Europa-Parlamentets beslutning af 17. februar 2022 om styrkelse af den europæiske ungdom: beskæftigelse efter pandemien og social genopretning ()
Europa-Parlamentet,
–der henviser til EU-traktatens artikel 2, 3 og 5, stk. 3,
–der henviser til artikel 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
–der henviser til artikel 14, 15, 32 og 34 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
–der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder, navnlig princip nr. 1, 3 og 4,
–der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og dens ikrafttræden den 21. januar 2011 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26.november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, der er undertegnet og ratificeret af EU og alle dets medlemsstater(1), særlig artikel 27 om arbejde og beskæftigelse,
–der henviser til sin beslutning af 17.april 2020 om en EU-koordineret indsats til bekæmpelse af coronapandemien og dens konsekvenser(2),
–der henviser til sin beslutning af 8.oktober 2020 om ungdomsgarantien(3),
–der henviser til sin beslutning af 10.februar 2021 om covid-19's indvirkning på unge og på sport og idræt(4),
–der henviser til sin beslutning af 20.maj 2021 om Parlamentets ret til information om den igangværende vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner(5),
–der henviser til sin beslutning af 17.december 2020 om et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling,
–der henviser til sin beslutning af 10.oktober 2019 om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 og egne indtægter: Det er tid til at opfylde borgernes forventninger(6),
–der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2021 om Parlamentets holdning til Kommissionens og Rådets igangværende vurdering af de nationale genopretnings- og resiliensplaner(7),
–der henviser til sin beslutning af 29.april 2021 om den europæiske børnegaranti(8),
–der henviser til sin holdning af 8.juni 2021 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)(9),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12.februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten(10),
–der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations rapport af 21.oktober 2021 med titlen Youth Employment in Times of COVID-19 (ungdomsbeskæftigelse under covid-19),
–der henviser til rapporten fra Det Europæiske Ungdomsarrangement 2021 med titlen Youth Ideas Report for the Conference on the Future of Europe (rapporten om ungdomsidéer til konferencen om Europas fremtid),
–der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om det europæiske ungdomsår 2022,
–der henviser til Eurofounds rapport af 9.november 2021 med titlen Impact of COVID-19 on young people in the EU (indvirkningen af covid-19 på unge i EU),
–der henviser til rapporten fra Det Europæiske Ungdomsforum af 17. juni 2021 Beyond Lockdown: the ‘pandemic scar’ on young people(11),
–der henviser til resolution vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union og af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet om rammerne for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet: EU-strategien for unge 2019-2027(12), navnlig afsnittet om de europæiske ungdomsmål,
–der henviser til Kommissionens rapport af 12. oktober 2021 om beskæftigelse og social udvikling i Europa med titlen Towards a strong social Europe in the aftermath of the COVID-19 crisis: Reducing disparities and addressing distributional impacts,
–der henviser til Rådets henstilling af 30.oktober 2020 "En bro til job – styrkelse af ungdomsgarantien"(13),
–der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 om kvindernes rolle i EU's landdistrikter(14),
–der henviser til sin beslutning af 11. februar 2021 om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Den europæiske dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed(15),
–der henviser til sin beslutning af 16.september 2021 om rimelige arbejdsvilkår, rettigheder og social beskyttelse for platformsarbejdere – nye beskæftigelsesformer, der er knyttet til den digitale udvikling(16),
–der henviser til Youth Ideas-rapporten fra Det Europæiske Ungdomsarrangement 2021 til konferencen om Europas fremtid,
–der henviser til forespørgsler til Rådet og Kommissionen om styrkelse af den europæiske ungdom for så vidt angår perspektiver for beskæftigelse og social genrejsning efter pandemien (O-000075 – B9‑0002/2022 og O-000077 – B9‑0003/2022),
–der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,
–der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,
A.der henviser til, at covid-19-pandemien har haft en ødelæggende virkning på unges beskæftigelsesmæssige og sociale situation i Europa, og at den har medført, at mulighederne for personlig udvikling svinder ind eller midlertidigt går i stå, en faldende beskæftigelsesfrekvens og en stigning i antallet af unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET); der henviser til, at personindkomstniveauet blandt unge er faldet betydeligt, og at risikoen for fattigdom og social udstødelse er steget; der henviser til, at deres chancer for fremtidig adkomst til arbejdsmarkedet er svindende; der henviser til, at der kræves en øjeblikkelig indsats for at sikre og forbedre unges fremtid og trivsel; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden er på 15,9%, hvilket er to en halv gange højere end den generelle arbejdsløshed;
B.der henviser til, at fattigdommen forventes at stige som en af konsekvenserne af covid-19-pandemien; der henviser til, at lande, som blev særligt hårdt ramt under finanskrisen 2007-2008, endnu en gang oplevede en stigning i ungdomsarbejdsløshed over gennemsnittet; der henviser til, at denne udvikling udgør en særlig stor trussel for kvinder, unge, ældre, personer med handicap og store familier; der henviser til, at Kommissionens økonomiske prognose for efteråret 2022 viser lovende tal med et fald i arbejdsløsheden og arbejdsmarkederne, der forventes at stige til niveauet før pandemien i 2022; der henviser til, at krisen fortsat især rammer unge; der henviser til, at antallet af unge arbejdstagere faldt i forhold til første kvartal af 2021, og til, at der i 2022 og 2023 forventes at blive skabt 3,4 mio. jobs(17), og at det vil være afgørende at sikre, at unge inddrages i disse beskæftigelsesmuligheder; der henviser til, at et stigende antal unge i dag er henvist til at bo hos deres forældre for ikke at blive forarmet af egne boligomkostninger; der henviser til, at 29 % af husstande med tre generationer er truet af fattigdom, og at 13 % befinder sig i alvorlig fattigdom;
C.der henviser til, at landegrupperinger som før covid-19coronapandemien fortsat er vidt udbredte, navnlig hvad angår NEET-niveauer;
D.der henviser til, at andelen af NEET’er blandt kvinder i gennemsnit var 1,3 gange højere end andelen blandt mænd i 2020; der henviser til, at NEET-forskellen mellem mænd og kvinder er særlig høj i østeuropæiske lande som følge af familiemæssige forpligtelser; der henviser til, at sandsynligheden for ikke at være i beskæftigelse eller under uddannelse fortsat falder, efterhånden som uddannelsesniveauet stiger; der henviser til, at andelen af langtidsledige og ikkeregistrerede arbejdsløse er højere i NEET-gruppen i sydlige lande og middelhavslandene;
E.der henviser til, at unge er grundlaget for bæredygtig økonomisk og social velstand i Europa og er en nøgleprioritet for EU som bekræftet i den europæiske ungdomsstrategi og den styrkede europæiske ungdomsgaranti og derfor er berettigede til prioriterede foranstaltninger, når det gælder støtte, beskyttelse, vejledning og inklusion, og at de fortjener, at der skabes muligheder for dem;
F.der henviser til, at antallet af mistede arbejdspladser som følge af covid-19-pandemien var højere i aldersgruppen 15-24 år end i aldersgruppen 25-29 år, navnlig blandt kvinder; der henviser til, at unge i særlig grad blev ramt af, at arbejdstiden faldt mere end beskæftigelsen som helhed; der henviser til, at arbejdsløshedstallene kun afspejler en lille del af de arbejdspladser, der gik tabt under covid-19-krisen, da mange unge, der mistede deres job, ikke var berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse eller anden indkomststøtte;
G.der henviser til, at forbedring af unges aktive medborgerskab er et mål for EU-ungdomsstrategien (2019-2027);
H.der henviser til, at omfanget af atypisk arbejde er meget højt blandt unge, idet 43,8% af unge i EU er i midlertidig beskæftigelse;
I.der henviser til, at kommissionsformand Ursula von der Leyen i september 2021 bebudede et forslag om at udråbe 2022 til europæisk ungdomsår med det formål at reflektere over unges perspektiver i Europa og stille skarpt på EU-, nationale, regionale og lokale politikker og lovinitiativer, der skaber muligheder for unge i Unionen; der henviser til, at dette forslag bør skabe reel og effektiv fremdrift i at forbedre arbejdsvilkårene for unge i EU;
J.der henviser til, at unges mentale sundhed er blevet betydeligt forværret under pandemien, og at problemerne i forbindelse med mental sundhed er fordoblet i adskillige medlemsstater sammenlignet med niveauet før krisen; der henviser til, at 64% af unge i alderen 18-34 år var i risiko for at få en depression i foråret 2021, hvilket delvis skyldtes manglende beskæftigelse og pauvre økonomiske og uddannelsesmæssige udsigter på længere sigt, såvel som ensomhed og social isolation; der henviser til, at ni millioner unge i Europa (i alderen 10-19 år) lever med psykiske lidelser, og at angst og depression tegner sig for mere end halvdelen af tilfældene; der henviser til, at forværringen af den mentale sundhed også kan tilskrives forstyrrelser i adgang til behandlingstilbud for psykiske lidelse, større arbejdsbyrde samt at arbejdsmarkedskrisen rammer unge uforholdsmæssigt hårdt; der henviser til, at 19% af drenge i EU i alderen 15-19 år lider af psykiske lidelser, tæt fulgt af 16% af piger i samme aldersgruppe; der henviser til, at selvmord er den næststørste dødsårsag i Europa blandt unge;
K.der henviser til, at børn, der vokser op i ressourcesvage hjem og udsatte familiesituationer, er mere tilbøjelige til at lide fattigdom og social udstødelse, hvilket vil få vidtrækkende konsekvenser for deres udvikling og senere voksenliv, og til at mangle hensigtsmæssige færdigheder og have begrænsede beskæftigelsesmuligheder, hvilket fører til en ond cirkel af fattigdom på tværs af generationerne; der henviser til, at Unionen kan spille en central rolle i den overordnede kamp mod børnefattigdom og social udstødelse af børn; der henviser til, at den europæiske børnegaranti har til formål at forebygge og bekæmpe fattigdom og social udstødelse ved at garantere gratis og effektiv adgang for børn med særlige behov til vitale støttetilbud såsom førskoleundervisning og pasning, skolegang og andre aktiviteter i skoleregi, mindst ét sundt måltid mad hver skoledag samt at vokse op under passende boligforhold;
L.der henviser til, at ifølge en global undersøgelse forestået af Bath Universitet og offentliggjort i september 2021, som omfattede ti lande, angav knap 60% af unge at være meget bekymrede eller ekstremt bekymrede over klimakrisen, og mere end 45% angav, at deres følelser omkring klimaet påvirkede deres hverdagsliv, og tre fjerdedele af dem angav, at de fandt fremtiden skræmmende; der henviser til, at 83% var enige i det udsagn, at vi ikke har formået at passe på vor planet, mens 65% mente, at det offentlige svigter de unge;
M.der henviser til, at aktivt medborgerskab har dokumenterede fordele for en persons trivsel, idet det udvider den enkeltes sociale netværk, skaber flere muligheder for at være økonomisk, social og fysisk aktiv og reducerer risikoen for at udvikle psykiske lidelser;
N.der henviser til, at en hel generation af unge kunstnere og kulturelle arbejdstagere vil have vanskeligt ved at finde et ståsted i vores samfund grundet konsekvenserne af pandemien; der henviser til, at kunstnere og kulturelle og kreative arbejdstagere har atypiske arbejdsmønstre og ofte mangler ordentlig social sikring, navnlig i grænseoverskridende sammenhænge, hvilket ofte fører til, at de udelukkes fra pension, sundhedspleje og arbejdsløshedsunderstøttelse; der henviser til, at manglen på kollektive overenskomstforhandlinger for selvstændige kunstnere og kulturelle og kreative arbejdstagere yderligere undergraver deres stilling på arbejdsmarkedet og fører til mangel på tilstrækkelig social sikring;
O.der henviser til, at kunstnere og kulturarbejdere fra minoritetsgrupper, herunder kvinder, unge, repræsentanter for race-definerede, etniske og geografiske mindretal, personer fra sårbare socioøkonomiske baggrunde, personer med handicap og LGBTIQ+-personer har ringere adgang til en karriere som kunstner eller kulturarbejder og rammes hårdest af pandemiens konsekvenser;
P.der henviser til, at Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) er den primære europæiske fond rettet mod at forbedre unges beskæftigelseschancer, fremme lige adgang til og gennemførelse af grundig og inkluderende uddannelse via både almen og erhvervsrettet uddannelse og læring på videregående niveau, herunder fremme af livslang læring og muliggørelse af læringsmobilitet samt fremme af den sociale integration af unge i risiko for fattigdom eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede unge;
Q.der henviser til, at genopretnings- og resiliensfaciliteten, der udgør kernen i NextGenerationEU, er et epokegørende EU-instrument til at hjælpe medlemsstaterne med at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser afcovid-19-krisen gennem reformer og investeringer i seks søjler, hvoraf den ene er helliget reformer og investeringer i børn og unge;
R.der henviser til, at der med arbejdsmæssig og social inklusion af unge sigtes til deres lige adgang til stabil, vellønnet og kvalitetssikret beskæftigelse, til anstændig og prismæssigt overkommelig bolig og tilstrækkelig ernæring, kyndige sundheds- og forebyggelsestilbud, herunder beskyttelse af den mentale sundhed, og afgang til basal digital infrastruktur; der henviser til, at initiativer til udvikling af oplæring og færdigheder, frivilligt arbejde, kvalitetssikrede praktikophold og programmer for livslang læring er afgørende for at sikre lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, samtidig med at unge får mulighed for at tage hul på voksenlivet i selvtillid;
S.der henviser til, at den forrige krise viste, at hvis unge ikke tilbydes kvalitative praktikophold og arbejdspladser, der er baseret på skriftlige aftaler og anstændige arbejdsvilkår, herunder en løn der muliggør et eksistensminimum, karriererådgivning og -vejledning samt videreuddannelse, så vil de endnu en gang være i høj risiko for at blive tvunget til at acceptere usikre job, forlade deres land for at finde arbejde eller gentagne gange tilmelde sig et uddannelsesforløb, selv om de egentlig leder efter permanent fuldtidsbeskæftigelse;
T.der henviser til, at det er en kendsgerning, at investeringer i unge, navnlig investeringer med social indvirkning, har en positiv indvirkning på unges beskæftigelse og deltagelse i samfundet og giver et målbart socialt og finansielt afkast af de investerede midler, hvilket fremmer den økonomiske udvikling, idet der samtidig opnås sociale mål; der henviser til, at de eksisterende værktøjer og mekanismer skal gennemføres i lige så høj grad som nye instrumenter bør overvejes yderligere;
U.der henviser til, at vandtætte skodder mellem politikker for ungdomsbeskæftigelse og social inklusion kan føre til dobbelte udgifter, når koordineringen mellem medlemsstater og relevante interessenter endnu kun er famlende og der ikke findes permanente strukturer, som kan koordinere de forskellige aktører, maksimere effekter, sikre fuld dækning og skabe fremdrift for innovation;
V.der henviser til, at de eksisterende initiativer og politikker såsom den styrkede ungdomsgaranti, EU's ungdomsdialog, Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps samt nye forslag såsom ALMA (Aim, Learn, Master, Achieve) i 2022 skal nå ud til de unge og imødegå de udfordringer, som unge står over for, såsom ungdomsarbejdsløshed; der henviser til, at disse initiativer bør indbefatte aktive og passive arbejdsmarkedspolitikker og effektiv adgang til socialt inkluderende foranstaltninger samt til sociale, sundhedsmæssige og boligrelaterede tjenester for unge; der henviser til, at Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse konkluderer, at ikke alle lærepladser og oplæringstilbud er af fornuftig kvalitet, og at ikke alle lærlinge er berettigede til ansættelses- eller sociale sikringsrettigheder; der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 8. oktober 2020 gav udtryk for bekymring over kvaliteten af de tilbud, der er til rådighed under den styrkede ungdomsgaranti, og understregede, at praktikophold og jobmuligheder, der tilbydes under nye og eksisterende programmer og initiativer, skal betales og begrænses i længde og antal, således at unge ikke fanges i uendelige gentagne praktikophold og udnyttes som billig eller endog gratis arbejdskraft uden social beskyttelse og pensionsrettigheder; der henviser til, at undersøgelser viser, at den nuværende generation af unge finder deres første rigtige job, når de er i begyndelsen af trediverne;
W.der henviser til, at den konstante udvikling af nye horisontale færdigheder blandt unge, f.eks. digitale færdigheder, og udvikling af færdigheder med økonomisk potentiale såsom grønne færdigheder eller iværksætterfærdigheder er afgørende for et sundt, inkluderende og fremtidsorienteret europæisk arbejdsmarked og bør skabe adgang for alle unge europæere til kvalitativ beskæftigelse; der henviser til, at det samme gør sig gældende for erhvervsrettede uddannelser, handelsfærdigheder og livsfærdigheder; der henviser til, at 40% af arbejdsgivere ikke kan finde personer med de rette færdigheder til at besætte deres ledige stillinger; der henviser til, at EU er nødt til at overvinde alle former for misforhold mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer for at kunne udnytte sin menneskelige kapital effektivt; der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden er blevet et alvorligt økonomisk og samfundsmæssigt problem i mange EU-lande(18); der henviser til, at adgang til ordentlig digital infrastruktur og oplæring i digitale færdigheder bør være tilgængelig for alle med henblik på at udjævne ulighederne mellem unge inden for digitale færdigheder og på at sikre lige muligheder for alle i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet; der henviser til, at bløde færdigheder såsom kritisk tænkning, teamwork og tværkulturel kommunikation ligeledes er vigtige for, at unge kan leve et sundt liv og skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv;
X.der henviser til, at unges engagement i ungdomsarbejde, sociale bevægelser, ungdomsorganisationer og socialt iværksætteri er afgørende for at skabe nye løsninger; der henviser til, at det er nødvendigt at inddrage private aktører, virksomheder og erhvervslivet for at forbedre omstillingen fra uddannelse til arbejdsmarkedet og for at bevare adgang til opkvalificering og omskoling, uddannelse samt livslang læring for unge;
Y.der henviser til, at forskelsbehandling af unge generelt fortsat er et problem i Unionen, idet unge kvinder og unge fra sårbare samfundsgrupper ofte oplever forskelsbehandling på grund af deres køn, etniske baggrund (f.eks. romaer), seksuelle orientering og identitet, handicap eller ringere socioøkonomisk baggrund, samtidig med at de er i meget højere risiko for arbejdsløshed, fattigdom, selv hvis de er i arbejde, og social udstødelse;
Z.der henviser til, at unge i Europa og deres repræsentanter og organisationer, herunder fagforeninger, er aktive med hensyn til at tilrettelægge unges meningsfulde deltagelse og udarbejde politik- anbefalinger med løsninger til forbedring af den beskæftigelsesmæssige og sociale inklusion, herunder via deres deltagelse i konferencen om Europas fremtid; der henviser til, at de skal betragtes som uomgængelige partnere i den fælles udtænkning, gennemførelse og evaluering af det europæiske ungdomsår og også derefter;
AA.der henviser til, at beskæftigelsesmulighederne for mange af de ovennævnte grupper, navnlig unge med handicap, unge romaer eller fra omrejsende samfund, er alvorligt begrænsede af vanskeligheder ved at få adgang til topuddannelse, som kan forberede dem tilstrækkeligt på det moderne jobmarked;
AB.der henviser til, at unge er et vitalt aktiv for genopretningen og udviklingen af alle regioner i EU, især regionerne i den yderste periferi; der henviser til, at halvdelen af befolkningen på Mayotte er under 18 år, mens en ud af to indbyggere i Fransk Guyana er under 25 år;
AC.der henviser til, at en tredjedel af driftslederne i landbruget i EU i 2016 var 65 år eller derover, og blot 11% af bedriftslederne i landbruget i EU var unge landbrugere under 40 år;
AD.der henviser til, at landbrugssektoren og landbrugene i EU udgør rygraden i vores økonomi; der henviser til, at det for at kunne gardere fødevaresikkerhed og bidrage til den grønne omstilling er afgørende at tiltrække unge til landbruget;
AE.der henviser til, at affolkningen af landdistrikter og unges udvandring herfra til byområder viser, at der skal indkredses løsninger og udtænkes strategier på både kort, mellemlang og lang sigt for at fastholde unge i landdistrikter;
AF.der henviser til, at alt for mange unge med handicap kun tilbydes arbejde i beskyttet beskæftigelse, mens de i nogle medlemsstater end ikke tilbydes de samme arbejdstager- eller lønrettigheder som mennesker på det almindelige arbejdsmarked;
AG.der henviser til Youth Ideas-rapporten til konferencen om Europas fremtid fra Det Europæiske Ungdomsarrangement 2021, hvori det konkluderes, at:
—
unge fordrer, at der ydes støtte til at oplære og fagligt styrke psykologisk/psykiatrisk personale til at virke på undervisningsinstitutioner,
—
unge bør udgøre en prioritet for EU og der skal sættes en stopper for ulønnede praktikophold, uanset praktikantens uddannelsesmæssige baggrund eller sociale gruppe, ungdomsorganisationer og arbejdsgivere bør arbejde sammen om at influere unge, der forlader skolen for tidligt, og oplyse dem om deres muligheder, der bør endvidere ydes bistand til medlemsstater med henblik på oprettelse af lærepladser for asylansøgere,
—
ingen bør lades i stikken i den digitale verden, og alle generationer skal uddannes i at være påpasselige med deres digitale tilstedeværelse, digitale færdigheder bør integreres i skolernes læseplaner,
—
EU bør allokere flere midler til at gøre det muligt for alle unge europæere at deltage i uformel læring og skabe en platform, der kan forbinde skolelærere med tjenesteudbydere, som kan levere ekspertise inden for emner, der er relevante for nutidens liv;
1.glæder sig over, at formand Ursula von der Leyen udpegede 2022 til det europæiske ungdomsår; mener, at 2022 bør give yderligere fremdrift til en korrekt og fuldstændig gennemførelse af den europæiske ungdomsstrategi gennem ambitiøse foranstaltninger til håndtering af de udfordringer, som unge står over for, navnlig på grund af de negative virkninger af den igangværende covid-19-pandemi, og den konkrete gennemførelse af andre eksisterende redskaber såsom den styrkede ungdomsgaranti til bekæmpelse af de beskæftigelsesmæssige og sociale virkninger af covid-19-krisen; opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at alle politikker, der er rettet mod unge, er intersektionelt udformet og tager hensyn til mangfoldigheden blandt unge i Europa og de udfordringer, som de står over for; mener, at det europæiske ungdomsår bør bidrage til gennemførelsen af princip 1 og 3 i den europæiske søjle for sociale rettigheder;
2.fremhæver, at covid-19-krisen allerede har efterladt mange mennesker uden arbejde, navnlig unge, som oftere befinder sig i usikre ansættelsesforhold, er mere tilbøjelige til at arbejde på midlertidige kontrakter eller deltid og ingen opsparing har; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens planer om at styrke den europæiske ungdomsgaranti og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre kampen mod ungdomsarbejdsløshed til en prioritet;
3.bemærker med stor bekymring den høje ungdomsarbejdsløshed i en række medlemsstater og skrøbeligheden af unge arbejdstageres ansættelseskontrakter, navnlig i sektorer der er alvorligt ramt af covid-19-situationen; opfordrer til et styrket ungdomsgarantiinstrument med det formål at reducere langtidsledighed og ungdomsarbejdsløshed med mindst 50% inden 2030 og til også at inkludere kriterier for skabelse af kvalitetsjob i overensstemmelse med verdensmål nr.8 i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling; mener, at det er på tide at gøre den styrkede ungdomsgaranti både bindende for alle medlemsstater og inkluderende, herunder iværksætte aktive opsøgende foranstaltninger over for langvarige NEET-personer og unge fra dårligt stillede socioøkonomiske baggrunde såsom unge med handicap, unge LGBTIQ+ og unge romaer;
4.roser inddragelsen af mental sundhed som en af prioriteterne i de ungdomsmål, der er fastsat inden for rammerne af det europæiske ungdomsår, og opfordrer Kommissionen til også at prioritere det i den kommende EU-omsorgsstrategi; understreger, at der skal tages hånd om forbindelsen mellem socioøkonomiske faktorer såsom arbejdsløshed, usikre boligforhold, mental sundhed og trivsel for at sikre, at der på EU-niveau vedtages en helhedsorienteret og omfattende tilgang til mental sundhed; fremhæver, at usikkerhed om fremtiden, herunder hvad angår klimaændringernes indvirkning, har skadelig indflydelse på unges mentale sundhed; opfordrer medlemsstaterne til at gøre mental sundhed til en integreret del af EU's socioøkonomiske genopretning efter pandemien og en arbejdssundhedsprioritet, navnlig i uddannelses- og arbejdsmiljøer; opfordrer til, at mental sundhedspleje gøres tilgængelig og økonomisk overkommelig for alle aldersgrupper, navnlig for børn og unge, og til, at uligheder på sundhedsområdet afhjælpes gennem tilstrækkelig støtte til sårbare grupper af unge; opfordrer Kommissionen til at foretage en omfattende undersøgelse af årsagerne til psykiske lidelser blandt unge i Europa;
5.understreger den afgørende rolle, som unge skal spille i udformningen af beskæftigelses- og socialpolitikkerne i Europa; glæder sig over EU's ungdomsdialog og det ungdomsarbejde og de ungdomsorganisationer, der bringer EU tættere på unge, forudsat at procedurerne for de unges deltagelse følges op af konkrete initiativer fra beslutningstagernes side; tilskynder til at fremme princippet om fælles forvaltning i forbindelse med udformningen af ungdomspolitikker, hvor der samarbejdes med unge og ungdomsrepræsentanter; opfordrer Kommissionen til at anerkende den positive virkning af den tredje sektor, herunder ungdomsorganisationer, og de ikkeformelle og uformelle læringsmuligheder, som de giver igennem tilbud såsom frivilligt arbejde og ungdomsdeltagelse, samtidig med at den formelt anerkender den herved opnåede viden og færdigheder, med henblik på at hjælpe unge med at styrke deres perspektiver for deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer til anerkendelse af aktivt medborgerskab som fortjenstfuld arbejdserfaring i forbindelse med ansættelse; opfordrer Kommissionen til at overveje at støtte projektet vedrørende de europæiske ungdomshovedstæder som en fortsættelse af det europæiske ungdomsår 2022; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje en ungdomsklausul, der vurderer indvirkningen på unge på tværs af alle politikområder, når der fremsættes nye initiativer;
6.understreger, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne fortsat investerer tilstrækkelige ESF+-midler i foranstaltninger, der støtter ungdomsbeskæftigelse; fremhæver, at de derfor skal allokere mindst 15% af deres ESF+-ressourcer under delt forvaltning til målrettede tiltag og strukturreformer til støtte for kvalitetsbeskæftigelse for unge; minder om behovet for en bindende, mere effektiv og inklusiv ungdomsgaranti inden for rammerne af klar kvalitetskriterier, der sørger for lønnede praktikophold, lærlingeuddannelser og praktikophold for alle NEET-personer;
Investering i den unge generation
7.opfordrer Kommissionen og Rådet til at gøre fuld brug af de midler, der er til rådighed under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, uden at dette berører de programmer, der allerede er oprettet under ESF+, som følge af strukturelle problemer i forbindelse med ungdomsarbejdsløshed og fattigdom; minder om, at regionerne i den yderste periferi påvirkes i særlig grad af disse problemer og derfor har behov for særlig støtte; glæder sig i denne forbindelse over, at der er midler til rådighed under genopretnings- og resiliensfaciliteten til foranstaltninger, der er øremærket til børn og unge, og forventer, at det vil føre til, at der skabes væsentlige muligheder for unge i Unionen; opfordrer til inddragelse af arbejdsmarkedets parter og ungdomsorganisationer i opsynet med og evalueringen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at Fonden for Retfærdig Omstilling og ESF+ støtter integrerede planer på lokalt plan for at hjælpe med opkvalificering og omskoling, især for de mest sårbare grupper, der er berørt af omstillingen;
8.opfordrer medlemsstaterne til at sikre komplementaritet mellem foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten, andre EU-programmer såsom den styrkede europæiske ungdomsgaranti og den europæiske børnegaranti og nationale investeringer og foranstaltninger med henblik på at fremme færdigheder, uddannelse og integration på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med egne behov og de rådende nationale forhold; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge investeringer og udgifter til prioriteter relateret til unge inden for rammen af NextGenerationEU, genopretnings- og resiliensfaciliteten og ESF+ og til nøje at inddrage Parlamentet; minder om den mulighed, som InvestEU-komponenten for sociale investeringer og færdigheder giver for at generere investeringer med social indvirkning; bemærker den stigende opmærksomhed, der gives til konceptet sociale obligationer og sociale resultatkontrakter, der er rettet mod unge, samtidig med at den private sektor inddrages i udformning og gennemførelse heraf;
9.glæder sig over den stigende støtte til unge landbrugere i den næste fælles landbrugspolitik;
10.glæder sig over det udvidede anvendelsesområde for den styrkede ungdomsgaranti, som omfatter aldersgruppen 15-29 år; minder om, at den styrkede ungdomsgaranti bør sikre reelle jobmuligheder frem for, at de unge ender i underlødige praktikophold eller på en erhvervsuddannelseskarrusel;
Integration af unge på arbejdsmarkedet
11.bemærker med bekymring, at ungdomsgarantien indtil videre ikke fuldt ud har nået sine mål, og opfordrer til, at der træffes styrkede foranstaltninger, herunder at der gøres fuld brug af de muligheder, som ESF+ giver, for at fremme beskæftigelsen gennem aktive interventioner til integration på arbejdsmarkedet og skabelse af bæredygtige begynderjob, som sikrer, at unge har adgang til social sikring og rimelig løn; opfordrer Kommissionen til at anmode medlemsstaterne om at forelægge opdaterede ordninger for den styrkede ungdomsgaranti og til at indføre en ramme, som indeholder tydelige og bindende kvalitetsstandarder for tilbud, der udbydes under initiativerne, for at fremme positive og bæredygtige resultater for unge og en vellykket overgang til arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde virksomhederne til at spille en aktiv rolle i den styrkede ungdomsgaranti; minder om, at et af målene for ESF+ er at fremme en kønsbalanceret deltagelse på arbejdsmarkedet via foranstaltninger, der sigter mod at sikre bl.a. lige arbejdsvilkår, en forbedret balance mellem arbejdsliv og privatliv og adgang til børnepasning, herunder førskoleundervisning og børnepasning; minder om, at ESF+ også bør efterstræbe et sundt og veltilpasset arbejdsmiljø med henblik på at kunne sætte ind over for sundhedsrisici forbundet med arbejdsformer i forandring samt den aldrende arbejdsstyrkes behov;
12.minder om, at partnerskaber med interessenter er et centralt element i den styrkede ungdomsgaranti, men at der i øjeblikket ikke findes noget formelt organ eller nogen formel mekanisme på EU-niveau for disses deltagelse i opsynet med og gennemførelsen af ungdomsgarantiordningerne; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af de styrkede ungdomsgarantiordninger via Beskæftigelsesudvalget (EMCO) og til regelmæssigt at aflægge rapport til EMCO om gennemførelsen og resultaterne af ungdomsgarantiordninger, samtidig med at Parlamentet holdes underrettet; opfordrer Kommissionen til at nedsætte en arbejdsgruppe til gennemførelse af den styrkede ungdomsgaranti, der samler relevante interessenter, herunder civilsamfundspartnere, ungdomsorganisationer og arbejdsmarkedsparter, i EMCO's arbejde for at lette koordineringen og udvekslingen af bedste praksis mellem EU og de nationale myndigheder sammen med civilsamfundspartnere og ungdomsorganisationer samt for regelmæssigt at vurdere dens indvirkning og fremsætte forslag til forbedringer;
13.opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de offentlige arbejdsformidlinger samarbejder med lokale myndigheder, uddannelsessektoren, ungdomsorganisationer og den private sektor gennem det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger med det formål at fremme stabil og lønnet beskæftigelse af høj kvalitet og fremme skræddersyet støtte til uddannelse, jobsøgning og rådgivning til unge, og opfordrer medlemsstaterne til at klæde de offentlige arbejdsformidlinger tilstrækkelig godt på med henblik på at tilvejebringe ressourcer og oplæring i at holde sig mentalt sund til trods for et usikkert økonomisk klima og gennem alle udfordringerne i jobsøgningsprocessen;
14.anbefaler at styrke beskæftigelsesfokusset i det mentale sundhedssystem, navnlig ved at fremhæve det positive bidrag, som kvalitetssikret arbejde kan yde til restituering af den mentale sundhed;
15.opfordrer medlemsstaterne til at lette unges adgang til lønnede og inkluderende, kvalitetsikre praktikophold og lærlingeuddannelser; opfordrer til, at opsynsordninger styrkes, så det sikres, at unge får tilstrækkelige og lødige erfaringer fra begynderjob og mulighed for opkvalificering og for at tilegne sig nye kvalifikationer; fordømmer praksissen med ulønnet praktik som værende en form for udnyttelse af unge arbejdstagere og en krænkelse af deres rettigheder, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med Europa-Parlamentet og under overholdelse af nærhedsprincippet at fremsætte forslag til en fælles retlig ramme, der skal sikre rimelig løn for praktikophold og lærlingeforløb for at undgå udnyttelse; fordømmer praksis med ansættelse uden et fast timetal og opfordrer medlemsstaterne til at yde støtte til arbejdsgivere, som tilbyder praktikophold og lærepladser til unge med handicap;
16.opfordrer Kommissionen til at revidere eksisterende europæiske instrumenter såsom kvalitetsrammen for praktikophold og den europæiske ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser og til at indføre kvalitetskriterier for de tilbud, der gives til unge, herunder princippet om en rimelig løn til erhvervspraktikanter og praktikanter, adgang til social sikring, bæredygtig beskæftigelse og sociale rettigheder;
Arbejdstagermobilitet og færdigheder til fremtiden
17.opfordrer Kommissionen til at sikre, at det nye ALMA-initiativ hjælper unge, navnlig unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, med at finde midlertidig, lødig erhvervserfaring i en anden medlemsstat; fastholder, at ALMA-programmet skal overholde kvalitetsstandarder, som opretholder unges grundlæggende arbejdstagerrettigheder såsom anstændig løn, gode arbejdsvilkår og adgang til social sikring;
18.understreger, at digitale færdigheder er afgørende for unge og alle brancher i det 21. århundrede, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at udvikle permanent, certificeret og gratis adgang for unge til online- og offlinekurser for digitale og faglige færdigheder og samt sprogkundskaber på alle EU-sprog i partnerskab med offentlige institutioner og private virksomheder; opfordrer til, at der oprettes udvekslingsområder for e-læring og e-undervisning; insisterer på, at EU og medlemsstaterne udvikler flere programmer såsom eTwinning og den elektroniske platform for voksenuddannelse i Europa; bemærker, at der i mange medlemsstater er alvorlige begrænsninger, som skal overvindes, i form af adgang til hardware, faciliteter, tilstrækkelige undervisere og hensigtsmæssig digital infrastruktur; minder derfor om nødvendigheden af at knytte adgangen til onlinekurser til de styrkede initiativer for at udbedre manglerne med hensyn til adgang til internettet og digitale redskaber, således at ingen lades i stikken, og insisterer på, at kurserne bør opbygges på en tilgængelig måde for at undgå at udelukke unge med handicap;
19.understreger betydningen af at udvikle grønne færdigheder og kvalitative beskæftigelsesmuligheder i en klimaneutral, energieffektiv og cirkulær økonomi, navnlig i de regioner der er mest berørt af den grønne omstilling, f.eks. stærkt landbrugsafhængige regioner og regioner beskæftiget med modvirkning af klimaforandringer, energiproduktion fra fornyelige kilder, reducering af kulstofemissioner, større energieffektivitet, affalds- og vandforvaltning, forbedret luftkvalitet og genopretning og bevaring af biodiversitet; opfordrer arbejdsgivere til at sikre opkvalificering/omskoling af deres arbejdsstyrke og forbedre udbuddet af mere effektive lærepladser i overensstemmelse med den europæiske ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser;
20.opfordrer Kommissionen til i 2022 at foreslå nye redskaber og initiativer, der har til formål at udvikle unges iværksætterånd og indarbejde sociale investeringer for unge i handlingsplanen for den sociale økonomi;
21.beklager den utilstrækkelige sammenhæng mellem reformer og investeringer i uddannelse på den ene side og foranstaltninger, der sikrer inklusion på arbejdsmarkedet for unge, navnlig NEET-personer, på den anden side; slår til lyd for fleksible, inklusive, tilgængelige og åbne læringsforløb gennem individuelle læringskonti og mikroeksamensbeviser for unge, ungdomsarbejdere, undervisere og fagfolk, herunder via de færdigheder og kompetencer, der tilegnes via ikkeformel læring og uformel læring; understreger, at en styrkelse af erhvervsvejledning fra en tidlig alder og støtte til lige adgang til information og rådgivning for elever og studerende, herunder også på voksenkurser, kan hjælpe unge med at vælge passende uddannelses- og erhvervsuddannelsesforløb, der kan føre til hensigtsmæssige beskæftigelsesmuligheder;
22.gentager sin opfordring til Kommissionen og Rådet om yderligere at tilskynde til udvikling af erhvervsrettet uddannelse og bedre fremme af handelsfærdigheder, og at arbejde på at nedbryde de negative opfattelser af ikkeformel uddannelse, der er fremherskende i adskillige medlemsstater, idet erhvervsrettet uddannelse gøres mere attraktiv gennem kommunikations- og opsøgende kampagner, gennem læseplaner, centre eller knudepunkter for handelsfærdigheder for unge, særlige økosystemer for erhvervsrettet uddannelse i lokalsamfund, tosporede uddannelsessystemer og langsigtet mobilitet for lærlinge; glæder sig i denne henseende over initiativet fra de europæiske erhvervsekspertisecentre, som har til formål at tilvejebringe erhvervsmæssige færdigheder af høj kvalitet og støtte iværksætteraktiviteter; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette et selvstændigt område for erhvervsrettet uddannelse og en europæisk statut for lærlinge; gentager, at praktikker bør være en del af et uddannelsesmæssig og fagligt udviklende forløb og derfor bør indeholde en pædagogisk dimension; understreger betydningen af at forbedre mekanismer for grænseoverskridende anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer og fastholder, at praksisser såsom solidaritet på tværs af generationer og mentorordninger skal fremmes og støttes med henblik på at reducere uligheder og sikre støtte til unge;
23.opfordrer til, at aktiviteter relateret til aktivt medborgerskab medtages blandt de aktiviteter, som arbejdspladserne allerede anser for at være gavnlige for medarbejdernes – og særlig de unge medarbejderes – personlige og faglige udvikling;
24.fremhæver, at sikring af mindsteløn har vist sig at være en effektiv måde at bekæmpe fattigdom blandt personer i arbejde på; understreger, at unge arbejdstagere i visse medlemsstater i praksis modtager aflønning, der er lavere end den lovbestemte mindsteløn, på grund af rådende variationer og fastholder dermed en situation med strukturel forskelsbehandling på baggrund af alder; opfordrer medlemsstaterne til at sikre ligebehandling for unge på arbejdsmarkedet, herunder med hensyn til lovbestemt mindsteløn, i direktivet om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union ();
25.fremhæver, at unge ikke har fuld adgang til minimumsindkomstordninger eller er fuldstændig udelukket herfra i mange medlemsstater som følge af egnethedskriterier baseret på alder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at lette unges adgang til disse ordninger i den kommende Rådets henstilling om minimumsindkomst;
Bekæmpelse af udstødelse af unge og redning af en generation fra at gå tabt
26.opfordrer Kommissionen til at udvikle en henstilling for at sikre, at praktikophold, lærlingepladser og jobophold regnes som erhvervserfaring og dermed giver adgang til sociale ydelser; opfordrer til en sænkelse af karensperioden, hvorunder der indbetales bidrag indtil man er berettiget til de gældende ydelser; glæder sig over Kommissionens initiativ til nedsættelse af en ekspertgruppe på højt niveau, som skal undersøge fremtiden for velfærdsstaten og de primære problematikker, som unge står over for med hensyn til at opnå social sikring;
27.opfordrer Kommissionen til at afsøge muligheden for at sammenlægge Den Europæiske Ungdomsportal, Europass- og Eures-platformene til et samlet digitalt rum, hvor der formidles information og skabes muligheder for alle europæiske unge for så vidt angår oplæring, jobs, elevpladser, erhvervsuddannelse og kursustilbud, finansiel bistand, mobilitetsprogrammer, rådgivning om virksomhedsstart, mentorprogrammer, volontørordninger, rettigheder forbundet med unionsborgerskab, adgang til kulturtilbud etc.; foreslår, at en sådan samlet platform vil kunne centralisere ansøgninger om deltagelse i forskellige tilbud og programmer og henvise til de muligheder, som EU skaber for unge alt efter deres personlige situation; glæder sig over etableringen af kvikskranker i en række medlemsstater og støtter en sådan aggregering af offline-tjenester, hvilket er afgørende for at nå ud til tilbudsmodtagerne og give dem vejledning og bistand, og tilslutter sig, at der oprettes sådanne kvikskranker i alle medlemsstater i en række byer med henblik på at nå ud til de mest sårbare grupper af unge;
28.opfordrer Kommissionen til at sikre, at det nye ALMA-initiativ bistår unge, navnlig NEET-personer, med at få adgang til social inklusion og integration på arbejdsmarkedet i deres hjemlande ved at finde midlertidigt, kvalitetssikret arbejde og opkvalificeringserfaringer, der overholder kvalitetsstandarderne for de unges arbejdstagerrettigheder i en anden medlemsstat, såsom rimelig aflønning og adgang til social beskyttelse; understreger, at det er afgørende at ledsage og tilbyde vejledning til unge før, under og efter deltagelsen i programmet; understreger, at ALMA skal fremme reelle mobilitets- og kompetenceudviklingsprogrammer af høj kvalitet, erhvervsuddannelse eller beskæftigelse for alle deltagere, herunder unge med handicap eller unge fra dårligt stillede miljøer, og skal omfatte en inklusionsstrategi, der er udformet i samråd med civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter, så der sikres lige adgang, forebygges forskelsbehandling og der trædes op mod eventuelle hindringer, samt for at sikre at ALMA ikke bliver et instrument, der skaber usikre ansættelsesforhold for unge; bemærker, at der bør ydes støtte til nationale offentlige arbejdsformidlingers gennemførelse af initiativet gennem ESF+-budgetposten i samarbejde med private og offentlige partnere, idet der også skabes synergi med det europæiske uddannelsesområde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre ALMA's merværdi i tillæg til de muligheder, der allerede findes under Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps, og til at sikre, at virtuel læring og samarbejde fortsat kombineres med fysisk mobilitet under ESF+; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om ALMA kan medtages som en af mobilitetskomponenterne i den styrkede ungdomsgaranti;
29.mener, at unges velfærd er et fælles ansvar for offentlige og private aktører; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med europæiske og nationale arbejdsgivere om at gennemføre henstillinger om virksomhedernes sociale ansvar (VSA) med henblik på at hjælpe sårbare unge og på at inkludere ungdomsbestemmelser i fremtidige VSA-relaterede initiativer;
30.minder om, at unge kvinder i stigende grad risikerer at blive udsat for forskelsbehandling på arbejdspladsen(19), forværret af intersektionelle uligheder, at blive arbejdsløse, enlige forsørgere og at blive uformelle langtidsplejere, hvilket ofte udelukker dem fra arbejdsstyrken eller kan fastholde dem under fattigdomsgrænsen; opfordrer Rådet og Kommissionen til i forbindelse med ungdoms- og beskæftigelsesinitiativer fra og med 2022 at overveje vejledende minimumsmål for bistand og skræddersyede støtteordninger for unge kvinder i risikogruppen; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om at indarbejde nationale handlingsplaner for børnegaranti med foranstaltninger til integration på arbejdsmarkedet med det formål at støtte unge enlige forældre på nationalt, regionalt og lokalt plan;
31.gentager vigtigheden af adgang til anstændige og økonomisk overkommelige boliger og skræddersyede sociale ydelser for unge, især unge tilhørende sårbare grupper, herunder unge med handicap og unge fra store familier; anmoder Kommissionen om at samarbejde med medlemsstaterne om boligsituationen, først for ungdomsprogrammer og suppleret ved beskæftigelses-, social- og sundhedsmæssige støttetilbud; understreger betydningen af private og offentlige investeringer i social infrastruktur for unge; glæder sig over den europæiske platform for bekæmpelse af hjemløshed, som Kommissionen har lanceret, og dens ultimative mål om at komme hjemløsheden til livs inden 2030, og over det potentiale, denne platform udgør for unge; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe foranstaltninger og gennemføre programmer for unge efter fyldte 18. år i fare for at blive hjemløse, især sårbare grupper såsom LGBTIQ+-hjemløse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den styrkede ungdomsgaranti bidrager til at bekæmpe hjemløshed blandt unge, som er stigende i mange EU-lande;
32.opfordrer Kommissionen til at håndtere de primære hindringer for unges adgang til landbruget såsom adgang til jord, finansiering, viden og innovation;
33.bemærker med bekymring forværringen af forholdene for mange unge i almindelighed og sårbare unge, der allerede lider under langvarig arbejdsløshed og social udstødelse, i særdeleshed såsom unge romaer, unge med handicap, LGBTIQ+-unge og unge migranter og opfordrer til en koordineret tilgang til at skabe og tilbyde dem muligheder for social inklusion inden for rammerne af den styrkede ungdomsgaranti, ESF+ og genopretnings- og resiliensfaciliteten;
34.opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at sikre en ikkediskriminerende udformning af alle politikker rettet mod unge, under hensyntagen til mangfoldigheden blandt unge i Europa og til de udfordringer, som de står over for;
o oo
35.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
Moxon, D., Bacalso, C, and Șerban, A. M., Beyond the pandemic: The impact of COVID-19 on young people in Europe, Det Europæiske Ungdomsforum, Bruxelles, 2021.
Eichhorst, W., Hinte H. & Rinne, U., "IZA Policy Paper No. 65: Youth Unemployment in Europe: What to Do about It?" Intereconomics, 2013, 48 (4), s. 230-235.
Baptista, I., Marlier, E. et al., Social protection and inclusion policy responses to the COVID-19 crisis - An analysis of policies in 35 countries, European Social Policy Network, Bruxelles 2021.