AFSNIT II:LOVGIVNINGS-, BUDGET-, DECHARGE- OG ANDRE PROCEDURER
KAPITEL 2:PROCEDURER I UDVALGENE
Artikel 52:Forenklet procedure
1.Efter en indledende drøftelse af et forslag til juridisk bindende retsakt kan formanden for udvalget foreslå, at det vedtages uden ændringsforslag. Medmindre medlemmer eller en politisk gruppe eller politiske grupper, der mindst når op på den middelhøje tærskel, gør indsigelse, betragtes den foreslåede procedure som vedtaget. Formanden for udvalget eller ordføreren, hvis en sådan er valgt, forelægger en betænkning for Parlamentet, hvori forslaget foreslås godkendt. Artikel 159, stk. 1, andet afsnit, samt artikel 159, stk. 2 og 4, finder anvendelse.
2.I stedetkan formanden foreslå,atformandenellerordførerenudarbejderenrække ændringsforslag, der afspejler drøftelserne i udvalget. Medmindre medlemmer eller en politisk gruppe eller politiske grupper, der mindst når op på den middelhøje tærskel, gør indsigelse, betragtes denne procedure som vedtaget, og disse ændringsforslag sendes til udvalgets medlemmer.
Medmindre medlemmer elleren politisk gruppe eller politiske grupper, der mindst når op på den middelhøje tærskel, gør indsigelse mod ændringsforslagene inden udløbet af en frist på mindst ti arbejdsdage efter afsendelsen, betragtes betænkningen som vedtaget af udvalget. I så fald forelægges forslaget til lovgivningsmæssig beslutning og ændringsforslagene for Parlamentet til afstemning uden forhandling i henhold til artikel 159, stk. 1, andet afsnit, samt artikel 159, stk. 2 og 4.
Gør medlemmer elleren politisk gruppe eller politiske grupper, der mindst når op på den middelhøje tærskel, indsigelse mod ændringsforslagene, sættes disse under afstemning på udvalgets næste møde.
3.Med undtagelse af bestemmelserne om forelæggelse for Parlamentet finder denne artikel tilsvarende anvendelse på udvalgsudtalelser, jf. artikel 56.