Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. april 2024 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner ( – C9-0338/2023 – )
–der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (),
–der henviser til artikel294, stk.2, og artikel114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C9‑0338/2023),
–der henviser til artikel294, stk.3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
–der henviser til udtalelse af 17. januar 2024 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
–der henviser til udtalelse af 31. januar 2024 fra Regionsudvalget(2),
–der henviser til forretningsordenens artikel 59,
–der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A9-0156/2024),
1.vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2.anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;
3.pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. april 2024 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/... om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)De fleste varer og tjenesteydelser i det indre marked leveres af økonomiske aktører til andre økonomiske aktører og til offentlige myndigheder på baggrund af udskudt betaling, hvor leverandøren giver sin kunde en tidsfrist, som er aftalt mellem parterne, angivet på leverandørens faktura eller bestemt ved lov, inden for hvilken fakturaen skal betales.
(2)Mange betalinger i handelstransaktioner mellem økonomiske aktører eller mellem økonomiske aktører og offentlige myndigheder sker senere end aftalt i kontrakten eller fastlagt i de almindelige forretningsbetingelser eller ved lov, selv om varerne eller ydelserne er blevet leveret. [Ændring1]
(3)Forsinkede betalinger og betalinger, der udskydes ud over de ved lov fastsatte frister, påvirker direkte likviditeten og forudsigeligheden af pengestrømme og øger dermed behovet for driftskapital og bringer en virksomheds adgang tilrentabiliteten i fare, når kreditorer er nødt til at søge ekstern finansiering i faresom følge af forsinkede betalinger. Dette påvirker konkurrenceevnen, reducerer produktiviteten, fører til afskedigelser, øger sandsynligheden for insolvens og konkurser og er en afgørende hindring for vækst, også i betragtning af at inflationen reducerer den reelle værdi af kreditter over tid. De skadelige virkninger af forsinkede betalinger spredes i forsyningskæderne, da betalingsforsinkelsen ofte sendes videre til leverandørerne. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og navnlig mikrovirksomheder, der er afhængige af regelmæssige og forudsigelige pengestrømme, er hårdt ramt af disse negative konsekvenser. Forsinket betaling udgør således et problem for Unionens økonomi på grund af dens negative økonomiske og sociale konsekvenser. Risikoen for sådanne negative virkninger øges betydeligt i perioder med økonomisk afmatning, hvor det er vanskeligere at opnå finansiering. [Ændring2]
(4)Selv om retslige krav i forbindelse med forsinket betaling allerede lettes af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004(2), (EF) nr. 1896/2006(3), (EF) nr. 861/2007(4) og (EU) nr. 1215/2012(5), er det nødvendigt at fastsætte supplerende bestemmelser for at modvirke forsinket betaling i handelstransaktioner.
(5)Virksomheder ø være i stand til at drive handel inden for hele det indre marked, uden at transaktioner på tværs af grænserne indebærer større risici end salg på hjemmemarkedet. Det fører til konkurrenceforvridning, hvis der gælder væsentligt forskellige regler for henholdsvis transaktioner på hjemmemarkedet og transaktioner på tværs af grænserne.
(6)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU(6) fastsætter regler til bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. I 2019 identificerede Europa-Parlamentet flere mangler ved nævnte direktiv. SMV-strategien for et bæredygtigt og digitalt Europa(7) opfordrede til at sikre et miljø uden forsinket betaling for SMV'er og styrke håndhævelsen af direktiv 2011/7/EU. I 2021 fremhævede Fit for Future-platformen kritiske spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af nævnte direktiv i sin udtalelse. De vigtigste mangler, der er konstateret i disse initiativer, vedrører: de tvetydige bestemmelser om "klart urimelige" betalingsfrister i forbindelse med transaktioner mellem virksomheder (B2B), urimelig betalingspraksis og fristerne for godkendelses- og kontrolprocedurerne, den faste kompensation, asymmetrien i reglerne for betalingsbetingelser mellem G2B- og B2B-transaktioner, asymmetrierne i forhandlingsstyrken mellem store og mere magtfulde debitorer og små kreditorer, manglen på en maksimal betalingsfrist for handelstransaktioner i B2B-transaktioner, manglende overvågning af overholdelse og håndhævelse, manglen på værktøjer til bekæmpelse af informationsasymmetrier samt værktøjer til kreditorerne til at gribe ind over for deres debitorer og manglen på synergier med rammen for offentlige udbud. [Ændring3]
(7)For at afhjælpe disse mangler ø direktiv 2011/7/EU erstattes.
(8)Der ø fastsættes bestemmelser for at forhindre forsinket betaling i handelstransaktioner, der består i levering af varer eller tjenesteydelser mod betaling, uanset om de foretages mellem virksomheder eller mellem virksomheder og ordregivende myndigheder/enheder, hvor sidstnævnte er debitor, eftersom disse ordregivende myndigheder/enheder håndterer et betydeligt antal betalinger til virksomheder.
(9)Offentlige bygge- og anlægskontrakter og bygge- og anlægsarbejder er meget ofte underlagt alt for lange betalingsfrister og forsinkelser. Denne forordning ø derfor også finde anvendelse på disse aktiviteter.
(9a) Kulturel mangfoldighed er nedfældet i artikel 167 i TEUF og skal beskyttes, og de kulturelle økonomiske sektorer har særlige karakteristika, navnlig lav omsætningshastighed i boghandelen. [Ændring92]
(10)Transaktioner med forbrugere, betalinger som kompensation for skader, herunder betalinger fra forsikringsselskaber, og betalingsforpligtelser, der kan annulleres, udskydes eller frafaldes under eller i forbindelse med insolvensbehandlinger eller rekonstruktionsprocedurer, herunder forebyggende rekonstruktionsprocedurer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023(8), ø udelukkes fra denne forordnings anvendelsesområde. Betalinger foretaget som opfyldelse af forpligtelser i henhold til forsikringsaftaler ø dog være omfattet af denne forordning. Navnlig ø betalinger foretaget i transaktioner mellem forsikringsselskaber og virksomheder til gengæld for levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag, herunder som kompensation til andre tredjeparter, være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. [Ændring4]
(11)Forsinket betaling udgør et kontraktbrud, som er økonomisk attraktivt for debitorer på grund af lave eller ingen renter ved forsinket betaling eller langsomme inddrivelsesprocedurer. Et afgørende skift til en kultur med hurtig betaling, herunder en kultur, hvor udelukkelse af retten til at opkræve morarenter er ugyldig, er nødvendig for at vende denne tendens og modvirke forsinket betaling. Derfor ø kontraktlige betalingsfrister begrænses til 30 kalenderdage i både B2B-transaktioner og G2B-transaktioner, hvor den offentlige myndighed er debitor. Dette skift er også nødvendigt for at begrænse den såkaldte "frygtfaktor", som mikrovirksomheder og små virksomheder lider under, når de har en kredit hos større virksomheder, og som ofte får sådanne kreditorer til at acceptere længere betalingsfrister, end de er trygge ved, mod løftet om fremtidige forretningsmuligheder. Samtidig ø virksomhederne gives yderligere fleksibilitet, så de kan drage fordel af aftalefriheden og indgå en aftale om en længere betalingsfrist på op til 60 kalenderdage. Denne forlængede betalingsfrist ø være mulig, når den er til gensidig fordel for kreditor og debitor. Elektronisk fakturering kan også være et nyttigt værktøj til at afkorte betalingsfrister, da det vil hjælpe kreditorer med at bevise datoen for modtagelsen af fakturaen i tilfælde af tvivl eller tvist. [Ændring5]
(11a) På denne baggrund er det nødvendigt at anerkende eksistensen af visse forretningsmodeller og branchepraksis i detailsektoren, som har til formål at fastholde lidt længere betalingsfrister. Da denne praksis afspejler en langsom vareudveksling og sæsonudsving for visse produktkategorier samt unikke driftscyklusser for visse kulturprodukter med lav omsætningshastighed såsom legetøj, smykker, sportsudstyr eller bøger og er til gensidig gavn for kreditorerne og debitorerne, er det hensigtsmæssigt at tillade en begrænset fleksibilitet på dette område, således at aftaleparterne kan drage fordel af en betalingsfrist på op til 120 kalenderdage. [Ændring6]
(12)Procedurerne for godkendelse eller kontrol med henblik på at fastslå, om de leverede varer eller tjenesteydelser er i overensstemmelse med aftalens krav, samt kontrol af fakturaens korrekthed og overensstemmelse er meget nyttige værktøjer i forbindelse med mange handelstransaktioner, navnlig for at beskytte sælgerens interesser og undgå unødige retssager mellem parterne. Denne forordning har ikke til formål at begrænse anvendelsen af disse værktøjer. Disse procedurer anvendes imidlertid ofte til bevidst at forsinke betalingsfristen. I forbindelse med fastlæggelsen af betalingsfristen ø deres medtagelse i kontrakten ø derfor være objektivt begrundet i den pågældende kontrakts særlige karakter eller i visse af dens karakteristika(9).. Det ø derfor kun være muligt at fastsætte en sådan procedure for kontrol eller godkendelse i en kontrakt, når det er fastsat i national ret, og når det er nødvendigt på grund af varernes eller tjenesteydelsernes særlige karakter. For at undgå, at godkendelses- eller kontrolproceduren anvendes til at forlænge betalingsfristen, ø kontrakten klart beskrive detaljerne i en sådan procedure, herunder dens varighed. Med samme formål ø debitor indlede kontrol- eller godkendelsesproceduren straks efter modtagelse fra kreditor af de varer og/eller tjenesteydelser, der er genstand for den kommercielle transaktion, uanset om kreditor har udstedt en faktura eller en tilsvarende betalingsanmodning. For ikke at bringe opfyldelsen af denne forordnings mål i fare ø der fastsættes en maksimal varighed af en godkendelses- eller kontrolprocedure med henblik på fastlæggelse af betalingsfristen. [Ændring7]
(13)Denne forordning ø ikke berøre kortere frister, som kan være fastsat i national lovgivning, og som er gunstigere for kreditor.
(14)Offentlige udbud kan spille en væsentlig rolle med hensyn til at forbedre betalingsresultaterne. Der ø derfor skabes øget synergi mellem politikker for offentlige udbud og regler og mål for hurtig betaling. Navnlig i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsarbejder betales underentreprenører ofte ikke rettidigt af hovedentreprenøren, selv når de ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder har foretaget kontraktmæssige betalinger til dem, hvilket potentielt kan skabe en skadelig dominoeffekt i forsyningskæden. Det er derfor hensigtsmæssigt, at kontrahenterne over for ordregivende myndigheder og ordregivende enheder fremlægger dokumentation for betalinger til deres direkte underentreprenører.
(15)Af hensyn til sammenhængen i EU-lovgivningen ø definitionen af "ordregivende myndigheder" og "ordregivende enheder" i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU(10), 2014/24/EU(11), 2014/25/EU(12) og 2009/81/EF(13) finde anvendelse i denne forordning.
(16)De skyldige renter for forsinket betaling ø beregnes dagligt som simpel rente. Morarenter er et tillæg til det skyldige beløb. Debitor anses i så fald først for at have opfyldt sine forpligtelser, når kreditor modtager betaling af det skyldige beløb, herunder de tilsvarende renter og den faste kompensation. Morarentebeløbet ø fortsat påløbe, indtil det skyldige beløb er betalt til kreditor.
(17)Det ø ikke være muligt for kreditor at give afkald på sin ret til at modtage morarenter, da morarenter har en dobbelt funktion: at kompensere for en del af det tab, som kreditor har lidt som følge af forsinkelsen, og at pålægge debitor sanktioner for misligholdelse af kontrakten. For at gøre det lettere for kreditor at få renter og kompensation i tilfælde af forsinket betaling, ø kreditors ret til at få dem være automatisk, undtagen når betalingsforsinkelsen ikke skyldes debitors fejl.
(18)Rimelig kompensation til kreditorer for de inddrivelsesomkostninger, der er påløbet på grund af forsinket betaling, er nødvendig for at modvirke forsinket betaling. Disse omkostninger ø omfatte inddrivelse af administrative omkostninger og kompensation for interne omkostninger, der er påløbet som følge af den forsinkede betaling, ø tilpasses værdien af den pågældende faktura og ø kumuleres med morarenter for hver enkelt handelstransaktion, der er betalt for sent, som fastsat af Domstolen(14). Det faste minimumsbeløb for kompensation for omkostningerne ved inddrivelse ø fastsættes med forbehold af de nationale bestemmelser, hvorefter en national ret kan tilkende kreditor kompensation for yderligere lidt skade i forbindelse med debitors forsinkede betaling. [Ændring8]
(18a) Denne forordning fastholder aftalefriheden og gennemførelsen af artikel 16 i chartret om grundlæggende rettigheder vedrørende friheden til at oprette og drive egen virksomhed. Med henblik herpå overlader denne forordning det til aftaleparterne at vælge kontraktforholdet samt kontrakttypen og de nærmere vilkår. Muligheden for at vælge forskellige kontrakttyper, herunder kommissionsaftaler, hvor fakturaen udstedes på et aftalt tidspunkt efter leveringen af varerne, begrænses på ingen måde. I tilfælde af kommissionsaftaler eller andre lignende kontrakttyper ø de frister, der er fastsat i denne forordning, finde anvendelse efter modtagelse af fakturaen. Da denne forordning hovedsagelig vedrører betalingsfristen efter udstedelsen af fakturaen og dermed bidrager til en generel forbedring af betalingskulturen og blot skal sikre, at aftaler om betalingsfrister ikke misbruger aftalefriheden til skade for kreditor, ø det være muligt for parterne at drage fordel af aftalefriheden og indgå aftale om deres foretrukne aftaletype. [Ændring9]
(19)Det ø være muligt at foretage ratebetalinger eller afdragsbetalinger. Hver rate eller hvert enkelt afdrag ø dog betales i overensstemmelse med de aftalte betingelser og ø være underlagt de bestemmelser om forsinket betaling, der er fastsat i denne forordning.
(20)Ud over det faste beløb til dækning af interne inddrivelsesomkostninger ø kreditorer også have ret til rimelig kompensation for andre inddrivelsesomkostninger, som de pådrager sig som følge af en debitors forsinkede betaling. Sådanne omkostninger ø f.eks. omfatte kreditorernes omkostninger ved at engagere en advokat eller et inkassofirma.
(21)Misbrug af aftalefriheden til skade for kreditor ø undgås. Hvis en klausul i en kontrakt eller en praksis vedrørende betalingsdato eller -frist, betaling eller morarentesats, kompensation for inddrivelsesomkostninger, forlængelse af varigheden af proceduren for kontrol eller godkendelse eller forsætlig forsinkelse eller forhindring af tidspunktet for afsendelse af fakturaen ikke er i overensstemmelse med denne forordning, ø den derfor være ugyldig og under alle omstændigheder forbudt. På samme måde ø visse former for praksis, der fører til misbrug af aftalefriheden til skade for kreditor, også forbydes. Debitor ø ikke være i stand til at forhindre eller begrænse overdragelse af kredit til tredjeparter eller brug af et betalingspåkrav udstedt af en domstol. [Ændring10]
(22)For at øge indsatsen for at forhindre misbrug af aftalefriheden til skade for kreditorer ø organisationer, der officielt er anerkendt som repræsentanter for kreditorer, eller organisationer med en legitim interesse i at repræsentere virksomheder, kunne anlægge sag ved nationale domstole eller administrative organer for at forhindre forsinket betaling og bringe ugyldige kontraktvilkår og ugyldig praksis til ophør. [Ændring11]
(23)For at sikre fuld betaling af det skyldige beløb er det vigtigt at sikre, at sælgeren bevarer ejendomsretten til varerne, indtil de er fuldt betalt, hvis der udtrykkeligt er aftalt ejendomsforbehold mellem køberen og sælgeren inden leveringen af varerne. For at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for visse varer, der er kendetegnet ved deres lave omsætningshastighed, kan sælgere også anvende ejendomsforbehold til at yde forlænget kredit til deres købere på en måde, der er i overensstemmelse med denne forordning, f.eks. i forbindelse med kommissionssalg. [Ændring12]
(24)For at sikre korrekt anvendelse af denne forordning er det vigtigt at sikre gennemsigtighed med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. For at sikre, at de korrekte rentesatser anvendes, er det vigtigt, at de offentliggøres af medlemsstaterne og Kommissionen. For at bidrage til opfyldelsen af formålet med denne forordning ø medlemsstaterne øge bevidstheden om retsmidlerne ved forsinket betaling blandt virksomhederne gennem publikationer og kampagner og fremme udbredelsen af god praksis. [Ændring13]
(25)Sanktionerne for forsinket betaling vil kun have præventiv virkning, hvis de ledsages af hurtige og effektive retsprocedurer, der kun medfører små omkostninger for kreditor. Alle kreditorer, der er etableret i Unionen, ø derfor have adgang til hurtige inddrivelsesprocedurer for ubestridte krav i overensstemmelse med princippet om forbud mod forskelsbehandling i artikel 18 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"). [Ændring14]
(26)For at lette og sikre overholdelse af denne forordning ø medlemsstaterne udpege deܲڳæԲ myndigheder, der er ansvarlige for dens håndhævelse, og som udfører deres opgaver på en objektiv og retfærdig måde og sikrer ligebehandling af private virksomheder og offentlige myndigheder. Disse håndhævende myndigheder ø foretage undersøgelser på eget initiativ, reagere på klager, herunder anonyme klager eller meddelelser, og bl.a. have beføjelse til at pålægge sanktioner og offentliggøre deres afgørelser regelmæssigt. Med henblik på en mere effektiv håndhævelse ø medlemsstaterne desuden så vidt muligt anvende digitale værktøjer for at lette denne proces. Kommissionen ø vurdere, hvordan de håndhævende myndigheder varetager de opgaver, de pålægges ved denne forordning. [Ændring15]
(27)For at sikre nemme og tilgængelige klagemuligheder ø medlemsstaterne fremme frivillig anvendelse af en effektiv og uafhængig alternativ tvistbilæggelsesmekanisme til bilæggelse af betalingstvister i handelstransaktioner. Medlemsstaterne kan udpege deres respektive handels- og industrikamre som organer med ansvar for alternativ tvistbilæggelse, forudsat at de kan udvise upartiskhed og uafhængighed af parterne. Eftersom parterne kan indlede forhandlinger med henblik på at nå frem til en mindelig løsning angående omtvistede fordringer, kan sådanne forlig indebære justering af rente- og erstatningskrav, forudsat at de er i overensstemmelse med principperne om retfærdighed og ikke stiller kreditoren uretmæssigt ringere. [Ændring16]
(27a) I betragtning af behovet for at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i handelstransaktioner og i overensstemmelse med målene om at fremme ansvarlig økonomisk forvaltning og fair forretningspraksis er det bydende nødvendigt at indføre specifikke rapporteringsforpligtelser for ordregivende myndigheder som beskrevet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU. De ordregivende myndigheder ø hvert år rapportere om deres betalingspraksis og give detaljeret indsigt i, hvor hurtigt de foretager deres betalinger. Der er behov for en struktureret tilgang til rapportering for at fremme større gennemsigtighed i betalingspraksis og for at bidrage til at udpege områder, hvor der er behov for forbedringer. Rapporteringspligten ø omfatte offentliggørelse af beløb i euro, der er betalt inden for forskellige tidsrammer efter den betalingsfrist, der er fastsat i denne forordning. Den detaljerede rapportering ø omfatte kategorisering af betalinger foretaget med intervaller på 1-30 dage, 31-60 dage, 61-90 dage og efter 90 dage efter den fastsatte betalingsfrist, og den gennemsnitlige tid, det tager at betale en faktura, ø fremgå af rapporten. For at sikre, at oplysningerne ikke kun anvendes til overholdelse af lovgivningen, men også fungerer som et redskab til offentlig kontrol og tilskynder til bedste praksis inden for betalingsdisciplin, ø rapporterne gøres offentligt tilgængelige og indsendes i elektronisk format til den håndhævende myndighed i den pågældende medlemsstat. [Ændring17]
(28)Fakturaer udløser betalingsanmodninger og er vigtige dokumenter i kæden af transaktioner vedrørende levering af varer og tjenesteydelser, bl.a. for fastsættelse af betalingsfrister. Det er vigtigt at fremme systemer, der giver retssikkerhed med hensyn til den nøjagtige dato for debitorernes modtagelse af fakturaer, herunder inden for e-fakturering, hvor modtagelsen af fakturaer kan frembringe elektronisk bevismateriale og også kan bidrage til at forbedre overholdelsen af momsforpligtelser, og som delvis er omfattet af bestemmelserne om fakturering i Rådets direktiv 2006/112/EF(15) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EF2014/55/EU(16). [Ændring18]
(28a) Den gradvise indførelse af obligatorisk e-fakturering kan afkorte betalingsfristerne, øge kontrollen med betalinger og tilskynde til digitalisering af SMV'er. De nationale myndigheder ø støtte SMV'er ved at sikre passende infrastruktur og støtte. [Ændring19]
(29)Effektiv adgang for virksomheder, navnlig mikrovirksomheder og SMV'er, til uddannelse i kreditstyring, herunder finansieringstjenester, og finansiel forståelse kan have en betydelig effekt med hensyn til at reducere betalingsforsinkelser, opretholde optimale pengestrømme, mindske risikoen for misligholdelse og øge vækstpotentialet. Ikke desto mindre mangler mikrovirksomheder og SMV'er ofte evnen til at investere i en sådan uddannelse, mens der i øjeblikket er meget begrænset uddannelse og undervisningsmateriale med fokus på at øge mikrovirksomhedernes og SMV'ernes viden om kredit- og fakturastyring. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte, at medlemsstaterne skal sikre, at der er adgang til uddannelse i kreditstyringfakturastyring, 徱ٲٲԲæø, herunder factoring og finansiel forståelse for mikrovirksomheder og SMV'er, herunder i brugen af digitale værktøjer til rettidig betaling og finansieringstjenester. [Ændring20]
(29a) I erkendelse af den kritiske indvirkning, som praksis med forsinket betaling har på Den Europæiske Unions erhvervsmiljø, og for at øge gennemsigtigheden, overholdelsen og bedste praksis ø Kommissionen oprette et Europæisk Observatorium for Forsinkede Betalinger ("observatoriet"). Observatoriet ø spille en central rolle i overvågningen, analysen og udvekslingen af viden om betalingsadfærd i hele Unionen med den primære funktion at overvåge både rettidige og forsinkede betalinger, indsamle og formidle ekspertise, udpege bedste og potentielt skadelig praksis og evaluere de håndhævende myndigheders effektivitet med hensyn til deres reguleringsmæssige roller. Observatoriets fokus ø være at give Kommissionen løbende rådgivning og yde ekspertise, som er afgørende for at forstå og forme udviklingen inden for betalingspraksis og forsinket betalingspraksis i Unionen. For at lette en omfattende overvågning og en effektiv funktion ø medlemsstaterne meddele observatoriet væsentlige oplysninger, herunder lister over varer og tjenesteydelser, der er omfattet af specifikke betalingsprocedurer, aggregerede data fra relevante artikler og oplysninger om håndhævelsesforanstaltninger og resultater. Observatoriet, der ledes af Kommissionen og består af en afbalanceret repræsentation af eksperter og interessenter, ø udarbejde årlige rapporter, udtalelser og bidrag, der er relevante for gennemførelsen og håndhævelsen af denne forordning. Resultaterne ø afspejle status for betalingspraksis og indeholde retningslinjer og anbefalinger med henblik på at øge effektiviteten og retfærdigheden af de lovgivningsmæssige rammer for forsinkede betalinger. [Ændring21]
(29b) For at vurdere og sikre denne forordnings effektivitet ø Kommissionen foretage en omfattende evaluering af dens gennemførelse og virkning gennem en omfattende rapport. I betragtning af handelstransaktionernes dynamiske karakter og udviklingen i markedsvilkårene ø rapporten være et afgørende redskab til at forstå forordningens effektivitet og udpege områder, der kan forbedres. Kommissionen ø på grundlag af rapportens resultater være parat til at lade den ledsage af et lovgivningsforslag, hvis det anses for nødvendigt og hensigtsmæssigt, der sikrer, at forordningen fortsat er relevant, effektiv og tilpasset med henblik på at fremme retfærdig og effektiv betalingspraksis i Unionen. Derfor ø Kommissionen fire år efter denne forordnings ikrafttræden og derefter hvert tredje år forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at opretholde gennemsigtigheden, evaluere fremskridtene og foretage de nødvendige tilpasninger af forordningen. Rapporten ø undersøge virkningen af denne forordnings anvendelsesområde med fokus på dens virkninger på tværs af specifikke sektorer og forretningsmodeller og give indsigt i, hvordan forordningen påvirker forskellige handelsmiljøer. Rapporten ø evaluere virkningen af de gennemførte foranstaltninger – navnlig dem, der vedrører betalingsfrister – på forøgelsen af pengestrømmene og likviditeten på markedet for at kaste lys over disse foranstaltningers praktiske effektivitet med hensyn til at forbedre den finansielle dynamik. Rapporten ø også vurdere de håndhævende myndigheders effektivitet med hensyn til at sikre overholdelse og håndtere betalingsspørgsmål. Et andet aspekt, som rapporten ø undersøge, er de potentielle fordele ved at indføre EU-dækkende e-fakturering og dets rolle med hensyn til at afkorte betalingsfristerne. For at lette denne omfattende evaluering ø medlemsstaterne give Kommissionen de nødvendige oplysninger, herunder nærmere oplysninger om håndhævelsesforanstaltninger og resultater. Rapporten ø også indeholde en vurdering af denne forordnings samlede indvirkning på handelstransaktioner og effektiviteten af Det Europæiske Observatorium for Forsinkede Betalinger med hensyn til at overvåge betalingspraksis i Unionen. [Ændring22]
(30)Visse bestemmelser i denne forordning er knyttet til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633(17). Forholdet mellem direktiv 2011/7/EU og (EU) 2019/633 er forklaret i betragtning 17 og 18 og artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2019/633. Da denne forordning erstatter direktiv 2011/7/EU, ø den ikke berøre bestemmelserne i direktiv (EU) 2019/633, herunder de bestemmelser, som finder anvendelse på betalinger, der foretages inden for rammerne af skoleordningen(18), aftaler om værdideling(19) og visse betalinger for salg af druer, most og vin på fad i vinsektoren(20), undtagen med hensyn til de frister, der gælder for de maksimale betalingsfrister vedrørende levering af ikke-letfordærvelige landbrugsprodukter og fødevarer. Denne forordning er imidlertid ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører eller opretholder nationale bestemmelser, der gælder i landbrugs- og fødevaresektoren, og som fastsætter strengere betalingsbetingelser eller forskellige beregninger af betalingsfrister, første fristdag og kontrol- og godkendelsesprocedurer for leverandører af landbrugs- og fødevarer, der er gunstigere for kreditgiveren. [Ændring23]
(31)Formålet med denne forordning er at bekæmpe forsinket betaling i handelstransaktioner med henblik på at sikre et velfungerende indre marked og derved fremme virksomhedernes, herunder navnlig mikrovirksomhedernes og de små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne. Disse mål kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da gennemførelsen af nationale løsninger sandsynligvis vil føre til mangel på ensartede regler, fragmentering af det indre marked og højere omkostninger for virksomheder, der handler på tværs af grænserne. Disse mål kan derfor bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. [Ændring24]
(32)For at give alle relevante aktører tilstrækkelig tid til at indføre de ordninger, der er nødvendige for at overholde denne forordning, ø dens anvendelse udskydes. For at sikre en bedre beskyttelse af kreditorerne er handelstransaktioner, der skal betales efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, dog underlagt dens bestemmelser, selv om den relevante kontrakt er undertegnet inden dens anvendelsesdato. I tilfælde af mikrovirksomheder, der står over for de største udfordringer med hensyn til pengestrømme, ø anvendelsen af denne forordning i situationer, hvor de er debitorer, udsættes i yderligere 12 måneder — [Ændring25]
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
ԱԻdzå
-1. Formålet med denne forordning er at bekæmpe forsinket betaling i handelstransaktioner med henblik på at sikre et velfungerende indre marked og derved fremme virksomhedernes, herunder navnlig de små og mellemstore virksomheders, konkurrenceevne. [Ændring26]
1.Denne forordning finder anvendelse på betalinger, der foretages som led i transaktioner mellem virksomheder eller mellem virksomheder og offentlige myndigheder, hvor den offentlige myndighed er debitor, og som fører til levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag ("handelstransaktioner").
2.Levering af varer eller tjenesteydelser som omhandlet i stk. 1 omfatter projektering og udførelse af offentlige arbejder, bygge- og anlægsarbejder.
3.Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende betalinger:
a)betalinger for transaktioner med forbrugere
b)betalinger foretaget som skadeserstatning, herunder betalinger fra forsikringsselskaber [Ændring27]
c)betalinger som følge af forpligtelser, der kan annulleres, udsættes eller frafaldes under eller i forbindelse med insolvensbehandling eller rekonstruktionsprocedurer, herunder forebyggende rekonstruktionsprocedurer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023(21).
ca) betalinger som følge af indkøb, salg, levering, provisioner eller agenturvirksomhed, der bidrager til fremstilling af bøger og til forsyningen af papir og andre forbrugsmaterialer, som bruges til trykning, indbinding eller udgivelse af bøger – i kraft af deres særlige stilling som kulturprodukter med en lav omsætningshastighed – hvor betalingsbetingelserne fastsættes efter aftale mellem de berørte parter. [Ændring109]
Uanset litra b) er betalinger foretaget som opfyldelse af forpligtelser i henhold til forsikringsaftaler omfattet af denne forordning. [Ændring28]
4.Med undtagelse af artikel 3, stk. 1, ø Denne forordning ø ikke bestemmelserne i direktiv (EU) 2019/633. [Ændring29]
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
-1) "handelstransaktioner": transaktioner mellem virksomheder eller mellem virksomheder og offentlige myndigheder, som indebærer levering af varer eller tjenesteydelser mod vederlag [Ændring30]
1)"virksomhed": enhver organisation, uanset form og finansieringsmåde, der selvstændigt udøver en økonomisk eller erhvervsmæssig aktivitet
2)"offentlig myndighed": enhver ordregivende myndighed som defineret i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2014/23/EU, artikel 2, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/24/EU eller i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2014/25/EU, uanset kontraktens genstand eller værdi [Ændring31]
3)"forsinket betaling": betaling af et skyldigt beløb, der ikke foretages inden for den kontraktmæssige eller lovbestemte betalingsfrist, jf. artikel 3 [Ændring32]
4)"skyldigt beløb": det beløb, der skulle have været betalt inden for den kontraktmæssige eller lovbestemte betalingsfrist, jf. artikel 3, herunder gældende skatter, told, importafgifter eller andre afgifter, der er anført på fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning
5)"tvangsfuldbyrdelsesgrundlag": alle former for afgørelser, domme eller betalingspålæg fra en domstol eller anden kompetent myndighed, et privat dokument eller ethvert andet dokument, der er udstedt, herunder sådanne afgørelser, domme eller betalingspålæg, som kan fuldbyrdes på et foreløbigt grundlag, uanset om de vedrører omgående betaling eller betaling i rater, som sætter kreditor i stand til at inddrive sit krav på skyldneren ved tvangsfuldbyrdelse
6)"ejendomsforbehold": et aftalevilkår, ifølge hvilket sælger bevarer ejendomsretten til de pågældende varer, indtil den fulde købesum er betalt
7)"godkendelses- eller kontrolprocedure": den procedure, der anvendes til at fastslå, om de leverede varer eller tjenesteydelser er i overensstemmelse med kravene i aftalen, og til kontrol af fakturaens korrekthed og dens overensstemmelse med disse krav [Ændring33]
8)"debitor": enhver fysisk eller juridisk person eller enhver offentlig myndighed, der skylder en betaling for en leveret vare eller en vare, der skal leveres, eller en leveret tjenesteydelse eller en tjenesteydelse, der skal leveres [Ændring34]
9)"kreditor": enhver fysisk eller juridisk person eller enhver offentlig myndighed, der har leveret eller er forpligtet til at levere varer til en debitor eller har leveret eller er forpligtet til at levere tjenesteydelser til en debitor [Ændring35]
9a) "stor virksomhed": en virksomhed som defineret i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2013/34/EU [Ændring36]
9b) "langsomme varer": varer, der er i forhandlerens besiddelse i perioden fra den faktiske levering fra producenten eller grossisten til det endelige detailsalg i en gennemsnitlig periode på mere end 60 dage [Ændring37]
9c) "sæsonvarer": varer, på hvilke efterspørgslen stiger betydeligt på bestemte tidspunkter eller årstider [Ændring38]
9d) "bogkæden": alle aktører og leverandører, der er involveret i fremstillingen og markedsføringen af papirbøger eller digitale bøger, og navnlig aktører i bogbranchen (forfattere, forlag, trykkerier, distributører og boghandlere) og deres leverandører. [Ændring94]
Artikel 3
Betalingsfrister
1.I handelstransaktioner må betalingsfristen ikke overstige 30 kalenderdage fra datoen for debitors modtagelse af fakturaen eller en tilsvarende betalingsanmodning, forudsat at debitor har modtaget varerne eller tjenesteydelserne i overensstemmelse med en kontraktlig aftale. Betalingsfristen må ikke overstige 30 kalenderdage, efter at varerne eller tjenesteydelserne er modtaget, hvis der er usikkerhed om datoen for modtagelse af fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning. Denne periodefrist gælder både for transaktioner mellem virksomheder og mellem offentlige myndigheder og virksomheder. Samme betalingsfrist gælder også for regelmæssig og ikke-regelmæssig levering af ikke-letfordærvelige landbrugsprodukter og fødevarer, jf. artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), andet led, og artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), andet led, i direktiv (EU) 2019/633, medmindre medlemsstaterne fastsætter en kortere betalingsfrist for sådanne produkter. [Ændring39]
1a. I handelstransaktioner mellem virksomheder kan den i stk. 1 omhandlede betalingsfrist forlænges indtil 60 kalenderdage, hvis det udtrykkeligt er aftalt i kontrakten. [Ændring40]
1b. Uanset stk. 1 kan betalingsfristen i transaktioner mellem virksomheder i forbindelse med køb af langsomme varer eller sæsonvarer forlænges til 120 kalenderdage fra datoen for debitors modtagelse af fakturaen eller en tilsvarende betalingsanmodning, forudsat at debitor har modtaget varerne.
Inden datoen for denne forordnings anvendelse vedtager og offentliggør Kommissionen teknisk vejledning om de praktiske detaljer for anvendelsen af dette stykke for så vidt angår varer, der falder ind under definitionen af langsomme varer i artikel 2, stk. 9b, og definitionen af sæsonvarer i artikel 2, stk. 9c. Denne tekniske vejledning skal navnlig omhandle forskellig betalingspraksis, der er indført af forskellige økonomiske aktører, og som udgør en risiko for fragmentering af det indre marked. [Ændring41]
2.En godkendelses- eller kontrolprocedure med henblik på at sikre varernes eller tjenesteydelsernes overensstemmelse med aftalens krav kan undtagelsesvis kun fastsættes i national ret, hvis det er strengt nødvendigt på grund af varernes eller tjenesteydelsernes særlige karakter. I så fald skal kontrakten indeholde nærmere oplysninger om godkendelses- eller kontrolproceduren, herunder dens varighed. [Ændring42]
3.Hvis kontrakten indeholder en godkendelses- eller kontrolprocedure i overensstemmelse med stk. 2 med henblik på denne forordning, må den maksimale varighed af denne procedure ikke overstige 30 kalenderdage fra datoen for debitors modtagelse af varerne eller tjenesteydelserne, selv om sådanne varer eller tjenesteydelser leveres forud for udstedelsen af fakturaen eller en tilsvarende betalingsanmodning. I så fald indleder debitor proceduren for godkendelse eller kontrol, så snart kreditor har modtaget de varer og/eller tjenesteydelser, der er genstand for den kommercielle transaktion. Betalingsfristen må ikke overstige 30 kalenderdage, efter atafslutningen af en sådan procedure har fundet stedeller efter modtagelsen af fakturaen eller en tilsvarende betalingsanmodning, hvis dette finder sted senere. [Ændring43]
4.Betalingsfristen i stk. 1, 1a og 1b, er den maksimale betalingsfrist og ø ikke en kortere periode, som kan være fastsat i national ret. [Ændring44]
4a. Medlemsstaterne ٰæڴڱ passende foranstaltninger til at forbedre de offentlige myndigheders betalingspraksis over for virksomheder. I denne forbindelse overvejer medlemsstaterne at indføre foranstaltninger for at sikre, at en virksomhed, der er kreditor som omhandlet i artikel 2, stk. 9, efter anmodning til den offentlige myndighed, som ikke har betalt det skyldige beløb inden for den maksimale betalingsfrist, der er fastsat i stk. 1, kan opnå modregning for det skyldige beløb i eventuelle udeståender, som kreditor har over for den samme offentlige myndighed. [Ændring45]
Artikel 4
Betalinger til underleverandører i forbindelse med offentlige udbud
1.I forbindelse med offentlige bygge- og anlægskontrakter, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU, 2014/24/EU, 2014/25/EU og 2009/81/EF(22), skal kontrahenterne over for ordregivende myndigheder eller ordregivende enheder som omhandlet i disse direktiver dokumentere, at de i givet fald har betalt deres direkte underentreprenører, der er involveret i kontraktens udførelse, inden for de frister og på de betingelser, der er fastsat i denne forordning. Dokumentationen kan tage form af en skriftlig erklæring fra kontrahenten og forelægges af kontrahenten for den ordregivende myndighed eller ordregivende enhed forud for eller senest sammen med enhver betalingsanmodning.
2.Hvis den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed ikke har modtaget den dokumentation, der er omhandlet i stk. 1, eller har oplysninger om, at hovedentreprenøren har betalt for sent til sine direkte underentreprenører, underretter den ordregivende myndighed eller den ordregivende enhed straks den håndhævende myndighed i sin medlemsstat herom.
Artikel 5
Morarenter
1.I tilfælde af forsinket betaling erskal debitor forpligtet til at betale morarenter til kreditor, medmindre debitor ikke er ansvarlig for betalingsforsinkelsen. [Ændring46]
2.Debitor skal automatisk betale morarenter til kreditor, uden at det er nødvendigt at sende en rykkerskrivelse, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a)Kreditor har opfyldt sine kontraktlige forpligtelser og forpligtelser i henhold til loven.
b)Debitor har modtaget fakturaen eller en tilsvarende betalingsanmodning.
c)Kreditor har ikke modtaget det skyldige beløb, der er angivet i fakturaen eller den tilsvarende betalingsanmodning, inden for den aftalemæssige eller lovbestemte betalingsfrist, jf. artikel 3.
3.Det er ikke muligt for kreditor at give afkald på sin ret til at modtage morarenter, når debitor er en offentlig myndighed eller en stor virksomhed. [Ændring47]
4.Datoen for modtagelse af fakturaen eller en tilsvarende betalingsanmodning kan ikke gøres til genstand for en kontraktlig aftale mellem debitor og kreditor.
5.Debitor giver kreditor alle relevante oplysninger for at sikre, at kreditors faktura eller tilsvarende betalingsanmodning accepteres og behandles af debitor, så snart den er modtaget.
6.Hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt, påløber der morarenter fra den sidste af følgende begivenheder:dagen efter udløbet af den betalingsfrist, der er fastsat i kontrakten, eller den lovbestemte betalingsfrist og i overensstemmelse med artikel 3.
a) debitors modtagelse af fakturaen eller en tilsvarende betalingsanmodning
b) debitors modtagelse af varerne eller tjenesteydelserne. [Ændring48]
7.Morarenterne påløber, indtil kreditor har modtaget det skyldige beløb er betalt. [Ændring49]
Artikel 6
Morarentesats
1.Morarenterne er lig med referencesatsen plus 8 procentpoint.
2.Medlemsstater, der har euroen som valuta, sikrer, at referencekursen svarer til et af følgende:
a)den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste markedsoperationer
b)den marginale rentesats, der er resultatet af de licitationsprocedurer med variabel rente, der anvendes ved Den Europæiske Centralbanks seneste vigtigste refinansieringstransaktioner.
3.I medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, er referencesatsen den kurs, der fastsættes af den nationale centralbank.
4.Referencesatsen for første halvår af det pågældende år er den kurs, der kan fastsættes den 1. januar i det pågældende år. Referencesatsen for andet halvår af det pågældende år er den kurs, der kan fastsættes den 1. juli i det pågældende år.
Artikel 7
Betalingsplaner
Hvis betalingen sker på grundlag af tidsplaner for rater, og en af raterne ikke er betalt inden for den aftalte dato, beregnes morarenter som omhandlet i artikel 5 på grundlag af et eventuelt forfaldent beløb. Kompensationen udbetales også i overensstemmelse med artikel 8.
Artikel 8
Kompensation for omkostninger ved inddrivelse
1.Når der skal betales morarenter i henhold til artikel 5, skylder debitor automatisk en fast kompensation for inddrivelsesomkostninger til kreditor, som beløber sig til et fast beløb på 50 EUR for hver enkelt handelstransaktion til en værdi af mellem 0 og 1 500 EUR, 100 EUR for hver enkelt handelstransaktion til en værdi af mellem 1 501 og 15 000 EUR og 150 EUR for hver enkelt handelstransaktion på over 15 000 EUR. [Ændring50]
2.Den i stk. 1 omhandlede faste kompensation betales af debitor til kreditor som kompensation for kreditors egne inddrivelsesomkostninger, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskrivelse. [Ændring51]
3.Det er ikke muligt for kreditor at give afkald på sin ret til at opnå den faste kompensation, der er fastsat i stk. 1, når debitor er en offentlig myndighed eller en stor virksomhed. [Ændring52]
4.Ud over den faste kompensation, der er omhandlet i stk. 1, har kreditor ret til at opnå rimelig kompensation fra debitor for eventuelle inddrivelsesomkostninger, der overstiger den faste kompensation, og som er opstået som følge af debitors forsinkede betaling.
5.Denne artikel ø ikke kreditors ret til at modtage anden kompensation.
Artikel 9
UgyldigeForbud mod visse kontraktvilkår og ugyldig praksis [Ændring53]
1.Følgende kontraktvilkår og praksis er ugyldige og skal under alle omstændigheder forbydes: [Ændring54]
a)fastsættelse af betalingsfristen i strid med artikel 3
b)udelukkelse eller begrænsning af kreditors ret til at opnå morarenter som omhandlet i artikel 5 eller retten til at opnå kompensation for inddrivelsesomkostninger, jf. artikel 8
ba) udelukkelse eller begrænsning af kreditors ret til:
i) at overdrage kredit til tredjeparter med henblik på at få adgang til finansieringstjenester
ii) at gøre brug af et betalingspåkrav udstedt af en domstol [Ændring55]
c)forlængelse af varigheden af kontrol- eller godkendelsesproceduren ud over den periode, der er fastsat i artikel 3, stk. 3
d)forsætligt at forsinke eller forhindre eller udsætte tidspunktet for fremsendelse af fakturaen. [Ændring56]
da) forbud mod eller udelukkelse eller begrænsning af overdragelse af fordringer til en relevant finansiel institution [Ændring57]
db) brug af betalingsmidler, der ændrer betalingsvilkårene. [Ændring58]
2.Medlemsstaterne sikrer, at der findes egnede og effektive midler til at bringe de kontraktvilkår og den praksis, der er omhandlet i stk. 1, til ophør.
3.De i stk. 2 omhandlede midler skal omfatte muligheden for, at en organisation, der officielt er anerkendt som repræsentant for kreditorer eller organisationer med en legitim interesse i at repræsentere virksomheder, kan indbringe sagen for domstolene eller for kompetente administrative organer.
Artikel 10
Ejendomsforbehold
En kreditor bevarer ejendomsretten til varerne, indtil de er fuldt betalt, hvis der er indgået udtrykkelig aftale om ejendomsforbehold mellem debitor og kreditor inden leveringen af varerne.
Artikel 11
Gennemsigtighed og bevidstgørelse [Ændring59]
1.Medlemsstaterne sikrer gennemsigtighed med hensyn til de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, herunder ved at gøre den gældende rentesats for forsinket betaling offentligt tilgængelig.
2.Kommissionen offentliggør de gældende rentesatser for forsinket betaling, der gælder i medlemsstaterne, på internettet.
2a. Medlemsstaterne skal, hvis det er relevant, anvende fagpresse, kampagner og alle andre passende midler til at øge bevidstheden blandt virksomhederne om retsmidlerne ved forsinket betaling. [Ændring60]
Artikel 12
Inddrivelsesprocedurer for ubestridte krav
1.Kreditorer skal opnå et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, herunder gennem en fremskyndet procedure og uanset gældens størrelse, senest 9060 kalenderdage efter at søgsmålet eller anmodningen er indgivet til retten eller en anden kompetent myndighed, forudsat at gælden og proceduren ikke bestrides. [Ændring61]
2.Ved beregning af den i stk. 1 omhandlede periode medregnes følgende ikke:
a)den tid, der medgår til forkyndelse
b)eventuelle forsinkelser forårsaget af kreditor.
3.Denne artikel ø ikke bestemmelserne i forordning (EF) 1896/2006 og forordning (EF) nr. 861/2007. [Ændring62]
Artikel 13
Håndhævende myndigheder
1.Hver medlemsstat udpeger en eller flere myndigheder med ansvar for håndhævelsen af denne forordning ("håndhævende myndighed") og meddeler uden unødigt ophold disse til Kommissionen. Medlemsstaterne stiller passende menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer til rådighed for denne myndighed, så den kan udføre sine opgaver og udøve sine beføjelser effektivt. [Ændring63]
1a. De håndhævende myndigheder skal være ܲڳæԲ af andre offentlige myndigheder, herunder dem, der er involveret i offentlige udbudsprocedurer. [Ændring64]
2.Hvis det er relevant, ٰæڴڱ de håndhævende myndigheder deڴǰDZæ foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at betalingsfristerne overholdes. [Ændring65]
3.De håndhævende myndigheder samarbejder effektivt med hinanden og med Kommissionen og yder hinanden gensidig bistand i forbindelse med undersøgelser, der har en grænseoverskridende dimension. Kommissionen fremmer et effektivt samarbejde mellem de håndhævende myndigheder. [Ændring66]
3a. De håndhævende myndigheder offentliggør aggregerede oplysninger om antallet af klager, der er indgivet mod virksomheder og offentlige myndigheder som følge af overtrædelse af denne forordnings artikel 3. [Ændring67]
4.De håndhævende myndigheder koordinerer deres aktiviteter med andre myndigheder med ansvar for at håndhæve anden EU-lovgivning eller national lovgivning, herunder gennem forpligtelser til udveksling af oplysninger.
5.Hvor det er relevant, videresender de håndhævende myndigheder videresender de modtagne klager vedrørende forsinkede betalinger i landbrugs- og fødevaresektoren til de kompetente håndhævende myndigheder i henhold til direktiv (EU) 2019/633. [Ændring68]
5a. Denne artikel ø ikke bestemmelserne i forordning (EF) nr. 805/2004, (EF) nr. 1896/2006, (EF) nr. 861/2007 og (EU) nr. 1215/2012. [Ændring69]
Artikel 14
Håndhævende myndigheders beføjelser
1.De håndhævende myndigheder skal have de nødvendige menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer og den nødvendige ekspertise til at udføre deres opgaver effektivt og har følgende beføjelser: [Ændring70]
a)beføjelse til at indlede og gennemføre undersøgelser på eget initiativ eller på grundlag af en klage
b)beføjelse til at kræve, at kreditorer og debitorer fremlægger alle de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre undersøgelser vedrørende forsinket betaling i handelstransaktioner
c)beføjelse til at foretage uanmeldte kontrolbesøg på stedet inden for rammerne af deres undersøgelser
d)beføjelse til at træffe afgørelser, der fastslår en overtrædelse af denne forordning, og som pålægger debitor at betale morarenter, jf. artikel 5, eller at pålægge debitor at yde kreditor kompensation, jf. artikel 8, eller begge dele [Ændring71]
e)beføjelse til at pålægge eller indlede sager med henblik på pålæggelse af bøder og andre sanktioner og foreløbige forholdsregler over for de personer, der er ansvarlige for overtrædelsen
f)beføjelse til at kræve, at debitor bringer overtrædelsen til ophør
g)beføjelse til at offentliggøre sine beslutninger, jf. litra d), e) og f).
Kommissionen vurderer, hvordan de håndhævende myndigheder varetager alle de opgaver, de pålægges ved denne forordning. [Ændring72]
2.Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning og ٰæڴڱ alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
3.Medlemsstaterne giver [uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest den .../uden ophold[12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den uden ophold om senere ændringer, der ø dem. [Ændring73]
Artikel 15
Klager og fortrolighed
1.Kreditorer kan indgive klager enten til fuldbyrdelsesmyndigheden i den medlemsstat, hvor de er etableret, eller til fuldbyrdelsesmyndigheden i de medlemsstater, hvor debitoren er etableret. Den håndhævende myndighed, som klagen er rettet til, har kompetence til at håndhæve denne forordning.
2.Organisationer, der officielt er anerkendt som repræsentanter for kreditorer, eller organisationer med en legitim interesse i at repræsentere virksomheder har ret til at indgive en klage til de håndhævelsesmyndigheder, der er omhandlet i artikel 13, efter anmodning fra et eller flere af deres medlemmer eller, hvis det er relevant, efter anmodning fra et eller flere medlemmer af deres medlemsorganisationer, hvis disse medlemmer mener, at de er blevet berørt af en overtrædelse af denne forordning.
3.Hvis klageren anmoder herom, ٰæڴڱ Den håndhævende myndighed ٰæڴڱ de nødvendige foranstaltninger til passende beskyttelse af klagerens identitet. Klageren skalkan indgive en klage til den håndhævende myndighed anonymt eller angive, hvilke alle oplysninger, som denne vedkommende anmoder om fortrolig behandling af. [Ændring74]
4.Den håndhævende myndighed, der modtager klagen, underretter inden for en rimelig frist30 dage efter modtagelsen af klagen klageren om, hvordan den agter at følge op på klagen. [Ændring75]
5.Hvis en håndhævende myndighed finder, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at behandle en klage, underretter den klageren om begrundelsen for sin afgørelse inden for en rimelig frist30 dage efter modtagelsen af klagen. [Ændring76]
6.Hvis der efter en håndhævende myndigheds mening er et tilstrækkeligt grundlag for at behandle en klage, indleder, foretager og afslutter den en undersøgelse af klagen inden for en rimelig frist90 dage efter modtagelsen af klagen. [Ændring77]
7.Hvis en håndhævende myndighed konstaterer, at en debitor har overtrådt denne forordning, pålægger den debitor at bringe den ulovlige praksis til ophør.
7a. Kommissionen stiller en EU-standardklageformular til rådighed for medlemsstaternes håndhævende myndigheder. [Ændring78]
Artikel 16
Alternativ tvistbilæggelse
1.Med forbehold af kreditorers ret til at indgive klager i henhold til artikel 15 og de håndhævende myndigheders forpligtelser og beføjelser som fastsat i artikel 13, 14 og 15 fremmer medlemsstaterne frivillig anvendelse af effektive og ܲڳæԲ alternative tvistbilæggelsesordninger til bilæggelse af tvister mellem debitorer og kreditorer. Uanset bestemmelserne i denne forordnings artikel 5, stk. 3, artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 1, litra b), kan aftaleparterne indlede forhandlinger med henblik på at nå frem til en mindelig løsning angående omtvistet gæld. [Ændring79]
2.Alternative tvistbilæggelsesmekanismer i forbindelse med tvister om forsinket betaling skal tilskynde parterne i en tvist til selv at finde en løsning og skal være hurtige, effektive og omkostningseffektive, samtidig med at de bevarer tilliden mellem parterne.
Artikel 16a
Rapporteringsforpligtelser
1. Ordregivende myndigheder som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2014/24/EU aflægger årligt rapport om deres betalingspraksis.
2. Rapporteringsforpligtelserne som omhandlet i stk. 1 skal omfatte:
a) betalte beløb i EUR:
— 1-30 dage efter den frist, der er omhandlet i artikel 3 i denne forordning
— 31-60 dage efter den frist, der er omhandlet i artikel 3 i denne forordning
— 61-90 dage efter den frist, der er omhandlet i artikel 3 i denne forordning
— mere end 90 dage efter den frist, der er omhandlet i artikel 3 i denne forordning
b) den gennemsnitlige betalingstid for en faktura.
3. De ordregivende myndigheder forelægger den i denne artikels stk. 1 omhandlede rapport i et elektronisk format for medlemsstatens håndhævende myndighed, jf. artikel 13, og den gøres offentligt tilgængelig. [Ændring80]
Artikel 17
Digitale værktøjer, kreditstyring og uddannelse i finansiel forståelse
1.Medlemsstaterne anvender så vidt muligt digitale værktøjer til effektiv håndhævelse af denne forordning.
2.Medlemsstaterne sikrer, at faktura- og 徱ٲٲԲæø, herunder factoring og lignende finansieringstjenester, samt og uddannelse i finansiel forståelse og andre initiativer, der tackler forsinket betaling, er tilgængelige for små og mellemstore virksomheder, herunder i brugen af digitale værktøjer til rettidig betaling. [Ændring81]
Artikel 17a
Det Europæiske Observatorium for Forsinkede Betalinger
1. Kommissionen opretter senest den … [Publikationskontoret: indsæt venligst datoen for denne forordnings anvendelse] et Observatorium for Forsinkede Betalinger (observatoriet).
2. Observatoriet overvåger praksis med betaling og forsinket betaling i Unionen for at indsamle og udveksle ekspertise og bedste praksis og afdække potentielt skadelig praksis samt de håndhævende myndigheders effektivitet med hensyn til udførelsen af deres opgaver med henblik på at give Kommissionen rådgivning og ekspertise om udviklingen i praksis med betaling og forsinket betaling.
a) listerne over varer og tjenesteydelser, der er omfattet af godkendelses- eller kontrolproceduren i artikel 3, stk. 2
b) aggregerede data, der indeholder de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 3a, artikel 14, stk. 1 og 2, og artikel 16a, stk. 3
c) oplysninger om håndhævende myndigheder, antal klager og undersøgelser og trufne foranstaltninger.
4. Observatoriet udarbejder årlige rapporter, udtalelser og skriftlige bidrag vedrørende gennemførelsen af denne forordning, herunder vurderinger og retningslinjer for en effektiv håndhævelse af denne forordning.
5. Observatoriet ledes af Kommissionen og består af relevante eksperter og repræsentanter for interesserede parter. Sammensætningen af bestyrelsen skal sikre en ligelig repræsentation af alle interesserede parter. [Ændring82]
Artikel 17b
Ændring af forordning (EF) nr. 1896/2006
I forordning (EF) nr. 1896/2006 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 7 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 5 affattes således: "
"5. Anmodningen indgives elektronisk."
"
b) Stk. 6 affattes således: "
"6. Anmodningen skal være underskrevet elektronisk i henhold til artikel [2, stk. 2,] i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked. Denne underskrift skal anerkendes i oprindelsesmedlemsstaten uden yderligere betingelser. Medlemsstaterne indfører alternative elektroniske kommunikationssystemer, der muliggør sikker identifikation af brugere. I så fald kræves der ikke en elektronisk underskrift."
"
2) Artikel 12, stk. 1, affattes således: "
"1. Hvis de i artikel 8 omhandlede betingelser er opfyldt, udsteder retten senest fjorten dage efter anmodningens indgivelse et europæisk betalingspåkrav ved anvendelse af formular E i bilag V. Ved beregningen af de fjorten dage ses der bort fra den tid, det tager fordringshaveren at komplettere, berigtige eller ændre anmodningen."
"
3) Artikel 16, stk. 2, affattes således: "
"2. Indsigelsen sendes senest fjorten dage efter, at betalingspåkravet er blevet forkyndt for skyldneren." [Ændring83]
"
Artikel 17c
Ændring af forordning (EF) nr. 861/2007
I forordning (EF) nr. 861/2007 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 7 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således: "
"1. Senest 14 dage efter at have modtaget skyldnerens eller fordringshaverens svar inden for de frister, der er fastsat i artikel 5, stk. 3 eller 6, skal retten træffe afgørelse, eller den skal:
a)
anmode om yderligere oplysninger vedrørende kravet fra parterne inden for et nærmere angivet tidsrum, dog højst 14 dage
b)
optage bevis efter artikel 9
c)
indkalde parterne til et mundtligt retsmøde, der holdes senest 14 dage efter indkaldelsen."
"
b) Stk. 2 affattes således: "
"2. Medlemsstaterne indfører alternative elektroniske kommunikationssystemer, der muliggør sikker identifikation af brugere. I så fald kræves der ikke en elektronisk underskrift."
"
2) I artikel 13 tilføjes følgende stykke:"
"4a. De dokumenter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2 og 6, og retsafgørelser, der er truffet i overensstemmelse med artikel 7, forkyndes elektronisk fra den 1. januar 2027. Forkyndelsen attesteres ved et modtagelsesbevis, der angiver modtagelsesdatoen. Al anden kommunikation end den, der er omhandlet i stk. 1, mellem retten og parterne eller øvrige personer, der er involveret i sagen, foretages med elektroniske midler og attesteres ved et modtagelsesbevis. Medlemsstaterne stiller de nødvendige tekniske midler til rådighed herfor senest den 1. januar 2027."
"
3) Artikel 18, stk. 2, affattes således:"
"2. Fristen for at anmode om prøvelse er 14 dage. Den løber fra den dag, hvor skyldneren reelt fik kendskab til indholdet af retsafgørelsen, og hvor vedkommende havde mulighed for at reagere, og senest fra den dag, hvor der første gang blev truffet en fuldbyrdelsesforanstaltning, hvorved vedkommende helt eller delvist blev berøvet rådigheden over sine aktiver. Denne frist kan ikke forlænges."[Ændring84]
"
Artikel 18
Rapport
Senest den ... [Publikationskontoret: indsæt venligst datoen = fire år efter denne forordnings ikrafttræden] og derefter hvert tredje år forelægger Kommissionen en rapport om gennemførelsen af denne forordningdens gennemførelse for Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring85]
Rapporten skal indeholde en vurdering af følgende:
a) virkningen af forordningens anvendelsesområde som fastsat i artikel 1, herunder indvirkningen på specifikke sektorer og på specifikke forretningsmodeller
b) virkningen af de gennemførte foranstaltninger, navnlig for så vidt angår de betalingsfrister, der er fastsat i artikel 3, på pengestrømmene og likviditeten på markedet
c) de håndhævende myndigheders effektivitet, jf. artikel 13, 14 og 15
d) de potentielle fordele ved at indføre EU-dækkende e-fakturering med henblik på at afkorte betalingsfristerne på markedet. [Ændring86]
Medlemsstaterne giver Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af rapporten, herunder oplysninger om undersøgelser, kontrolbesøg, afgørelser, procedurer og publikationer fra de håndhævende myndigheder, der er omhandlet i artikel 14, stk. 1. [Ændring87]
Rapporten skal indeholde en vurdering af denne forordnings indvirkning på handelstransaktioner og effektiviteten af Det Europæiske Observatorium for Forsinkede Betalinger med hensyn til at overvåge betalingspraksis i Unionen. [Ændring88]
Rapporten ledsages om nødvendigt, og hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsforslag. [Ændring89]
Artikel 19
æ
Direktiv 2011/7/EU ophæves.
Fra den ... [Publikationskontoret: indsæt venligst datoen for denne forordnings anvendelse] til den ... [24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] finder det dog stadig anvendelse på situationer, hvor mikrovirksomheder som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2013/34/EU og selvstændige er debitorer. [Ændring90]
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til denne forordning.
Artikel 20
Ikrafttræden og anvendelsesdato
1.Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2.Den anvendes fra den … [Publikationskontoret: Indsæt venligst datoen — 12= 18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] med forbehold af artikel 19, stk. 1a. [Ændring91]
3.Handelstransaktioner, der gennemføres efter datoen for denne forordnings anvendelsesdato, er omfattet af bestemmelserne i denne forordning, herunder når den underliggende kontrakt er indgået inden denne dato.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav (EUT L 143 af 30.4.2004, s. 15).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (EUT L 399 af 30.12.2006, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure (EUT L 199 af 31.7.2007, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (EUT L 48 af 23.2.2011, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 18).
Dom af 20. oktober 2022, BFF Finance Iberia SAU mod Gerencia Regional de Salud de la Junta de Castilla y León (EUT C 53 af 15.2.2021, s. 19), C585/20, EU:C:2022:806, præmis 53.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF (EUT L 216 af 20.8.2009, s. 76).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud (EUT L 133 af 6.5.2014, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/633 af 17. april 2019 om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 59).
Artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
Artikel 172a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
Artikel 147a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 18).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF.