Ϸվ

Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-000017/2018Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-000017/2018

Gennemførelse af forordningen om mineraler fra konfliktramte områder

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000017/2018
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 128
Bernd Lange, for Udvalget om International Handel

ʰdzܰ:
Forløb i plenarforsamlingen
ٴǰܳԳٴڴǰø:
O-000017/2018
Indgivne tekster :
O-000017/2018(8-0009/2018)
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Forordningen om mineraler fra konfliktramte områder (forordning (EU) 2017/821) blev vedtaget for et år siden. I denne forordning fastlægges der due diligence-forpligtelser for EU-importører af tin, tantal, wolfram og guld, som vil finde anvendelse fra den 1. januar 2021, men Kommissionen, medlemsstaterne og virksomhederne er nødt til at træffe forberedelser i god tid i forvejen for at sikre en korrekt og effektiv gennemførelse af forordningen. Parlamentet har beføjelse til at overvåge og skal holdes fuldstændig underrettet om gennemførelsesproceduren. I denne forbindelse rejser der sig følgende spørgsmål:

1. I hvilket omfang er de forskellige gennemførelsesforanstaltninger, der nævnes udtrykkeligt i forordningen, blevet forberedt og gennemført, det vil navnlig sige den delegerede retsakt og behovet for at sikre, at Kommissionens anerkendelse af due diligence-ordninger i forsyningskæden holder sig inden for rammerne af OECD's due diligence-retningslinjer og dermed forordningen?

2. Hvilke relevante tiltag kan komme på tale med hensyn til ledsageforanstaltninger, navnlig foranstaltninger, der har til formål at forbedre EU's erhvervsdrivendes – og særlig SMV'ernes – evne til at efterleve due diligence-retningslinjerne i forordningen om mineraler fra konfliktramte områder? Hvordan kommer Kommissionens foranstaltninger længere fremme i forsyningskæden, særlig med hensyn til databasen for gennemsigtighed, til at fremme og opretholde de OECD-standarder, som EU har forpligtet sig til at fremme og forbedre?

3. Hvilke skridt har Kommissionen taget for at sikre, at virksomheder og EU's vigtigste handelspartnere følger den samme fremgangsmåde i forbindelse med due diligence-forpligtelser i deres politikker som EU, idet de anerkender due diligence som et redskab til fremme af ansvarlig tilvejebringelse af mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder, fjerne behovet for at afbryde kontakten med disse områder og etablere risikofrie forsyningskæder?

Seneste opdatering: 23. februar 2018
Juridisk meddelelse-Databeskyttelsespolitik