Ϸվ

Indeks
Forrige
æٱ
Fuld tekst
Procedure :
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A9-0179/2021

Indgivne tekster :

A9-0179/2021

Forhandlinger :

PV07/06/2021-21
CRE07/06/2021-21

Afstemninger :

PV08/06/2021-19
PV09/06/2021-3

Vedtagne tekster :

P9_TA(2021)0277

Vedtagne tekster
PDF264kWORD103k
Onsdag den 9. juni 2021-Strasbourg
EU's biodiversitetsstrategi for 2030 - Naturen skal bringes tilbage i vores liv
P9_TA(2021)0277A9-0179/2021

Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2021 om EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv ()

Europa-Parlamentet,

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (),

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 11.december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" () og sin beslutning af 15. januar 2020 om samme emne(1),

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (),

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2016 med titlen "EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter" (),

–der henviser til Kommissionens rapport af 2. oktober 2015 med titlen "Midtvejsevaluering af EU's 2020-strategi for biodiversitet" (),

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. juli 2019 med titlen "intensivering af EU's indsats for at beskytte og genoprette verdens skove" () og til Europa-Parlamentets beslutning af 16. september 2020 med titlen "EU's rolle i at beskytte og genoprette verdens skove"(2),

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden"(3) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 14. oktober 2020 om et nyt generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2030 (),

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17.juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)(4),

–der henviser til den globale vurderingsrapport om biodiversitet og økosystemydelser af 31. maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES),

–der henviser til FN's konvention om den biologiske mangfoldighed (CBD) og det hertil svarende kommende 15. møde i partskonferencen (COP15),

–der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG),

–der henviser til Global Biodiversity Outlook 5 fra sekretariatet for CBD af 15. september 2020,

–der henviser til Det Mellemstatslige Panel om æԻԲs (IPCC's) rapporter, navnlig særrapporten af 24. september 2019 om havene og kryosfæren i et klima under forandring, særrapporten af 8. august 2019 om klimaændringer og landarealer og særrapporten af 8. oktober 2018 om global opvarmning på 1,5°C,

–der henviser til konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES),

–der henviser til konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr,

–der henviser til De Forenede Nationers havretskonvention,

–der henviser til konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder, konventionen om beskyttelse af Sortehavet mod forurening, Helsingforskonventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet og konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav,

–der henviser til rapporterne fra FN's særlige rapportør af 24. januar 2018 og af 15. juli 2020 om menneskerettighedsforpligtelser i forbindelse med udøvelsen af et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø,

–der henviser til ledernes løfte til naturen af 28. september 2020 med titlen "United to Reverse Biodiversity Loss in 2030 for Sustainable Development" (Forenet for at vende biodiversitetstabet inden 2030 med henblik på bæredygtig udvikling),

–der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs (EEA's) rapport af 4. december 2019 med titlen "The European environment – state and outlook 2020: knowledge for transition to a sustainable Europe" (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020: viden om overgangen til et bæredygtigt Europa),

–der henviser til EEA's rapport af 19. oktober 2020 om "State of Nature in the EU - Results from reporting under the nature directives 2013-2018" (naturens tilstand i Europa og resultater fra rapportering i henhold til naturdirektiverne for perioden 2013-2018),

–der henviser til "Global Resources Outlook 2019" fra FN's Miljøprograms internationale ressourcepanel,

–der henviser til IPBES-workshoprapporten om biodiversitet og pandemier af 29. oktober 2020,

–der henviser til 2020-udgaven af rapporten fra De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) med titlen "State of World Fisheries and Aquaculture",

–der henviser til den offentliggjorte rapport af 13. oktober 2020 fra Kommissionens Fælles Forskningscenters Science for Policy med titlen "Mapping and Assessment of Ecosystems and their Services: An EU ecosystem assessment",

–der henviser til Revisionsrettens særberetninger af 5. februar 2020 med titlen "Bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler: Der er kun sket begrænsede fremskridt med hensyn til at måle og mindske risici", af 5. juni 2020 med titlen "Biodiversitet på landbrugsarealer: Den fælles landbrugspolitiks bidrag har ikke standset nedgangen", af 9. juli 2020 med titlen "Beskyttelse af vilde bestøvere i EU: Kommissionens initiativer har ikke båret frugt" og af 26. november 2020 med titlen "Havmiljø: EU-beskyttelsen spænder vidt, men stikker ikke dybt",

–der henviser til EEA's briefing af 6. oktober 2020 med titlen "Management effectiveness in the EU's Natura 2000 network of protected areas",

–der henviser til EEA's briefing af 11. januar 2021 med titlen "Growth without economic growth",

–der henviser til resultatet af den tekniske ad hoc-gruppe under CBD om risikovurdering af 15. april 2020,

–der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15)(5),

–der henviser til sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen(6),

–der henviser til sin beslutning af 14.marts 2019 om den årlige strategiske rapport om gennemførelsen og opfyldelsen af de bæredygtige udviklingsmål (verdensmålene)(7),

–der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2020 med henstillinger til Kommissionen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning(8),

–der henviser til sin beslutning af 15.november 2017 om en handlingsplan for naturen, mennesket og økonomien(9),

–der henviser til sin beslutning af 6. juli 2016 om Japans beslutning om at genoptage hvalfangsten i sæsonen 2015-2016(10) og sin beslutning af 12. september 2017 om hvalfangst i Norge(11),

–der henviser til sin beslutning af 10. juli 2020 om en strategi for bæredygtig brug af kemikalier(12),

–der henviser til sin beslutning af 9. september 2020 om det europæiske år for grønnere byer 2022(13),

–der henviser til artikel191 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret),

–der henviser til forretningsordenens artikel 54,

–der henviser til udtalelser fra Udvalget om International Handel, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udenrigsudvalget og Fiskeriudvalget,

–der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0179/2021),

A.der henviser til, at Europa-Parlamentet har erklæret, at der er tale om en klima- og miljøkrise, og har forpligtet sig til hurtigst muligt at træffe den konkrete krævede foranstaltning med henblik på at bekæmpe og inddæmme denne trussel, før det er for sent(14); der henviser til, at tab af biodiversitet og klimaændringer er gensidigt forbundne og forstærker hinanden(15) og udgør lige store trusler mod livet på vores planet, og at det som følge heraf er bydende nødvendigt, at de bliver håndteret sammen;

B.der henviser til, at naturen nedbrydes i et tempo, som aldrig er set før i menneskehedens historie; der henviser til, at en million arter på verdensplan skønnes at være truet af udryddelse(16); der henviser til, at blot 23% af arterne og 16% af levestederne under EU's naturdirektiver har gunstig bevaringsstatus(17);

C.der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og den kommende internationale aftale under CBD har til formål at etablere EU-rammen og den globale ramme for biodiversitet frem til 2030;

D.der henviser til, at 2021 er et afgørende år for biodiversitet, og at COP15 skal være for biodiversiteten, hvad Parisaftalen var for klimaet; der henviser til, at COP15 og COP26 under UNFCCC giver en enestående mulighed for at skifte fra en reagerende model til en proaktiv og forsigtighedsbaseret model og skabe den gennemgribende forandring, der er behov for;

E.der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi for 2030 er et af de vigtigste initiativer i den europæiske grønne pagt; der henviser til, at EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og fra jord til bord-strategien sammen med andre politikker vil forme ændringer med henblik på at beskytte naturen og bevare levesteder og arter;

F.der henviser til, at de foreliggende oplysninger tyder på, at det ikke er for sent at standse og vende den nuværende udvikling i nedgangen i biodiversiteten(18); der henviser til, at dette vil kræve betydelige ændringer;

G.der henviser til, at mennesker er en del af naturen, og at naturen har en iboende værdi; der henviser til, at biodiversitet er en integreret del af verdens kulturarv;

H.der henviser til, at udryddelse af arter er permanent, truer økosystemerne og leveringen af økosystemtjenester og udgør en trussel mod menneskers trivsel og overlevelse; der henviser til, at Den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN) har erklæret, at 160 arter er udryddet alene i løbet af det seneste årti;

I.der henviser til, at 90% af landarealerne ifølge IPBES skønnes at være væsentligt forandrede inden 2050, og at 75% af landarealerne allerede er blevet væsentligt forandrede; der henviser til, at 85% af vådområderne allerede er gået tabt;

J.der henviser til, at biodiversitet er afgørende for den globale fødevaresikkerhed, menneskers trivsel og udvikling;

K.der henviser til, at EU skal udnytte mulighederne for at indarbejde erfaringerne fra covid-19-pandemien i sine politikker og mål;

L.der henviser til, at 70% af nye sygdomme og pandemier stammer fra dyr(19); der henviser til, at covid-19-pandemien har vist, at praksisser, der sætter biodiversiteten under pres, kan føre til øgede risici for menneskers og dyrs sundhed;

M.der henviser til, at ødelæggelsen af naturlige levesteder og handel med vilde dyr øger kontaktfladerne mellem mennesker og vilde dyr og kan være en vigtig faktor for fremkomsten og spredningen af virussygdomme(20);

N.der henviser til, at biodiversitet yder et positivt bidrag til menneskers sundhed; der henviser til, at op til 80% af de lægemidler, der anvendes af mennesker, er af naturlig oprindelse(21);

O.der henviser til, at EU har flere beskyttede områder end nogen anden region i verden(22); der henviser til, at det nuværende netværk af retligt beskyttede områder, herunder strengt beskyttede områder, imidlertid ikke er tilstrækkeligt stort til at sikre biodiversiteten(23);

P.der henviser til, at EU fortsat står over for store gennemførelsesrelaterede mangler, når det kommer til effektivt at kunne håndtere Natura 2000-nettet;

Q.der henviser til, at Natura 2000 bidrager til bevaringen af arter, men at mange udryddelsestruede arter ikke er en beskyttet af dette netværk(24);

R.der henviser til, at Natura 2000 er blevet anslået til at understøtte beskæftigelsen med 52000 direkte og indirekte arbejdspladser inden for bevaringsforvaltning, og 3,1 mio. (svarende til en fjerdedel) af arbejdspladserne i turismesektoren er relaterede til beskyttede områder(25); der henviser til, at udvidelsen af beskyttede områder har til hensigt at beskytte biodiversiteten, men også bidrager til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt genererer et væsentligt investeringsudbytte gennem jobmuligheder og jobskabelse;

S.der henviser til, at Revisionsretten har fremhævet alvorlige mangler i EU's politikker om beskyttelsen eller genopretningen af biodiversitet, herunder, men ikke begrænset til, utilstrækkelige foranstaltninger til beskyttelse eller genopretning af biodiversitet, manglende gennemførelse og finansiering samt utilstrækkelige indikatorer for måling af fremgang(26); der henviser til, at fremtidige EU-politikker bør afhjælpe og tackle disse mangler;

T.der henviser til, at ca. 75% af verdens fødevareafgrøder er afhængige af bestøvende insekter(27), og til, at antallet af bestøvere er faldet drastisk over de seneste årtier; der henviser til, at bevarelsen af biodiversitet og af insekter er uløseligt forbundet med hinanden;

U.der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) vejledning om bier ikke er blevet formelt vedtaget, og at revisionen heraf ikke er blevet afsluttet med succes;

V.der henviser til, at Europa-Parlamentet den 18. december 2019 vedtog en beslutning om EU's bestøverinitiativ(28), som bekræfter dets stærke holdning til betydningen af at beskytte bestøvere;

W.der henviser til, at der er behov for at styrke og integrere rammen for og foranstaltningerne i EU's nuværende bestøverinitiativ i alle EU's sektorpolitikker;

X.der henviser til, at overvågning, forskning og andre aktiviteter med relation til beskyttelse af insekter er fragmenterede, ofte utilstrækkelige, utilstrækkeligt finansierede eller ikkeeksisterende på nationalt niveau;

Y.der henviser til, at tab af biodiversitet er forbundet med økonomiske aktiviteter; der henviser til, at de økonomiske aktiviteter bør respektere planetens begrænsninger;

Z.der henviser til, at bevarelse af biodiversitet og økosystemer har direkte og indirekte økonomiske fordele for de fleste sektorer af økonomien og understøtter vores økonomiers og samfunds funktion; der henviser til, at alle virksomheder er enten direkte eller indirekte afhængige af økosystemtjenester; der henviser til, at en forbedret biodiversitetspolitik med effektive foranstaltninger har potentiale til at styrke økonomien og skabe beskæftigelsesmuligheder;

AA.der henviser til, at de vigtigste direkte årsager til tab af biodiversitet er forandringer i land- og havudnyttelsen, udvinding af naturressourcer, klimaændringer, forurening og invasion af fremmede arter(29); der henviser til, at næstefter bevaring og genopretning af naturen er indsatsen mod årsagerne bag tab af biodiversitet, særligt i sektorerne for arealanvendelse og forandring af fødevaresystemet, centrale for en effektiv biodiversitetsstrategi efter 2020(30);

AB.der henviser til, at jord er en fælles ressource(31), og at jords biodiversitet er under stigende pres; der henviser til, at EU-dækkende overvågning af jords biodiversitet, herunder tendenser med hensyn til rækkevidde og omfang heraf, bør komplimentere regelmæssig undersøgelse af arealanvendelse og arealdække af fysisk-kemiske parametre på lang sigt;

AC.der henviser til, at biodiversitet i landbruget omfatter alle de dele af den biologiske mangfoldighed, der er relevante for fødevarer og landbrug, og alle komponenter i den biologiske mangfoldighed, der udgør landbrugsøkosystemer, også kaldet agroøkosystemer, herunder mangfoldigheden og variabiliteten af dyr, planter og mikroorganismer på genetisk, arts- og økosystemniveau, som er nødvendige for at opretholde landbrugsøkosystemets centrale funktioner, dets struktur og processer;

AD.der henviser til, at udviklingen på lang sigt blandt populationer af almindeligt forekommende fugle på landbrugs- og skovarealer samt sommerfugle på græsarealer viser, at der er sket en markant nedgang i biodiversiteten på landbrugsarealer i EU(32); der henviser til, at det hovedsagelig skyldes tab, fragmentering eller forringelse af naturlige økosystemer primært på grund af intensiveret landbrugsdyrkning, intensiv skovbrug, udtagning af landbrugsarealer og diffus byvækst(33);

AE.der henviser til, at bæredygtig forvaltning af landbrugsarealer kan bidrage til mere omfattende økosystemfunktioner som f.eks. beskyttelse af biodiversitet, kulstofbinding, opretholdelse af vand- og luftkvalitet, fastholdelse af fugt i jordbunden ved at reducere afstrømning, nedsivning af vand og erosionsbekæmpelse;

AF.der henviser til, at det anslås, at størstedelen af alle pattedyr på jorden på grundlag af biomasse er husdyr, og at en lav procentdel er vildtlevende; der henviser til, at fugles genetiske mangfoldighed også er foruroligende lav(34);

AG.der henviser til, at fiskeri-, akvakultur- og forarbejdningssektorerne kan bidrage til FN's verdensmål;

AH.der henviser til, at videnskabelige undersøgelser har givet anledning til bekymring over den langsigtede negative indvirkning, som brugen af visse fangstmetoder har på havets biodiversitet og havmiljøet;

AI.der henviser til, at fiskere kan bidrage til at forebygge miljøforringelse og bevare havmiljøet ved hjælp af bæredygtige metoder og teknikker;

AJ.der henviser til, at forringelse af levesteder og forstyrrelse af migrationskorridorer og overudnyttelse som følge af fiskeri blandt andre faktorer har bragt visse fiskearter, såsom stør, på randen af udryddelse;

AK.der henviser til, at der på trods af den konstaterede forbedrede bæredygtighed i udnyttelsen af de marine ressourcer i nogle havområder stadig er områder, hvor situationen er bekymrende, navnlig Middelhavet;

AL.der henviser til, at EU har fastsat mål i henhold til havstrategirammedirektivet; der henviser til, at der stadig er behov for foranstaltninger for at nå målet om en god miljøtilstand for vandområder;

AM.der henviser til, at Revisionsretten har udtalt(35), at selv om der er indført en ramme for beskyttelse af havmiljøet, har EU's foranstaltninger ikke ført til en tilstrækkelig beskyttelse af økosystemer og levesteder, og at de nuværende beskyttede havområder kun giver begrænset beskyttelse;

AN.der henviser til, at skove og hele den skovbaserede værdikæde er afgørende for videreudviklingen af den cirkulære bioøkonomi, da de skaber arbejdspladser, sikrer økonomisk velfærd i landdistrikter og byområder, bidrager til afbødning af og tilpasning til klimaændringer, giver sundhedsmæssige fordele og beskytter bjergområders, øers og landdistrikters biodiversitet og fremtidsudsigter, samt bekæmper ørkendannelse;

AO.der henviser til, at skovene udgør 43% af EU's landareal og indeholder 80% af EU's biodiversitet på land(36); der henviser til, at skovbrugsaktiviteter er den kategori med det næststørste rapporterede pres for arter(37), som påvirker især leddyr, pattedyr og ikkevaskulære planter; der henviser til, at mange skovafhængige arter påvirkes negativt af fjernelsen af døde, døende og gamle træer(38), skovforvaltning, som reducerer skove med gamle vækster, og visse skovforvaltningsmetoder såsom renafdrift;

AP.der henviser til, at skove rummer mere end 75% af verdens biodiversitet på land(39); der henviser til, at Europa-Parlamentet har fremsat henstillinger til Kommissionen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning og forringelse af skove og økosystemer(40);

AQ.der henviser til, at en god miljøtilstand og sunde økosystemer er afgørende for bekæmpelsen af klimaændringer, idet økosystemerne spiller en afgørende rolle i afbødning af og tilpasning til klimaændringer; der henviser til, at klimaændringer påvirker biodiversiteten, da klimavariabler i høj grad afgør rækkevidden af arters geografiske udbredelse; der henviser til, at visse arter i de områder, hvor klimaet ikke længere er egnet til dem, ændrer deres geografiske rækkevidder, og andre udryddes lokalt;

AR.der henviser til, at naturbaserede løsninger og økosystembaserede tilgange har potentiale til at skabe en stærk politisk forbindelse mellem de tre Rio-konventioner, hvor klimaændringer og tab af biodiversitet håndteres på en integreret måde;

AS.der henviser til, at forurening ifølge IPBES er en af de fem årsager til tab af biodiversitet; der henviser til, at der skønnes at være robuste oplysninger om ca. 500 kemikalier, og at Det Europæiske Kemikalieagentur i april 2019 anså 450 stoffer for at være tilstrækkeligt regulerede; der henviser til, at risiciene ved yderligere 10000 stoffer anses for at være rimeligt godt beskrevet, og at der er begrænsede oplysninger til rådighed om risiciene ved omkring 20000 stoffer; der henviser til, at der for størstedelens vedkommende, ca. 70000 stoffer, stort set ikke findes oplysninger om deres farer eller eksponeringsrisici; der henviser til, at væsentlige videnskløfter i relation til alle de indvirkninger, som kemikalier har på biodiversiteten og miljøet, straks skal lukkes;

AT.der henviser til, at lysforurening ændrer de naturlige niveauer for nattelys for mennesker, dyr og planter og således påvirker biodiversiteten negativt ved f.eks. at skabe ubalance i dyrs migrerende, natlige og reproduktive adfærd, hvilket også fører til tab af insekter og bestøvere, som tiltrækkes af kunstigt lys med døden til følge;

AU.der henviser til, at invasive ikkehjemmehørende arter ifølge Det Fælles Forskningscenters rapport(41) fra 2020 nu findes i alle økosystemer og navnlig udgør en trussel mod byøkosystemer og græsarealer;

AV.der henviser til, at aktuelle negative tendenser inden for biodiversitet og økosystemer vil undergrave fremgangen mod ikke blot verdensmålene for bæredygtig udvikling, men også de verdensmål, der er relaterede til fattigdom, sult, sundhed, vand, byer og klima; der henviser til, at tab og nedbrydning af biodiversitet derfor ikke må betragtes som værende blot en miljørelateret problemstilling, men også skal betragtes som værende en udviklingsmæssig, økonomisk, social og moralsk problemstilling;

AW.der henviser til, at tæt ved 80% af biodiversiteten i EU på nuværende tidspunkt lever i regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier(42);

AX.der henviser til, at EU og dets medlemsstater skal overholde deres internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet og menneskerettigheder, ud over deres forpligtelser i henhold til EU-retten om politikkohærens i EU's optræden udadtil, i overensstemmelse med forpligtelsen i henhold til chartret til at integrere et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af miljøkvaliteten i Unionens politikker og i overensstemmelse med princippet om bæredygtig udvikling;

AY.der henviser til, at det arbejde, der udføres af FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø, kan bane vejen for udformningen af en retlig ramme for menneskerettighedsforpligtelser i forbindelse med bevarelse og bæredygtig anvendelse af biodiversitet; der henviser til, at antallet af miljø- og jordrettighedsforkæmpere, der er blevet angrebet, er steget betydeligt i hele verden i de seneste år;

AZ.der henviser til, at mindst en fjerdedel af det globale landområde skønnes at være ejet, forvaltet, anvendt eller beboet af oprindelige folk og lokalsamfund; der henviser til, at FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder anerkender oprindelige folks kollektive og individuelle rettigheder; der henviser til, at indfødte befolkninger og lokale samfund spiller en vigtig rolle med hensyn til at bevare verdens biodiversitet, og at de globale mål for biodiversitet ikke kan opnås, uden at deres rettigheder anerkendes;

BA.der henviser til, at både ulovlig og lovlig handel med og anvendelse af vilde dyr og planter væsentligt til nedgangen i biodiversitet, og ødelæggelsen af levesteder samt udnyttelsen af vilde dyr og planter bidrager til fremkomsten og udbredelsen af infektionssygdomme(43);

BB.der henviser til, at havenes biodiversitet ifølge IPBES og IPCC er i alvorlig fare(44); der henviser til, at EEA har advaret om den nuværende forringede tilstand af det europæiske havmiljø og nødvendigheden af hurtigst muligt at genoprette vores marine økosystemer ved at tage hånd om de menneskelige aktiviteters indvirkning på havmiljøet(45); der henviser til, at marine hotspots såsom koralrev, mangrover og havgræsenge er kraftigt nedbrudte og truede af klimaændringer og forurening;

BC.der henviser til, at oceanet er et sammenhængende ocean, og at dets gode miljøtilstand er afgørende for at sikre dets modstandsdygtighed og dets fortsatte levering af økosystemtjenester såsom CO2-optagelse og iltproduktion; der henviser til, at klimamekanismer er afhængige af oceanets og de marine økosystemers sundhed, som i øjeblikket påvirkes af den globale opvarmning, forurening, overudnyttelse af havets biodiversitet, forsuring, afiltning og kysterosion; der henviser til, at IPCC minder om, at havet er en del af løsningen til at modvirke og tilpasse sig følgerne af klimaændringerne(46);

BD.der henviser til, at 80% af havaffaldet er landbaseret, og at der er akkumuleret 150 ton plast i vores have(47); der henviser til, at 80% af alt byspildevand udledes i havet; der henviser til, at den samlede masse af flydende affald kun repræsenterer 1% af den plast, der dumpes i havet(48);

BE.der henviser til, at den blå økonomi udgør en mulighed for en bæredygtig udvikling af hav- og kystaktiviteter;

BF.der henviser til, at der bør tilskyndes til fælles initiativer mellem mennesker, kommuner, foreninger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre samfundsaktører om beskyttelse og genopretning af biodiversitet;

BG.der henviser til, at en vellykket gennemførelse af strategien kræver et effektivt samarbejde på EU- og medlemsstatsniveau med inddragelse af alle interessenter;

Nuværende biodiversitetsstatus

1.glæder sig over EU's nye biodiversitetsstrategi for 2030 og dens ambitionsniveau;

2.glæder sig desuden over den overordnede ambition om at sikre, at alle verdens økosystemer inden 2050 er genoprettede, modstandsdygtige og tilstrækkeligt beskyttet; understreger, at der bør gøres alt for at nå dette mål så hurtigt som muligt;

3.mener, at der i forbindelse med gennemførelsen af strategien bør sikres overensstemmelse med andre strategier i den europæiske grønne pagt, såsom fra jord til bord-strategien; anerkender betydningen af de tre dimensioner af bæredygtig udvikling: miljømæssigt, økonomisk og socialt, minder om, at den miljømæssige dimension, herunder bevarelse af biodiversitet og økosystemer, understøtter de to andre dimensioner og er den grundlæggende forudsætning for bæredygtig udvikling og for opfyldelsen af verdensmålene;

4.minder om, at der er et presserende behov for at styrke den maritime vision i Den Europæiske Unions nye strategier, navnlig i opfølgningen af den europæiske grønne pagt, biodiversitetsstrategien og jord til bord-strategien;

5.opfordrer Kommissionen til at basere hvert lovgivningsforslag på en omfattende konsekvensanalyse, der tager hensyn til individuelle og kumulative virkninger, indvirkningen på de relevante sektorers sociale og økonomiske bæredygtighed, på fødevaresikkerhed og fødevarepriser, og på den potentielle risiko for at flytte tab af biodiversitet til lande uden for EU ved at erstatte lokal produktion med import og både omkostningerne ved handling og manglende handling med hensyn til umiddelbare og langsigtede virkninger;

6.opfordrer Kommissionen til med henblik på at gennemføre konsekvensanalyser at supplere det eneste redskab, der i dag anvendes til at vurdere miljøaspekterne, med redskaber til at undersøge konsekvenserne for biodiversiteten, ressourceforbruget og forurening;

7.bemærker i denne forbindelse, at et samtidigt fokus på skovbrugs sociale, miljømæssige og økonomiske fordele kan bidrage til at sikre modstandsdygtighed og tilpasningsevne såvel som til at gennemføre omstillingen til en cirkulær bioøkonomi og til at forbedre beskyttelsen af biodiversiteten; mener, at mål og gennemførelse skal tage hensyn til hver lands nøjagtige forhold og muligheder og resultere i positive indvirkninger på vilkårene for skove og skovbrug, udkomme i landdistrikter og biodiversiteten i skove i EU;

8.minder om konklusionerne i IPBES-rapporten fra 2019, ifølge hvilken naturen går tilbage på verdensplan med en hastighed uden fortilfælde i menneskets historie, og at omkring en mio. arter ud af et estimeret samlet antal på otte millioner er udryddelsestruede;

9.bemærker, at dette er den tredje biodiversitetsstrategi, der har til formål at standse tabet af biodiversitet i EU; beklager imidlertid, at biodiversiteten i EU fortsat er faldende; beklager dybt, at EU hverken har opfyldt 2020-strategiens biodiversitetsmål eller de globale Aichimål for biodiversitet;

10.understreger, at målene i biodiversitetsstrategien for 2030 skal opfyldes fuldt ud; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at forpligte sig til væsentlige og supplerende foranstaltninger til bevarelse og genopretning af biodiversiteten for fuldt ud at opfylde de nye mål, som bør være klart definerede og målbare;

11.understreger, at covid-19-pandemien endnu en gang har vist betydningen af en holistisk anvendelse af princippet om "One Health" i politikudformningen, hvilket afspejler den omstændighed, at menneskers sundhed, dyr og miljøet er indbyrdes forbundne, og at der er et presserende behov for gennemgribende forandringer i hele samfundet; understreger Kommissionens vigtige rolle med hensyn til at koordinere og støtte "One Health"-tilgangen i EU og fremme den i alle internationale fora; opfordrer til nytænkning og en hurtig og fuldstændig tilpasning af EU's nuværende politikker til de nødvendige ændringer;

12.bemærker, at de underliggende årsager til pandemier omfatter de samme globale miljøændringer, som forårsager tab af biodiversitet og klimaændringer(49), såsom ændringer i arealanvendelsen og lovlig og ulovlig handel med og forbrug af vilde dyr og planter; påpeger, at risikoen for pandemier kan reduceres betydeligt ved at reducere menneskelige aktiviteter, der forårsager tab af biodiversitet, og at de anslåede omkostninger ved at reducere risikoen for pandemier er 100 gange lavere end omkostningerne ved at reagere på dem(50);

13.opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn til den videnskabelige dokumentation, rapporter og anbefalinger vedrørende zoonoser og pandemier, herunder IPBES-workshoprapporten om tab af biodiversitet og pandemier(51), FN's miljøprograms rapport af 6. juli 2020 med titlen "Preventing the next pandemic — Zoonotic diseases and how to break the chain of transmission"(52) og trepartskonceptdokumentet fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), FAO og Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) fra april 2010 om "sharing responsibilities and coordinating global activities to address health risks at the animal-human-ecosystems interfaces" med henblik på at undgå sundhedsrisici ved grænsefladerne mellem mennesker, dyr og miljø(53);

14.glæder sig over den planlagte styrkelse af EU's indsats mod pandemier og andre sundhedstrusler som led i EU's sundhedsunion(54), herunder udarbejdelsen af en EU-plan for sundhedskriser og pandemier som fastsat i Kommissionens nye forslag om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler(55), som bør omfatte pandemier med zoonotisk oprindelse;

Beskyttelse og genopretning

15.udtrykker stærk støtte til målene om beskyttelse af mindst 30% af EU's havområder og terrestriske områder, og til at omfatte en bred vifte af økosystemer såsom skove, vådområder, tørveområder, græsarealer og kystøkosystemer samt til nøje at beskytte mindst 10% af EU's havområder og terrestriske områder, herunder alle resterende primærskove og skove med gamle vækster og andre kulstofrige økosystemer; understreger, at disse mål bør være bindende og bør gennemføres af medlemsstaterne på nationalt plan i samarbejde med regionale og lokale myndigheder og i overensstemmelse med videnskabeligt baserede kriterier og biodiversitetsbehov under hensyntagen til forskelle i naturområdernes størrelse og andel i de enkelte medlemsstater og regionale og lokale forhold;

16.understreger, at disse beskyttede områder bør skabe et økologisk sammenhængende og repræsentativt netværk, der bygger på eksisterende beskyttede områder; understreger, at ud over at øge de beskyttede områder skal kvaliteten af beskyttede områder sikres, bl.a. gennem tilstrækkelig finansiering og ved at gennemføre klare og effektive bevaringsplaner, sikre ordentlig forvaltning, tilstrækkelig overvågning og kontrol og effektiv håndhævelse af relevant lovgivning;

17.minder om, at miljøskadelige industrielle aktiviteter og infrastrukturudvikling ifølge IUCN's internationale henstillinger bør forbydes i alle kategorier af beskyttede områder(56);

18.understreger, at der er behov for en klar definition af "streng beskyttelse"; noterer sig Rådets konklusioner af 16. oktober 2020 om biodiversitet, hvoraf det fremgår, at et strengere beskyttelsesniveau kan give mulighed for, at der kan gennemføres visse menneskelige aktiviteter i overensstemmelse med bevaringsmålene for det beskyttede område; mener, at menneskelige aktiviteter, der er forenelige med beskyttelsesmålene eller sågar yder et positivt bidrag til biodiversiteten, bør være tilladt i områder under streng beskyttelse; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at præcisere, hvilke former for menneskelige aktiviteter der potentielt kan anses for at være tilladt i henhold til streng beskyttelsesstatus, når de efterlader naturlige processer i alt væsentligt uforstyrret og er forenelige med de økologiske krav i områderne, på grundlag af en vurdering fra sag til sag baseret på den bedste tilgængelige videnskab;

19.understreger, at det for at nå målene i biodiversitetsstrategien for 2030 også er nødvendigt at forhindre en forringelse af det resterende hav- og landområde i EU; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger for at imødegå tab af biodiversitet uden for beskyttede områder; bemærker, at genopretning af naturen og økosystemer i beskyttede områder ikke retter op på den fortsatte ødelæggelse og nedbrydning af økosystemer andre steder;

20.understreger betydningen af at inddrage oversøiske lande og territorier i indsatsen for bevarelse og genopretning;

21.mener, at det er vigtigt at tage hensyn til biogeografiske områder og vedtage en helhedsorienteret tilgang til beskyttede områder, som inddrager medlemsstaterne i evalueringen af behovet for finansiel støtte og kompensationsforanstaltninger i forbindelse med udpegelsen af beskyttede områder; understreger behovet for at inddrage alle relevante interessenter, herunder jordejere;

22.fremhæver Natura 2000-skovområdernes betydning for bevarelsen af skovenes biodiversitet; bemærker imidlertid, at der er behov for tilstrækkelige finansielle ressourcer til at forvalte sådanne områder og sikre håndhævelse;

23.understreger betydningen af at styrke bæredygtig skovforvaltning på en afbalanceret måde til gavn for skovøkosystemers sundhed, modstandsdygtighed over for klimaforandringer og levetid og for at bevare skovenes multifunktionelle rolle, herunder opretholdelse af skovbiodiversitet, samt for at indfri verdensmålene for bæredygtig udvikling og gennemføre den europæiske grønne pagt; fremhæver værdien af at indarbejde genetisk diversitet i plantningsovervejelser, da dette begrænser risikoen for skadedyrsangreb og spredning af sygdomme og af lokale/indfødte arter;

24.minder om, at EU har det største koordinerede netværk af beskyttede områder i verden;

25.bemærker forpligtelsen til at sikre, at bevaringstendenser og den gunstige status for alle beskyttede naturtyper og arter ikke forringes inden 2030, og til at sikre, at mindst 30% af arter og levesteder på medlemsstatsniveau, som på nuværende tidspunkt ikke har en gunstig status, henhører under denne kategori eller viser en stærk positiv tendens; mener imidlertid, at der bør opnås en gunstig bevaringsstatus for alle beskyttede arter og levesteder i henhold til fugledirektivet(57) og habitatdirektivet(58) så hurtigt som muligt; understreger, at der er eksisterende forpligtelser til at sikre, at arter ikke forringes; opfordrer Kommissionen til sammen med EEA at fastsætte en klar basislinje for at sikre harmoniseret og regelmæssig rapportering og tackle mangler i den nuværende metode til skøn af tendenser;

26.opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten og fuldstændigheden af deres overvågningssystemer af Natura 2000-nettet, herunder overvågning af forvaltningens effektivitet; understreger betydningen af specialiserede forvaltningsorganer og områdeforvaltningsplaner; minder om, at de gældende standarder for effektiv forvaltning ifølge EEA's briefing(59) ikke er tilstrækkeligt udbredte og forståede blandt udøvere; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre mere målrettet kapacitetsopbygning og yde bedre vejledning om forvaltningseffektivitet med henblik på vurdering og forbedring af Natura 2000-forvaltningen, herunder gennem anvendelse af globale standarder for vurderinger af effektiviteten af forvaltningen af beskyttede områder (PAME), såsom IUCN's grønne liste over beskyttede og bevarede områder; opfordrer også Kommissionen til at ajourføre den tilpasningsvenlige forvaltningsvejledning om Natura 2000, som indebærer, at der tages hensyn til klimaændringernes potentielle indvirkning på arter og økosystemer;

27.opfordrer medlemsstaterne til at beskytte vilde arters genetiske mangfoldighed gennem passende bevaringsforanstaltninger;

28.beklager, at EU's medlemsstater ikke har opfyldt 2020-målsætningen om en god miljøtilstand for havområder som præciseret i havstrategi-rammedirektivet; opfordrer Kommissionen til at styrke netværket af beskyttede havområder gennem forbedret konnektivitet, forbedret forvaltning, stærkere fysisk planlægning og systematisk evaluering og håndhævelse;

29.udtrykker sin bekymring over ferskvandsøkosystemers og -arters tilstand; bemærker, at faldet i Europa mellem 1970 og 2016 har været det alvorligste i verden med 93%(60);

30.understreger, at størstedelen af biodiversiteten på land befinder sig i skovområder; bemærker, at der er sket små forbedringer af bevaringsstatus for nogle få skovtyper(61), men at bevaringsstatussen for de skovlevesteder og -arter, der er omfattet af EU's naturlovgivning, ikke viser mærkbare tegn på forbedring(62); understreger, at næsten en tredjedel af EU's skove mellem 2011 og 2020 blev vurderet til at have en dårlig bevaringsstatus (31%), og at over halvdelen af dem blev vurderet til at have en ringe bevaringsstatus (54%)(63);

31.fremhæver de europæiske skoves ringe tilstand; understreger, at i nogle biogeografiske regioner har kun 5% af skovlevestederne i bilag I en gunstig bevaringsstatus(64); understreger, at biodiversitetsstrategien kræver, at medlemsstaterne sikrer, at bevaringstendenser og bevaringsstatus for alle beskyttede levesteder og arter ikke forringes; bemærker, at der er betydelige yderligere forringelser af skovøkosystemerne i en ugunstig bevaringsstatus i de fleste biogeografiske områder(65);

32.bemærker med bekymring de betydelige tab af skovarter og -habitater, der rapporteres om; minder om, at der er blevet udryddet fem skovtræarter i naturen, at 42 skovtræarter er i overhængende fare for at blive udryddet, og at 107 skovtræarter er udryddelsestruede i Europa;

33.finder det vigtigt og presserende at sikre en streng beskyttelse af alle tilbageværende primærskove og skove med gamle vækster; understreger, at skovbevaring, som gør det muligt for naturskove at vokse sig ældre, er afgørende for at øge arealet af skove med gamle vækster; glæder sig over de igangværende deltagerorienterede processer for udpegning, kortlægning og overvågning af primærskove og skove med gamle vækster;

34.understreger, at skove, navnlig naturskove, er særligt relevante for beskyttelsen af biodiversiteten, og opfordrer til, at de beskyttes; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage en definition af urgamle skove, som skal udarbejdes af Den Stående Skovbrugskomité som led i EU's fremtidige skovstrategi;

35.opfordrer medlemsstaterne til at forbedre den nationale lovgivning, der styrker beskyttelsen mod ulovlig skovhugst; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at harmonisere eksisterende data, til at udfylde hullerne med hensyn til placeringen af primærskove og skove med gamle vækster, til at oprette en database med alle de potentielle områder, som opfylder kriterierne for skove med gamle vækster og primærskove med tilbagevirkende kraft til 2020, og til at indføre et midlertidigt moratorium for skovning i alle de respektive områder for at forhindre forsætlig ødelæggelse af dem og for retligt at sikre, at de bekræftede områder straks gives status som områder, hvor der ikke må foretages indgreb;

36.glæder sig meget over tilsagnet om at udarbejde et lovgivningsforslag om EU's naturgenopretningsplan, herunder om bindende genopretningsmål, og gentager sin opfordring til et mål om genopretning af mindst 30% af EU's land- og havområder(66), som bør gennemføres fuldt ud af hver enkelt medlemsstat på hele deres område i og uden for beskyttede områder på grundlag af biodiversitets- og økosystembehov, og som afspejler landets særlige karakteristika; understreger, at genopretningsmålene bør bygge på EU's eksisterende lovgivning, og at genopretningsindsatsen bør understøtte naturlig regenerering i det omfang, det er muligt;

37.mener, at lovgivningsforslaget om EU's naturgenopretningsplan ud over et overordnet genopretningsmål bør omfatte økosystem-, levesteds- og artsspecifikke mål på EU- og medlemsstatsplan på grundlag af deres økosystemer, med særlig vægt på økosystemer med det dobbelte formål at genoprette biodiversitet og modvirke og tilpasse til klimaændringer; understreger, at instrumentet bør omfatte skove, græsarealer, vådområder, tørvemoser, bestøvere, floder med frit løb, kystområder og marine økosystemer; understreger, at der efter genopretningen ikke bør tillades nogen forringelse af økosystemet; mener, at fremskridtene med hensyn til genopretningsmålene regelmæssigt skal vurderes på både medlemsstats- og EU-plan, bl.a. gennem anvendelse af delmål på vej mod 2030-målene;

38.understreger, at der bør udvikles positive incitamenter og deltagelsesorienterede processer for at øge engagementet i genopretning af biodiversiteten;

39.understreger på det kraftigste vigtigheden af at integrere EU's naturgenopretningsmål fuldt ud i andre relaterede politikker og strategier; gentager sin opfordring til bindende mål for genopretning af skove(67), bl.a. for at øge og genoprette sammenkoblingen mellem skovene; anmoder om, at der i naturgenopretningsplanen medtages genopretning af mindst 25000km floder med frit løb i EU gennem fjernelse af barrierer og genopretning af flodsletter;

40.beklager dybt nedgangen i antallet af bestøvere, som er en vigtig indikator for miljøets sundhed; understreger, at denne nedgang ikke blot betyder et tab af biodiversitet, men også en trussel mod fødevaresikkerheden; gentager den holdning, der kom til udtryk i Parlamentets beslutning om EU's bestøverinitiativ, og opfordrer til en hurtig revision af initiativet; understreger, at det reviderede initiativ bør omfatte en ny EU-dækkende ramme for overvågning af bestøvere med solide foranstaltninger, klare tidsbestemte mål og indikatorer, herunder indikatorer for virkning, og nødvendig kapacitetsopbygning;

41.minder om sin indsigelse af 23. oktober 2019 for så vidt angår vurderingen af plantebeskyttelsesmidlers virkning på honningbier(68) og beklager, at EFSA's vejledning om bier ikke er blevet formelt vedtaget af medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at revisionen af EFSA's vejledning om bier og de fremtidige gennemførelsesretsakter som minimum sikrer samme beskyttelsesniveau som det, der blev fastsat i 2013, og som omhandler både akut og kronisk toksicitet og larvetoksicitet og også omfatter vilde bestøvere; understreger behovet for øget gennemsigtighed i revisionsprocessen; bemærker, at EFSA er i færd med at udforme sit eget modelleringssystem, ApisRAM, som forventes at være mere i overensstemmelse med honningbiernes biologi end BeeHAVE og mindre åbent for interessekonflikter;

42.fremhæver betydningen af landskabstræk med høj diversitet i landbrugsområder for at bidrage til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og bestøvere samt af biavlernes rolle; understreger, at forøgelse af grønne områder i byområder også kan bidrage til disse mål; opfordrer medlemsstaterne til at medtage foranstaltninger rettet mod forskellige grupper af bestøvere i deres udkast til strategiske planer;

Drivkræfter for tab af biodiversitet

43.understreger, at tiltagene i biodiversitetsstrategien for 2030 på passende vis skal tackle alle de fem vigtigste direkte drivkræfter for ændringer i naturen: ændringer i anvendelsen af jorden og havene, direkte udnyttelse af organismer, klimaændringer, forurening og invasive ikkehjemmehørende arter; understreger, at de underliggende årsager til forandringer eller indirekte drivkræfter, såsom ikkebæredygtige produktions- og forbrugsmønstre, befolkningsdynamikker, handel, teknologiske innovationer og forvaltningsmodeller, også bør tackles;

Ændringer i anvendelsen af jorden og havene

44.fremhæver, at jordbundens biodiversitet leverer vitale økosystemtjenester og mindsker klimaændringerne, hvilket gør den til et af de vigtigste elementer i kulstofdræn på land; bemærker med bekymring den tiltagende jordbundsforringelse og manglen på specifik EU-lovgivning om dette emne; anerkender, at der er visse bestemmelser i forskellige love, som indirekte bidrager til beskyttelse af jordbunden, men mener, at dette har resulteret i delvis beskyttelse og en meget fragmenteret forvaltning i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at forelægge et lovgivningsforslag om i fuld respekt for nærhedsprincippet at etablere en fælles ramme for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden og for effektiv integrering af denne beskyttelse i alle relevante EU-politikker;

45.understreger, at denne fælles ramme for jordbunden bør imødegå alle de største trusler mod jordbunden, herunder tab af jordbundens biodiversitet, tab af organisk materiale i jorden, forurening, forsaltning, forsuring, ørkendannelse, erosion og forsegling af jordens dæklag; understreger, at det er nødvendigt at medtage fælles definitioner, klare mål og en ramme for overvågning heri; støtter også fastsættelsen af et specifikt dekontamineringsmål;

46.understreger, at sund jord, herunder dens frugtbarhed og struktur, er afgørende for landbrugssektoren; påpeger den negative indvirkning, som bl.a. ikkebæredygtige landbrugs- og skovbrugspraksisser, ændringer i arealanvendelsen, bygge- og anlægsaktiviteter, arealbefæstelse og industrielle emissioner har på jordbunden; understreger derfor, at der bør indføres skovhugst- og landbrugsmetoder, som er mindre ødelæggende for jordbunden;

47.anmoder Kommissionen om at revidere direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner(69) og direktiv 2006/21/EF om håndtering af affald fra udvindingsindustrien(70) for bedre at kunne gøre noget ved jordbundsforringelse forårsaget af industrielle aktiviteter og udvindingsaktiviteter; minder om sin opfordring til et materialenyttiggørelsesmål for opgravet jord(71);

48.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til – på grundlag af forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats samt under hensyntagen til de risici og negative indvirkninger på klima, miljø og biodiversitet, der er involveret i hydrofraktur, med henblik på udvinding af ukonventionelle kulbrinter – ikke at tillade ny hydrofraktur i EU og standse alle eksisterende aktiviteter;

49.minder om, at EU har forpligtet sig til at opnå jordforringelsesneutralitet(72) senest i 2030 i henhold til De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af ørkendannelse (UNCCD), men at dette mål sandsynligvis ikke vil blive nået som konkluderet i Den Europæiske Revisionsret særberetning(73); beklager, at Kommissionen ikke gør noget reelt ved dette til trods for den trussel, som ørkendannelse udgør mod biodiversiteten, jordens frugtbarhed, jordens naturlige modstandskraft, fødevareproduktionen og vandkvaliteten, og på trods af at 13 medlemsstater under UNCCD har erklæret, at de er berørt af ørkendannelse; opfordrer derfor Kommissionen til at være mere ambitiøs og hurtigst muligt fremlægge en strategi på EU-plan vedrørende ørkendannelse og jordforringelse;

50.bemærker, at urbanisering og fritidsaktiviteter i EU står for 13% af det samlede rapporterede pres på naturen og 48% af det samlede pres på havene(74); fremhæver, at grønne byområder og grøn infrastruktur kan levere økosystemtjenester til støtte for biodiversiteten og bidrage til befolkningens fysiske og mentale trivsel;

51.støtter Kommissionens hensigt om at oprette en EU-platform for grønnere byer; opfordrer Kommissionen til at fastsætte specifikke ambitiøse bindende mål for biodiversitet i byområder, naturbaserede løsninger, økosystembaserede tilgange og grøn infrastruktur, der er til gavn for både mennesker og vilde dyr og planter og bidrager til de overordnede biodiversitetsmål; fremhæver behovet for at medtage foranstaltninger såsom en minimumsandel af grønne tage på nye bygninger, støtte til bylandbrug, herunder anvendelse af frugttræer, hvor det er relevant, sikring af, at der ikke anvendes kemiske pesticider, og at brugen af gødning i grønne byområder i EU formindskes, samt for at antallet af grønne områder forøges, så det svarer til antallet af indbyggere, samtidig med at ulighed i adgangen til grønne områder imødegås; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide terrestriske og marine økologiske korridorer i byområder, bl.a. ved at udvikle et transeuropæisk netværk for grøn infrastruktur (TEN-G) i tilknytning til det transeuropæiske naturnet (TEN-N);

Direkte udnyttelse af organismer

52.udtrykker sin støtte til 2030-målene om at lade mindst 25% af landbrugsjorden indgå i økologisk landbrug, hvilket bør forøges på mellemlang og lang sigt; glæder sig desuden meget over målet om at sikre, at mindst 10% af landbrugsarealerne består af landskabstræk med høj diversitet, som bør gennemføres på et passende niveau for at skabe økologisk sammenkobling af levesteder, der ligger på tværs af og imellem landbrugslandskaber; understreger, at begge mål bør indarbejdes i EU-lovgivningen og gennemføres af hver enkelt medlemsstat, også inden for de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik;

53.bemærker med stor bekymring, at antallet og mangfoldigheden af arter på landbrugsjord har været konstant faldende ifølge Revisionsrettens beretning om biodiversitet på landbrugsjord; beklager, at EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 ikke fastsatte nogen målbare mål og foranstaltninger for landbruget, hvilket gør det svært at bedømme fremskridtene; minder om, at sporingen af den fælles landbrugspolitiks udgifter til biodiversitet har været upålidelig, og at der har været manglende koordinering mellem EU's politikker og strategier, hvoraf ét resultat er, at de ikke imødegår nedgangen i den genetiske mangfoldighed(75); opfordrer Kommissionen til at følge Revisionsrettens anbefalinger om biodiversitet på landbrugsjord og bygge videre på de indhøstede erfaringer i biodiversitetsstrategien for 2030(76);

54.understreger, at biodiversitet er helt afgørende for at beskytte fødevaresikkerheden i EU; fremhæver den vigtige rolle, som EU's landbrugssektor spiller i produktionen af sunde og sikre fødevarer til overkommelige priser; understreger, at landbrugere har en vigtig rolle at spille med hensyn til succesen af denne strategi, og at denne strategi bør tilpasses jord til bord-strategiens foranstaltninger og mål;

55.mener, at det er bydende nødvendigt, at EU's landbrug omdannes for at gøre det bæredygtigt og sikre høje standarder for dyrevelfærd i overensstemmelse med den økologiske og klimamæssige omstilling med en minimal anvendelse af fossile og kemiske input og antibiotikabehandlinger; understreger, at landbruget bør bidrage til at beskytte og genoprette biodiversiteten;

56.mener, at det i betragtning af de potentielle socioøkonomiske virkninger er bydende nødvendigt, at landbrugerne modtager støtte, herunder økonomisk støtte, og uddannelse i forbindelse med overgangen til bæredygtige landbrugssystemer for at fremme agroøkologiske og andre innovative bæredygtige praksisser; fremhæver derfor betydningen af at sikre veldefineret og tilstrækkelig finansiel støtte, også under den flerårige finansielle ramme, til at bidrage til at nå disse mål, og opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at anvende de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik og dennes grønne komponenter til disse formål og samtidig udvikle win-win-løsninger til beskyttelse af biodiversiteten;

57.opfordrer Kommissionen til at udvikle en strategi til støtte for lokale værdikæder med henblik på at nå de foreslåede mål og understreger, at små landbrugsbedrifter har brug for særlig støtte til at bidrage til strategien;

58.glæder sig over anerkendelsen af økologisk landbrug som et fremtrædende element på EU's vej mod mere bæredygtige fødevaresystemer, nemlig hvad angår biodiversitetshensyn og med henblik på at indfri politikmålsætningerne om økonomisk udvikling, udvikling af landdistrikter, miljøbeskyttelse og klimaindsats; understreger betydningen af den europæiske handlingsplan for økologisk landbrug med hensyn til at øge udbredelsen af økologisk landbrug;

59.understreger, at udviklingen af økologisk fødevareproduktion skal ledsages af markedsbaseret udvikling, udvikling inden for forsyningskæden og foranstaltninger, der stimulerer efterspørgslen efter økologiske fødevarer, herunder gennem offentlige indkøb og en bred vifte af salgsfremmende foranstaltninger, forskning, innovation, læring og overførsel af videnskabelig viden med henblik på at støtte stabiliteten af markedet for økologiske produkter og en rimelig indkomst for landbrugere og på at fremme foranstaltninger, der støtter unge økologiske landbrugere; fremhæver behovet for at udvikle hele den økologiske fødevarekæde med henblik på at tage højde for lokal forarbejdning og distribution af EU's økologiske landbrugsprodukter;

60.bemærker, at medlemsstaterne vil bidrage forskelligt til at nå disse mål på EU-plan, afhængigt af hvor veludviklet deres økologiske sektor er, og opfordrer derfor til, at der fastsættes nationale mål; påpeger, at disse mål ikke vil blive nået uden massiv økonomisk støtte, solide uddannelsesprogrammer og rådgivningstjenester; opfordrer medlemsstaterne til at afpasse deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik i overensstemmelse hermed, og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at disse strategiske planer kan levere varen;

61.minder om vigtigheden af at tilskynde til en kollektiv tilgang og drage fordel af multiplikatoreffekten herved for at fremme biodiversitetsstrategiens tiltag og opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte andelsvirksomheder såsom landbrugskooperativer i en kollektiv implementering af foranstaltninger til beskyttelse af biodiversiteten;

62.understreger den centrale rolle, som den fælles landbrugspolitik bør spille i beskyttelsen og fremme af biodiversiteten i landbrugsjord sammen med andre politikker under den europæiske grønne pagt; beklager, at den fælles landbrugspolitik ikke har været effektiv med hensyn til at vende den flere årtier lange nedgang i biodiversiteten; minder om, at landbrugets produktivitet og modstandsdygtighed afhænger af biodiversitet, som er afgørende for at sikre, at vores fødevaresystemer og fødevaresikkerheden er bæredygtige og modstandsdygtige på lang sigt; mener, at de små ændringer, der er indført ved de forskellige reformer af den fælles landbrugspolitik, ikke har sendt et kraftigt signal til landbrugerne om at lægge deres metoder om, og er af den opfattelse, at der er brug for et væsentligt skifte baseret på erfaringerne fra og forudsigelserne om klima- og biodiversitetskriser;

63.gentager, at den fælles landbrugspolitik bør være i fuld overensstemmelse med EU's øgede klima- og biodiversitetsmål; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik til at gennemføre målene i biodiversitetsstrategien for 2030 og fra jord til bord-strategien, herunder om yderligere integrering af biodiversitetsvenlige og agroøkologiske tilgange, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fastsætte ambitiøse basislinjer for bæredygtighed og biodiversitet, når de fastlægger konditionalitetsstandarder, og til at sikre en ambitiøs og hurtig udvikling og udbredelse af foranstaltninger, navnlig økoordninger og miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger; understreger, at der bør øremærkes tilstrækkelige finansielle midler til genopretning; opfordrer medlemsstaterne til at bygge videre på Kommissionens henstillinger i dette øjemed;

64.opfordrer medlemsstaterne til at udvikle de nødvendige foranstaltninger for så vidt angår landskabstræk med høj diversitet, navnlig inden for rammerne af deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, f.eks. ved hjælp af hække eller bræmmer, som også bør sigte mod at fremme den økologiske sammenkobling mellem levesteder og skabelsen af grønne korridorer;

65.fremhæver behovet for at styrke overvågningsrammen inden for den fælles landbrugspolitik, herunder gennem udvikling af mere pålidelige indikatorer til måling af dens virkninger; opfordrer Kommissionen til at foretage en uafhængig vurdering af deres samlede forventede virkninger, når de nationale strategiske planer er godkendt; opfordrer Kommissionen til, i tilfælde hvor denne analyse finder indsatsen for at nå målene i den europæiske grønne pagt utilstrækkelig, at træffe passende foranstaltninger såsom at anmode medlemsstaterne om at ændre deres strategiske planer eller revidere forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik som led i midtvejsevalueringen;

66.understreger betydningen af en velafbalanceret kost; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør fremme indførelsen af sunde og velafbalancerede kostvaner, samtidig med at der indføres passende foranstaltninger til at bistå landbrugere i denne omstilling under behørig hensyntagen til behovet for at sikre EU-bedrifternes økonomiske bæredygtighed;

67.beklager, at landbrugsproduktionen og forbruget i stigende grad fokuseres på et begrænset udvalg af landbrugsafgrøder og, blandt disse, begrænsede sorter og genotyper; understreger, at forbedring og bevarelse af genetisk variabilitet med naturlige metoder er afgørende for at fremme landbrugsøkosystemernes mangfoldighed og for bevarelsen af lokale genetiske ressourcer, navnlig som en samling af løsninger til at imødegå miljømæssige og klimatiske udfordringer; fremhæver betydningen af at anvende lokale racer og sorter, der er bedst tilpasset de lokale økosystemer;

68.opfordrer Kommissionen til at vurdere, om udviklingen af regnskaber for naturkapital kan begrænse og rationalisere udnyttelsen af og indvirkningen på økosystemer og dermed bidrage til at standse og vende tabet af biodiversitet; udtrykker imidlertid forbehold med hensyn til gennemførligheden af en nøjagtig kvantitativ måling af naturens værdi og understreger, at naturen har en iboende værdi; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fremlægge flere oplysninger om det potentielle internationale initiativ til regnskabsførelse for naturkapital;

69.opfordrer medlemsstaterne til at udvikle de nødvendige foranstaltninger i henhold til deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for at fremme biodiversitetsrige områder, herunder landskabstræk, med henblik på at opnå et område på mindst 10% af diversitetsintensive områder til gavn for biodiversiteten, f.eks. hegn, bræmmer, områder fri for anvendelse af kemikalier og midlertidig brakjord, såvel som større landbrugsarealer afsat til biodiversitet på lang sigt, og for så meget som muligt at fremme sammenkoblingen mellem levesteder og skabelsen af grønne korridorer for at maksimere potentialet for biodiversitet;

70.bemærker, at pelsdyravl, som omfatter indespærring af tusindvis af ikkedomesticerede dyr af ensartet genotype tæt på hinanden under kronisk stressende forhold, kan medføre betydelig forringelse af dyrevelfærden og øge dyrenes modtagelighed over for infektionssygdomme, herunder zoonoser, som det har været tilfældet med covid-19 hos mink;

71.beklager, at EU's tilsagn om fuldt ud at respektere maksimal bæredygtig fangst (MSY) senest i 2020, som var et vigtigt mål for den fælles fiskeripolitik, ikke er blevet opfyldt; understreger, at alle fiskebestande bør genoprettes til niveauer, der ligger over dem, der er i stand til at producere MSY, samtidig med at forsigtighedsprincippet overholdes, og det sikres, at de udviser en alders- og størrelsesfordeling, som er kendetegnende for en sund bestand; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forpligte sig til fuld genopretning af marine levesteder og fiskebestande med respekt for MSY ved straks at anvende en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning, til at forbedre selektiviteten og overlevelsen af ikke-målarter og til at reducere fiskeriets indvirkning på marine økosystemer, når denne tilgang gennemføres, herunder ved at begrænse praksisser og anvendelser, der har skadelige virkninger;

72.minder endvidere om, at Kommissionen i henhold til den nye forordning om tekniske foranstaltninger(77) skal forelægge en rapport for Parlamentet og Rådet senest den 31.december 2020, og at Kommissionen kan foreslå foranstaltninger, hvis der foreligger dokumentation for, at målsætningerne og målene ikke er nået;

73.opfordrer Kommissionen til at se på forringelse, eutrofiering og forsuring af havene ved at præsentere en ambitiøs handlingsplan for at beskytte marine økosystemer og bevare fiskeressourcerne; mener, at alle nødvendige foranstaltninger, herunder lovgivning, bør vedtages for at mindske de potentielle negative virkninger af økonomiske og andre aktiviteter på marine levesteder;

74.understreger betydningen af at oprette områder til genopretning af fiskebestande eller områder, hvor fiskeri er helt forbudt, for at gøre det muligt for fiskebestandene at komme sig, herunder i yngle- og gydeområder; understreger betydningen af at forbyde alt fiskeri og al udvindingsaktivitet i fiskeriforbudsområder;

75.støtter på det kraftigste målet om nultolerance over for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri); minder om, at IUU-fiskeri har meget alvorlige følger for bestandens tilstand, de marine økosystemer, biodiversiteten og konkurrenceevnen for EU's fiskere; opfordrer til at skabe bedre sammenhæng mellem EU's handelspolitik og fiskeripolitik for at sikre en effektiv bekæmpelse af IUU-fiskeri;

76.opfordrer Kommissionen til at fastlægge en økosystemtilgang til alle årsager til tab af biodiversitet i havet, som tager hensyn til fiskeriets pres på bestande, biodiversitet og marine økosystemer, men også til andre faktorer såsom forurening, klimaændringer, skibsfart og kyst- og kystnære anvendelser, herunder gennem konsekvensvurderinger af økosystemer, der omfatter alt fiskeri og andre marine aktiviteter, idet der tages hensyn til økosystemernes evne til at bidrage til afbødning af og tilpasning til klimaændringer og samspillet mellem rovdyr og deres bytte;

77.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at fremme udviklingen og gennemførelsen af mere skånsomme metoder til fangst, landing og slagtning af fisk på grundlag af den bedste tilgængelige videnskab;

78.mener, at det er vigtigt at sikre, at fiskeopdrætsmetoder er bæredygtige og baseret på høje standarder for fiskevelfærd; mener, at akvakulturproduktion bør være baseret på bæredygtige produktionsmetoder såsom ekstensive metoder og anvendelse af alger, muslinger, dambrugsanlæg og laguneakvakultur, som kan levere vigtige økosystemfunktioner og -tjenester, herunder opretholdelse af levesteder i vådområder, og mindske presset på ressourcer og biodiversitet, ud over at have lavere kulstofemissioner og kunne tilføre næring; udtrykker bekymring over fangst af fisk, der udelukkende har til formål at tjene som foder for kødædende opdrættede fisk, og mener, at denne fangstpraksis bør udfases og erstattes af bæredygtige alternativer; fremhæver behovet for at sikre, at de administrative procedurer vedrørende akvakultur er klare og kan gennemføres fuldt ud; anmoder Kommissionen om at ajourføre sin vejledning om akvakultur og Natura2000-områder, såfremt det er nødvendigt;

79.bemærker med bekymring, at der fortsat forekommer udbredt fysisk forstyrrelse af havbunden i EU's kystfarvande, navnlig som følge af bundtrawling(78), som FAO har identificeret som den redskabstype, der bidrager mest til det årlige udsmidsniveau, og som kan have en meget ødelæggende virkning på havbunden, alt afhængigt af fiskeriet og fiskeområdernes særlige kendetegn(79); minder om, at bundtrawl er et af de mest almindelige fiskeredskaber i EU(80); minder om det gældende krav om, at fiskeri med bundslæbende redskaber i dybder over 400m i områder, hvor der forekommer sårbare marine økosystemer, skal indstilles; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre fuld og effektiv gennemførelse af forordning (EU)2016/2336(81), herunder i forbindelse med undersøiske bjerge; opfordrer endvidere Kommissionen til i overensstemmelse med begrænsningerne i Middelhavet(82), hvor det er nødvendigt for at beskytte kystøkosystemerne, at begrænse anvendelsen af bundtrawl i andre kystområder, herunder i sin kommende handlingsplan for bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer, for at sikre den mest bæredygtige og mindst skadelige praksis;

80.understreger, at fiskeriforvaltningsplanerne bør tage hensyn til resultaterne af de videnskabelige undersøgelser af fangstmetoder og deres indvirkning på arter, levesteder, havets biodiversitet og havmiljøet, og bidrage med løsninger på de konstaterede negative indvirkninger, herunder en begrænsning af deres anvendelse eller indførelse af nye teknologiske afbødende foranstaltninger; understreger endvidere, at bifangster af følsomme arter bør elimineres eller reduceres til et niveau, der muliggør fuld genopretning, og at skader på levesteder på havbunden bør minimeres;

81.opfordrer Kommissionen til at udarbejde en definition af supertrawlere og overveje foranstaltninger, der begrænser deres aktiviteter i EU-farvande, navnlig forbud mod deres aktiviteter i beskyttede områder;

82.finder det vigtigt at etablere et godt samarbejde med tredjelande, navnlig nabolande, herunder fremme af overvågning af fiskeressourcerne i tredjelandsfarvande på en ensartet måde for at sikre et sundt økosystem i marine levesteder på tværs af grænserne;

83.minder om, at den fælles fiskeripolitik og fiskerikontrolforordningen(83) giver EU en reguleringsramme med specifikke værktøjer vedrørende fiskeriet; mener, at det er nødvendigt at sikre socioøkonomisk bæredygtighed for fiskere, der er berørt af overgangen til økologisk praksis inden for den blå økonomi, herunder de dermed forbundne uddannelsesbehov; understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig finansiering til disse formål fra Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og Horisont Europa;

84.anmoder Rådet om proaktivt at offentliggøre alle dokumenter i forbindelse med vedtagelsen af regler om den samlede tilladte fangstmængde i overensstemmelse med Den Europæiske Ombudsmands henstilling i sag 640/2019/FP;

85.anbefaler, at der løbende indsamles data for bedre at kunne evaluere bæredygtighedskriterierne og forhindre, at der oprettes fiskerizoner i områder, hvor der er fundet sårbare marine økosystemer;

86.insisterer på, at prioriteringen af beskyttede områder skal være bevaring af det naturlige miljø og miljøgenopretning, og at ingen aktivitet i disse områder bør underminere dette mål; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbyde skadelige menneskelige aktiviteter inden for beskyttede havområder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at arters og levesteders følsomhed over for menneskeligt pres i alle havområder behandles i nationale maritime fysiske planer;

87.understreger betydningen af at styrke og effektivt gennemføre de eksisterende beskyttede havområder, navnlig i hotspots for biodiversitet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere udarbejdelsen af specifikke forvaltningsplaner for disse områder, hvori der fastsættes klare bevaringsmål og effektive foranstaltninger til tilsyn, overvågning og kontrol; opfordrer især medlemsstaterne til at fremskynde udviklingen og fremsendelsen af de fælles henstillinger til fiskeriforvaltning i deres beskyttede havområder i henhold til artikel11 i den fælles fiskeripolitik; mener, at der fuldt ud bør tages hensyn til klimaændringernes indvirkning på marine arter; opfordrer endvidere Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at fremlægge kriterier og retningslinjer for hensigtsmæssig forvaltningsplanlægning for udpegede beskyttede havområder, herunder i økologiske korridorer, baseret på den bedste tilgængelige videnskab, og til at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne;

88.opfordrer Kommissionen til først at medregne beskyttede havområder i internationale mål, når de forvaltes korrekt;

89.mener, at de nye beskyttede havområder bør medtages i Natura 2000-rammen og fremme økologisk konnektivitet;

90.fremhæver, at velfungerende beskyttede havområder giver store socioøkonomiske fordele, navnlig for kystsamfund, fiskerierhvervet og turismesektoren, og at beskyttede havområder har økologiske funktioner, som er af central betydning for genopretning af fiskebestande og forbedrer deres modstandsdygtighed;

91.understreger, at EU's nye skovstrategi skal være afstemt og i overensstemmelse med den europæiske klimalov og biodiversitetsstrategien for 2030; fremhæver behovet for en helhedsorienteret og sammenhængende EU-skovstrategi, der styrker skovenes og den skovbaserede sektors multifunktionelle rolle i EU og fremmer skovenes vidtrækkende miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske fordele i fuld overensstemmelse med EU's klima- og miljømål; fremhæver behovet for en tydelig prioritering med beskyttelse og genopretning af klima og biodiversitet som centrale og forbundne mål i den nye EU-skovstrategi; opfordrer til, at der i naturgenopretningsplanen medtages specifikke bindende mål for genopretning og efterfølgende beskyttelse af skovøkosystemer, som også bør indarbejdes i EU-skovstrategien; mener, at der bør tages hensyn til de forskellige forhold på lokalt, regionalt og nationalt plan;

92.gentager sin holdning af 8. oktober 2020 om EU's skovstrategi om, at strategien bør fungere som en bro mellem de nationale skov- og skovlandbrugspolitikker og EU's mål vedrørende skove og agroskove, idet den anerkender både behovet for at respektere national kompetence og behovet for at bidrage til bredere EU-mål; understreger derfor behovet for, at EU-skovstrategien overholder nærhedsprincippet og anerkender EU's kompetencer inden for miljøbeskyttelse; minder om, at EU's politik på miljøområdet i henhold til artikel191 i TEUF bl.a. skal bidrage til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten og til en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne; minder om, at flere dele af EU-retten påvirker skove og skovforvaltning;

93.opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre de højeste standarder for miljøbeskyttelse af skove i deres interne og eksterne politikker;

94.understreger, at den nye EU-skovstrategi bør fremme bæredygtig skovforvaltning, og understreger betydningen af at styrke bæredygtig skovforvaltning på en afbalanceret måde af hensyn til skovøkosystemernes sundhed, modstandsdygtighed over for klimaændringer og levetid og bevarelsen af skovenes multifunktionelle rolle; bemærker, at bevaring og bæredygtig forvaltning af vores skove er et centralt element i vores almindelige trivsel, da de danner ramme om velfærdsaktiviteter af almen interesse inden for fritid og sundhed samt uddannelse, og anerkender, at bæredygtig skovforvaltning fremmer beskyttelsen af biodiversiteten af skove i EU; minder om, at EU og dets medlemsstater har forpligtet sig til at anvende definitionen og principperne for bæredygtig skovforvaltning;

95.understreger skovenes bidrag til opfyldelsen af EU's klimamål; mener, at cirkulær anvendelse og kaskadeanvendelse af skove og andre biomasseressourcer, som ikke går ud over videnskabeligt underbyggede beskyttelses- og genopretningsforanstaltninger og klimaindsatsen, bør prioriteres; betragter anvendelsen af træ som byggemateriale som et godt eksempel;

96.understreger den afgørende betydning af den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger vedrørende skovlandbrug og skovrejsning og tilskynder til kontinuitet i skovbrugsforanstaltningerne, alt i overensstemmelse med EU's skovstrategi;

97.understreger betydningen af modstandsdygtige og sunde skovøkosystemer, herunder flora og fauna, hvad angår at opretholde og forbedre de mange forskellige økosystemtjenester, som skovene frembringer, såsom biodiversitet, ren luft, vand, sund jordbund samt råmaterialer i form af træ og andre materialer; påpeger, at det aldrig vil være muligt at indfri EU's miljø-, klima- og biodiversitetsmål uden skove og skovbrug, der forvaltes multifunktionelt, sundt og bæredygtigt og ud fra et langsigtet perspektiv;

98.påpeger behovet for at formulere en sammenhængende tilgang, der kan forene beskyttelse af biodiversiteten og klimaet med en blomstrende skovbaseret sektor og bæredygtig bioøkonomi;

99.anerkender den rolle, som brugen af træ fra bæredygtigt forvaltede skove og træprodukter spiller i at bidrage til overgangen til en CO2- neutral økonomi og til udviklingen af den cirkulære bioøkonomi;

100.understreger behovet for at revidere og tilpasse EU-reglerne om anvendelse af biomasse til energiproduktion til målene i biodiversitetsstrategien for 2030 og den europæiske klimalov, navnlig som en del af direktivet om vedvarende energi og de delegerede retsakter i henhold til klassificeringsforordningen;

101.glæder sig over tilsagnet om at plante mindst tre milliarder flere træer i EU; understreger, at EU's træplantningsinitiativer bør baseres på klare økologiske principper, lade eksisterende skove vokse sig store, bæredygtig genplantning, grønnere byområder og bynære områder, genopretning, bedre sammenkobling og skovlandbrug i overensstemmelse med den nyeste videnskabelige viden; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse initiativer kun gennemføres på en måde, der er forenelig med og befordrende for biodiversitetsmålene, idet det sikres, at denne nyplantning ikke erstatter eksisterende skove med gamle vækster og biologisk mangfoldige skove, og bidrager til, at skovene bliver modstandsdygtige, blandede og sunde;

102.minder om sin holdning, som kommer til udtryk i beslutningen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremlægge et forslag til en EU-retlig ramme baseret på obligatorisk due diligence, der sikrer, at værdikæderne er bæredygtige, og at produkter eller varer, der bringes i omsætning på EU-markedet, ikke fører til eller er resultatet af skovrydning, skovforringelse, konvertering eller forringelse af økosystemer eller krænkelser af menneskerettighederne; bemærker, at en sådan EU-retlig ramme også bør udvides til at omfatte andre økosystemer, der ikke er skovarealer, f.eks. hav- og kystøkosystemer, vådområder, tørvemoser og savanner, men som også har et stort kulstoflager og en rig biodiversitet, for at undgå, at presset overføres til disse landskabstyper;

103.anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at skabe en retlig ramme, primært inden for Verdenshandelsorganisationen (WTO), der giver mulighed for at forbyde handel med visse råvarer, produkter og tjenesteydelser, der bringer biodiversiteten i fare;

104.understreger, at det miljømæssige fodaftryk af EU's produktion og forbrug hurtigst muligt bør reduceres for, at vi kan forblive inden for planetens grænser; opfordrer Kommissionen til at foreslå bindende EU-mål for 2030 for i væsentlig grad at reducere EU's materiale- og forbrugsfodaftryk og bringe dem inden for plantens grænser inden 2050(84); støtter Kommissionen i at have en livscyklustilgang til at måle produkters og organisationers miljøaftryk; mener, at produktionen og anvendelsen af plast bør reduceres; understreger, at økonomiske aktiviteter, der påvirker og udnytter økosystemer og deres biodiversitet skal indarbejde alle mulige sikkerhedsforanstaltninger for at mindske deres negative indvirkning på disse økosystemer;

æԻԲ

105.udtrykker bekymring over, at størstedelen af rækker af terrestriske arter vil blive reduceret betydeligt i et scenario med en global opvarmning på 1,5-2°C, og at marine arter ligeledes vil blive truet, især fordi disse temperaturstigninger sandsynligvis vil blive overskredet med de aktuelle udviklingstendenser; gentager derfor behovet for i betydelig grad at øge EU's ambitionsniveau og prioritere naturbaserede løsninger og økosystembaserede tilgange med henblik på at opfylde målsætningerne for modvirkning af klimaændringer og tilpasningsstrategierne og øge beskyttelsen terrestriske og marine naturlige kulstofdræn i EU som en komplementær foranstaltning til reduktion af drivhusgasemissioner;

106.opfordrer Kommissionen til at vurdere klimaændringernes indvirkning på arternes rigdom og geografiske fordeling, til at tage hensyn til denne vurdering i forbindelse med gennemførelsen af biodiversitetsstrategien for 2030 og til at hjælpe medlemsstaterne med at indarbejde resultaterne i deres nationale politikker og i fremtidig rapportering i henhold til naturdirektiverne;

107.fremhæver den afgørende rolle, som sunde havøkosystemer spiller med hensyn til at standse og vende tabet af biodiversitet og afbøde klimaændringerne; opfordrer til bevarelse og genopretning af kulstofrige levesteder i havene for at forbedre kulstoflagring, kystbeskyttelse og marine arters og fiskeriets modstandsdygtighed over for klimaændringer; opfordrer endvidere til, at der tages hensyn til disse i effektivt forvaltede beskyttede havområder;

108.opfordrer Kommissionen til efter vedtagelsen af den europæiske klimalov(85) og i betragtning af den vigtige rolle, som naturlige kulstofdræn spiller med hensyn til at opnå klimaneutralitet, at foreslå et ambitiøst videnskabeligt baseret EU-mål for 2030 for fjernelse af drivhusgasemissioner gennem naturlige kulstofdræn, som bør være i overensstemmelse med biodiversitetsstrategien for 2030 og fastsat i lovgivningen; minder endvidere om, at en hurtig reduktion af emissioner fortsat skal være en prioritet;

109.opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt af fremlægge en langsigtet EU-handlingsplan for klima og biodiversitet og deres respektive mål, der forbedrer koordineringen og sikrer sammenhæng, bæredygtighed og sammenkoblinger i forbindelse med fremtidige foranstaltninger og integrerer forpligtelserne i henhold til den globale biodiversitetsramme for perioden efter 2020, Parisaftalen, de nationalt fastsatte bidrag hertil og verdensmålene; understreger betydningen af, at man hurtigst muligt formelt koordinerer overvågningen, rapporteringen og revisionen af klima- og biodiversitetsplaner; fremhæver, at modstandsdygtige og sunde økosystemer er afgørende for at tackle og tilpasse sig klimaændringer, og at der bør sikres synergier mellem biodiversitets- og klimapolitikker i foranstaltningerne under den europæiske klimapagt;

110.glæder sig over den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer; mener, at de foranstaltninger, der træffes som led i tilpasningsstrategien, bør være i fuld overensstemmelse med biodiversitetsstrategien for 2030 og med forebyggelses- og beredskabsforanstaltningerne i forbindelse med naturkatastrofer under EU-civilbeskyttelsesmekanismen;

111.godkender desuden de økosystembaserede tilgange som defineret i CBD, der tilbyder en mere holistisk strategi for den integrerede forvaltning af jorden, vandet og de levende ressourcer, som fremmer bevarelse og bæredygtig brug på en retfærdig måde;

112.understreger, at begrebet "naturbaserede løsninger" bør defineres bedre, og at denne definition bør sikre, at biodiversiteten og økosystemernes integritet ikke bringes i fare; opfordrer derfor til, at der udvikles en klarere definition på EU-plan samt retningslinjer og værktøjer for anvendelsen af naturbaserede løsninger for at maksimere naturkonnektivitet samt fordele og synergier mellem bevarelse af biodiversiteten og modvirkning af og tilpasning til klimaændringerne;

113.bemærker, at naturbaserede løsninger stadig mangler i mange nationale klimastrategier; mener, at en platform for naturbaserede løsninger med flere interessenter kan bidrage til at styrke synergier på tværs af multilaterale internationale konventioner om biodiversitet og klimaændringer og støtte opfyldelsen af verdensmålene;

Forurening

114.glæder sig over Kommissionens mål om at reducere anvendelsen af mere farlige og kemiske pesticider med 50% og tabet af næringsstoffer fra gødning med 50%, som vil resultere i en reduktion af anvendelsen af gødningsstoffer med mindst 20% inden 2030, hvilket alt sammen bør fastsættes i lovgivningen og revideres for perioden efter 2030 med henblik på at fortsætte reduktionerne og indgå langsigtede forpligtelser; opfordrer til en effektiv vurdering af disse mål på grundlag af specifikke delmål;

115.opfordrer Kommissionen til at fastsætte klare og ambitiøse referencescenarier for disse mål og sammen med medlemsstaterne fastlægge rimelige bidrag til de EU-dækkende mål for hver enkelt medlemsstat, der afspejler deres forskellige udgangspunkter og omstændigheder; insisterer på, at hver medlemsstat bør gennemføre solide foranstaltninger for at nå deres mål;

116.modsætter sig en fornyet godkendelse af det aktive stof glyphosat efter den 31.december 2022; opfordrer alle medlemsstaterne til at træffe de relevante forberedelser for at sikre bæredygtige alternative løsninger for alle landbrugere efter forbuddet mod glyphosat;

117.minder om sin beslutning af 16.januar 2019 om Unionens godkendelsesprocedure for pesticider(86) og forventer, at Kommissionen og medlemsstaterne behandler alle opfordringerne heri hurtigst muligt; opfordrer Kommissionen til i sin revision af gennemførelsesforanstaltningerne under plantebeskyttelsesmiddelrammen at medtage bestemmelser til støtte for det EU-dækkende mål om reduktion af pesticider, f.eks. ved at styrke og præcisere miljøkriterierne for godkendelse af markedsadgang for pesticider; understreger, at når EFSA konkluderer, at der er uacceptable indvirkninger på miljøet, bør der ikke træffes afgørelse om godkendelse; opfordrer Kommissionen til at gøre lovgivningsmæssige risikodata mere gennemsigtige og tilgængelige;

118.mener, at undtagelsen i artikel53, stk.1, i forordning (EF) nr.1107/2009(87) bør præciseres og kun må anvendes af sundhedsmæssige og miljømæssige årsager; beklager, at denne undtagelse anvendes til at undergrave forbuddet mod al udendørs anvendelse af tre neonicotinoider;

119.opfordrer Kommissionen til hurtigt at afslutte revisionen af direktiv 2009/128/EF om bæredygtig anvendelse af pesticider(88), herunder målene for reduktion af pesticider, og til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at medlemsstaterne forpligter sig til at gennemføre direktivet, herunder i deres nationale handlingsplaner;

120.bemærker, at udbredt anvendelse af pesticider fører til pesticidresistens, som er et omfattende problem, der gør pesticider mindre effektive; påpeger, at øget anvendelse og afhængighed af pesticider øger omkostningerne for landbrugerne; bemærker, at man for at undgå tab af biodiversitet og resistens hos skadegørere bør følge et handlingshierarki i overensstemmelse med de otte principper for integreret bekæmpelse af skadegørere i bilagIII til direktiv 2009/128/EF, ifølge hvile kemiske pesticider kun skal bruges som en sidste udvej;

121.beklager, at konsekvensanalyser af kemikaliers indvirkning på miljøet og biodiversiteten har en tendens til at undervurdere disse virkninger, og at de også undervurderes i den socioøkonomiske analyse under godkendelsesprocessen i henhold til REACH; er bekymret over den fortsatte brug og godkendelse af farlige kemikalier med negative virkninger for miljøet eller i tilfælde af manglende sikkerhedsdata for miljømæssige effektparametre; opfordrer Kommissionen til i dens rolle som risikoforvalter at tage større hensyn til kemikaliernes virkninger, herunder deres kroniske virkninger og langtidsvirkninger på miljøet og biodiversiteten;

122.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre ensartede standarder for og effektiv kontrol af landbrugsprodukter, der importeres fra tredjelande;

123.opfordrer Kommissionen til at revidere forordning (EF) nr.396/2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester(89), således at den kommer til at omfatte dyresundhedsmæssige og miljømæssige risici som kriterier for lovgivningen;

124.glæder sig over, at Kommissionen har forpligtet sig til at samarbejde med medlemsstaterne og interessenter for at sikre, at de nationale strategiske planer for landbruget helt fra begyndelsen fuldt ud afspejler ambitionerne i den europæiske grønne pagt og jord til bord-strategien, hvilket omfatter et øget ambitionsniveau for i væsentlig grad at mindske anvendelsen af og risikoen ved kemiske pesticider samt brugen af gødningsstoffer og antibiotika; understreger betydningen af at forfølge disse mål på holistiske og cirkulære måder, f.eks. gennem vedtagne agroøkologiske tilgange såsom integreret produktion og økologisk landbrug, herunder vekseldrift; understreger også bidraget fra præcisionslandbrug, digitalisering og andre værktøjer til reduktion og effektiv anvendelse af pesticider, gødningsstoffer og næringsstoffer;

125.understreger, at landbrugerne har brug for en større værktøjskasse med alternative, effektive, økonomisk overkommelige og miljømæssigt sikre afgrødebeskyttelsesløsninger og -metoder, hvis de skal kunne mindske behovet for pesticider og opnå en yderligere reduktion af anvendelsen af kemiske pesticider og de dermed forbundne risici; foreslår, at dette vil kunne omfatte øget anvendelse af kulturelle, fysiske og biologiske kontrolteknikker, nye lavrisikopesticider og biopesticider, mere effektive anvendelsesteknikker, der lettes ved hjælp af værktøjer såsom digitalt landbrug og præcisionslandbrug, epidemiologiske modeller, et bredere og bedre udvalg af muligheder for resistente sorter, der kræver færre input, og styrkelse af forsknings- og innovationsoplæring og rådgivningssystemer, herunder i agroøkologiske landbrugspraksisser;

126.understreger, at EU's landbrugs-, fiskeri- og skovbrugssektor har en vigtig rolle at spille i beskyttelsen og genopretningen af naturen og skal inddrages fuldt ud i gennemførelsen af biodiversitetsstrategien for 2030; understreger, at gennemførelsesforanstaltningerne bør ledsages af veldefineret støtte, uddannelsesprogrammer og en værktøjskasse med bæredygtige, sikre, effektive og prismæssigt overkommelige løsninger og alternativer samt adgang til den nyeste viden, teknologi og rådgivningstjenester; understreger endvidere det bidrag, som positive incitamenter og udveksling af bedste praksis kan yde til gennemførelsen af strategien;

127.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at målene i biodiversitetsstrategien for 2030 fuldt ud afspejles i gennemførelsen af jord til bord-strategien, kemikaliestrategien for bæredygtighed og i den kommende handlingsplan for nulforurening, som også bør omfatte lys- og støjforurening, herunder undervandsstøj; understreger betydningen af at bekæmpe forurening ved kilden som en prioritet og samtidig sikre anvendelsen af de bedste tilgængelige teknologier;

128.opfordrer Kommissionen til at fastsætte et ambitiøst reduktionsmål for 2030 for anvendelsen af kunstigt belysning udendørs og til at foreslå retningslinjer for, hvordan medlemsstaterne kan reducere kunstig belysning om natten;

129.understreger behovet for, at biodiversitetsstrategien inkluderer særskilte foranstaltninger til at reducere forurening med en direkte indvirkning på biodiversitet og sundhed såsom plastik, mikroplast og kemisk forurening; opfordrer Kommissionen til at sikre en hurtig gennemførelse af alle foranstaltninger i den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi og den dertil knyttede lovgivning;

Invasive ikkehjemmehørende arter

130.er bekymret over, at invasive ikkehjemmehørende arter udgør en alvorlig trussel mod miljøet, livsgrundlaget og fødevaresikkerheden og uigenkaldeligt skader beskyttede områder og den biodiversitet, de rummer, og at dette forværres af klimaændringerne;

131.beklager, at listen over invasive ikkehjemmehørende arter på EU-plan omfatter mindre end 6% af de ikkehjemmehørende arter, der findes i EU; opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen og sikre, at invasive ikkehjemmehørende arter, der påvirker truede arter, medtages på listen; opfordrer endvidere Kommissionen til at forbedre forebyggelsen ved at indføre obligatoriske risikovurderinger forud for den første import af ikkehjemmehørende arter og ved snarest muligt at foreslå EU-dækkende hvide lister over arter, som det er tilladt at importere, holde, avle og handle som kæledyr på grundlag af en videnskabelig risikovurdering og de økologiske karakteristika i EU;

132.fremhæver, at handel med eksotiske kæledyr er en af de vigtigste veje til indførelse af invasive ikkehjemmehørende arter, og at indførelsen af disse arter desuden er forbundet med andre belastende faktorer såsom land- og søtransport og havaffald; opfordrer til, at der udvikles yderligere foranstaltninger på EU-plan til forebyggelse, kontrol og udryddelse af invasive ikkehjemmehørende arter, herunder udarbejdelse af specifikke planer for dem, der påvirker kritisk truede arter; understreger behovet for tilstrækkelige menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer til at støtte forebyggelse og hjælpe berørte områder med at håndtere allerede og nyligt indførte invasive ikkehjemmehørende arter;

133.beklager, at kun én marin art er optaget på listen over invasive ikkehjemmehørende arter, som anses for at være problematiske på EU-plan(90); opfordrer Kommissionen til at se på dette uforholdsmæssigt lave antal marine invasive ikkehjemmehørende arter for at sikre behørig overensstemmelse med forordning (EU) nr.1143/2014(91);

Rammer for finansiering, mainstreaming og forvaltning

134.understreger, at de samfundsmæssige og miljømæssige fordele ved forebyggelse og genopretning overstiger investeringsomkostningerne; opfordrer Kommissionen til at sikre en effektiv mainstreaming og dokumentation af biodiversiteten på tværs af EU's udgifter og programmer på grundlag af EU-klassificeringen; opfordrer til en effektiv anvendelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade i EU's udgifter og programmer; opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende vurdering af, hvordan man kan mobilisere de 20mia.EUR, der mindst er brug for til naturen om året, til at fremsætte tilsvarende forslag til EU's årlige budget og til at undersøge behovet for et særligt finansieringsinstrument for TEN-N; tager aftalen om at mainstreame biodiversitetsudgifter med 7,5% fra 2024 og 10% fra 2026 og fremefter til efterretning; mener, at der bør gøres en indsats for at nå op på mindst 10% årlige udgifter til biodiversitet under den flerårige finansielle ramme så hurtigt som muligt fra 2021 og fremefter; understreger nødvendigheden af at sikre sammenhæng mellem klima- og biodiversitetsfinansiering; opfordrer derfor medlemsstaterne til at medtage biodiversitetsforanstaltninger i genopretnings- og resiliensplanerne; minder om, at biodiversitetsrelaterede EU-udgifter bør spores i overensstemmelse med en effektiv, gennemsigtig og omfattende metode, som fastsættes af Kommissionen i samarbejde med Europa-Parlamentet og Rådet;

135.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til senest i 2022 at vurdere, hvilke subsidier der er skadelige for miljøet, med henblik på straks at udfase dem; opfordrer til en omlægning af de finansielle incitamenter i retning af investeringer, som er positive for biodiversiteten, og af skattesystemerne i retning af øget anvendelse af miljøbeskatning og miljøindtægter;

136.minder om EU's tilsagn om at opfylde Parisaftalens mål; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sætte en stopper for alle indirekte og direkte subsidier til fossile brændstoffer så hurtigt som muligt og senest i 2025;

137.mener, at udfasningen af fossile brændstoffer og andre miljøskadelige subsidier også bør støttes globalt gennem EU's handelspolitik og grønne diplomati, herunder gennem en aftale om en køreplan med delmål for hver handelspartner;

138.minder om, at Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling har anslået, at regeringerne på verdensplan bruger ca.500mia.USD om året på støtte, der potentielt er skadelig for biodiversiteten, dvs. fem til seks gange mere end de samlede biodiversitetsudgifter(92);

139.opfordrer Kommissionen til at udstikke klare retningslinjer og incitamenter for at mobilisere privat finansiering til biodiversitet og til at tilpasse investeringerne til målene i den europæiske grønne pagt og biodiversitetsstrategien for 2030; opfordrer Kommissionen til at skabe en ambitiøs og fremadrettet ramme, der integrerer lovgivningsmæssige foranstaltninger og finansielle incitamenter for både den offentlige og den private sektor med henblik på at støtte opfyldelsen af mål og målsætninger i biodiversitetsstrategien for 2030 som led i den nye strategi for bæredygtig finansiering; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger vedrørende bæredygtige virksomhedsindkøb;

140.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre politisk sammenhæng og tilpasse EU's og medlemsstaternes politikker til biodiversitetsstrategien for 2030; opfordrer endvidere til, at alle traktaternes principper opretholdes i alle EU-politikker, navnlig forsigtighedsprincippet og princippet om, at forureneren betaler;

141.fremhæver behovet for en juridisk bindende forvaltningsramme for biodiversitet – en biodiversitetslov – på grundlag af en omfattende konsekvensanalyse, som udstikker en vej frem mod 2050 gennem et sæt bindende mål, herunder mål for 2030 og COP15-forpligtelserne, og som etablerer en overvågningsmekanisme med specifikke, målelige, acceptable, realistiske og tidsbundne indikatorer, inden for og uden for beskyttede områder; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovforslag med henblik herpå i 2022; understreger, at sikring af tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer vil være afgørende for en effektiv forvaltning;

142.opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette et uafhængigt videnskabeligt europæisk panel for biodiversitet eller et lignende organ, der skal vurdere, om EU's foranstaltninger er i overensstemmelse med ambitionerne i biodiversitetsstrategien for 2030, og til at fremsætte politiske henstillinger i overensstemmelse hermed for at undgå eventuelle overlapninger med Miljøagenturets eller andre EU-organers og internationale organers politik;

143.minder om, at artikel37 i chartret afspejler princippet om at sikre miljøbeskyttelse i EU-lovgivningen; mener, at retten til et sundt miljø bør anerkendes i chartret, og at EU også bør tage initiativ til anerkendelse af en lignende rettighed på internationalt plan;

Forskning, innovation og uddannelse

144.opfordrer Kommissionen til at styrke biodiversiteten i EU's ungdomsprogrammer såsom den europæiske volontørtjeneste og til at iværksætte et grønt Erasmusprogram som led i det overordnede Erasmusprogram med fokus på udveksling af viden, studerende og fagfolk inden for genopretning og bevarelse;

145.fremhæver behovet for en dybere forståelse af sammensætningen af biodiversiteten og dens indvirkning på økosystemernes funktion og modstandsdygtighed; mener, at både grundforskning og anvendt forskning i biodiversitet bør øges, og understreger, at der bør sikres tilstrækkelig finansiering hertil; opfordrer til, at forskning i biodiversitet medtages i forskellige EU-programmer og nationale finansieringsprogrammer; gentager sin opfordring til en særlig mission dedikeret til biodiversitet inden for EU's forskningsprogrammer; understreger behovet for en betydelig forøgelse af midlerne til offentlig forskning;

146.understreger betydningen af mere forskning i biogeografiske regioner og klassificering af organismer samt i konsekvenserne af skovrydning og tab af biodiversitet for vigtige tjenester såsom fødevareforsyning; understreger behovet for at forbedre kendskabet til sammenhængen mellem sygdomsudbrud på den ene side og lovlig og ulovlig handel med vilde dyr, bevaring og forringelse af økosystemet på den anden side;

147.er af den faste overbevisning, at der bør gennemføres yderligere forskning i havene, da de i vid udstrækning stadig er udforskede; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at spille en vigtig rolle i FN's tiår for havforskning og til at følge anbefalingerne fra Mission Starfish 2030: Restore our Ocean and Waters; mener, at der også bør afsættes midler til dybhavsøkosystemer og biodiversitet;

148.tilskynder til forskning i bæredygtig landbrugsinnovation, teknologi og produktionsmetoder og praksis for landbrugere, der forbedrer biodiversiteten og økosystemernes sundhed, herunder digitalisering, bæredygtigt skovlandbrug, biologiske lavrisikoalternativer til kemiske pesticider og pesticidfrit landbrug;

149.mener, at en øget forskningsindsats også bør omfatte de sociale og økonomiske virkninger af og muligheder i forbindelse med bevaringspolitikker, jordbundens biodiversitet og smeltning af gletsjere og permafrost;

150.glæder sig over oprettelsen af videnscentret for biodiversitet og det nye EU-jordbundsobservatorium;

151.understreger betydningen af at afsætte tilstrækkelige ressourcer til dataindsamling og udviklingen af indikatorer til støtte for kapacitetsopbygning og styrkelse af samarbejde om biodiversitet mellem interessenterne; anerkender digitaliseringens, big datas og kunstig intelligens potentiale til at forbedre vores forståelse af og viden om biodiversitet;

152.opfordrer Kommissionen til at støtte deltagelsen af små og mellemstore virksomheder i forsknings- og innovationstiltag, så de kan bidrage til målene i EU's biodiversitetsstrategi for 2030;

153.mener, at viden om miljøet bør være en integreret del af al uddannelse; støtter etableringen af beskyttede områder, også til uddannelsesmæssige formål; understreger, at deltagelsesvidenskaber og bevidstgørelse bør støttes, bl.a. for at vise samfundet, at det er nødvendigt at beskytte og genoprette biodiversiteten;

Den globale biodiversitetsramme for perioden efter 2020, international indsats, handel og havforvaltning

154.minder om den holdning, som Parlamentet gav udtryk for i sin beslutning om COP15 om biodiversitet og behovet for en bindende multilateral aftale for perioden efter 2020, der svarer til Parisaftalen, om at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030 med specifikke, målelige, acceptable, realistiske og tidsbundne mål og indikatorer, en solid gennemførelsesramme og en videnskabeligt baseret, uafhængig og gennemsigtig revisionsmekanisme; mener, at 2021 er et vendepunkt for biodiversiteten på verdensplan, og at EU bør optræde som en global leder og under forhandlingerne presse på for et højt ambitionsniveau, der matcher eller overskrider EU's eget, herunder retligt bindende globale genoprettelses- og beskyttelsesmål på mindst 30% inden 2030; glæder sig i denne forbindelse over, at den højambitiøse koalition for natur og mennesker har forpligtet sig til at beskytte 30% af jordens land- og havområder; understreger behovet for at støtte lavindkomstlande i gennemførelsen af denne nye ramme; understreger betydningen af yderligere tilsagn fra den private sektor om at beskytte og genoprette biodiversiteten;

155.opfordrer Kommissionen til at presse på for ambitiøse og klare langsigtede mål på globalt plan; gentager sin holdning om, at EU i forhandlingerne potentielt bør opfordre til at beskytte halvdelen af planeten inden 2050(93);

156.støtter udviklingen af en international traktat om pandemier inden for Verdenssundhedsorganisationen (WHO) med henblik på at styrke modstandsdygtigheden over for fremtidige pandemier; bemærker, at en af anbefalingerne fra IPBES-workshoppen om biodiversitet og pandemier er dannelsen af et mellemstatsligt råd på højt plan om forebyggelse af pandemier, som vil lette samarbejdet mellem regeringerne, herunder ved at tilvejebringe politisk relevante videnskabelige oplysninger og koordinere udformningen af en overvågningsramme, og lægge fundamentet for potentielle mål, der kan fungere i skæringsfeltet mellem de tre Riokonventioner; opfordrer EU og medlemsstaterne til at fremme oprettelsen af et sådant råd under COP15, som bør arbejde i synergi med eksisterende organer såsom WHO;

157.opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at anmode om en særberetning fra IPCC om biodiversitet og klimaændringer;

158.er bekymret over de nye juridiske, miljømæssige, biosikkerheds- og forvaltningsmæssige udfordringer, der kan opstå som følge af udsætning af genetisk modificerede gene drive-organismer i miljøet, herunder med henblik på naturbeskyttelse; anerkender konklusionen fra ad hoc-gruppen af tekniske eksperter under konventionen om den biologiske mangfoldighed om gene drive-organismer og levende modificerede fisk(94), som giver anledning til bekymring med hensyn til vanskelighederne ved at forudsige deres adfærd, vurdere deres risici og kontrollere dem efter udsætning; bemærker, at gene drive-organismer i sig selv kan blive invasive arter; mener, at der på globalt plan og EU-plan bør udvikles fuldstændige vejledninger og værktøjer vedrørende risikovurdering og en ramme for miljøovervågning samt en klar global styring og effektive mekanismer til at kontrollere og vende virkningerne af gene drive-organismer, og at der er behov for yderligere forskning i de sundhedsmæssige, miljømæssige, økologiske, etiske og andre konsekvenser af gene drive-organismer for bedre at forstå deres potentielle virkninger; mener derfor, at der ikke bør tillades udsætning af genetisk modificerede gene drive-organismer, herunder med henblik på naturbeskyttelse, i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet(95);

159.understreger potentialet ved at anvende grønt diplomati, handelspolitik og multilaterale tiltag til at fremme beskyttelsen af biodiversiteten uden for Europa; udtrykker sin støtte til "FN's tiår for genoprettelse af økosystemer" (2021-2031) og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til effektivt at integrere beskyttelsen af miljøet og biodiversiteten i alle eksterne foranstaltninger;

160.opfordrer Kommissionen til at stå i spidsen for bestræbelserne på at opnå en international aftale om forvaltning af naturressourcer for at holde sig inden for "planetens grænser" for anvendelse af naturressourcer;

161.understreger endvidere, at forringelsen af og presset på økosystemer skader den samlede indsats for bæredygtig udvikling og undergraver fremskridtene hen imod opfyldelsen af de fleste af verdensmålene for 2030, navnlig målene om at udrydde fattigdom og sult, sikre adgang til vand og sanitet, opnå fødevaresikkerhed og sikre et sundt liv og reducere socioøkonomiske uligheder i og mellem landene;

162.understreger, at klimaændringer og miljøforringelse i stigende grad interagerer med drivkræfterne bag fordrivelse af befolkningsgrupper, eftersom befolkninger tvangsfordrives fra deres hjem på grund af følgerne af klimaændringer og miljøforringelser og -katastrofer; påpeger, at sådanne kriser som følge af klimaændringer og tab af biodiversitet vil forøges i de kommende årtier, medmindre der træffes hurtige og effektive foranstaltninger nu; understreger, at EU skal være forberedt på klimarelaterede fordrivelser og fordrivelser som følge af miljøforringelser og -katastrofer, og anerkender behovet for at træffe passende foranstaltninger for at beskytte de berørte befolkningers menneskerettigheder;

163.opfordrer Kommissionen til især at fremme kapacitetsopbygning, herunder vidensoverførsel, teknologisk udveksling og faglig uddannelse, for modtagerlandene til gennemførelse af CBD, konvention om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) og andre konventioner og aftaler, der er vigtige for beskyttelsen af biodiversitet, under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) og bistand til handel; insisterer på behovet for at styrke samarbejdsprogrammer med tredjelande med henblik på beskyttelse af deres oprindelige biodiversitet, herunder gennem interparlamentarisk dialog, og bistå udviklingslandene med at gennemføre disse; opfordrer endvidere til, at den fælles forvaltning af grænseoverskridende økosystemer og trækruter og -arter forbedres, og at potentiel overførsel af risikoen for tab af biodiversitet til andre dele af verden reduceres;

164.glæder sig over initiativer som den afrikanske "Great Green Wall" (den store grønne mur) og opfordrer Kommissionen til at udvikle lignende initiativer for andre regioner og til at støtte internationale initiativer til genopretning af biodiversiteten i hele verden, samtidig med at centrale biodiversitetsområder udvides med henblik på at fremme udviklingslandenes modstandsdygtighed over for klimaændringer; mener, at det nye NDICI kan fungere som en vigtig drivkraft for forandring med henblik på genoprettelse og bevarelse af biodiversitet i hele verden; mener, at der i det nye NDICI bør anvendes et betydeligt bidrag fra budgettet til genopretning og bevarelse af biodiversitet for at fremme det overordnede mål om integration af biodiversiteten;

165.mener, at den oprindelige og lokale viden er afgørende for en effektiv beskyttelse af biodiversiteten, og minder om, at IPCC's særrapport om klimaændringer og landarealer anerkender den afgørende rolle, som oprindelige folk og lokalsamfund spiller for miljøbevarelse; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at arbejde sammen med det internationale samfund for at anerkende deres bidrag til beskyttelsen af biodiversitet, til at garantere deres rettigheder og til at støtte deres deltagelse i beslutningsprocesserne; opfordrer desuden alle medlemsstater til omgående at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention fra 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk (ILO-konvention nr.169);

166. støtter den indsats, som FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø har gjort for at udvikle retningslinjer for menneskerettighedsforpligtelser i forbindelse med miljø, økosystemer og biodiversitet; opfordrer EU's medlemsstater og institutioner til at støtte og slå til lyd for den globale gennemførelse af rammeprincipperne for menneskerettigheder og miljø, som FN's særlige rapportør om menneskerettigheder og miljø har fremlagt i 2018; opfordrer også EU til at støtte FN's miljøprograms initiativ vedrørende miljørettigheder;

167.opfordrer EU og medlemsstaterne til at fremme anerkendelsen af økocid som en international forbrydelse i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC);

168.glæder sig over Kommissionens tilsagn om at sikre fuld gennemførelse og håndhævelse af biodiversitetsbestemmelserne i alle EU's handelsaftaler og til at foretage bedre vurderinger af deres indvirkning på biodiversiteten; glæder sig desuden over, at den nye handelsstrategi "kræver en tættere politisk integration mellem handelspolitikker og interne EU-politikker", og anerkender, at "bevaring af biodiversitet [er] en global udfordring, som kræver en global indsats"(96); understreger, at handelens bidrag til det drastiske tab af biodiversitet ikke er blevet håndteret godt nok hverken af strukturen i de eksisterende frihandelsaftaler eller i de nuværende WTO-regler; opfordrer derfor Kommissionen til straks at overveje specifikke og konkrete foranstaltninger for at sikre, at EU's handelsaftaler ikke forårsager eller truer med at forårsage tab af biodiversitet, og til effektivt at bringe EU's handelspolitik i overensstemmelse med dets biodiversitetsstrategi for 2030;

169.opfordrer endvidere Kommissionen til at sikre, at alle nye og fremtidige handels- og investeringsaftaler er fuldt forenelige med den europæiske grønne pagt, Parisaftalen, EU's biodiversitetsforpligtelser og verdensmålene for bæredygtig udvikling, der indeholder bindende kapitler, der kan håndhæves, om handel og bæredygtig udvikling, herunder sikkerhedsforanstaltninger og effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner for manglende overholdelse, herunder muligheden for at genindføre told; opfordrer desuden Kommissionen til at fremme lignende foranstaltninger i eksisterende handels- og investeringsaftaler;

170.understreger betydningen af systematisk at medtage en biodiversitetsdimension, sammen med den økonomiske og sociale dimension, i alle bæredygtighedsvurderinger, der skal følge en mere robust metode end tidligere, som foreslået i Kommissionens tilgængelige studier, og til konsekvent at tage hensyn til biodiversitetsspørgsmål; opfordrer til, at bæredygtighedsvurderinger gennemføres som led i screeningsfasen for fremtidige frihandels- og investeringsaftaler; opfordrer til, at bæredygtighedsvurderinger ajourføres regelmæssigt, efterhånden som forhandlingerne udvikler sig, med henblik på så tidligt som muligt og på en hensigtsmæssig måde at identificere, vurdere og håndtere eventuelle risici for biodiversiteten i den berørte region og i EU, og til, at der udformes relevante bilaterale forpligtelser som skitseret i forhandlingerne;

171.opfordrer Kommissionen til at sikre, at kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling omfatter en køreplan med konkrete og kontrollerbare forpligtelser, som der vil blive gjort fremskridt med i andre kapitler; understreger betydningen af systematisk at foretage regelmæssige efterfølgende bæredygtighedsanalyser og -vurderinger af handelsaftaler for at sikre overensstemmelse med EU's internationale forpligtelser vedrørende biodiversitet; opfordrer Kommissionen til at ajourføre de eksisterende kapitler i handels- og investeringsaftaler ved at gøre brug af aktive og rettidige revisionsklausuler for at sikre tilpasning af eksisterende frihandelsaftaler til den europæiske grønne pagt ved førstkommende lejlighed og til at forelægge sine resultater og planlagte tilpasninger for Parlamentet;

172.anmoder om, at Rådet i sit udkast til mandat for fremtidige aftaler og i forbindelse med gennemgangen af de nuværende aftaler gør CBD til et væsentligt element i frihandelsaftaler, forudsat at der opnås enighed om obligatoriske mekanismer til revision af nationale mål; anmoder Rådet om også at gøre CITES og Parisaftalen til væsentlige elementer i frihandelsaftaler og understrege behovet for en effektiv gennemførelse heraf; fremhæver betydningen af den kommende reform af forordningen om den generelle præferenceordning med henblik på effektiv gennemførelse af multilaterale konventioner om klima- og miljøbetingelser, der er omfattet af forordningen, herunder CBD;

173.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at importerede produkter opfylder de samme standarder, som de europæiske producenter kræver, for at beskytte miljøet og biodiversiteten og sikre respekten for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder; understreger behovet for at fremme lige vilkår på globalt plan og træffe foranstaltninger til at forhindre en potentiel flytning af tab af biodiversitet til udlandet; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe en undersøgelse af virkningerne af EU's eksport og produktionsmetoder på biodiversiteten;

174.opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at forbyde eksporten fra EU af farlige stoffer, der er forbudt i EU, i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre skade, Rotterdamkonventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel og den europæiske grønne pagt;

175.bakker Kommissionen op i dens ønske om at skabe og udvide kendskab til og fremme fortolkningen, i internationale drøftelser om handel og miljø, af relevante WTO-bestemmelser, der anerkender medlemmernes ret til at reagere effektivt på globale miljømæssige udfordringer, navnlig klimaændringerne og beskyttelsen af biodiversitet, især gennem anvendelse af ikke-produktrelaterede processer og produktionsmetoder; mener endvidere, at EU bør arbejde på at medtage bindende niveauer for beskyttelse af biodiversiteten i det kommende arbejde med WTO-reformen; opfordrer Kommissionen til at overveje at inddrage ekspertise inden for handel og miljø i tvister, der opstår som følge af konflikter mellem handelsforpligtelser og undtagelser fra miljøbeskyttelse; tilskynder Kommissionen til at fremme dette forslag i forbindelse med sit klima- og handelsinitiativ inden for WTO; anmoder om en uafhængig indgående analyse af virkningerne af de resterende bestemmelser om tvistbilæggelse mellem investorer og stater og investeringsretssystemet i handelsaftaler;

176.beklager manglerne i gennemførelsen af EU's forordninger om handel med vilde dyr og planter, idet de ikke dækker alle kritiske arter og ikke yder samme beskyttelse for dyr avlet i fangenskab; opfordrer Kommissionen til både at behandle lovlig kommerciel handel og ulovlig handel i forbindelse med revisionen af EU's handlingsplan mod ulovlig handel med vilde dyr og planter, som bør være i fuld overensstemmelse med biodiversitetsstrategien for 2030 og modtage tilstrækkelig finansiering, herunder bistand til tredjelande og redningscentre og reservater for vilde dyr og planter; opfordrer Kommissionen til at foreslå lovgivning, der forbyder import, omladning, køb og salg af vilde dyr og planter, der fanges, forarbejdes, transporteres eller sælges i strid med lovgivningen i oprindelseslandet;

177.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at føre an i bestræbelserne på at bringe handelen med truede arter og dele heraf til ophør; understreger betydningen af at udvikle specifikke, målelige, acceptable, realistiske og tidsbundne mål til dette formål; gentager sin opfordring til et fuldstændigt og øjeblikkeligt forbud på europæisk plan mod kommerciel handel, udførsel eller genudførsel inden for EU og til bestemmelsessteder uden for EU for elfenben(97), herunder elfenben fra før konventionen, og påpeger samtidig, at der fortsat bør være mulighed for begrænsede undtagelser for videnskabelig import og eksport, for musikinstrumenter, der er erhvervet lovligt før 1975, og for handel med artefakter og antikviteter, der er produceret før 1947, forudsat at de ledsages af et gyldigt certifikat, og anmoder om lignende restriktioner for andre truede arter såsom tigre og næsehorn; opfordrer til, at dette forbud implementeres uden yderligere forsinkelse i 2021;

178.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bistå det globale samfund med at tackle de risici, der er forbundet med kommerciel handel med og salg af vilde dyr; opfordrer Kommissionen til at bruge de reguleringsdialoger, der er fastsat i frihandelsaftaler, til at fremme EU's strenge sundhedsmæssige og fytosanitære standarder og dyrevelfærd for at minimere risiciene for fremtidige epidemier og pandemier; opfordrer desuden Kommissionen til om nødvendigt at overveje at vedtage et moratorium for import af vilde dyr eller andre arter fra hotspots for nye smitsomme sygdomme med henblik på i tilstrækkelig grad at imødegå alle sikkerhedsmæssige betænkeligheder;

179.bemærker med dyb bekymring, at plastforureningen i havene er blevet tidoblet siden 1980 og direkte påvirker mindst 267arter og menneskers sundhed; udtrykker bekymring over den forurening, der forårsages af mikroplast og nanoplast, og over deres indvirkning på havets biodiversitet; understreger behovet for synergier mellem handlingsplanen for den cirkulære økonomi og biodiversitetsstrategien for 2030;

180.opfordrer EU til at lede forhandlingerne om en global aftale om plast, herunder om plastfrie have inden 2030, med bindende mål;

181.noterer sig, at medlemmerne af WTO ikke har kunnet afslutte forhandlingerne om støtte til fiskeri inden udgangen af 2020; beklager dybt, at det ikke lykkedes at opnå en forpligtelse under verdensmålene (SDG 14.6) om udfasning af støtte til skadeligt fiskeri i 2020; støtter opfordringen til en global aftale om forbud mod skadelig fiskeristøtte; opfordrer derfor EU til at spille en mere fremtrædende rolle i forhandlingerne og Kommissionen til at sikre, at fiskeribestemmelserne i handelsaftaler er i overensstemmelse med beskyttelsen af havets biodiversitet;

182.understreger, at havene bør anerkendes på internationalt plan som et globalt fælles gode med henblik på at sikre deres beskyttelse; opfordrer desuden EU til at presse på for vedtagelsen af en ambitiøs global havtraktat for at beskytte havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion over hele verden ved den kommende regeringskonference om biodiversitet uden for national jurisdiktion og for et mellemstatsligt panel om have;

183.understreger behovet for at opnå en integreret ramme for EU's havpolitik, der sikrer sammenhæng mellem havets biodiversitet, klimapolitikken og den fælles fiskeripolitik;

184.fremhæver, at dybhavet menes at have den største biodiversitet på jorden og yder kritiske miljøtjenester, herunder langsigtet kulstofbinding; påpeger, at dybhavsminedrift højst sandsynligt vil forårsage et uundgåeligt og permanent tab af biodiversitet; understreger, at forsigtighedsprincippet skal gælde for den spirende sektor for dybhavsminedrift; minder om sin beslutning af 16.januar 2018 om international havforvaltning(98) og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme et moratorium, herunder i Den Internationale Havbundsmyndighed, for dybhavsminedrift, indtil virkningerne af dybhavsminedrift på havmiljøet, biodiversiteten og menneskelige aktiviteter på havet er blevet undersøgt og udforsket tilstrækkeligt, og dybhavsminedrift kan forvaltes på en måde, der sikrer, at der ikke sker tab af havets biodiversitet eller ødelæggelse af marine økosystemer; understreger behovet for, at Kommissionen ophører med at finansiere udviklingen af teknologi til havbundsminedrift i overensstemmelse med en cirkulær økonomi baseret på minimering, genbrug og genanvendelse af mineraler og metaller;

185.gentager sin opfordring(99) til medlemsstaterne og Kommissionen om at arbejde gennem Den Internationale Havbundsmyndighed for at sikre gennemsigtighed i dens arbejdsmetoder samt effektiv beskyttelse af havmiljøet mod skadelige virkninger og beskyttelse og bevarelse af havmiljøet som krævet i delXI og XII i FN's havretskonvention, og opfordrer medlemsstaterne til at påtage sig en proaktiv og progressiv rolle i internationale organer med henblik på at foreslå gennemsigtighedsreformer og øge de iværksatte foranstaltningers overordnede miljømæssige ambitioner;

186.bemærker hvalbestandenes afgørende betydning for marine økosystemer og kulstofbinding; minder om sin stærke støtte til den fortsatte opretholdelse af det globale moratorium for kommerciel hvalfangst og forbuddet mod international handel med hvalprodukter(100); beklager, at Japan er trådt ud af Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC); opfordrer indtrængende Norge og Japan til at indstille deres hvalfangst; anmoder om, at EU og medlemsstaterne opfordrer IWC til formelt at behandle Norges kommercielle hvalfangstaktiviteter;

187.opfordrer Færøerne til at stoppe sin kontroversielle årlige jagt på grindehvaler, også kendt som Grindadràp; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til løbende at kommunikere med Færøerne om dette spørgsmål med henblik på at afskaffe denne praksis;

Gennemførelse og håndhævelse af naturlovgivning

188.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre og overholde de forpligtelser, der er fastsat i EU's eksisterende miljølovgivning; opfordrer Kommissionen til hurtigere, mere effektivt og gennemsigtigt, herunder gennem regelmæssig opfølgning af sager, at indlede traktatbrudsprocedurer for at afhjælpe alle tilfælde af manglende overholdelse og til senest i 2022 at forbedre sin offentlige database, således at de skridt, som medlemsstaterne og Kommissionen har taget som reaktion på miljøovertrædelser, kan spores på en klart forståelig og tilgængelig måde; opfordrer desuden Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at overvinde de nuværende forsinkelser; mener, at et tilstrækkeligt kvalificeret personale og tilstrækkelige ressourcer er afgørende for en vellykket gennemførelse og håndhævelse af EU's politikker;

189.opfordrer mere specifikt Kommissionen til hurtigt at indlede traktatbrudsprocedurer i sager om ulovlig skovhugst i samarbejde med andre europæiske organisationer såsom Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om manglende overholdelse af vandrammedirektivet(101) og havstrategirammedirektivet(102) med henblik på at opfylde kravene om at opnå en god miljøtilstand for europæiske have og farvande;

190.opfordrer medlemsstaterne, herunder de regionale og lokale myndigheder, til at fremskynde gennemførelsen og håndhævelsen og opfordrer medlemsstaternes regeringer til at ajourføre deres nationale biodiversitetsstrategier og til hvert andet år at forelægge Kommissionen gennemførelsesrapporter om biodiversitetsstrategien for 2030 på nationalt plan; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en midtvejsevaluering og om nødvendigt revidere strategien;

191.understreger, at det også er vigtigt at gennemføre og håndhæve EU-lovgivningen i alle medlemsstaterne for at skabe stabile og gennemsigtige lovgivningsmæssige rammer for interessenter, herunder økonomiske aktører; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at nå målene i biodiversitetsstrategien for 2030 på den mest effektive måde, samtidig med at unødvendige administrative byrder undgås;

192.mener, at bekæmpelsen af miljøkriminalitet bør styrkes i medlemsstaterne og på tværs af deres grænser; mener, at der er store forskelle mellem EU's medlemsstater, som forhindrer miljøstrafferetten i at være effektiv; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at revidere direktivet om miljøkriminalitet(103) for at rette op på disse forskelle; opfordrer til, at miljøforbrydelser og -overtrædelser, f.eks. IUU-fiskeri, og kriminalitet i forbrydelser mod vilde dyr og planter anerkendes som alvorlige forbrydelser, der bør straffes tilstrækkeligt med strenge afskrækkende foranstaltninger, navnlig i forbindelse med organiseret kriminalitet; opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge muligheden for at tilføje en protokol om kriminalitet i forbindelse med vilde dyr og planter til FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet;

193.understreger betydningen af ansvar i tilfælde af overtrædelser af lovgivningen eller skade på miljøet; opfordrer til, at miljøansvarsdirektivet(104) revideres snarest muligt og ændres til en fuldt harmoniseret forordning;

194.udtrykker sin dybe bekymring over situationen for miljøforkæmpere og -aktivister, navnlig i udviklingslandene, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte dem i hele verden;

195.opfordrer indtrængende Kommissionen til at fastlægge en specifik beskyttelses- og støttestrategi for lokalsamfund og forkæmpere for miljømæssige menneskerettigheder og jordrettigheder, som bør koordineres på tværs af alle eksterne bistandsprogrammer; opfordrer også til øget støtte til civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at beskytte miljøet og biodiversiteten, navnlig gennem etablering af partnerskaber og opbygning af kapacitet til at forsvare oprindelige folks og lokalsamfunds rettigheder;

196.gentager, at medlemsstaterne skal sikre bevaring af Natura 2000-områder og bevarelse eller genopretning af beskyttede arters og levesteders gunstige bevaringsstatus; opfordrer til, at habitatdirektivet gennemføres fuldt ud, således at bevaringsforanstaltningerne bringes i overensstemmelse med de seneste tekniske og videnskabelige fremskridt; er opmærksom på de problemer, der opstår i forbindelse med sameksistensen mellem husdyrbrug og store kødædende dyr i nogle medlemsstater; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger til at håndtere de socioøkonomiske konflikter, som er forbundet med sameksistensen med store rovdyr, f.eks. forebyggende og kompenserende foranstaltninger, der prioriterer deres beskyttelse; bemærker, at der findes klare retningslinjer for gennemførelsen af disse foranstaltninger i overensstemmelse med direktiv 92/43/EØF, herunder om hybridisering af ulve;

197.understreger, at en vellykket gennemførelse af strategien afhænger af inddragelsen af alle relevante aktører og sektorer; understreger behovet for at inddrage og tilskynde disse aktører og sektorer til at fremme målene i biodiversitetsstrategien for 2030; opfordrer Kommissionen til at skabe en interessentplatform for drøftelser med de forskellige interessenter og lokalsamfund og til at sikre en inklusiv, rimelig og retfærdig overgang; mener, at denne platform bør fremme aktiv og repræsentativ deltagelse af lokalsamfund og interessenter i beslutningsprocessen;

198.understreger, at det er afgørende, at den kommende revision af direktivet om ikkefinansiel rapportering integrerer krav, der både dækker klima- og biodiversitetskrav;

o
oo

199.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0212.
(3) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.
(4) EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19.
(5) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0015.
(6) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.
(7) EUT C 23 af 21.1.2021, s. 130.
(8) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0285.
(9) EUTC356 af 4.10.2018, s.38.
(10) EUT C 101 af 16.3.2018, s. 123.
(11) EUT C 337 af 20.9.2018, s.30.
(12) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0201.
(13) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0241.
(14) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.
(15) Karlsruher Institut für Technologie, "Climate change exacerbates biodiversity loss: Post-2020 biodiversity targets will have to consider global warming", ScienceDaily, Rockville, 2020.
(16) Summary for policymakers of the IPBES Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services.
(17) "State of Nature in the EU - Results from reporting under the nature directives 2013-2018" (naturens tilstand i Europa og resultater fra rapportering i henhold til naturdirektiverne for perioden 2013-2018).
(18) Global Biodiversity Outlook 5.
(19) Daszak, P. et al., Workshop Report on Biodiversity and Pandemics, Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser, Bonn, 2020.
(20) Ibid.
(21) Durant, O., Natural Medicine: Past to Present, University College of London, London, 2018.
(22) EEA-rapport af 23. november 2020 med titlen "En introduktion til Europas beskyttede områder".
(23) Forvaltningseffektivitet i EU's Natura 2020-net af beskyttede områder.
(24) ten Brink, P. et al., Natura 2000 – Jobs Scoping Study (Executive summary), Institute for European Environmental Policy, Brussels, 2017.
(25) Ibid.
(26) Revisionsrettens særberetning af 21. februar 2017 med titlen "Det vil kræve en yderligere indsats at gennemføre Natura 2000-nettet på en sådan måde, at dets fulde potentiale realiseres".
(27) FAO's rapport af 20. maj 2018 med titlen "Why Bees Matter".
(28) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0104.
(29) IPBES 2019: Global Assessment Report of 31. May 2019 on Biodiversity and Ecosystem Services (Global vurdering af biodiversitet og økosystemtjenester).
(30) Leclère, D. et al., ‘Bending the curve of terrestrial biodiversity needs an integrated strategy’, Nature, Vol. 585, Nature Research, London, 2020, pp. 551–556.
(31) Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2021 om jordbundsbeskyttelse (vedtagne tekster, P9_TA(2021)0143).
(32) Revisionsrettens særberetning med titlen "Biodiversitet på landbrugsjord: Den fælles landbrugspolitiks bidrag har ikke standset nedgangen".
(33) EEA's rapport med titlen "The European environment – state and outlook 2020: knowledge for transition to a sustainable Europe", (Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2020: viden om overgangen til et bæredygtigt Europa).
(34) Bar-On, Y.M., Phillips, R. and Milo, R., ‘The biomass distribution on Earth’, Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, Vol. 115, No. 25, National Academy of Sciences, Washington, D.C., 2018.
(35) Revisionsrettens særberetning med titlen "Havmiljø: EU-beskyttelsen spænder vidt, men stikker ikke dybt".
(36) Europa-Parlamentets artikel af 9. december 2020 med titlen "Sustainable forestry: Ϸվ’s work to fight deforestation" (Bæredygtigt skovbrug: Parlamentets indsats for at bekæmpe skovrydning).
(37) Kommissionens rapport af 15. oktober 2020 om naturens tilstand i Den Europæiske Union og om status og tendenser i 2013-2018 for arter og naturtyper beskyttet af fugledirektivet og habitatdirektivet ().
(38) Ibid.
(39) FAO's og FN's miljøprograms rapport af 22. maj 2020 med titlen "The State of the World's Forests — Forests, Biodiversity and people".
(40) Beslutning med henstillinger til Kommissionen om en EU-retlig ramme for at standse og vende den EU-anførte globale skovrydning.
(41) Rapport af 13. oktober 2020 fra Kommissionens Fælles Forskningscenters Science for Policy med titlen "Mapping and Assessment of Ecosystems and their Services: An EU ecosystem assessment" (supplement) og Kommissionens Generaldirektorat for Miljøs BEST-initiativ (frivillig ordning for biodiversitet og økosystemtjenester i EU's regioner i den yderste periferi og oversøiske lande og territorier).
(42) BEST-initiativet.
(43) Summary for policymakers of the IPBES Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services.
(44) IPBES 5: Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services (Global vurdering af biodiversitet og økosystemtjenester) og Global Biodiversity Outlook 5.
(45) EEA's rapport af 25. juni 2020 med titlen "Marine messagesII: Navigating the course towards clean, healthy and productive seas through implementation of an ecosystem-based approach".
(46) IPCC's særrapport af 24. september 2019 om "the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate".
(47) Kommissionens Generaldirektorat for Miljø, deskriptor 10: affald i havet.
(48) Ibid.
(49) EEA-rapport med titlen "State of Nature in the EU - Results from reporting under the nature directives 2013-2018" (naturens tilstand i Europa og resultater fra rapportering i henhold til naturdirektiverne for perioden 2013-2018).
(50) IPBES-workshoprapporten om biodiversitet og pandemier af 29. oktober 2020.
(51) Ibid.
(52) De Forenede Nationers Miljøprograms rapport af 6. juli 2020 med titlen "Preventing the next pandemic — Zoonotic disease and how to break the chain of transmission".
(53) FAO-OIE-WHO's trepartskonceptdokument fra april 2010 om "sharing responsibilities and coordinating global activities to address health risks at the animal-human-ecosystems interfaces".
(54) der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. november 2020 med titlen "Opbygning af en europæisk sundhedsunion: Styrkelse af EU's modstandsdygtighed over for grænseoverskridende sundhedstrusler" ().
(55) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 11. november 2020 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr.1082/2013/EU ().
(56) IUCN's henstilling af 10. september 2016 med titlen "Protected areas and other areas important for biodiversity in relation to environmentally damaging industrial activities and infrastructure development".
(57) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30.november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L20 af 26.1.2010, s.7).
(58) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L206 af 22.7.1992, s.7).
(59) EEA's briefing om forvaltningseffektivitet i EU's Natura 2020-net af beskyttede områder.
(60) World Fish Migration Foundation's pressemeddelelse af 28. juli 2020 med titlen "Massive decline in migratory freshwater fish populations could threaten livelihoods of millions, warns new report" (Massiv nedgang i vandrende ferskvandsfiskepopulationer kan true millioner af menneskers eksistensgrundlag, advarer ny rapport om).
(61) "State of Nature in the EU - Results from reporting under the nature directives 2013-2018" (naturens tilstand i Europa og resultater fra rapportering i henhold til naturdirektiverne for perioden 2013-2018).
(62) Kommissionens rapport af 2.oktober 2015 med titlen "Midtvejsevaluering af EU's 2020-strategi for biodiversitet" ().
(63) "State of Nature in the EU - Results from reporting under the nature directives 2013-2018" (naturens tilstand i Europa og resultater fra rapportering i henhold til naturdirektiverne for perioden 2013-2018).
(64) Ifølge data (2019), som er indrapporteret i henhold til artikel 17 i habitatdirektivet for perioden 2013--2018, har den borealske biogeografisk region 4,84% med gunstig bevaringsstatus, og Atlanten har 4,94% med en gunstig bevaringsstatus.
(65) Data (2019), som er indrapporteret i henhold til artikel 17 i habitatdirektivet for perioden 2013-2018.
(66) Beslutning om COP15 under konventionen om den biologiske mangfoldighed.
(67) Beslutning om EU's rolle i at beskytte og genoprette verdens skove.
(68) Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2019 om udkast til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EU) nr. 546/2011 for så vidt angår vurderingen af plantebeskyttelsesmidlers virkning på honningbier (Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0041).
(69) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24.november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
(70) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF - Erklæring vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15).
(71) Europa-Parlamentets beslutning af 10. februar 2021 om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi (Vedtagne tekster, P9_TA(2021)0040).
(72) Jordforringelsesneutralitet er af parterne i UNCCD defineret som: En tilstand, hvor mængden og kvaliteten af jordressourcer, som er nødvendig for at understøtte økosystemfunktioner og -tjenester og øge fødevaresikkerhed, forbliver stabil eller øges i angivne tids- og rumskalaer og økosystemer.
(73) Revisionsrettens særberetning af 18. december 2018 med titlen "Bekæmpelse af ørkendannelse i EU: En stigende trussel, der kræver en større indsats".
(74) "State of Nature in the EU - Results from reporting under the nature directives 2013-2018" (naturens tilstand i Europa og resultater fra rapportering i henhold til naturdirektiverne for perioden 2013-2018).
(75) Revisionsrettens særberetning af 5. juni 2020 "Biodiversitet på landbrugsjord: Den fælles landbrugspolitiks bidrag har ikke standset nedgangen".
(76) Ibid.
(77) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1241 af 20. juni 2019 om bevarelse af fiskeressourcerne og beskyttelse af marine økosystemer ved hjælp af tekniske foranstaltninger (EUT L198 af 25.7.2019, s.105).
(78) EEA's rapport med titlen "Marine MessagesII", s.34.
(79) FAO's tekniske dokument om fiskeri og akvakultur af 19.februar 2019 med titlen "A third assessment of global marine fisheries discards".
(80) Revisionsrettens særberetning med titlen "Biodiversitet på landbrugsjord: CAP contribution has not halted the decline".
(81) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2336 af 14. december 2016 om fastlæggelse af særlige betingelser for fiskeriet efter dybhavsbestande i det nordøstlige Atlanterhav og bestemmelser for fiskeriet i internationale farvande i det nordøstlige Atlanterhav og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2347/2002 (EUT L354 af 23.12.2016, s.1).
(82) Rådets forordning (EF) nr. 1967/2006 af 21.december 2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne i Middelhavet , om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1626/94 (EUT L409 af 30.12.2006, s.11).
(83) Rådets forordning (EF) nr.1224/2009 af 20.november 2009 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (EUT L343 af 22.12.2009, s.1).
(84) Beslutning om den nye handlingsplan for den cirkulære økonomi.
(85) Foreløbig aftale om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") ( – C9–0077/2020 – ).
(86) EUT C411 af 27.11.2020, s.48.
(87) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21.oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1).
(88) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21.oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (EUT L309 af 24.11.2009, s.71).
(89) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.396/2005 af 23.februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer (EUT L70 af 16.3.2005, s.1).
(90) Tsiamis, K. et al., "Prioritizing marine invasive alien species in the European Union through horizon scanning", Aquatic Conservation – Marine and Freshwater Ecosystems, bind30, nr.4, John Wiley&Sons Ltd, Chichester, 2020.
(91) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.1143/2014 af 22.oktober 2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (EUT L317 af 4.11.2014, s.35).
(92) Rapport fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling fra april 2020 med titlen "A Comprehensive Overview of Global Biodiversity Finance".
(93) Beslutning om COP15 under konventionen om den biologiske mangfoldighed.
(94) Rapport fra ad hoc-gruppen af tekniske eksperter under CBD af 15.april 2020 om risikovurdering.
(95) Ibid.
(96) Kommissionens meddelelse af 18.februar 2021 med titlen "Gennemgang af handelspolitikken – en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik" ().
(97) Europa-Parlamentets beslutning af 24.november 2016 om EU's handlingsplan for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter (EUT C224 af 27.6.2018, s.117).
(98) Europa-Parlamentets beslutning af 16.januar 2018 om international havforvaltning: en dagsorden for havenes fremtid i forbindelse med de bæredygtige udviklingsmål for 2030 (EUT C458 af 19.12.2018, s.9).
(99) Beslutning om international havforvaltning.
(100) Beslutning om hvalfangst i Norge.
(101) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).
(102) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
(103) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (EUT L 328 af 6.12.2008, s. 28).
(104) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56).

Seneste opdatering: 25. august 2023Juridisk meddelelse-Databeskyttelsespolitik