.ÅRSAGER TIL AT GENNEMFØRE EN REFORM AF DEN NUVÆRENDE ORDNING FOR EGNE INDTÆGTER

i.Behovet for at afhjælpe manglerne ved den eksisterende ordning

9.understreger, at den nuværende ordning for egne indtægter er yderst kompleks, urimelig, uigennemsigtig og helt uforståelig for borgerne i EU; påpeger navnlig den manglende gennemsigtighed omkring beregningerne af de nationale rabatter og korrektionsmekanismer, der gælder for ordningen for egne indtægter eller de statistiske momsbaserede egne indtægter; understreger endvidere, at denne ordning ikke er underlagt nogen effektiv parlamentarisk kontrol på EU-niveau og i det væsentlige mangler demokratisk legitimitet og ansvarlighed;

10.understreger, at den måde, ordningen for egne indtægter har udviklet sig på, hvor de egentlige egne indtægter gradvist erstattes af de såkaldte "nationale bidrag", gør, at der lægges uforholdsmæssig stor vægt på nettobalancer mellem medlemsstaterne, og at der således i stor udstrækning ses bort fra EU-budgettet bidrag til at nå de fælles europæiske mål til gavn for alle EU's borgere; beklager derfor, at den samlede andel af de nationale bidrag til EU-budgettet, som beregnes enten på grundlag af BNI eller som en procentdel af de statistiske momsbaserede egne indtægter, tegner sig for ca. 83% af EU's samlede indtægter;

11.er overbevist om, at BNI-indtægtens dominans har styrket den budgetmæssige logik om "rimelige modydelser" ("fair return"), der har monopoliseret drøftelserne i Rådet, både med hensyn til EU-budgettets indtægts- og udgiftsside; gør i denne forbindelse på den ene side opmærksom på indførelsen af den britiske rabat og en række tilknyttede rabatter og andre korrektionsmekanismer på indtægtssiden og på den ene side på den manglende evne til at nå til enighed om et tilstrækkeligt niveau af bevillinger på EU's budget i den årlige budgetprocedure; er af den opfattelse, at EU skal gå bort fra begrebet operationel nettosaldo, eftersom alle medlemsstater i praksis er modtagere af midler fra EU's budget;

12.mener navnlig, at afgørelsen om størrelsen af det årlige EU-budget påvirkes af politiske og finansielle overvejelser på nationalt niveau, som hæmmer budgetforhandlingerne, hvilket ofte resulterer i et nulsumsspil mellem nettobidragsydere og nettomodtagere i Rådet, hvor der ses bort fra EU's forpligtelser, herunder dem, Rådet har indgået; mener, at der som følge heraf ofte foreslås omkostningsbesparelser på områder, hvor EU-politikkerne giver den største europæiske merværdi, og at EU-projektet derfor som sådan svækkes;

13.bemærker, at de nationale bidrag til EU's budget er klart identificeret på udgiftssiden af de nationale budgetter og ofte opfattes som en økonomisk byrde, som overskygger de fordele, der opnås inden for EU's udgiftsområder, som ofte er mindre synlige; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at afhjælpe den manglende offentlig bevidsthed om EU-budgettets fordele;

14.er derfor overbevist om, at den nuværende ordning for egne indtægter i bund og grund er i strid med traktatens bogstav og ånd; gentager sit mangeårige synspunkt om, at en gennemgribende reform af EU's indtægter er af afgørende betydning med henblik på at tilpasse finansieringen af EU's budget med traktatens krav og EU's behov som helhed;

ii. Behovet for at sætte EU i stand til at finansiere sine politikker og imødegå nye udfordringer

15.understreger, at FFR for perioden efter 2020 skal sikre en ordentlig finansiering af EU's politikker og programmer med en tydelig europæisk merværdi, men også stille ekstra midler til rådighed til at imødegå udfordringer, der allerede er identificeret på områder som vækst og beskæftigelse, klimaændringer, miljøbeskyttelse, konkurrenceevne, samhørighed, innovation, migration, kontrol ved EU's ydre grænser, sikkerhed og forsvar;

16.understreger endvidere behovet for at undgå manglerne i den nuværende FFR og fra begyndelsen at tilvejebringe et niveau af indtægter, som vil sætte Unionen i stand til at fortsætte sin politiske dagsorden med tilstrækkelig finansiering og reagere effektivt på uforudsete hændelser eller kriser, der kan forekomme i løbet af perioden for den kommende finansielle ramme; understreger, at det er nødvendigt at løse det tilbagevendende problem med utilstrækkelige betalingsbevillinger i den årlige budgetprocedure; minder om den omfattende mobilisering af FFR's fleksibilitetsbestemmelser, som var nødvendig alene for at kunne håndtere migrations- og flygtningekrisen;

17.forventer, med forbehold af den finansielle afregning, at konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU vil være en væsentlig udfordring også for den næste FFR og alle relaterede budgetmæssige afgørelser; er overbevist om, at "brexit-hullet" bør lukkes, inden der træffes en afgørelse om FFR efter 2020, samtidig med at det sikres, at EU's indtægter ikke reduceres, og at EU-programmer ikke påvirkes negativt;

18.glæder sig over forslaget fra Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, om, at der oprettes en særlig budgetpost for euroområdet inden for EU-budgettet, som indgik i hans tale om "Unionens tilstand" til Europa-Parlamentet og blev videreudviklet i Kommissionens meddelelse af 6. december 2017 om nye budgetinstrumenter, som skal bidrage til at sikre et stabilt euroområde inden for EU's rammer (); opfordrer i denne forbindelse til en budgetmæssig kapacitet inden for EU-budgettet ud over de nuværende lofter;

III.MOD EN ACCEPTABEL OG AFBALANCERET ORDNING FOR EGNE INDTÆGTER

i. Principper og forudsætninger for etablering af en ny ordning for egne indtægter

19.støtter etableringen af en gennemsigtig, enklere og mere retfærdig ny ordning for egne indtægter, der bygger på de elementer i den nuværende ordning, som har vist sig at være effektive, med henblik på sikre stabile finanser på EU-niveau; mener, at reformen af ordningen for egne indtægter bør baseres på en række vejledende principper;

20.understreger behovet for at knytte indtægterne til politiske målsætninger, navnlig til det indre marked, energiunionen og miljø-, klima- og transportpolitikker; er i denne forbindelse overbevist om, at EU-budgettet bør fokusere på politikker med en europæisk merværdi som defineret i dets beslutning af 24. oktober 2017 om oplægget om fremtiden for EU's finanser(10);

21.understreger, at det fra et operationelt synspunkt ikke er muligt at indføre alle de nye egne indtægter på samme tid, og påpeger behovet for en gradvis gennemførelse; mener derfor, at reformen af ordningen for egne indtægter kunne gennemføres gennem en totrinstilgang; for det første ved at indføre egne indtægter, der er mindre teknisk komplekse, og hvis opkrævning er let at forvalte til en rimelig pris, og for det andet ved gradvist at indføre de enkelte supplerende nye egne indtægter på grundlag af en fast tidsplan, indtil alle er kommet godt i gang;

22.mener, at indførelsen af nye egne indtægter bør have et dobbelt formål, nemlig for det første at bidrage til en væsentlig nedsættelse (med et mål på 40%) i andelen af BNI-baserede bidrag og dermed skabe besparelser for medlemsstaternes budgetter; og for det andet at gøre det muligt at finansiere et højere niveau af EU-udgifter under FFR efter 2020 og også dække det hul, der følger af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU; minder i denne forbindelse om, at de nye egne indtægter ikke har til formål at øge den samlede skattebyrde for EU's skatteydere, som ikke bør blive berørt af indførelsen af nye egne indtægter;

23.opfordrer til afskaffelse af alle rabatter og korrektioner, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling mellem medlemsstaterne; understreger i denne forbindelse, at brexit vil betyde, at Det Forenede Kongeriges rabatordning og de tilhørende "rabatter på rabatten" bliver forældede og ophører med at eksistere, samtidig med at en reform af de statistiske momsbaserede egne indtægter bliver uundgåelig;

24.mener, at de traditionelle egne indtægter, dvs. told, landbrugsafgifter og sukker- og isoglukoseafgifter, udgør en pålidelig og reel kilde til EU's indtægter, idet de er en direkte følge af, at EU er en toldunion, og af de juridiske kompetencer og den fælles handelspolitik, der er knyttet hertil; er derfor af den opfattelse, at de traditionelle egne indtægter bør bevares som en indtægtskilde for EU's budget; mener, at hvis andelen af opkrævningsomkostninger, der tilbageholdes af medlemsstaterne, reduceres, kan en større andel af disse indtægter sikres til EU's budget;

25.anerkender, at det BNI-baserede bidrag giver en pålidelig, stabil og retfærdig indtægtskilde for EU-budgettet og nyder meget stor opbakning fra et stort flertal af medlemsstater; mener derfor, at det bør bevares, men kun som en afbalancerende og residual indtægt for EU-budgettet, hvilket ville sætte en stopper for den budgetmæssige logik bag "rimelige modydelser"; understreger i denne forbindelse behovet for at sikre, at BNI-bidraget klassificeres på samme måde i alle de nationale budgetter, nemlig som indtægter, der tilskrives EU, og ikke som udgifter for de nationale regeringer;

ii. Kriterier, der anvendes til at identificere nye egne indtægter

26.tilslutter sig rapporten fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som foreslår, at følgende kriterier tages i betragtning, når der identificeres mulige nye egne indtægter: lighed/rimelighed; effektivitet, tilstrækkelighed og stabilitet; gennemsigtighed og enkelhed; demokratisk ansvarlighed og budgetdisciplin; fokus på europæisk merværdi; nærhedsprincippet og medlemsstaternes suverænitet på skatteområdet; og begrænsning af politiske transaktionsomkostninger;

27.opfordrer Kommissionen til på dette grundlag at undersøge indførelsen af følgende kurv af nye egne indtægter;

iii. Kurv af mulige nye egne indtægter

a. Mål: At konsolidere det indre marked, øge gennemsigtigheden og sikre mere lige konkurrencevilkår

– Merværdiafgift

28.minder om, at moms siden indførelsen for næsten 50 år siden har været anvendt som grundlag for beregningen af en af EU-budgettets egne indtægter, og at denne indtægt på nuværende tidspunkt tegner sig for ca. 12% af EU's indtægter;

29.bemærker imidlertid, at den nuværende ordning har alvorlige mangler: indtægten beregnes på et statistisk grundlag; den er unødig kompleks og har ingen direkte forbindelse til borgerne; der er blot tale om en overførsel af en del af de indtægter, som medlemsstaterne inkasserer, og den medfører derfor ingen merværdi sammenlignet med de BNI-baserede indtægter; og bidragsgrundlaget er ikke gennemsigtigt, og der er ikke sikret skattemæssig ligebehandling;

30.beklager, at OLAF gentagne gange har konstateret alvorlige tilfælde af toldsvig i medlemsstaterne, som har ført til betydelige tab af indtægter for EU's budget; henleder opmærksomheden på Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 19/2017 med titlen "Importprocedurer: Mangler i lovgrundlaget og en ineffektiv gennemførelse påvirker EU’s finansielle interesser" og frygter, at svindlere kunne fortsætte med at finde det "svageste led" blandt medlemsstaterne som deres indgangssted i toldunionen, og at tabene for Unionens budget kunne fortsætte selv under den næste FFR; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at stoppe disse aktiviteter, som er ødelæggende for Unionens budget;

31.minder om lovgivningsforslaget fra 2011 om en ny momsindtægt, der ville have ført til anvendelse af en fast EU-dækkende sats på grundlag af nettoværdien af levering af varer og tjenesteydelser eller import af varer, der skulle pålægges en fælles standardmomssats; bemærker, at, selv om dette forslag ikke gik igennem, opfordrede Det Europæiske Råd i februar 2013 Rådet til at fortsætte arbejdet med denne sag; mener, at den nuværende situation giver mulighed for et eventuelt gennembrud på dette område;

32.glæder sig over forslaget fra Gruppen på Højt Plan og dens vision om at forenkle de momsbaserede egne indtægter, sænke de dermed forbundne administrative omkostninger og styrke forbindelsen mellem EU's momspolitik og de faktiske momsindtægter;

33.noterer sig Kommissionens handlingsplan for moms ("Mod et fælles europæisk momsområde — De svære valg"), der blev offentliggjort den 7. april 2016 (), og det efterfølgende forslag af 4. oktober 2017 til en række grundlæggende principper for og centrale reformer af EU's momsområde; støtter en gennemgribende reform af momssystemet i EU, der bør tage sigte på at udvide skattegrundlaget, begrænse mulighederne for svig og omkostningerne ved overholdelse og skabe nye indtægter; mener, at en del af disse nye indtægter bør afsættes til EU's budget;

34.mener, at en forenklet momsindtægt bør baseres på fællesnævneren for momssystemerne i hele EU, og bemærker, at den derfor ikke ville fjerne alle nationale særpræg, der er berettigede af en række forskellige årsager;

35.går ind for at indføre en ensartet afgiftssats (1% til 2%) på indtægterne fra den reformerede merværdiafgift, som opkræves fuldt ud af medlemsstaternes myndigheder som en af Unionens egne indtægter; mener, at en sådan ordning vil kunne tilvejebringe betydelige og stabile indtægter til EU med begrænsede administrationsomkostninger;

36.understreger, at Kommissionen allerede har fremlagt lovgivningsforslag til en omfattende reform af EU's momsregler, og at der forventes yderligere initiativer i 2018; fastholder, at det er nødvendigt at fuldføre momsreformen snarest muligt og senest inden begyndelsen af den næste FFR;

37.opfordrer Kommissionen til i afventning af vedtagelsen af den relevante momslovgivning at forelægge et forslag til en reform af egne indtægter baseret på moms som en del af sin kommende lovpakke om EU's egne indtægter; mener, at et sådant forslag bør tage hensyn til de vigtigste resultater af den momsreform, som drøftes for øjeblikket;

– Selskabsskat

38.minder om, at Parlamentet i sin beslutning af 6. juli2016 om afgørelser i skattespørgsmål og andre foranstaltninger af lignende art eller med lignende virkning(11) indtrængende opfordrede Kommissionen til at fremlægge et forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG) "som skal ledsages af en passende og retfærdig fordelingsnøgle, som kan sikre en samlet løsning på skadelig skattepraksis i Unionen, skabe klarhed og enkelthed for virksomheder og lette grænseoverskridende, økonomiske aktiviteter i Unionen";

39.noterer sig Kommissionens forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, men minder samtidig om sin anmodning om, at dette konsoliderede grundlag udvides til alle virksomheder efter en overgangsperiode; understreger, at de nuværende forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag også bør omfatte den digitale økonomi; foreslår på grundlag af disse forslag, at et selskabs digitale tilstedeværelse bør behandles på samme måde som dets fysiske etablering, ved at definere og identificere et permanent digitalt driftssted;

40.er enig med Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter i, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan danne grundlag for en ny egen indtægt, da det opfylder alle de kriterier, Gruppen har fastsat; understreger, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag også er et centralt element i udviklingen af det indre marked, som er et europæisk offentligt gode, da det forhindrer både uhensigtsmæssig skattekonkurrence mellem medlemsstaterne og skatteoptimering til skade for de lige konkurrencevilkår;

41.minder om, at skatteunddragelse i alle dets former bevirker, at EU mister et beløb, som af Kommissionen anslås til 1 billion EUR om året; understreger behovet for at inddrive ikkeopkrævede skatteindtægter gennem en koordineret politik til bekæmpelse af svig og skatteunddragelse og en ramme baseret på gennemsigtighed, samarbejde og koordinering;

42.anmoder Kommissionen om på grundlag af konklusionerne af gennemgangen af direktivet om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag at fremsætte et forslag om etablering af en ny egen indtægt for Unionens budget, som beregnes på grundlag af medlemsstaternes indtægter fra det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag; går ind for at indføre en ensartet afgiftssats på indtægterne fra det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, som skulle opkræves som en egen indtægt; mener, at en sådan ordning kan tilvejebringe betydelige og stabile indtægter til EU med begrænsede administrationsomkostninger;

– Møntninggevinst

43.er af den opfattelse, at indtægter, der stammer fra Den Europæiske Centralbanks fortjeneste (ECB's indtægter fra seddel- og møntudstedelser), og som dermed har en direkte forbindelse til EU's monetære union, bør danne grundlag for en ny egen indtægt i stedet for at blive udbetalt til de nationale statskasser; mener, at en sådan indtægt bør være direkte knyttet til den specifikke budgetpost for euroområdet i EU-budgettet;

b. Mål: At begrænse finansiel spekulation og styrke skattemæssig retfærdighed i sektorer, der anvender instrumenter til aggressiv skatteplanlægning eller aggressiv skatteoptimering.

– En afgift på finansielle transaktioner (AFT) på europæisk plan

44.tilskynder de bestræbelser, der udfoldes som led i et forstærket samarbejde af en gruppe af 11 medlemsstater med henblik på at indføre en afgift på finansielle transaktioner (AFT) på grundlag af Kommissionens forslag fra 2011; opfordrer indtrængende alle de andre medlemsstater til at tilslutte sig ovennævnte gruppe for at undgå forstyrrelser på de finansielle markeder og sikre et velfungerende indre marked;

45.deler Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægters vurdering af, at afgiften på finansielle transaktioner kan danne grundlag for en ny egen indtægt for EU-budgettet, men samtidig bør det også overvejes at udforske andre former for beskatning af finansielle aktiviteter;

46.opfordrer derfor til, at der etableres en ny egen indtægt for Unionens budget, som beregnes på grundlag af en valgt metode til beskatning af finansielle aktiviteter;

– Beskatning af selskaber i den digitale sektor

47.glæder sig over konklusionerne fra det uformelle rådsmøde for finansministrene af 16.september2017, som opfordrer til, at der udvikles nye digitale beskatningsregler som reaktion på de fire finansministres skrivelse til Kommissionen, hvori den anmodes om at undersøge effektive løsninger på grundlag af begrebet om etablering af en såkaldt "udligningsskat" på overskud, der genereres i EU af digitale virksomheder; understreger, at Kommissionen i sin meddelelse af 21. september 2017 om "Et fair og effektivt skattesystem i EU for det digitale indre marked" bekræfter, at det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag udgør en ramme, der fremmer en revision af reglerne til fordel for moderne og stabile ordninger for beskatning af digitale virksomheder, og som gør det muligt at tackle de skattemæssige udfordringer, der opstår i den digitale økonomi; opfordrer til en koordineret tilgang på EU-niveau, selv for kortsigtede løsninger, med henblik på at forebygge forvridninger på det indre marked som følge af ensidige foranstaltninger og undgå, at der skabes skattely for digitale virksomheder;

48.er enig i, at den digitale økonomi bør have en moderne og stabil finanspolitisk ramme for at stimulere innovation, imødegå opsplitning af markederne og illoyal konkurrence og give alle aktører mulighed for at drage fordel af de nye rimelige og afbalancerede forhold samtidig med, at det sikres, at digitale platforme og virksomheder betaler deres del af skatten der, hvor de skaber deres overskud; påpeger endvidere, at det er vigtigt at sikre klarhed på skatteområdet for erhvervsinvesteringer for at lukke de nuværende huller og forebygge, at der opstår nye skattesmuthuller inden for det indre marked;

49.mener, at det er afgørende, at der træffes skattemæssige foranstaltninger for det digitale marked for at begrænse skatteunddragelse og skattemæssige fordele, aggressiv skatteplanlægning eller skatteoptimering og misbrug af europæiske mekanismer til at undgå beskatning; mener, at disse praksisser forvrider konkurrencen på det indre marked og fratager medlemsstaterne skyldige skatteindtægter;

50.opfordrer i princippet til, at der etableres en ny egen indtægt for Unionens budget, som opkræves på transaktioner i den digitale økonomi; mener dog, at det i betragtning af de vigtige igangværende forhandlinger både på EU- og OECD-plan er for tidligt at træffe afgørelse om de nærmere bestemmelser for etableringen af en sådan indtægt;

51.mener ikke desto mindre, at eventuelle ordninger, som EU's myndigheder etablerer, såsom registrerings- eller overvågningsordninger eller reguleringsmekanismer, omgående bør gøre det muligt at opkræve told eller afgifter til fordel for Unionens budget på grundlag af deres europæiske merværdi; mener, at disse er offentlige EU-goder, der, som Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter anfører, danner grundlag for indførelse af en afgift, som udgør "andre indtægter", der følger af Unionens politikker;

c. Mål: At fremme energiomstillingen og bekæmpelsen af den globale opvarmning

– Miljøskatter og -afgifter

52.bekræfter, at kampen mod klimaændringer samt overgangen til en bæredygtig, cirkulær lavemissionsøkonomi og de i fællesskab aftalte mål for energiunionen, er et af de vigtigste mål i EU's politikker;

53.gentager sin overbevisning om, at kun fælles energi- eller miljøskatter på EU-plan kan sikre fair konkurrence blandt virksomheder og et velfungerende indre marked og dermed fungere som en drivkraft for at nå frem til en mere progressiv og bæredygtig udviklingsmodel;

54.understreger betydningen af grønne afgifter som en særligt egnet mekanisme til at bidrage til europæiske egne indtægter; opfordrer Kommissionen til i højere grad at indarbejde de forslag til yderligere økologiske egne indtægter som skitseret i rapporten fra Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter og af kommissæren med ansvar for EU-budgettet, som er i overensstemmelse med visse af Unionens politikker på områder som energi (energiafgift), miljø og klima (CO2-grænsetilpasningsmekanismen, plastafgift og emissionshandelsordningen (ETS)) og transport (brændstof til vejtransport og afgifter på flybilletter) med henblik på at fremme yderligere fremtidige egne EU-indtægter;

55.opfordrer til, at en betydelig del af auktionsindtægterne fra ETS fra og med fase 4 (2021) betragtes som en ny egen indtægt for EU; minder om, at denne mulighed blev drøftet i Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter og udtrykkeligt blev foreslået af Kommissionen i dens meddelelse af 14. februar 2018 med titlen "En ny, moderniseret flerårig finansiel ramme for en Europæisk Union, der effektivt lever op til de valgte prioriteter for perioden efter 2020" (); opfordrer parallelt hermed til, at der indføres en CO2-grænsetilpasningsmekanisme som en ny egen indtægt for EU's budget, som også bør have den virkning, at den sikrer lige konkurrencevilkår i den internationale handel og begrænser udflytningen af produktionen, samtidig med at omkostningerne ved klimaændringer internaliseres i priserne på importerede varer;

56.opfordrer Kommissionen til at overveje at indføre en afgift på EU-plan på plast og engangsprodukter med henblik på at anspore til anvendelse af mere bæredygtige alternativer;

57.mener, at egne indtægter, der er baseret på en elektricitetsafgift, ville overlappe med anvendelsesområdet for emissionshandelssystemet og ville føre til betænkeligheder med hensyn til stabiliteten af investeringsbetingelserne og den finansielle byrde for husholdningerne;

58.mener, at i tilfælde af en uforholdsmæssig stor byrde for en given medlemsstat forårsaget af den ene eller anden egen indtægt kunne en sådan byrde afhjælpes ved hjælp af supplerende støtte gennem EU-programmer, som er begrænset med hensyn til varighed og beløb, i overensstemmelse med Unionens målsætninger og mål; understreger, at en sådan støtte ikke kan ydes gennem indførelsen af eventuelle nye rabatter eller korrektioner på EU-budgettets indtægtsside;

59.understreger, at indførelsen af miljørelaterede skatter eller afgifter ikke bør berøre en medlemsstats ret til at fastsætte betingelserne for udnyttelsen af dens energiressourcer, dens valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning;

iv. Andre indtægtskilder

60.minder om, at selv om egne indtægter bør være den primære komponent i EU's budgetindtægter, suppleres de ikke desto mindre af, hvad der i artikel311 TEUF kaldes "andre indtægter", og som omfatter: skat, som EU's ansatte betaler af deres løn; indtægter fra den administrative drift af institutionerne, f.eks. indtægter fra salg af varer, leje og udlejning, levering af tjenesteydelser samt bankrenter; bidrag fra lande uden for EU til visse EU-programmer; renter ved forsinket betaling; bøder, som betales af virksomheder, i de fleste tilfælde, hvis de har overtrådt EU's konkurrencelovgivning; og indtægter fra EU's låntagnings- og långivningstransaktioner;

61.bemærker, at saldoen for hvert regnskabsår opføres på budgettet for det følgende regnskabsår som indtægt, hvis der er tale om et overskud, og at andre indtægter, balancer og tekniske tilpasninger, herunder overskuddet fra det foregående år, andrager ca. 6% af de samlede indtægter: understreger, at "andre indtægter" i de seneste år hovedsageligt har bestået af bøder, der alene tegner sig for 2,5% af de samlede indtægter (ekskl. formålsbestemte indtægter);

62.beklager, at potentialet i sådanne andre indtægter er blevet overset i den hidtidige debat om finansieringen af EU; mener, at selv om disse indtægter ikke udgør et alternativ til andre egne indtægter på grund af deres omfang, volatilitet og uforudsigelighed, repræsenterer de dog alligevel en mulighed for at dække de øgede finansielle behov under den næste FFR;

63.minder om, at de retlige procedurer for sådanne indtægter og eventuelle ændringer er mere fleksible end for egne indtægter, idet de ikke fastlægges i afgørelsen om egne indtægter, men derimod i den afledte ret og derfor ikke er underlagt kravet om enstemmighed;

64.gentager sit mangeårige synspunkt om, at alle indtægter hidrørende fra bøder, der pålægges virksomheder for brud på EU's konkurrenceregler eller i forbindelse med for sen betaling af de nationale bidrag til EU's budget, bør udgøre en ekstra indtægt for EU-budgettet, uden at dette medfører en tilsvarende reduktion i BNI-bidragene;

65.opfordrer i denne henseende til, at der etableres en særlig reserve på EU-budgettet, som gradvist vil blive fyldt op med alle former for uforudsete andre indtægter, og som behørigt fremføres for at give mulighed for yderligere udgifter, når behovet opstår; mener, at denne reserve bør øremærkes til FFR's særlige instrumenter og bør give mulighed for supplerende bevillinger, både i forpligtelser og betalinger, på grundlag af en afgørelse truffet af budgetmyndigheden;

66.understreger potentialet for EU's budget af de gebyrer, der er nødvendige for gennemførelsen af EU-politikker og navnlig europæiske ordninger, såsom det fremtidige EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) for tredjelandsstatsborgere; mener, at sådanne indtægter i visse tilfælde kunne øremærkes til den samme politik eller formål; mener, at denne type forventede indtægter bør overvejes mere systematisk i den kommende generation af EU-programmer og politikker (efter 2020) med henblik på at give EU's budget en ekstra indtægtskilde;

67.understreger, at i 2016 beløb de formålsbestemte indtægter til EU's decentrale agenturer, som f.eks. afgifter og gebyrer fra industrien og bidrag fra de nationale budgetter, sig til ca. 1 mia. EUR; anmoder Kommissionen om at foreslå en konsekvent tilgang til finansieringen af agenturer fra gebyrer i den næste FFR;

o
oo

68.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L168 af 7.6.2014, s.105.
(2) EUT L168 af 7.6.2014, s.29.
(3) EUT L168 af 7.6.2014, s.39.
(4) EUT C 27 E af 31.1.2008, s. 214.
(5) EUT C 380 E af 11.12.2012, s.89.
(6) EUT C 443 af 22.12.2017, s. 11.
(7) EUT C 443 af 22.12.2017, s. 994.
(8) EUT C 294 af 12.8.2016, s. 82.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309.
(10) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0401.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0310.

Seneste opdatering: 6. november 2018Juridisk meddelelse-Databeskyttelsespolitik