Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet for 2020, Sektion III – Kommissionen ()
Europa-Parlamentet,
–der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
–der henviser til artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(1), (i det følgende benævnt "finansforordningen"),
–der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2) (i det følgende benævnt "FFR-forordningen"),
–der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3),
–der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(4),
–der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2019(5) og til de tilknyttede fælles erklæringer fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen,
–der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 70/1 af 25. september 2015 med titlen "Ændring af vores samfund: 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling", som trådte i kraft den 1. januar 2016, og til det oplæg, som Kommissionen for nylig fremlagde, med titlen "På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030",
–der henviser til Rådets konklusioner af 12. februar 2019 om de budgetmæssige retningslinjer for 2020 (06323/2019),
–der henviser til forretningsordenens artikel 86a,
–der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0172/2019),
A.der henviser til, at forhandlingerne om Unionens budget for 2020 vil foregå parallelt med forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme (FFR) og reformen af EU's ordning for egne indtægter; der henviser til, at 2019 markerer det syvende år af FFR'en for 2014-2020;
B.der henviser til, at Rådet gentagne gange har modsagt sig selv i løbet af de seneste år ved at fremlægge nye politiske prioriteter for EU, men samtidig har vist sig uvilligt til at tilvejebringe nye bevillinger til at finansiere dem; der henviser til, at nye politiske prioriteter og kommende udfordringer for EU bør finansieres med nye bevillinger og ikke gennem nedskæring af bevillingsbeløbet til eksisterende programmer;
C.der henviser til, at gennemførelsen af de flerårige programmer hen imod slutningen af den nuværende finansielle programmeringsperiode vil kræve tilstrækkelige finansielle midler, og at der derfor skal regnes med de nødvendige betalinger i 2020 for at forhindre en ny betalingskrise i de første år af FFR'en for 2021-2027;
Budgettet for 2020: broen til det fremtidige Europa – investering i innovation, bæredygtig udvikling, beskyttelse af borgerne og sikkerhed
1.understreger, at EU-budgettet for 2020 er broen til FFR'en for perioden 2021-2027 og bør bidrage til at skabe en fælles, langsigtet vision for Unionens fremtidige politiske prioriteter og tilvejebringe europæisk merværdi; forventer på tidspunktet for vedtagelsen af 2020-budgettet at være i gang med fuldt udbyggede FFR-forhandlinger med Rådet efter en politisk aftale i Det Europæiske Råd; mener, at et stærkt, ansvarligt og fremadskuende budget for 2020 vil fremme en aftale om og overgangen til den næste FFR; agter derfor at gøre fuldt brug af den eksisterende fleksibilitet og andre bestemmelser, der er fastsat i FFR-forordningen og finansforordningen, for at styrke vigtige EU-programmer i 2020-budgettet, idet der tages behørigt hensyn til tilgangen med resultatbaseret budgettering i EU-budgettet;
2.opfordrer til, at specifikke landbrugsprogrammer på den ene side fremmer korte forsyningskæder, rimelige priser for producenterne, stabile og acceptable indkomster for landbrugere og, på den anden side, en rimelig omfordeling af betalinger mellem lande, produktionstyper og producenter, der fjerner de nuværende forskelle og er til gavn for de medlemsstater, der har det største produktionsunderskud, samt små og mellemstore producenter;
3.mener derfor, at EU's budget for næste år bør fastlægge klare politiske prioriteter og sætte Unionen i stand til at skabe bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst og beskæftigelse, investere yderligere i innovations- og forskningskapacitet med henblik på fremtidige løsninger, sætte skub i konkurrenceevnen, tilsikre et trygt, sikkert og fredeligt Europa, styrke borgernes arbejds- og levevilkår, øge den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, styrke Unionen i dens bekæmpelse af miljømæssige udfordringer og klimaforandringer med henblik på at opfylde dens forpligtelser i henhold til Parisaftalen, bidrage til en fuldstændig gennemførelse af FN's mål for bæredygtig udvikling og levere resultater inden for den europæiske søjle for sociale rettigheder;
4.påpeger, at eftersom 2020 er det sidste år i den nuværende FFR, skal gennemførelsen af EU-programmer, og navnlig dem under delt forvaltning inden for samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik, fremskyndes yderligere, således at der kompenseres for tidligere forsinkelser, og for at de når frem til afslutningsfasen; forventer, at dette afspejles i en væsentlig stigning i betalingsanmodningerne, og forventer derfor, at det årlige niveau af betalingsbevillinger for 2020 når et højdepunkt; understreger, at Parlamentet er fast besluttet på at sikre de nødvendige betalinger i 2020 og på at forhindre endnu en betalingskrise i de første år af FFR'en for 2021-2027, som den der indtraf i indeværende periode; fremhæver behovet for løbende at forbedre kontrol- og korrektionsmekanismerne for at sikre en korrekt og hurtig gennemførelse af EU-programmerne;
5.påpeger de decentraliserede agenturers betydning for at sikre gennemførelsen af EU's lovgivningsmæssige prioriteter og derved opfylde EU's politiske mål, f.eks. dem der vedrører konkurrencedygtighed, bæredygtig vækst, beskæftigelse og håndtering af de aktuelle migrations- og flygtningestrømme; forventer, at forhandlingerne om budgettet for 2020 fører frem til en tilstrækkelig operationel og administrativ finansiering til EU-agenturerne, således at de får mulighed for at gennemføre deres voksende opgaver og levere de bedst mulige resultater; gentager sin holdning om, at 2018 var det sidste år af gennemførelsen af nedskæringen i antallet af ansatte med 5% og den såkaldte "omrokeringspulje"; forventer, at Kommissionen og Rådet afholder sig fra at foretage yderligere nedskæringer i agenturernes ressourcer i 2020-budgettet;
Innovation og forskning med henblik på fremtidige løsninger: støtte til bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst med henblik på at forudse forandringer og styrke konkurrenceevnen
6.fremhæver betydningen af, at Europa gør krav på lederskab inden for centrale teknologier på områder som rumfart, sundhedspleje, miljø, landbrug, sikkerhed og transport; fremhæver behovet for at sikre, at forsknings- og innovationsaktiviteter fortsat tilvejebringer løsninger med henblik på Europas behov, udfordringer og konkurrenceevne, og minder i denne forbindelse om den vigtige rolle, som grundforskning spiller; understreger, at overgangen fra Horisont 2020 til Horisont Europa skal forløbe gnidningsløst for at sikre stabilitet for virksomhederne, forskningsfaciliteterne og den akademiske verden; er stærkt foruroliget over den betydelige underfinansiering af Horisont 2020 i hele perioden, som har ført til en lav succesrate for fremragende ansøgninger; agter derfor at sikre den størst mulige årlige bevilling til Horisont 2020 i næste års budget ved at gøre fuld brug af de eksisterende fleksibilitetsbestemmelser i FFR-forordningen og finansforordningen; fremhæver ligeledes vigtigheden af at uddybe synergierne med de europæiske struktur- og investeringsfonde;
7.fremhæver det potentiale for økonomisk vækst, der ligger i Europas teknologiske omstilling, og opfordrer til, at EU-budgettet yder et passende bidrag til at støtte digitaliseringen af den europæiske industri og fremme digitale færdigheder og iværksættervirksomhed; fremhæver betydningen af yderligere investeringer i digital kapacitet, herunder i højtydende databehandling, kunstig intelligens og cybersikkerhed i EU; understreger, at programmet for et digitalt Europa forventes at sikre en væsentligt højere bevilling i FFR'en for 2021-2027, og agter derfor at øge finansieringen inden for dette område i næste års budget;
8.fremhæver succesen for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) med hensyn til at udløse yderligere investeringer i EU med sigte på at nå et investeringsmål på mindst 500 mia. EUR senest i 2020, efter at dens varighed er blevet forlænget; påpeger imidlertid anbefalingerne fra Den Europæiske Revisionsret om yderligere at forbedre fondens gennemførelse for så vidt angår additionaliteten af de udvalgte projekter; minder om, at EFSI-garantifonden delvis blev finansieret gennem omplacering af midler fra Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten, og bekræfter på ny sit mangeårige synspunkt om, at nye initiativer skal finansieres fuldt ud med nye midler;
9.er fuldstændigt overbevist om, at øget retfærdighed og tilvejebringelsen af lige muligheder inden for den europæiske sociale markedsøkonomi er en forudsætning for en bæredygtig udvikling af Unionen; agter at tilsikre tilstrækkelig finansiering til programmer såsom COSME og Fremtidige og fremspirende teknologier, som i høj grad bidrager til succes for nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV’er), der udgør rygraden i den europæiske økonomi og er centrale drivkræfter for økonomisk vækst, jobskabelse, innovation og social integration; fremhæver den høje gennemførelsesgrad for disse programmer og peger på deres kapacitet til at absorbere endnu mere;
Tryghed, sikkerhed og fred for de europæiske borgere
10.mener at, beskyttelsen af EU's ydre grænser og indre sikkerhed med støtte fra en styrket europæisk grænse- og kystvagt og Europol, en Europæisk Union uden indre grænser samt et velfungerende Schengenområde og fri bevægelighed inden for EU hænger uløseligt sammen og gensidigt gavner hinanden; fremhæver samtidig betydningen af solide EU-investeringer på området for intern sikkerhed for bl.a. at forbedre EU's retshåndhævelsesmæssige og retslige reaktion på grænseoverskridende kriminelle trusler og fremme informationsudveksling med øget støtte til Eurojust og Den Europæiske Anklagemyndighed; anser det for en forpligtelse at sikre passende finansiering, personale og uddannelse af personalet for alle agenturer, der arbejder inden for sikkerhed, retlige anliggender og grænsekontrol, eftersom det nuværende finansieringsniveau er utilstrækkeligt i betragtning af den betydelige forøgelse af deres ansvarsområder, betydningen af samarbejde mellem dem, behovet for teknologisk innovation og tilpasning samt deres afgørende rolle med hensyn til at styrke samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne;
11.fremhæver sideløbende hermed EU's humanitære ansvar i migrationspolitikken og anerkender den centrale rolle, som Det Europæiske Asylstøttekontor og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder spiller med hensyn til at udvikle og gennemføre fælles asylpraksisser i medlemsstaterne; anser det for en forpligtelse at sikre passende finansiering, personale og uddannelse af personalet i alle agenturer, der beskæftiger sig med migration, asyl og menneskerettigheder, med tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til, at de kan udøve deres rolle på behørig vis;
12.glæder sig over medlemsstaternes tilslutning til en fornyet EU-forsvarsdagsorden og deres vilje til yderligere europæisk forsvarssamarbejde; fremhæver vigtigheden af at iværksætte programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP) som en første fase af Den Europæiske Forsvarsfond; anmoder om en yderligere forhøjelse af Unionens forsvarsbudget, som udelukkende skal finansieres ved hjælp af nye bevillinger, med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og innovationen i den europæiske forsvarsindustri;
13.støtter kraftigt en styrket EU-indsats for at tackle stigende sikkerhedstrusler såsom radikalisering og voldelig ekstremisme i Europa og i nabolandene samt en bedre koordinering af sådanne programmer på EU-plan;
14.understreger, at cybersikkerhed er afgørende for Unionens velstand og sikkerhed samt for borgernes privatliv, at cyberangreb, cyberkriminalitet og manipulation truer åbne samfund, og at økonomisk spionage hæmmer det digitale indre markeds funktion og truer de europæiske virksomheders konkurrenceevne; anmoder om tilstrækkelige finansielle ressourcer til at udstyre alle relevante agenturer med tilstrækkelige midler til at dække deres operationelle og administrative opgaver for at hjælpe med at sikre net- og informationssystemer, opbygge en stærk cyberrobusthed og bekæmpe cyberkriminalitet; støtter i denne forbindelse det strategiske samarbejde mellem EU's Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) og Europol;
15.minder om, at fred og stabilitet er centrale værdier, der støttes af Den Europæiske Unions budget, og fremhæver i denne forbindelse det betydelige bidrag, som Unionen har ydet til fred og forsoning på øen Irland, navnlig gennem sin støtte til langfredagsaftalen og finansieringen af Peace-programmet og Interreg-programmerne; understreger vigtigheden af at opretholde finansieringen af disse programmer efter brexit;
16.mener med henvisning til sin beslutning af 25. oktober 2018 om Cambridge Analyticas anvendelse af data fra Facebook og indvirkningen på databeskyttelsen(6), at bekæmpelse af desinformation, i særdeleshed sporing og afsløring af desinformation, og enhver anden form for udenlandsk indblanding er en prioritet for at sikre retfærdige og demokratiske valg, navnlig i året for valget til Europa-Parlamentet; anmoder om yderligere finansielle midler til at forbedre den systematiske brug af strategiske kommunikationsværktøjer for at muliggøre en stærk, koordineret reaktion fra EU's side; støtter de retningslinjer, som Kommissionen har opstillet for, hvordan de eksisterende EU-regler bør anvendes til at imødegå brugen af personoplysninger til at målrette budskaber til borgere på de sociale medier i valgperioder og sikre en retfærdig valgproces;
17.er bekymret over, at der ikke er tilstrækkeligt mange EU-borgere, som har det indtryk, at EU arbejder for dem og bibringer dem betydelige fordele; anmoder om tilstrækkelige finansielle midler til Kommissionen, således at den kan investere i værktøjer såsom Parlamentets nylige initiativer "Hvad EU gør for mig" og "Citizens' App" for at informere borgerne om EU's arbejde og sætte fokus på den indsats, der gøres for at fremme fred, demokrati, retsstatsforhold og ytringsfrihed; mener, at sådanne værktøjer bør formidles bedre på nationalt plan;
18.påpeger, at den fælles landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik er hjørnestene i den europæiske integration, som har til formål at sikre EU-borgerne en sikker fødevareforsyning af høj kvalitet, et velfungerende indre marked for landbrugsprodukter, bæredygtighed i landdistrikterne i mange år og en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne; minder om, at disse politikker bidrager til EU's levedygtighed og stabilitet; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte producenter i hele Europa til at kunne klare uventede markedsudsving og garantere sikre fødevareforsyninger af høj kvalitet; anmoder om, at der rettes særlig opmærksomhed mod smålandbrug og fiskeri i mindre målestok;
Styrkelse af solidaritet og gensidig forståelse
19.anmoder om yderligere finansielle midler til at imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter Erasmus+, det primære program for uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, ungdom og sport i Europa, idet der også tages højde for dets eksterne dimension; understreger, at der er behov for tilstrækkelige midler for at "demokratisere" programmet og gøre dets finansiering tilgængelig for mennesker med alle baggrunde og arbejde hen imod en europæisk ramme for gode og effektive lærlingeuddannelser som et middel til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed; minder om, at Parlamentet har anmodet om, at finansieringsrammen for dette program tredobles i den næste FFR; opfordrer til, at samarbejdet mellem uddannelse, lærlingeuddannelser, kultur og forskning styrkes;
20.minder om, at det i en tid, hvor det europæiske projekt drages i tvivl, er af afgørende betydning at vække et stærkt engagement i Europa til live igen ved hjælp af kultur, viden, kreativitet og innovation; mener derfor, at programmerne "Et Kreativt Europa" og "MEDIA" bør ydes støtte på et passende niveau;
21.understreger, at bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden kræver en betydelig yderligere finansiel indsats for at skabe muligheder for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskæftigelse; fremhæver i denne forbindelse den positive virkning af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som ved udgangen af 2017 havde ydet støtte til omkring 1,7 mio. unge; glæder sig over, at udfaldet af forhandlingerne om 2019-budgettet på Parlamentets kraftige anmodning blev, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet blev bragt op på i alt 350 mio. EUR i 2019; forventer, at 2020-budgettet viser store ambitioner for dette program for at sikre en problemfri overgang til Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) i den næste FFR; understreger, at det er nødvendigt at fremskynde gennemførelsen af dette program og forbedre dets effektivitet yderligere for at sikre, at det tilfører større europæisk merværdi til de nationale beskæftigelsespolitikker;
22.mener, at social samhørighed i Europa skal bidrage til bæredygtige løsninger med henblik på bekæmpelse af fattigdom, social udstødelse og forskelsbehandling, på bedre inklusion af personer med handicap og på langsigtede strukturelle demografiske forandringer; fremhæver behovet for finansielle midler til relevante EU-programmer, som medvirker til at forsyne aldrende befolkninger i Europa med tilstrækkelig støtte i form af adgang til mobilitet, sundhedspleje og offentlige tjenester;
23.minder om behovet for solidaritet og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne på migrations- og asylområdet og opfordrer medlemsstaterne til at gøre god brug af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) via nationale programmer; anmoder om passende budgettering til denne fond i 2020 med henblik på at støtte modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne, effektive tilbagesendelsesstrategier, genbosætningsprogrammer, politikker for lovlig migration og fremme af effektiv integration af tredjelandsstatsborgere; mener, at byers og kommuners støtte bør styrkes i det europæiske asylsystem;
24.minder om, at den langsigtede løsning på det aktuelle migrationsfænomen ligger i den politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling i de lande, hvorfra migrationsstrømmene stammer; opfordrer til, at det europæiske naboskabsinstrument og instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde tilføres tilstrækkelige finansielle ressourcer til at støtte denne prioritet og fremme en yderligere udvikling af bæredygtige og gensidigt fordelagtige partnerskaber, f.eks. med afrikanske lande; bekræfter i denne forbindelse på ny, at det er nødvendigt at give internationale organisationer, herunder FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA), FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) og Den Internationale Organisation for Migration (IOM) tilstrækkelig og vedvarende finansiel støtte; anmoder om øget finansiel og organisatorisk støtte til programmer, der bidrager til udvekslinger mellem EU og partnerlande på områder som faglig uddannelse, oprettelse af nye virksomheder, støtte til SMV'er, sundhedspleje og uddannelse, og til politikker vedrørende rent vand, spildevandsbehandling og bortskaffelse af affald;
25.mener, at kønsrelateret forskelsbehandling er uacceptabel og uforenelig med EU's værdier; påpeger, at succesraten for ansøgninger til Daphne-programmet og andre fonde, der har til formål at bekæmpe vold mod kvinder og piger, er alarmerende lav, og har til hensigt at sikre øget finansiering til programmet; mener endvidere, at integration af kønsaspektet er en effektiv strategi til opnåelse af ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling, og opfordrer til, at ligestillingsperspektivet integreres i de relevante EU-politikker og udgiftsprogrammer; forventer, at Kommissionen snarest muligt fremlægger en ramme for integration af kønsaspektet i Unionens budget;
26.gentager, at det er vigtigt, at den europæiske naboskabspolitik styrker forbindelserne med nabolandene, støtter fredsprocesser og forstærker økonomisk og social vækst og et bæredygtigt grænseoverskridende samarbejde; påpeger, at stærke forbindelser mellem EU og landene på Vestbalkan er afgørende for at stabilisere området og for deres førtiltrædelsesproces; minder om, at finansieringen fra Unionens budget skal skræddersys til at styrke landenes evne til at gå videre med de nødvendige retlige, politiske, sociale og økonomiske reformer, navnlig ved at forbedre den offentlige forvaltnings korrekte funktion og støtte de demokratiske institutioners stabilitet og modstandsdygtighed og gennemførelsen af retsstatsprincippet;
Imødegåelse af miljømæssige udfordringer og klimaforandringer
27.understreger, at 2020-budgettet skal bidrage væsentligt til at imødegå miljømæssige udfordringer og klimaforandringer med henblik på at opveje det eksisterende efterslæb og opfylde EU's forpligtelser; minder om Unionens løfte om at gå i spidsen for overgangen til en kulstoffattig cirkulær og klimaneutral økonomi, men beklager, at Unionen ikke lever op til sine klimamål, navnlig med hensyn til at gøre 20% af Unionens udgifter klimarelaterede i perioden 2014-2020; mener derfor, at en betydelig stigning i klimarelaterede udgifter er afgørende for at opnå fremskridt hen imod målene for Unionens klimapolitik og i Parisaftalen; mener, at integrationen af klimaspørgsmål i alle sektorer af Unionens politik bør fremmes yderligere og optimeres, og at klima- og bæredygtighedssikring bør indføres, hvor det er relevant; anmoder om øgede finansielle midler til alle relevante EU-programmer til støtte for projekter med europæisk merværdi, der bidrager til omstillingen til ren energi og ressourceeffektivitet, fremme af en bæredygtig grøn og blå økonomi samt naturbevaring med fokus på biodiversitet, levesteder og truede arter;
28.understreger, at EU med henblik på en sammenhængende og effektiv tilgang til imødegåelse af klimaforandringer bør gøre ratifikation og gennemførelse af Parisaftalen til en betingelse for fremtidige handelsaftaler; minder i denne forbindelse om sin beslutning af 3. juli 2018 om klimadiplomati(7) og sin opfordring til Kommissionen om en omfattende vurdering af overensstemmelsen mellem eksisterende frihandelsaftaler og forpligtelserne i Parisaftalen; mener, at såfremt en EU-partner ikke opfylder disse forpligtelser, kan Kommissionen indføre en midlertidig suspension af EU's handelsliberaliseringsforpligtelser over for sådanne partnere;
Udestående spørgsmål i forbindelse med 2020-proceduren
29.forventer, at Det Forenede Kongeriges udtræden af EU i marts 2019 ikke får nogen direkte indvirkning på 2020-budgettet, da Det Forenede Kongerige vil bidrage til og deltage i gennemførelsen af budgettet; opfordrer ikke desto mindre indtrængende Kommissionen til at vurdere og forberede alle mulige scenarier for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget og sørge for en beredskabsplan, der definerer klare forpligtelser og skitserer mekanismer og beskytter EU's budget i tilfælde af, at Det Forenede Kongerige ikke bidrager til eller deltager i gennemførelsen af EU's budget for 2020;
30.minder om, at Kommissionen i overensstemmelse med den fælles erklæring fra Parlamentet, Rådet og Kommissionen om en styrkelse af udgiftsområde 1a gennem et ændringsbudget, som blev fremsat i de fælles konklusioner om 2019-budgettet, vil forelægge et ændringsbudget, der forhøjer niveauet af bevillinger til Erasmus+ og H2020, så snart den tekniske justering af FFR for 2020 er afsluttet i foråret 2019, således at Rådet og Parlamentet kan behandle det hurtigt;
31.understreger, at artikel 15, stk. 3, i finansforordningen giver mulighed for, at beløb, der er frigjort som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af de tilhørende forskningsprojekter, under den årlige budgetprocedure igen kan stilles til rådighed for forskningsprogrammer, og at der ikke fastsættes yderligere betingelser for gennemførelsen heraf; anmoder Kommissionen om specifikt at aflægge beretning om de beløb, der er frigjort i forbindelse med forskningsprogrammer, og til at fremlægge alle relevante oplysninger og detaljer vedrørende ovennævnte artikel; anmoder Rådets formandskab om at afklare, hvorvidt alle medlemsstater nu forstår denne artikel fuldt ud; anmoder under alle omstændigheder om, at denne bestemmelse og den tilhørende procedure iværksættes i forbindelse med budgetproceduren for 2020, således at den allerede medtages i budgetforslaget;
32.mener, at Parlamentet som den af budgetmyndighedens parter, der er direkte valgt af borgerne, bør udfylde sin politiske rolle og fremsætte forslag til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som giver udtryk for dets politiske vision for fremtiden; forpligter sig i denne forbindelse til at foreslå en pakke af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, som er udviklet i tæt samarbejde med hvert af Parlamentets udvalg med henblik på at finde den rette balance mellem politisk vilje og teknisk gennemførlighed efter Kommissionens vurdering;
o oo
33.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.