Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2021 om havaffalds indvirkning på fiskeri ()
Europa-Parlamentet,
–der henviser til Kommissionens meddelelse af 11.december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (),
–der henviser til Kommissionens meddelelse af 11.marts 2020 med titlen "En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi– For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa" (),
–der henviser til Kommissionens meddelelse af 20.maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (),
–der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (),
–der henviser til Kommissionens rapport af 23. marts 2020 om gennemførelsen af Kommissionens meddelelse med titlen "Et stærkere og fornyet strategisk partnerskab med regionerne i EU's yderste periferi" (),
–der henviser til artikel191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader(1) (EU's miljøansvarsdirektiv),
–der henviser til Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991om rensning af byspildevand(2),
–der henviser til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(3),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(4),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17.juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)(5) ,
–der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik(6) (fiskerikontrolforordningen),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle(7),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11.december 2013 om den fælles fiskeripolitik(8),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om den Europæiske Hav- og Fiskerifond(9)(EHFF),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning(10) (direktivet om maritim fysisk planlægning),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/720 af 29. april 2015 om ændring af direktiv 94/62/EF med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer(11),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/850 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 1999/31/EF om deponering af affald(12),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald(13),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/852 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald(14),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 af 17. april 2019 om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe(15),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/904 af 5. juni 2019 om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning(16),
–der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig verdensmål 14: "bevare havene og bruge havene og de marine ressourcer på bæredygtig vis for at fremme bæredygtig udvikling",
–der henviser til rapporten fra De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) fra 2005 med titlen "Marine Litter – An analytical overview" (havaffald – et analytisk overblik),
–der henviser til Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL) fra 1973, herunder dens bilag V, der trådte i kraft den 31. december 1988,
–der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs (EEA) rapport fra oktober 2020 om "State of Nature in the EU – Results from reporting under the nature directives 2013-2018" (naturens tilstand i Europa og resultater fra rapportering i henhold til naturdirektiverne for perioden 2013-2018),
–der henviser til resultaterne fra projektet "Kampen mod havaffald i Atlanterhavsområdet (CleanAtlantic)", finansieret af EU-programmet "Interreg Atlanterhavsområdet",
–der henviser til FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations vejledende retningslinjer for mærkning af fiskeredskaber, som blev vedtaget af Fiskeriudvalget i juli 2018,
–der henviser til IMO's handlingsplan for bekæmpelse af plastaffald i havet fra skibe,
–der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 19. november 2019 om havene (Oceans and Seas), der også omhandlede udarbejdelse af en international aftale om plastforurening,
–der henviser til konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder (Barcelonakonventionen), konventionen om beskyttelse af Sortehavet mod forurening (Bukarestkonventionen), konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (Helsingforskonventionen) og konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (Osparkonventionen),
–der henviser til den regionale plan for forvaltning af havaffald i Middelhavet,
–der henviser til FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), til den dertil hørende Kyotoprotokol og til Parisaftalen,
–der henviser til FN's biodiversitetskonventionen (CBD),
–der henviser til FN's havretskonvention (UNCLOS), som blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 16. november 1973,
–der henviser til den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser af 31.maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES),
–der henviser til ministererklæringen af 28. september 2020 med titlen "Erklæring fra ministrene for miljø, maritim økonomi, landbrug og fiskeri i medlemsstaterne omkring Østersøen og kommissæren med ansvar for miljø, hav og fiskeri",
–der henviser til rapporten "Mission Starfish 2030: Restore our Ocean and Waters" (mission søstjerne 2030: genopret vores have og vandløb), der blev offentliggjort den 22. september 2020 af Kommissionens "Mission Board for Healthy Oceans, Seas, and Coastal and Inland Waters" (missionsgruppe for sunde have og sunde kystnære og indre vandområder),
–der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) med titlen "Global Warming of 1.5°C" (global opvarmning på 1,5 °C), panelets femte vurderingsrapport (AR5) såvel som dets sammenfattende rapport, dets særrapport om klimaændringer og landarealer og dets særrapport om havet og kryosfæren i et klima i forandring,
–der henviser til protokollen til FN's konvention fra 1972 om forhindring af havforurening fra dumpning af affald og andre stoffer,
–der henviser til sin beslutning af 26. oktober 2017 om anvendelse af EU's miljøansvarsdirektivr(17),
–der henviser til sin beslutning af 13. september 2018 om en EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi(18),
–der henviser til sin holdning af 4. april 2019 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EHFF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014(19),
–der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen(20),
–der henviser til sin beslutning af 15. januar 2020 om den europæiske grønne pagt(21),
–der henviser til forretningsordenens artikel 54,
–der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A9-0030/2021),
A.der henviser til, at havaffald, der er synligt på strandene, langs kysterne og på vandoverfladen, faktisk kun udgør en brøkdel af et langt mere udbredt forureningsfænomen både i vandsøjlen og på havbunden; der henviser til, at dette affald i vid udstrækning stammer fra aktiviteter på land (80%), men også fra aktiviteter til søs, hvor der har været en betydelig stigning i transporten med store fartøjer, der ikke er fiskerifartøjer;
B.der henviser til, at der ved havaffald forstås alt det affald, som bevidst eller ubevidst er endt i havmiljøet, og som identificeres efter størrelse (nano-, mikro- og megaaffald) og art (containere, voluminøst affald på havbunden, plast, fiskeredskaber, skibsvrag bestående af halvsunkne skibe, farligt affald såsom eksplosive stoffer og andet krigsaffald, tekstilfibre, mikroplast osv.);
C.der henviser til, at 70% af det havaffald, der ender i havet, ender på havbunden, og at den voksende masse af affald, der flyder på overfladen, kun tegner sig for 1% af det plast, der er i havet; der henviser til, at den nyeste videnskabelige forskning viser, at omfanget af plastforurening i havet i høj grad er blevet undervurderet, og at der stadig er store huller i den oceanografiske viden; der henviser til, at forskning i spredningen af affald i havet er af altafgørende betydning for at få en bedre forståelse af omfanget af havforureningen;
D.der henviser til, at verdenshavet er én global og uafbrudt masse, hvis gode miljøtilstand er altafgørende for at sikre dets modstandsdygtighed og fortsatte evne til at levere økosystemydelser såsom absorbering af CO2 og produktion af ilt, og at enhver ændring af hav- og kystøkosystemerne vil kunne svække havets rolle som klimaregulator; der henviser til, at havaffald udgør en trussel mod fiskerisektorens fremtid generelt, eftersom kun et rent, sundt, produktivt og biologisk mangfoldigt kyst- og havmiljø kan imødekomme de langsigtede behov hos mennesker i almindelighed og hos fiskere, skaldyrsfiskere og fiskerisamfund i særdeleshed;
E.der henviser til, at havaffald er en global udfordring, da det ikke kender nogen grænser og transporteres af strømme og vind over store afstande overalt i verden, hvilket påvirker områder og sektorer, der ligger langt væk fra dets oprindelsessted, og som ikke er ansvarlige for at have produceret det; der henviser til, at store mængder affald stadig dumpes direkte i havet verden over; der henviser til, at der skal anvendes en holistisk tilgang til havforurening ved at støtte tiltag på alle niveauer, fra det lokale til det internationale niveau;
F.der henviser til, at havforurening i form af plastaffald, og især mikroplast, forstærkes af vejrfænomener, der gør det muligt for mikroplast at spredes via luften, regn og sne, og der resulterer i forurening af miljøer, som man engang betragtede som fuldstændig uberørte, f.eks. høje bjergtinder og Antarktis og endda områderne hinsides Polarcirklen;
G.der henviser til, at der bliver dumpet 730ton affald i Middelhavet hver dag; der henviser til, at 11200ton af den plast, der bortskaffes i naturen hvert år, ifølge en rapport fra Verdensnaturfonden (WWF) fra juni2019 ender i Middelhavet; der henviser til, at plast svarende til indholdet i 66000skraldevogne hvert år dumpes i Middelhavet; der henviser til, at mikroplast i Middelhavet er nået op på rekordhøje koncentrationsniveauer med 1,25mio. fragmenter pr. km2; der henviser til, at små partikler udgør omkring 90% af alt det plast, der flyder rundt i Middelhavet, hvilket svarer til omkring 280mia. stykker flydende mikroplast; der henviser til, at en gennemsnitlig forbruger af skaldyr fra Middelhavet gennemsnitligt indtager 11000stykker plast hvert år; der henviser til, at Middelhavet således er et af verdens mest forurenede have;
H.der henviser til, at den bedste måde at reducere mængden af plastaffald i havene på er ved at reducere og undgå at producere det og at overgå til genanvendelse og genbrug af materialer og produkter;
I.der henviser til, at havaffald danner en overflade, som mange organismer og bakterier kan leve på, hvilket bidrager til udbredelsen af invasive arter, som kan forskyde balancen i havets økosystemer, og til, at disse bakterier på havaffald også risikerer at blive indtaget af havets dyr, når de forveksler affald med føde;
J.der henviser til havaffalds negative morfologiske indvirkninger, især på øer;
K.der henviser til, at havaffald især akkumuleres omkring små fjerntliggende øer og i kystområder; der henviser til, at regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier tegner sig for 80% af Europas marine biodiversitet; der henviser til, at deres økonomier i vid udstrækning er baseret på fiskeri og turisme;
L.der henviser til, at spredning af havaffald i hele verden rammer tredjelande, der er udviklingslande, især kystsamfund, som er afhængige af fiskeri, og som ikke nødvendigvis har hverken den nødvendige kapacitet eller de nødvendige midler til at beskytte sig effektivt mod det;
M.der henviser til, at problemet med affald i havet i vid udstrækning er et resultat af dårlig forvaltning af affald på land, f.eks. i vandløb og floder, dårlig forvaltning af spildevand, ulovlige åbne deponeringspladser og deponeringspladser i nærheden af vandløb, henkastning af affald og naturlig afstrømning ved storme og regn samt dumpning af sne indsamlet på gader og fortove direkte i havet;
N.der henviser til, at diffus forurening, f.eks. med spildevand, renset eller ikkerenset, som kan indeholde kemiske produkter eller medicinsk affald, afstrømningsvand og udskylningsvand fra bymiljøer og landbrug såsom udledning af kvælstof og fosfor, truer havmiljøet ved at bidrage til eutrofiering som følge af den høje koncentration af næringsstoffer, som med tiden kan medføre iltmangel på havbunden med deraf følgende hastig forøgelse af "døde områder", som allerede er blevet tidoblet siden 1950, får antallet af cyanobakterier til at stige kraftigt, bidrager til fænomenet med grønne og røde alger og forårsager omfattende forurening af den marine flora og fauna;
O.der henviser til, at en dårlig forvaltning af spildevandsbehandlingsnetværkerne truer akvakulturbrugere og østersfiskere, da deres produkters kvalitet kan trues af tilstedeværelsen af vira og bakterier som norovira, hvilket kan medføre midlertidige forbud mod salg og distribution af deres produkter, hvis de ikke længere er egnede til konsum;
P.der henviser til, at covid-19-krisen har vist, hvordan dårlig forvaltning af affald på land hurtigt kan skabe nye bølger af havforurening, navnlig som følge af brug af engangsprodukter som mundbind og engangshandsker;
Q.der henviser til, at en væsentlig del af den plast og mikroplast, der er til stede i havet, stammer fra landbaserede kilder;
R.der henviser til, at mængden af plast i havet også har en kraftig indvirkning på fiskeriet, og at denne indvirkning er endnu større og endnu mere økonomisk bekostelig, når det gælder ikkeindustrielt fiskeri;
S.der henviser til, at tobaksaffald ifølge WHO er den mest udbredte type affald i verden målt på antal; der henviser til, at cigaretskod ifølge den amerikanske NGO Ocean Conservancy ligger øverst på listen over de ti typer affald, der opsamles mest af i forbindelse med internationale aktioner til rensning af strande; der henviser til, at et enkelt cigaretskod er 12år om at blive nedbrudt og indeholder omkring 4000kemiske stoffer; der henviser til, at for hvert skod, der havner i havene og floderne, forurenes 500l vand;
T.der henviser til, at tilstedeværelsen af havaffald i alvorlig grad underminerer modstandsdygtigheden og produktiviteten i de marine økosystemer, navnlig de mest skrøbelige, som i forvejen er udsat for mange kumulative belastninger, såsom klimaændringer, forurening, ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, overfiskning og øgede aktiviteter såsom maritim transport og turisme;
U.der henviser til, at dette øgede pres på marine økosystemer fører til tab af biodiversitet og kvælning af bundorganismer og risikerer at øge spredningen af sygdomme som følge af forekomsten af patogener, der er forårsaget af ophobningen af havaffald på havbunden;
V.der henviser til, at selv om EU i stigende grad har fokuseret på at løse problemet med tabte eller efterladte fiskeredskaber på havet, er nogle efterladte, tabte eller på anden måde kasserede fiskeredskaber fortsat aktive i måneder eller endda år, hvilket fremgår af fænomenet spøgelsesgarn, og påvirker uden undtagelse alle marine vilde dyr og planter, herunder fiskebestande; der henviser til, at ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri anerkendes som en af hovedkilderne til spøgelsesredskaber;
W.der henviser til, at havaffald udgør en alvorlig trussel mod ikke kun en række marine arter, idet det udgør en risiko for sammensnøring, kvælning, indtagelse, kvæstelse og forurening, men også andre dyrearter såsom hav- og vandfugle, hvoraf nogle i forvejen er truede eller endda i alvorlig fare for udryddelse;
X.der henviser til, at fiskere, herunder småfiskere, og akvakulturbrugere er de første til at mærke virkningerne af havaffald, der udgør en alvorlig trussel mod deres aktiviteter, eftersom dette havaffald kan udgøre en forhindring, blive filtret ind i fiskeredskaber, ødelægge redskaber eller forårsage tab af dem, blokere skibsmotorer og kølesystemer, udgøre en fare for sikkerheden for søfolk om bord og gøre det nødvendigt for dem at lægge ekstra arbejde i at rengøre redskaber og udstyr og derfor skaber betydelige økonomiske tab;
Y.der henviser til, at havaffalds indvirkning på fiskerisektoren rammer småfiskeriet langt hårdere end industrifiskeriet, da små fartøjer er mere udsatte for skader forårsaget af affald på propeller, motorer eller fiskeredskaber, og da koncentrationen af havaffald er højere i havområder med ringe dybde, hvor den ikkeindustrielle flåde hovedsageligt opererer; der henviser til, at havaffald også påvirker kvaliteten af fangsterne, som kan blive forurenet af dette affald og gjort uafsætteligt, hvilket forårsager yderligere finansielle tab for fiskeri- og akvakulturvirksomheder;
Z.der henviser til, at fiskerisektoren allerede længe er gået forrest i forsvaret mod forureningen fra havaffald, selv om dette kun er et mindre bidrag til at løse problemet på globalt plan, og at fiskere og akvakulturbrugere allerede længe har spillet en aktiv og proaktiv rolle i bestræbelserne på at få renere have;
AA.der henviser til, at det økonomiske tab for fiskeriindustrien på grund af havaffald er blevet beregnet til mellem 1 og 5% af sektorens fortjeneste(22);
AB.der henviser til, at kun 1,5%(23)af alle fiskeredskaber genanvendes, og til, at der er et presserende behov for at yde passende økonomisk støtte til indsamling, genanvendelse og reparation af alle fiskeredskaber; der henviser til, at sektoren vil kunne nyde godt af nye økonomiske muligheder ved at indgå i en cirkulær økonomi baseret på intelligent design, forskning og innovation;
AC.der henviser til, at fiskere, der bringer tilfældigt fanget affald og affald fisket under kampagner til indsamling af havaffald i land, bidrager til at mindske problemet med affald i havet og gør noget, der gavner hele samfundet;
AD.der henviser til, at de direkte omkostninger til bortskaffelse af havaffald meget ofte dækkes, mens det ikke er tilfældet med arbejdskraftomkostningerne, omkostningerne som følge af manglende plads på fartøjerne og omkostningerne i forbindelse med skader på fiskeredskaber og motorer;
AE.der henviser til, at det ikke kan forventes, at fiskere og akvakulturbrugere indsamler havaffald, uden at der er en kompensationsmekanisme skræddersyet til deres indsats; der henviser til, at det skønnes, at op til 80% af fiskerne vil være villige til at deltage i ordninger til indsamling af havaffald, hvis der etableres mekanismer til understøtning af dette arbejde(24);
AF.der henviser til, at fiskere og fiskersammenslutninger allerede indsamler affald, og at der allerede findes løsninger til udnyttelse af havaffald, især affald fra fiskeri;
AG.der henviser til, at den blå økonomi, der forventes at være fordoblet senest i 2030, udgør en reel mulighed for bæredygtig udvikling af hav- og kystaktiviteterne, idet den især bygger på udvikling af infrastruktur med positive virkninger såsom kunstige rev og andre innovative tiltag, der fremmer reveffekten og reservateffekten og dermed kan bidrage til genopretningen af økosystemerne;
AH.der henviser til, at EU søger at fremme en integreret tilgang til marine aktiviteter, og der henviser til, at havaffald skal bekæmpes ved i højere grad at tage højde for den fysiske dimension af hav- og kystaktiviteterne og ved at inddrage kystsamfund og fiskere – eftersom fiskeriet hovedsagelig finder sted i kystområder – i kampen mod havaffald for at afspejle lokalsamfundenes særlige karakteristika;
AI.der henviser til, at forringelsen af hav- og kystøkosystemerne, også som følge af havaffaldet, er en trussel mod alle erhvervsdrivende i kystområderne og dermed truer kystsamfundenes bæredygtighed, levedygtighed og tiltrækningskraft;
Forbedring og effektivisering af den lovgivningsmæssige ramme for og forvaltningen af havaffald
1.påpeger, at det at holde havøkosystemer sunde og bekæmpe havaffald er en problematik i grænsefladen mellem mange eksisterende lovgivninger, og at kun en integreret og sammenhængende tilgang til de europæiske mål vil gøre det muligt at forbedre den gældende lovgivning og sikre en bedre forståelse af omfanget af den samlede belastning; understreger behovet for at revidere EU's integrerede havpolitik med henblik på at skabe en mere strategisk ramme, herunder for havaffald, der omfatter al lovgivning om affald og havmiljø;
2.understreger behovet for at styrke kommunikationen og koordineringen mellem medlemsstaterne og mellem havområderne for at sikre en integreret tilgang, der giver fiskerfartøjerne mulighed for at lande havaffald i en hvilken som helst EU-havn; opfordrer hvad det angår medlemsstaterne til omgående og uden forsinkelse af gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/883 af 17. april 2019 om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe(25); opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fremlægge gennemførelsesretsakter, der fastsætter kriterierne for berettigelse til en nedsat afgift for "grønne skibe", og til at udforme passende incitamenter til at aflevere indsamlet affald på land, herunder en kompensationsmekanisme, der er skræddersyet til fiskernes indsats, og metodologiske kriterier for beregning af omfanget og mængden af passivt fanget affald, således at målene for reduktion af havaffald som fastsat i direktivet hurtigt kan nås;
3.understreger, at der er behov for at forbedre den europæiske lovgivningsmæssige ramme for at reducere udgifterne for fiskere, der tilfældigt fanger havaffald, og for at undgå at påføre dem en uforholdsmæssig tung bureaukratisk byrde; understreger desuden, at lovgivningen om havaffald bør rette større opmærksomhed mod problemets sociale dimension;
4.påpeger, at der er et presserende behov for at styrke den maritime vision i Den Europæiske Unions nye strategier, navnlig den europæiske grønne pagt, biodiversitetsstrategien og jord til bord-strategien;
5.anbefaler at styrke bestemmelserne i havstrategirammedirektivet ved at harmonisere indikatorerne for god miljøtilstand, navnlig dem, der har med deskriptor 10 "affald i havet" at gøre;
6.opfordrer Kommissionen til at udvide havstrategirammedirektivet til også at omfatte regionerne i EU's yderste periferi;
7.opfordrer til en forbedring af direktivet om maritim fysisk planlægning, så det tager højde for den fysiske dimension af bekæmpelsen af havaffald;
8.minder om, at problemet med havaffald ikke kan håndteres effektivt på nationalt plan alene, men kræver samarbejde på alle niveauer, herunder på globalt, europæisk og regionalt niveau; opfordrer Kommissionen til at forsvare en ambitiøs forvaltningsmodel i FN's internationale forhandlinger om havets biodiversitet uden for de nationale jurisdiktioner og til at anerkende alle have som et fælles gode med henblik på at vedtage en ny tilgang, der sætter individuelle og kollektive ansvar over de traditionelle principper om frihed og suveræne rettigheder, der er forankret i havretten, og dermed sikre, at havene beskyttes, også mod den skadelige indvirkning fra havaffald;
9.opfordrer EU til at styrke internationale initiativer såsom det globale partnerskab mod havaffald, som er iværksat under FN's Miljøprogram (UNEP) for at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling, især mål14 om at bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer og mål 12 om ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion;
10.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gå i spidsen for indsatsen for at nå frem til en ambitiøs juridisk bindende aftale om plastforurening i FN's Miljøforsamling, som omfatter hele livscyklussen for plast, herunder fælles globale mål for nedbringelsen af plastforurening til havs og en vision om omstilling til en sikker, cirkulær økonomi for plast samt effektiv global forvaltning af tabte fiskeredskaber, såkaldte spøgelsesredskaber, der udgør en trussel mod al aktivitet i havet og alle havøkosystemer i hele verden;
11.understreger behovet for, at Kommissionen og medlemsstaterne intensiverer bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, i hvis væsen det er iboende, at det forurener og bidrager til havaffald og forringelse af havmiljøet, navnlig på grund af ulovlig udkastning af fiskeredskaber;
12.understreger, at det i FN's miljøforsamlings resolution 2/11 under FN's miljøprogram af 26. maj 2016 anerkendes, at tilstedeværelsen af plast- og mikroplastaffald i havmiljøet er et hastigt voksende problem af global rækkevidde, der hurtigt bliver mere og mere bekymrende, og der kræver en hurtig global reaktion, hvorved der anlægges en tilgang baseret på produkternes livscyklus;
13.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på grundlag af en fælles tidsplan at koordinere deres arbejde med lovgivning såsom havstrategirammedirektivet, direktivet om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning, direktivet om modtagefaciliteter i havne og rammedirektivet om maritim fysisk planlægning med henblik på at gøre lovgivningen mere sammenhængende;
14.opfordrer Kommissionen til at øge indsamlingen af data om mængden og typen af affald i de europæiske farvande og dets indvirkning på fiskeriet og også til at øge indsamlingen og harmoniseringen af data om omfanget, mængden og kvaliteten af det havaffald, der landes, bortskaffes og leveres til genanvendelse, navnlig gennem programmet "Fishing For Litter" (fiskeri efter affald), herunder mængde, materialer og typer af genstande, der fanges; opfordrer til, at de data, som medlemsstaterne indsamler om tab, markedsføring og indsamling af fiskeredskaber og havaffald, registreres i en database på nationalt plan eller på havområdeplan og harmoniseres i en fælles årlig rapport på EU-plan for at gøre det lettere at identificere og håndtere havaffald og sikre en bedre overvågning og en bedre evaluering;
15.understreger, at der er behov for en årlig kortlægning af havaffald, der indsamles gennem "Fishing For Litter"-programmet i de forskellige afstrømningsområder, med det formål at få oplysninger om oprindelsen af det fangede havaffald og at fremme indsamlingskampagnerne; understreger, at dette skal kædes sammen med eksisterende kortlægningsbestræbelser; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en årlig rapport over mængden af havaffald, der landes i havnene gennem "Fishing For Litter"-programmet, med oplysninger om volumen, materialer og typen af fangede genstande;
16.tilskynder til etablering af netværk til samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder, fiskeriorganisationer, arbejdstagerorganisationer, organer inden for spildevandshåndtering, kystinteressenter, havne, NGO'er og regionale kongresser med henblik på at styrke en bottom-up-tilgang baseret på dialog og inklusion og at fremme praktiske løsninger for arbejdstagere i fiskerisektoren med det formål at sikre en mere effektiv gennemførelse af reglerne og tilvejebringe tilstrækkelige ressourcer på områder som indsamling, bortskaffelse og genanvendelse af havaffald;
17.understreger behovet for at udveksle bedste praksis mellem alle interessenter, herunder borgere, der er berørt af problemet med havaffald, med henblik på at tilskynde fiskerisektoren til at bidrage til at beskytte havmiljøet, bekæmpe havaffald og dermed sikre en bæredygtig udnyttelse af dets ressourcer; glæder sig over initiativer som "Plan Marlimpo" (rent hav-projekt), der gennemføres af den galiciske regerings havministerium (Spanien), og som har til formål at reducere mængden af affald i kystområder;
18.understreger, at det for at gøre den lovgivningsmæssige ramme og forvaltningen vedrørende indsamling, bortskaffelse og genanvendelse af havaffald bedre og mere effektive er vigtigt at fremme større engagement fra dem, der arbejder i fiskerisektoren, og at udbygge eksisterende bevidstgørelses-, forebyggelses- og uddannelsesprojekter med henblik på at sikre løbende udveksling af oplysninger for at understøtte udarbejdelsen og ajourføringen af de relevante regler;
19.opfordrer alle andre relevante interessenter såsom de rådgivende råd inden for fiskeriet til at støtte mindskelsen af havaffald med reelle og effektive foranstaltninger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations vejledende retningslinjer for mærkning af fiskeredskaber for at fremme en ansvarlig forvaltning af fiskeredskaber, forbedre indsatsen for at identificere tabte redskaber og støtte fiskeriets bæredygtighed ved at nedbringe forekomsten af efterladte, tabte og på anden måde kasserede fiskeredskaber, hvilket også er i overensstemmelse med bestemmelserne i EU's fiskerikontrolforordning; opfordrer Kommissionen til at støtte indsatsen for at operationalisere mærkning og indberetning af tabte fiskeredskaber i EU's farvande og til at fremme internationalt samarbejde gennem en indsats i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) med sigte på at tackle denne kilde til forurening med plastaffald i havene;
20.påpeger, at beskyttede havområder kan udgøre fremragende laboratorier til gennemførelse af løsninger til bekæmpelse af havaffald ved at muliggøre interaktioner mellem landbaserede aktiviteter og havbaserede aktiviteter og støtte samarbejde mellem de forskellige aktører på land og til havs om at løfte de udfordringer, som hav- og kystøkosystemerne står over for;
21.understreger, at direktivet om miljøansvar ikke har været effektivt med hensyn til havaffald, herunder hvad angår dets begrænsede anvendelsesområde og vanskelighederne med at identificere forureneren og tildele ansvaret; minder om, at Parlamentet efterlyste en vision for direktivet om miljøansvar, der tager højde for grænserne for dets effektivitet;
22.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre gennemførelsen af princippet om, at forureneren betaler;
Forbedring af forskning og viden om affald i havet
23.opfordrer indtrængende Kommissionen til at spille en betydelig rolle i FN's årti for havvidenskab og til at fremme digitalisering og anvendelse af kunstig intelligens for at forbedre vores forståelse af havene og havaffalds indvirkning herpå;
24.understreger, at det på grund af de få data og studier, der er til rådighed, er vanskeligt præcist at sætte tal på omfanget af de skader, havaffald påfører fiskerisektoren, og af havaffaldets negative økonomiske følger for fiskerne; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at øge forskningsmidlerne og intensivere indsamling af data om mængde og typer af affald i de europæiske have og dets indvirkning på fiskeri, akvakultur og økosystemer og til at foreslå robuste foranstaltninger til imødegåelse og forebyggelse af nano- og mikroplasts indvirkning på både fiskeressourcer og menneskers sundhed;
25.minder om, at direktivet om engangsplast vedrører affald, der almindeligvis findes på strande; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke de eksisterende foranstaltninger vedrørende engangsplast og i den forbindelse navnlig lade sig inspirere af det arbejde, der skal gøres med affald i vandsøjlen og på havbunden inden for rammerne af havstrategirammedirektivet, og til at overveje en udfasning af beholdere og emballage af ekspanderet polystyren, der benyttes til fiskevarer, i tråd med ambitionen om at erstatte engangsplast med varige alternativer for miljøet og fiskerne;
26.opfordrer Kommissionen til at følge anbefalingerne fra Mission Starfish 2030 om bekæmpelse af havaffald og navnlig til at evaluere forslaget om mærkning af fiskeredskaber ved hjælp af nye geolokaliseringsteknologier for at bidrage til lokalisering og indsamling af tabte redskaber, hvor det er relevant og muligt; fremhæver i denne forbindelse, at Kommissionen bør forbedre mærkningen af fiskeredskaber i overensstemmelse med FAO's frivillige retningslinjer for mærkning af fiskeredskaber og sikre, at fiskere og akvakulturbrugere i overgangsperioden ledsages af passende finansieringsprogrammer;
27.efterlyser bedre rapportering om tab af fiskeredskaber på havet og fremhæver behovet for at medtage flere oplysninger, f.eks. fartøjets navn, den anvendte redskabstype, tidspunkt og position for tabet og de tiltag, der er gjort for at finde det, med henblik på at gøre det muligt at anvende de indsamlede data mere effektivt i bekæmpelsen af havforurening gennem gennemsigtig og forbedret datadeling og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne og EU-agenturerne; understreger behovet for at udvikle nye værktøjer til identifikation og sporing af fiskeredskaber, der er tabt til havs, og til registrering af data om havaffald, f.eks. elektroniske applikationer til at hjælpe fiskerne med at registrere data og systemer til registrering og indberetning af landinger af havaffald, f.eks. ved brug af kvitteringer for aflevering af affald som fastsat i direktiv (EU) 2019/883, som forpligter havneoperatører til at udstede sådanne kvitteringer til skibsførere;
28.bifalder iværksættelsen af europæiske projekter som "CleanAtlantic", der finansieres af EU-programmet "Interreg Atlanterhavsområdet", som har til formål dels at forbedre viden om og kapaciteten til at overvåge, forebygge og reducere havaffald, dels at øge bevidstheden om dets virkninger; opfordrer de 19 deltagende partnere fra Irland, Frankrig, Spanien og Portugal og især den projektkoordinerende enhed, Centro Tecnolóxico do Mar (Cetmar), til at fortsætte deres arbejde og offentliggøre resultaterne af projektet;
29.påpeger, at det er nødvendigt at sikre en velforvaltet logistik med hensyn til indsamling af affald og udtjente redskaber for at bistå fiskerne i deres i vid udstrækning frivillige indsats; bemærker, at dette bør omfatte ensartet indsamling af redskaber om bord i sække eller containere og etablering af passende faciliteter i havnene;
Fremskyndelse af udviklingen af en cirkulær økonomi inden for fiskeri og akvakultur
30.understreger, at reduktion af virkningen af havaffald er afhængig såvel af en styrkelse af den cirkulære økonomi på land, herunder udfasning af unødvendigt plast og emballage, og omdannelse af affaldet til ressourcer, som af indførelse af en livscyklustilgang i fiskeri- og akvakultursektoren; understreger, at den cirkulære økonomi i fiskerisektoren skal udvikles gennem øget støtte til at finde løsninger, intelligent design af fiskeredskaber og innovation inden for fiskeri- og akvakulturteknikker for at begrænse udledning af affald, gøre indsamling mere attraktivt og øge udviklingen af effektive genbrugskanaler;
31.opfordrer til at fremme miljøvenligt design af fiskeredskaber, som bør være praktiske, sikre og omkostningseffektive, hvilket skal støttes gennem en hurtig vedtagelse af retningslinjer for udvikling af harmoniserede standarder for den cirkulære økonomi for fiskeredskaber; tilskynder til mærkning af materiale, der anvendes i fiskeredskaber, ved hjælp af produktpas; tilskynder til fremme af forskning og innovation, der søger at finde alternative og miljøvenlige materialer til brug i fiskeredskaber, herunder polymerer; fremhæver hvad det angår, at der kan iværksættes pilotprojekter for at undersøge reduktionen af materialer, lettere og hurtigere demontering og afprøvning af redskabers funktionalitet for at lette omstillingen;
32.understreger, at det hvad angår den cirkulære økonomi for fiskeredskaber er vigtigt fuldt ud at inddrage fiskere, fiskeri- og akvakultursektoren som helhed, nystartede virksomheder, private initiativer og virksomheder, herunder tovværks- og netproducenter fra tredjelande, i arbejdet med at finde frem til nye materialer, miljøvenligt design, udforme nye fiskeredskaber og genanvende fiskeredskaber; understreger desuden, at der er behov for at styrke en model for synergi mellem fiskerisektoren og forskningssektoren; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at tilrettelægge fremtidige projekter vedrørende den cirkulære økonomi for fiskeredskaber i forbindelse med allerede eksisterende EU-finansieringsprogrammer inden for forskning og innovation;
33.understreger, at det for at fremskynde udviklingen af den cirkulære økonomi inden for fiskeri- og akvakultursektoren er af afgørende betydning at planlægge fremtidige lovgivningsmæssige løsninger på problemet med indsamling og bortskaffelse af havaffald i forbindelse med den europæiske grønne pagt; opfordrer hvad det angår indtrængende medlemsstaterne til hurtigt at følge op på fastsættelsen af nationale minimumsindsamlingsrater for fiskeredskaber, der indeholder plast, som aftalt i direktivet om engangsplast; opfordrer Kommissionen til at følge op på, hvorvidt disse nationale planer fører til en stigning i indsamlingen og genanvendelsen af fiskeredskaber sammenlignet med de nuværende niveauer, og til i denne forbindelse at udarbejde en passende og ambitiøs plan til støtte for udviklingen af en cirkulær økonomi i fiskerisektoren; fremhæver, at der findes et marked for genanvendte fiskeredskaber, hvilket giver mulighed for at gøre brugen af genanvendt materiale til et lovkrav sammen med Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonds bestemmelser om programmering for delt forvaltning, hvilket vil udgøre et vigtigt incitament for fiskerne og en måde, hvorpå værdien af deres bidrag til genanvendelse kan ses;
34.opfordrer til, at EHFF anvendes til støtte for fiskeri- og akvakultursektorens omstilling til mere bæredygtige materialer, herunder anskaffelse af nye, teknisk mere effektive og mindre forurenende fartøjer til ikkeindustrielt fiskeri, navnlig i regionerne i EU's yderste periferi;
35.opfordrer indtrængende Kommissionen til at stimulere den cirkulære økonomi i hele produktionskæden for fiske- og akvakulturredskaber ved at fremme forskning og støtte de virksomheder, der genanvender og genbruger redskaber; opfordrer med dette for øje Kommissionen til at oprette en særfond, som støtter medlemsstater, der skaber produktionskæder til genanvendte og miljøvenlige redskaber, idet der trækkes på ressourcer såsom dem, der er stillet til rådighed inden for rammerne af EU-instrumentet NextGeneration, og dem, der stammer fra skattebøder, som pålægges medlemsstaterne i forbindelse med overtrædelsesprocedurer;
36.fremhæver, at der i øjeblikket trods betydelige fremskridt, efter at direktiv (EU)2019/883 er trådt i kraft, fortsat er mange problemer og forskelle mellem medlemsstaterne hvad angår modtagefaciliteter i havne; påpeger, at det i mange EU-havne stadigvæk er meget vanskeligt for fiskerne at finde frem til disse faciliteter i de tilfælde, hvor de forefindes, ligesom det fortsat er vanskeligt at få adgang til dem; understreger, at alt dette udgør en hindring for og demotiverer operatørerne i fiskerisektoren til at bidrage til, at havene bliver renere;
37.støtter udviklingen af effektive genbrugskanaler og etableringen heraf, hvis sådanne ikke findes, ved at styrke modtagefaciliteterne i alle europæiske havne med henblik på at forbedre den selektive affaldssortering; understreger derfor behovet for, at medlemsstaterne gør en større indsats for at opgradere havnelogistikfaciliteterne gennem korrekt forvaltet logistik for så vidt angår indsamling af affald og udtjente redskaber, ensartet indsamling af redskaber om bord på fartøjer i sække eller containere og tilvejebringelse af passende faciliteter i havnene til at sikre passende modtage- og oplagringsfaciliteter for de indsamlede tabte fiskeredskaber og det indsamlede havaffald, tilstrækkelig plads til særskilt oplagring af forskellige typer havaffald, tilstrækkeligt personale til korrekt og sikker behandling af landet affald og udlevering af beholdere til indsamling af havaffald til alle skibe; opfordrer til, at indsamlingsaktionerne gøres mere attraktive ved hjælp af belønningsordninger og incitamenter, f.eks. økonomiske incitamenter, for at støtte fiskere og akvakulturbrugere i deres indsats for at indsamle, bortskaffe og genanvende havaffald og tage deres udtjente fiskeri- eller akvakulturredskaber med tilbage til havnene;
Programmer for forvaltning og indsamling af havaffald
38.opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan på EU-plan til bekæmpelse af henkastning af affald i Unionens hydrosfære ved at reducere mængden af affald ved kilden, reducere brugen og forbruget af plast og bekæmpe forureningen af floder, vandløb og kyster som følge af henkastning af affald, som kan reduceres drastisk på en koordineret måde; opfordrer til, at bortskaffelse af sne indsamlet på gader og fortove ved at dumpe det direkte i havet minimeres, navnlig ved at støtte alternative indsamlingsmetoder i forbindelse med ekstraordinært store snemængder;
39.understreger, at spildevandsnetværk og spildevandsrensningsanlæg er nødt til at blive moderniserede for at begrænse konsekvenserne for akvakultursektoren og hav- og kystmiljøet generelt, og specielt risikoen for kontaminering af akvakulturprodukter;
40.understreger, at det er afgørende at løse problemet med dårlig forvaltning af affald på land, primært uhensigtsmæssig bortskaffelse af affald i kystbyer, byer langs floder og byer på øer;
41.opfordrer Kommissionen til at øge bevidstgørelsen af maritime operatører i alle de interaktioner, de kan have med marine havmiljøer, navnlig ved salg eller udlejning af fartøjer;
42.opfordrer indtrængende medlemsstaterne og regionerne til at indsamle data om, foretage overvågning af og træffe foranstaltninger vedrørende dårlig affaldshåndtering på land, til at rydde op på hotspotområder i floder og flodmundinger, hvor havaffald har ophobet sig, og til at indføre foranstaltninger til at forhindre, at havaffald i det hele taget ender i miljøet; opfordrer indtrængende til, at der afsættes tilstrækkelige midler til at fjerne alle typer forurenende stoffer afledt af plast;
43.minder om, at programmer til indsamling af havaffald kan omfatte forskellige aktioner såsom indsamling af marint affald i floder, flodmundinger, bugter og havne, forskningsaktiviteter og identifikation af hotspots på havet, og at de kan gennemføres af fiskere, civilsamfundet og lokale myndigheder; fremhæver, at indsamlingsprogrammer bør være bæredygtige, anvende passende udstyr til indsamling af affald, så vidt muligt undgå at producere yderligere emissioner, være forberedt på samarbejde med aktører, der har kendskab til marine økosystemer, og kræve strategisk identifikation af affald, før man går i gang; understreger, at disse indsamlingsprogrammer kan gennemføres ikke kun under EU's finansieringsprogrammer, men også på lokalt, regionalt og nationalt plan i medlemsstaterne;
44.understreger, at kun syv medlemsstater har anvendt ressourcer inden for rammerne af den nuværende Den Europæiske Hav- og Fiskerifond til at finansiere programmer for indsamling af affald fra havet såsom "Fishing For Litter"-programmet, og at de fleste foranstaltninger, der gør det muligt at identificere, indsamle og genanvende havaffald, består af frivillige initiativer og programmer, som fiskere, civilsamfundet og lokale myndigheder har engageret sig i;
45.understreger, at det for at reducere mængden af affald fra fiskerfartøjer er nødvendigt at give fiskere et incitament til at bringe affald til genanvendelsesanlæg, herunder økonomiske incitamenter og belønningsordninger, der tilskynder til god praksis; bemærker derfor, at fiskere bør kompenseres for indsamling af tabte fiskeredskaber og andet havaffald eller som minimum have adgang til gratis affaldsbortskaffelse på havneanlæg;
46.understreger, at fiskerne bør have tilstrækkelig uddannelse i, hvordan havaffald håndteres korrekt under indsamling, landing, bortskaffelse og levering til genanvendelse for at minimere sundheds- og sikkerhedsrisiciene;
47.understreger, at en styrkelse og udvidelse af allerede eksisterende god praksis også indebærer forenkling og strømlining af de administrative processer for alle fartøjer, der deltager i "Fishing For Litter"-kampagner, uafhængigt af hjemhavn og størrelse; understreger derfor, at det er nødvendigt med harmonisering og en mere komplementær tilgang til reglerne for landing af havaffald, der er indsamlet gennem "Fishing For Litter"-aktiviteter, i medlemsstaternes havne;
48.opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte fiskeres indsamling til havs af tabte fiskeredskaber eller andet havaffald, navnlig plast, ved at fremme bedste praksis, tilskynde til frivillig deltagelse i initiativer til indsamling af havaffald og støtte vedtagelsen af "Fishing For Litter"-programmer; opfordrer hvad det angår indtrængende medlemsstaterne til at oprette en "særlig fond til rensning af havene", der forvaltes gennem den nye EHFAF eller andre relevante budgetposter, med henblik på at finansiere følgende foranstaltninger: 1 ) fiskernes indsamling til havs af havaffald, 2) tilvejebringelse af passende faciliteter til opbevaring af affald om bord og overvågning af passivt fisket affald, 3) forbedring af operatørernes uddannelse, 4) finansiering af omkostningerne til både affaldsbehandling og det personale, der er nødvendigt for at gennemføre sådanne programmer, for at undgå at øge omkostningerne for fiskere, der deltager frivilligt, og 5) investeringer i havne, således at der kan stilles passende modtage- og oplagringsfaciliteter til rådighed for indsamlede tabte fiskeredskaber og indsamlet havaffald;
49.opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af fiskernes sociale og økonomiske bidrag via "Fishing For Litter"-projekterne for mere præcist at kvantificere fiskerisektorens bidrag til indsatsen for renere have;
50.opfordrer indtrængende Kommissionen til at gå videre end målene i direktiv (EU) 2019/883, idet den undersøger og kvantificerer de miljøskader, der forårsages af menneskeskabt havaffald, og opretter en "havaffaldsfond" for at bekæmpe dumpning af affald i havet, mindske skaderne for fiskeriet og beskytte havene;
51.anmoder Kommissionen om at opfordre medlemsstaterne indtrængende til at sikre korrekt forvaltning og forsvarlig bortskaffelse af affald, der er fanget tilfældigt eller indsamlet under frivillige kampagner, således at ansvaret for og omkostningerne i forbindelse med aflevering, forvaltning og bortskaffelse af dette affald ikke påhviler fiskerne, og således at der ikke anrettes yderligere skade på miljøet; understreger, at der med henblik herpå er behov for at indføre et effektivt system for modtagelse og bortskaffelse af affald og sikre, at der forefindes forsvarlige faciliteter til modtagelse af affaldet i havnene;
52.påpeger, at problemet med havaffald er grænseoverskridende, og at bekæmpelsen af affald i havet skal ske ved en fælles indsats med europæiske tredjelande, for at den bliver mere effektiv; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en plan for fjernelse af forurening i Middelhavet i samarbejde med samtlige lande, der grænser op til Middelhavet; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at sætte en stopper for eksport af affald til tredjelande;
53.opfordrer Kommissionen til at oprette en støttemekanisme til indsamling af havaffald i regionerne i EU's yderste periferi i betragtning af deres naturlige sårbarhed og i den forbindelse tilvejebringe infrastruktur til disse regioners genanvendelse af indsamlet affald;
54.opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forhandlinger om tiltrædelse af EU at kræve fuld gennemførelse af lovgivning om forvaltning af affald i kandidatlandene, herunder etablering af integreret infrastruktur til forvaltning af affald;
Bedre forståelse og begrænsning af forureningen fra mikro- og nanoplast
55.understreger, at det er nødvendigt at øge viden om og offentlighedens bevidsthed om nano- og mikroplastforurening og dens indvirkning på miljøet, grundlaget for den marine fødekæde og i sidste ende menneskers sundhed, og at der bør forskes yderligere for bedre at forstå dette forureningsfænomen; minder om, at behovet for mere viden og manglen på offentlig bevidsthed kan medføre, at forbrugerne nærer mistillid til fiskevarers og akvakulturprodukters kvalitet;
56.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme bevidstgørelseskampagner om problemet med forurening af havet med plast og mikroplast og understreger, at fiskerne også ofte er berørte af dette fænomen, især hvad angår mikroplast;
57.glæder sig over det forberedende arbejde, som Det Europæiske Kemikalieagentur har udført med hensyn til begrænsninger af mikroplast, der bevidst tilsættes produkter; opfordrer Kommissionen til at være ambitiøs med hensyn til at følge op på dette forslag med konkrete og, hvor det er relevant, lovmæssige foranstaltninger, herunder ved at granske problemet med spredningen af mikro- og nanoplast i vandcyklussen, navnlig det, der ubevidst udledes i miljøet, og til at foreslå foranstaltninger til udfasning af det;
58.opfordrer Kommissionen til at tage hånd om problemet med tab og spredning af mikroplast som f.eks. plastgranulat i miljøet i hele forsyningskæden, navnlig i forbindelse med transport til lands eller til vands, og den dermed forbundne risiko for spredning;
o oo
59.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.