Ϸվ

Indeks
Forrige
æٱ
Fuld tekst
Procedure :
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0422/2020

Indgivne tekster :

B9-0422/2020

Forhandlinger :

PV17/12/2020-3
CRE17/12/2020-3

Afstemninger :

PV17/12/2020-9
PV17/12/2020-15

Vedtagne tekster :

P9_TA(2020)0382

Vedtagne tekster
PDF187kWORD64k
Torsdag den 17. december 2020-Bruxelles
EU-strategien for tilpasning til klimaændringer
P9_TA(2020)0382B9-0422/2020

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2020 om EU-strategien for tilpasning til klimaændringer ()

Europa-Parlamentet,

–der henviser til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og den dertil hørende Kyotoprotokol,

–der henviser til den aftale, der blev vedtaget på den 21.partskonference under UNFCCC (COP21) i Paris den 12.december 2015 (Parisaftalen),

–der henviser til EU-strategien for tilpasning til klimaændringerne fra april 2013 og de ledsagende arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene,

–der henviser til Kommissionens rapport af 12. november 2018 om gennemførelsen af EU-strategien for tilpasning til klimaændringerne (),

–der henviser til FN's Miljøprograms "Adaptation Gap Report 2018",

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 om den europæiske grønne pagt (),

–der henviser til Kommissionens forslag til en forordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 ("den europæiske klimalov") af 4.marts 2020 (),

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "EU's biodiversitetsstrategi for 2030: Naturen skal bringes tilbage i vores liv" (),

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 20.maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (),

–der henviser til særrapporten fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) om global opvarmning på 1,5°C, panelets femte vurderingsrapport (AR5) såvel som dets sammenfattende rapport, dets særlige rapport om klimaforandringer og landarealer og særrapporten om havet og kryosfæren i et klima i forandring,

–der henviser til den globale rapport om vurdering af biodiversitet og økosystemydelser af 31.maj 2019 fra Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES),

–der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 33/2018 med titlen "Bekæmpelse af ørkendannelse i EU: En stigende trussel, der kræver en større indsats",

–der henviser til flagskibsrapporten fra 2019 fra Global Commission on Adaptation (Den Globale Tilpasningskommission) med titlen "Adapt Now: A Global Call for Leadership on Climate Resilience",

–der henviser til EU's 7. miljøhandlingsprogram frem til 2020 og dets vision for 2050,

–der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og til verdensmålene for bæredygtig udvikling (SDG),

–der henviser til sin beslutning af 16. januar 2020 om det 15. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (COP15)(1),

–der henviser til sin beslutning af 15.januar 2020 om den europæiske grønne pagt(2),

–der henviser til sin beslutning af 28.november 2019 om klima- og miljøkrisen(3),

–der henviser til rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) af 25.januar 2017 med titlen "Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016",

–der henviser til EEA's indikatorvurdering af 2. april 2019 med titlen "Economic losses from climate-related extremes in Europe",

–der henviser til EEA's rapport af 4.september 2019 med titlen "Climate change adaptation in the agriculture sector in Europe",

–der henviser til EEA's rapport af 4.december 2019 med titlen "The European environment  state and outlook 2020: Knowledge for transition to a sustainable Europe",

–der henviser til den videnskabelige udtalelse "Adaptation to climate change-related health effects" fra Kommissionens uafhængige gruppe af højtstående videnskabelige rådgivere af 29.juni 2020,

–der henviser til EEA's rapport af 8.september 2020 med titlen "Healthy environment, healthy lives": how the environment influences health and well-being in Europe",

–der henviser til FN's Sendairamme for katastrofeforebyggelse 2015-2030,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(4),

–der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/741 af 25.maj 2020 om mindstekrav til genbrug af vand(5),

–der henviser til Cancún-handlingsrammen for tilpasning,

–der henviser til den internationale mekanisme til håndtering af tab og skader i forbindelse med klimaændringer, der blev aftalt i Warszawa,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23.oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser(6),

–der henviser til sin beslutning af 8.september 2015 om opfølgningen på det europæiske borgerinitiativ om retten til vand ("Right2Water")(7),

–der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 33/2018 med titlen "Bekæmpelse af ørkendannelse i EU: En stigende trussel, der kræver en større indsats",

–der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 25/2018 med titlen "Oversvømmelsesdirektivet: Fremskridt med vurderingen af risici, men planlægningen og gennemførelsen bør forbedres",

–der henviser til Kommissionens PESETA-rapporter ("Projections of Economic impacts of climate change in Sectors of the EU based on bottom-up Analysis"), navnlig fra 2018 (PESETAIII) og 2020 (PESETAIV),

–der henviser til mundtlig forespørgsel til Kommissionen om EU-strategien for tilpasning til klimaændringer (O-000075/2020B9-0075/2020),

–der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 5, og artikel 132, stk. 2,

–der henviser til forslaget til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.der henviser til, at de konstaterede ændringer af klimaet allerede har vidtrækkende konsekvenser for økosystemer (og navnlig for biodiversiteten), sociale og økonomiske sektorer (med stigende ulighed til følge) og menneskers sundhed; der henviser til, at det er vigtigt at undgå, at de mange og ofte interagerende trusler mod økosystemerne og vildtlevende dyr opstår, herunder tab og forringelse af levesteder; der henviser til, at indvirkningerne af klimaændringer fortsat registreres på verdensplan og i EU, og der henviser til, at der er yderligere dokumentation for, at fremtidige klimaændringer vil øge antallet af klimarelaterede ekstreme hændelser i mange EU-regioner og i tredjelande, og at de vil udløse invasioner af bærere af smitsomme sygdomme, som kan føre til, at infektionssygdomme, der er udryddet i Europa, dukker op igen; der henviser til, at tilpasning til klimaændringer ikke blot er i EU's økonomiske interesse, men også er en forudsætning for offentlighedes velbefindende;

B.der henviser til, at medlemsstater, regioner og sektorer i EU påvirkes og forventes at blive påvirket forskelligt af klimaændringerne; der henviser til, at kyst- og ø-områder er særligt sårbare over for virkningerne af klimaændringer; der henviser til, at tilpasningsevnen varierer betydeligt mellem EU's regioner, og at tilpasningsevnen i EU's ø- og fjernområder er begrænset; der henviser til, at tilpasningsstrategier også bør tilskynde til et skift til bæredygtig udvikling i sårbare områder, herunder øer, og være baseret på miljøvenlige og naturbaserede løsninger; der henviser til, at Middelhavsområdet i højere grad vil lide under virkningerne af varmerelaterede dødsfald blandt mennesker, vandmangel, ørkendannelse, tab af levesteder og skovbrande;

C.der henviser til, at koralrev og mangrover, som er vigtige naturlige kulstofdræn, er truede som følge af klimaændringer;

D.der henviser til, at jordbundens sundhed er en central faktor til modvirkning af effekten af ørkendannelse, da jordbunden er det største kulstofreservoir og grundlaget for alle økosystemer og afgrøder, idet den har en betydelig vandoptagelseskapacitet og spiller en vigtig rolle i forbindelse med at forbedre samfundets modstandsdygtighed over for miljøforandringer;

E.der henviser til, at vandsektoren, landbruget og fiskeriet, skovbruget og landjordens og havets biodiversitet er indbyrdes tæt forbundne og også har en sammenhæng med ændringer i arealanvendelsesmønstre og befolkningsændringer; der henviser til, at virkningerne af klimaændringer i andre dele af verden kan påvirke EU på områder som handel, internationale finansielle strømme, folkesundhed, migration og sikkerhed;

F.der henviser til, at det samlede energiforbrug i vandsektoren i EU er markant og skal være mere effektivt for at kunne bidrage til målene i Parisaftalen, til EU's klimamål frem imod 2030 og til at opnå kulstofneutralitet i 2050;

G.der henviser til, at vandrammedirektivet ikke indeholder specifikke bestemmelser om afbødning af virkningerne af klimaændringer; der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om den europæiske grønne pagt ikke desto mindre anerkender, at grund- og overfladevands naturlige funktioner skal genoprettes;

H.der henviser til, at bygninger tegner sig for ca. 40% af energiforbruget og 36% af CO2-emissionerne i EU, og der henviser til, at en gennemgribende, herunder etapevis gennemgribende, renovering af dem derfor er af helt afgørende betydning for at nå EU's mål om drivhusgasneutralitet i 2050;

I.der henviser til, at EEA har estimeret, at ekstreme vejr- og klimaforhold i perioden mellem 1980 og 2017 tegnede sig for monetære tab på 426mia. EUR i medlemsstaterne i EU-28, og at agenturet har udtalt, at skadesomkostninger som følge af klimaændringer forventes at være høje, selv hvis Parisaftalen gennemføres; der henviser til, at der bør tages hensyn til disse omkostninger i forbindelse med cost-benefit-analysen af de foranstaltninger, der skal gennemføres; der henviser til, at klimarobuste investeringer kan begrænse de skadelige virkninger af klimaændringer og dermed nedbringe tilpasningsomkostningerne; der henviser til, at virkningerne af klimaændringer uden for EU kan forventes at påvirke EU i økonomisk, social og politisk henseende på talrige måder, herunder via handel, internationale finansielle strømme, migration og sikkerhed; der henviser til, at de nødvendige investeringer i tilpasning til klimaændringer endnu ikke er blevet adresseret eller indarbejdet i den flerårige finansielle rammes (FFR) klimatal;

J.der henviser til, at klimaændringer og virkningerne heraf kan reduceres betydeligt ved hjælp af en ambitiøs global afbødningspolitik, som er forenelig med Parisaftalens afbødningsmål; der henviser til, at de nuværende emissionsreduktionsforpligtelser ikke er tilstrækkelige til at opfylde målene i Parisaftalen og vil føre til en global opvarmning på over 3°C over det førindustrielle niveau;

K.der henviser til, at tilpasning til klimaændringer er nødvendig for at foregribe og håndtere de aktuelle og fremtidige negative virkninger af klimaændringer og for at forebygge eller mindske risici på kort, mellemlang og lang sigt som følge af klimaændringer; der henviser til, at en solid EU-tilpasningsstrategi er afgørende for at forberede sårbare regioner og sektorer; der henviser til, at den fælles internationale indsats, bl.a. inden for bæredygtig udvikling, biodiversitet og katastroferisikobegrænsning, i højere grad bør integreres i den nye strategi;

L.der henviser til, at mekanismer til finansiering af foranstaltninger til tilpasning til tab og skader eller klimafremkaldt fordrivelse vil være mere effektive, hvis de omfatter græsrodskvinders fulde deltagelse i udformningen, beslutningstagningen og gennemførelsen; der henviser til, at det, såfremt der tages hensyn til kvinders viden, herunder på lokalt plan samt til indfødtes viden, kan føre til fremskridt inden for katastrofehåndtering, sætte skub i biodiversiteten, forbedre vandforvaltningen, forbedre fødevaresikkerheden, forebygge ørkendannelse, beskytte skovene, sikre en hurtig omstilling til vedvarende energiteknologier og understøtte folkesundheden;

M.der henviser til, at de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med klimaændringer, vil påvirke befolkningen, især visse udsatte grupper (ældre, børn, folk, der arbejder udendørs, og hjemløse); der henviser til, at disse risici bl.a. øger sygeligheden og dødeligheden som følge af ekstreme vejrforhold (hedebølger, storme, oversvømmelser og skovbrande) og nye smitsomme sygdomme (hvis spredning, tidshorisont og intensitet påvirkes af temperaturændringer, fugt og nedbør); der henviser til, at ændringer i økosystemerne også kan øge risikoen for smitsomme sygdomme;

N.der henviser til, at de forventede klimaændringer ifølge Verdenssundhedsorganisationen vil forårsage omkring 250000 yderligere dødsfald om året senest fra 2030;

O.der henviser til, at genopretningen af økosystemer, f.eks. skove, græsarealer, tørveområder og vådområder, medfører positive ændringer i de respektive arealanvendelsessystemers kulstofbalance og både kan betragtes som afbødnings- og tilpasningsforanstaltninger;

P.der henviser til, at investeringer i forebyggelse af miljøkatastrofer reelt kan forbedre tilpasningen til klimaændringer og nedbringe forekomsten og intensiteten af klimarelaterede ekstreme vejrbegivenheder;

Q.der henviser til, at bevarelsen af økosystemer med stort kulstoflager ifølge IPCC's "Special Report on Climate Change and Land" fra 2019 har umiddelbar positiv indvirkning på klimaændringer; der henviser til, at den positive virkning af genopretning og andre foranstaltninger vedrørende arealanvendelsessystemer ikke er umiddelbar;

R.der henviser til, at målet om at opnå god økologisk tilstand for vandområder er af helt afgørende betydning for tilpasningen, idet vandområders økologiske tilstand er under stigende pres som følge af klimaforandringer;

Generelle bemærkninger

1.understreger, at tilpasning er nødvendig for Unionen som helhed og for alle lande og regioner med henblik på at minimere de negative og uoprettelige virkninger af klimaændringer, samtidig med at der gennemføres ambitiøse afbødningsforanstaltninger for at videreføre bestræbelserne på at holde den globale opvarmning under 1,5°C over det førindustrielle niveau, og fuldt ud udnytte mulighederne for klimarobust vækst og bæredygtig udvikling samt maksimere sidegevinsterne med andre miljøpolitikker og anden miljølovgivning; understreger i denne forbindelse sit urokkelige engagement i det globale tilpasningsmål som fastsat i Parisaftalen;

2.anerkender, at EU's byer og regioner allerede står over for vidtrækkende, skadelige virkninger af klimaændringer, såsom ekstreme mængder regn, oversvømmelser og tørke, og at disse fænomener udgør miljømæssige, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici for lokalsamfund og virksomheder; mener, at den kommende strategi bør afspejle den presserende karakter af at fremsætte forslag til passende foranstaltninger i denne henseende;

3.foreslår, at Den Europæiske Unions Solidaritetsfonds reaktive tiltag suppleres af proaktivt planlagte tilpasningsforanstaltninger, hvilket vil mindske EU's territoriums og indbyggeres sårbarhed ved at øge tilpasningsevnen og mindske Unionens følsomhed;

4.udtrykker sin støtte til Global Commission on Adaptation for dens arbejde med at skabe opmærksomhed omkring tilpasning;

5.opfordrer til, at der rettes et fornyet og forbedret fokus på tilpasning; glæder sig derfor over, at Kommissionen vil fremlægge en ny strategi som et centralt element i EU's klimapolitik, og anmoder den om straks at forelægge strategien; mener, at det er en mulighed for at vise, at EU er førende på verdensplan inden for opbygning af global modstandsdygtighed over for klimaændringer gennem øget finansiering samt fremme af videnskab, tjenester, teknologier og praksis for tilpasning; mener, at den nye strategi bør være en integreret del af den europæiske grønne pagt med sigte på at opbygge et modstandsdygtigt Europa gennem etablering og opretholdelse af systemer med en høj tilpasningsevne og et højt beredskabsniveau i et klima i rivende forandring ved at sætte skub i bæredygtig økonomisk udvikling, beskytte livskvaliteten og folkesundheden, sikre vand- og fødevaresikkerheden, overholde og beskytte biodiversiteten, skifte til rene energikilder og sikre klimamæssig og social retfærdighed; glæder sig over den forbedrede klimaforvaltningsordning for tilpasning under den europæiske klimalovgivning;

6.glæder sig over Kommissionens evaluering af den nuværende EU-strategi for tilpasning til klimaændringer fra november 2018 og noterer sig dens konklusion om, at strategiens vidtrækkende mål ikke er fuldstændig opfyldt, men at der er gjort fremskridt med hensyn til alle dens individuelle foranstaltninger; mener i denne henseende, at de mål, der er fastsat i den nye strategi, skal være mere ambitiøse, for at sikre, at EU er forberedt på de forventede skadelige virkninger af klimaændringer;

7.opfordrer til, at der tages hensyn til tilpasning til klimaændringer i forbindelse med opførelse og renovering af eksisterende infrastruktur i alle sektorer og i forbindelse med arealplanlægning, og opfordrer til effektiv klimasikring i forbindelse med arealplanlægning, bygninger, al relevant infrastruktur og andre investeringer, navnlig ved hjælp af forudgående undersøgelser, med henblik på at vurdere projekternes kapacitet til at håndtere de mellem- til langsigtede klimapåvirkninger i forskellige globale temperaturstigningsscenarier med henblik på at fastslå, om de er berettigede til EU-finansiering, og for at sikre, at EU-midler anvendes effektivt på langsigtede, klimakompatible projekter; opfordrer til en reform af tekniske standarder og teknisk praksis i hele EU for at integrere fysiske klimarisici;

8.understreger, at grøn infrastruktur bidrager til tilpasning til klimaændringer gennem beskyttelse af naturkapital, bevaring af naturtyper og arter, god økologisk tilstand og forvaltning af vandområder og fødevaresikkerhed;

9.beklager, at der i strategien fra 2013 ikke tages tilstrækkeligt højde for, at det haster med at gennemføre tilpasningsforanstaltninger; bifalder den styrkede forvaltning af indsatsen med hensyn til tilpasning som del af den europæiske klimalovgivning og opfordrer til, at den nye strategi omfatter bindende og kvantificerbare mål, både på EU- og medlemsstatsniveau, kortlægning af prioriterede områder og investeringsbehov, herunder en vurdering af, i hvor høj grad EU-investeringer bidrager til at mindske Unionens generelle sårbarhed over for klimaændringer, en mere hyppig gennemgangsproces med klare mål, en ordentlig vurdering samt indikatorer, der er udformet på baggrund af den senest tilgængelige videnskab, med henblik på at måle, hvordan gennemførelsen skrider frem; anerkender, at det er nødvendigt at sørge for, at foranstaltningerne og planerne hele tiden er ajourført i en verden i en hidtil uset forandring; opfordrer derfor Kommissionen til regelmæssigt at gennemgå og ajourføre den nye strategi i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i den europæiske klimalovgivning;

10.bemærker endvidere, at fremskridtene med hensyn til antallet af lokale og regionale tilpasningsstrategier har været mere begrænsede end forventet, og at der har været forskel medlemsstaterne imellem; opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde regionerne til og bistå dem i at gennemføre tilpasningsplaner og -tiltag; understreger, at tilpasningsstrategier bør tage behørigt hensyn til særlige territoriale forhold og lokal viden; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle EU's regioner er klar til at tackle virkningerne af klimaændringer gennem tilpasning; anerkender i denne forbindelse værdien af borgmesterpagten, som har øget samarbejdet om tilpasning på lokalt plan, og af den løbende nationale klima- og energidialog på flere niveauer som omhandlet i forordningen om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen; opfordrer til, at tilpasning tillægges større vægt i den europæiske klimapagt;

11.understreger, at det er vigtigt at håndtere fysiske klimarisici, og opfordrer til at integrere obligatoriske klimarisikovurderinger i EU-strategien for tilpasning til klimaændringer, herunder nationale tilpasningsplaner;

12.opfordrer til, at lade offentlige udbud tjene som eksempler på anvendelse af klimavenlige materialer og serviceydelser;

13.fremhæver vigtigheden af yderligere at fremme klimatilpasning i regioner og byer i den nye strategi, f.eks. ved at fremme lovgivningsmæssige rammer, der kræver passende tilpasningsstrategier og overvågning på regionalt plan og byplan, efter passende høring af de relevante interessenter, herunder civilsamfundet, ungdomsorganisationer, fagforeninger og lokale virksomheder, ledsaget af økonomiske incitamenter til at sikre, at de gennemføres; understreger, at der bør lægges særlig vægt på at forbedre beredskabet og tilpasningsevnen i de mest sårbare geografiske områder såsom kystområder, øer og regioner i den yderste periferi, som er særligt berørt af klimaændringer som følge af naturkatastrofer og ekstreme vejrforstyrrelser; beklager, at der i høj grad manglede et kønsperspektiv i Kommissionens tilpasningsstrategi fra 2013, og insisterer på at integrere et kønsperspektiv, som fuldt ud tager højde for kvinders og pigers sårbarhed, og som også opretholder ligestilling mellem kønnene i forbindelse med deltagelse;

14.fremhæver nødvendigheden af at forbedre det grænseoverskridende samarbejde om og koordineringen af tilpasningen til klimaændringer samt i forbindelse med hurtig reaktion på klimakatastrofer; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at hjælpe medlemsstaterne med at udveksle viden og bedste praksis fra de forskellige klimatilpasningsindsatser på regionalt og lokalt niveau;

15.fremhæver nødvendigheden af, at medlemsstater, regioner og byer opbygger deres tilpasningsevne for at mindske sårbarhederne og de sociale konsekvenser af klimaændringer; opfordrer Kommissionen og EU-agenturerne til at sørge for den nødvendige kapacitetsopbygning og uddannelse samt en ramme for korrekt udveksling af oplysninger og bedste praksis mellem lokale, subnationale og nationale myndigheder;

16.understreger, at tilpasningsstrategier også bør tilskynde til omstilling til en anden model i sårbare områder, såsom øer, baseret på miljøvenlige og naturbaserede løsninger, og at de bør øge graden af selvforsyning for at sikre bedre levevilkår, herunder bæredygtige og lokale landbrugs- og fiskerimetoder, bæredygtig vandforvaltning, øget brug af vedvarende energi osv., i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling med henblik på at øge deres modstandsdygtighed og beskytte deres økosystemer;

17.bemærker det øgede behov for at kortlægge virkningerne af klimaændringer, f.eks. når der indtræffer naturkatastrofer; glæder sig derfor over det europæiske observatorium for klimaændringer og sundheds "Climate-ADAPT"-projekt, som allerede er iværksat, og opfordrer Kommissionen til at videreudvikle og udvide projektet til at omfatte yderligere sektorer;

18.fremhæver de vigtige synergier og de potentielle afvejninger mellem afbødning af og tilpasning til klimaændringer; understreger, at det i evalueringen af den nuværende tilpasningsstrategi er blevet konstateret, at det er nødvendigt at rette et yderligere fokus på sammenhængen mellem tilpasning og afbødning i politikker og planer; bemærker, at synergistiske tilgange til disse spørgsmål er afgørende, både som følge af klima- og miljøkrisernes uopsættelighed, og fordi det er nødvendigt at beskytte menneskers sundhed og øge de økologiske og sociale systemers modstandsdygtighed, idet det sikres, at ingen lades i stikken; understreger, at det, selv om det er af afgørende betydning, at der gøres en fælles indsats for at sikre effektive afbødningstiltag som følge af klimaændringers globale grænseoverskridende karakter, også er nødvendigt at rette et særligt fokus på virkningerne af klimaændringer og de enkelte regioners udgifter til tilpasning, navnlig de regioner, der står over for den dobbelte udfordring, at de skal bidrage til den globale afbødningsindsats, samtidig med at de bærer de stigende udgifter i forbindelse med håndteringen af de klimarelaterede virkninger;

19.mener, at de skadelige virkninger af klimaændringer potentielt kan overstige medlemsstaternes tilpasningsevne; mener derfor, at medlemsstaterne og Unionen bør arbejde sammen om at undgå, minimere og adressere de tab og skader, som er forbundet med klimaændringer, jf. artikel8 i Parisaftalen; anerkender, at det er nødvendigt at videreudvikle tiltag til at adressere tab og skader;

20.anerkender, at virkningerne af klimaændringer er af grænseoverskridende karakter og f.eks. påvirker handel, migration og sikkerhed; opfordrer således indtrængende Kommissionen til at sikre, at den nye strategi er holistisk og dækker hele spektret af klimavirkninger;

21.understreger, at EU skal være forberedt på klimaforanlediget fordrivelse, og anerkender, at det er nødvendigt at træffe passende foranstaltninger til at beskytte menneskerettighederne for befolkninger, der trues af virkningerne af klimaændringer;

Naturbaserede løsninger og grøn infrastruktur

22.minder om, at klimaændringer og virkningerne heraf ikke blot påvirker mennesker, men også biodiversitet og marine og landøkosystemer, og at klimaændringer ifølge IPBES-rapporten på nuværende tidspunkt er den tredjestørste direkte drivkraft bag tabet af biodiversitet verden over, og at bæredygtige livsvilkår vil være af afgørende betydning for at imødegå farlige antropogene forstyrrelser af klimasystemet; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre større sammenhæng mellem gennemførelsen af tilpasningsforanstaltninger og foranstaltninger til bevarelse af biodiversitet i overensstemmelse med biodiversitetsstrategien for 2030;

23.opfordrer til udvikling af et reelt sammenhængende og modstandsdygtigt transeuropæisk naturnet bestående af økologiske korridorer, som skal forhindre genetisk isolation, tillade, at arter migrerer, og bevare og fremme sunde økosystemer og samtidig tillade udvikling af traditionelle klimavenlige infrastrukturer;

24.understreger vigtigheden af at anvende bæredygtige naturbaserede tilpasningsløsninger, af at bevare og genoprette marine økosystemer og landøkosystemer, som samtidig kan bidrage til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, samt af at beskytte biodiversitet og bekæmpe forskellige former for forurening; opfordrer til, at den nye strategi omfatter ambitiøse handlingsplaner for øget anvendelse af sådanne løsninger og sikres passende finansiering, herunder fra FFR, InvestEU og EU-genopretnings- og resiliensfaciliteten, og foreslår, at porteføljerne af tilgængelige finansielle produkter undersøges, og at finansieringsbetingelserne forbedres for at rette op på den nuværende suboptimale investeringssituation; opfordrer endvidere til, at der gøres god brug af LIFE-programmet, så det kan fungere som katalysator for innovation inden for tilpasning og blive et sted, hvor der kan eksperimenteres og udvikles forsøgsløsninger, med henblik på at opbygge Unionens modstandsdygtighed over for klimarisici;

25.fremhæver behovet for at vurdere og i højere grad gøre brug af skoves, træers og den grønne infrastrukturs potentiale i forbindelse med klimatilpasning og levering af økosystemtjenester, f.eks. ved hjælp af træer i byområder, som kan udligne ekstreme temperaturer i tillæg til andre fordele såsom forbedring af luftkvaliteten; opfordrer til, at der plantes flere træer i byerne, og at der ydes støtte til bæredygtig skovforvaltning og til en integreret indsats mod skovbrande, herunder f.eks. tilstrækkelig uddannelse af de brandmænd, der er involveret i bekæmpelsen heraf, med henblik på at beskytte EU's skove mod ødelæggelse som følge af ekstreme klimabegivenheder; fremhæver, at alle tilpasningsforanstaltninger for genplantning af skov og landbrug bør baseres på den nyeste videnskabelige viden og gennemføres under fuld overholdelse af økologiske principper;

26.bemærker, at kortlægning af skovområder, der er forblevet tættest på den naturlige tilstand, og som derfor bør være genstand for særlig opmærksomhed, var en af prioriteterne i EU's andet miljøhandlingsprogram fra 1977; bemærker endvidere, at EU, til trods for at der endnu ikke er blevet truffet nogen foranstaltninger, også har gjort dette til en prioritet i biodiversitetsstrategien for 2030; opfordrer Kommissionen til at tilpasse den fremtidige EU-strategi for klimatilpasning til målene i EU's biodiversitetsstrategi, især hvad angår den strenge beskyttelse af alle primære skove og bevarelses- og genopretningsmålene;

27.fremhæver den rolle, som intakte skovøkosystemer(8) takket være deres iboende egenskaber, der gør det muligt for dem at maksimere deres tilpasningsevne, spiller i forbindelse med at overvinde miljømæssige stressfaktorer, herunder klimaændringer, hvilket omfatter evolutionære herkomster, som helt unikt har tilpasset sig til at overleve store sæsonudsving i temperaturer og forstyrrelser i landskabet over tid;

28.understreger, at flere teknologier muliggør genplantning af træer; forstår, at bygge- og anlægsarbejde i byer i visse tilfælde kan medføre ødelæggelse af grønne områder, og støtter i den forbindelse genplantning af træer, som på den måde får nyt liv på nye velindrettede arealer;

29.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at klassificere grøn infrastruktur som tilhørende kategorien for kritisk infrastruktur i forbindelse med programmering, finansiering og investeringer;

30.bemærker, at visse dele af den grønne infrastruktur også lider under stigende temperaturer og andre belastende vilkår, og at vi, for at de kan sikre ikke blot fysiske, men også fysiologiske kølende effekter, må give dem gunstige betingelser, jord og fugt, for at de kan trives byerne; fremhæver derfor den rolle, som en egentlig grøn byplanlægning, der tager hensyn til behovene i forbindelse med de forskellige delkomponenter i en grøn infrastruktur og ikke blot til plantning af træer, spiller;

31.anerkender havenes rolle i forbindelse med tilpasning til klimaændringer og understreger, at det er nødvendigt at fremme sunde og modstandsdygtige have og oceaner; minder om, at det i IPCC's særrapport fra 2019 med titlen "The Ocean and Cryosphere in a Changing Climate" præciseres, at klimamekanismerne afhænger af havenes og de marine økosystemer sundhed, der i øjeblikket påvirkes af global opvarmning, forurening, overudnyttelse af havets biodiversitet, forsuring, afiltning og kysterosion; fremhæver, at IPCC desuden påpeger, at havene er en del af løsningen med hensyn til afbødning af og tilpasning til virkningerne af klimaændringer, og understreger nødvendigheden af at reducere drivhusgasemissionerne og forureningen af økosystemerne samt af at forbedre de naturlige kulstofdræn;

32.påpeger, at nedbrydelsen af kyst- og havøkosystemer truer lokalsamfunds fysiske og økonomiske sikkerhed samt fødevaresikkerheden og økonomien som helhed og svækker deres evne til at levere kritiske økosystemtjenester såsom mad, kulstoflagring og generering af ilt og til at støtte naturbaserede løsninger med hensyn til tilpasning til klimaændringer;

33.advarer om, at visse kystzoner kan komme under stort pres som følge af stigende havvandstand og indtrængen af saltvand i både de kystnære grundvandsmagasiner, der anvendes til indvinding af drikkevand, og i kloakker, samt på grund af ekstremt vejr, som kan have konsekvenser såsom fejlslagne afgrøder, forurening af vandområder, skader på infrastruktur og tvangsfordrivelse; opfordrer til udvikling af grøn infrastruktur i kystbyer, der normalt er beliggende i nærheden af vådområder, med henblik på at bevare biodiversiteten og kystøkosystemerne og for at fremme den bæredygtige udvikling af økonomien, turismen og kystlandskaberne, hvilket også bidrager til at øge modstandsdygtigheden mod klimaændringer i disse sårbare områder, som i særlig høj grad påvirkes af den stigende vandstand i havene;

34.støtter initiativer, herunder udvikling af bystrategier og bedre arealplanlægning, med henblik på at udnytte potentialet i tage og anden infrastruktur, såsom parker, byhaver, grønne tage, mure, luftfiltreringsapparater, kølige vejbelægninger, gennemtrængelig beton og andre tiltag, der kan bidrage til afkøling af høje temperaturer i byer, lagring af vand og fødevareproduktion, samtidig med at luftforureningen reduceres, livskvaliteten i byerne forbedres, truslen mod menneskers sundhed begrænses, og biodiversiteten, herunder bestøvere, beskyttes; mener, at infrastruktur som bl.a. veje, parkeringspladser, jernbanespor, strømforsyningssystemer, kloaksystemer skal være klimasikrede;

35.anerkender, at offentlige myndigheders vurdering af virkningerne af arealplanlægning og byudvikling på vandsystemet vil kunne give planlægningsmyndighederne den nødvendige information om, hvordan der kan bygges uden at forårsage problemer for vandsystemet; opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde sådanne vurderinger i deres metode; opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelse og derved begrænse virkningen af oversvømmelser;

36.minder om, at klimaændringer påvirker både vandmængden og vandkvaliteten, eftersom et lavere gennemstrømningsniveau i vandområder betyder mindre nedbrydning af skadelige stoffer, som er en trussel mod biodiversiteten, menneskers sundhed og forsyningen af drikkevand; opfordrer til bedre vandforvaltning i byer og landdistrikter, herunder iværksættelse af bæredygtige afløbssystemer ved hjælp af forbedret arealplanlægning, der beskytter og genopretter naturlige strømningssystemer og naturlige vandbindingsforanstaltninger, som kan bidrage til at mindske oversvømmelser og tørke og sikre, at der er adgang til vandressourcer til fremstilling af drikkevand; understreger, at tilpasningsforanstaltningerne i forbindelse med vandforvaltning bør stemme overens med foranstaltningerne til fremme af bæredygtige og cirkulære landbrug, til fremme af energiomstillingen og bevarelse og genoprettelse af økosystemer og biodiversitet; opfordrer i denne henseende til, at der skabes en stærk forbindelse mellem den kommende handlingsplan for nulforurening for vand, luft og jord og den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer;

37.opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til fuldt ud at gennemføre direktiv 2000/60/EF, som fastlægger en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger til forbedring af vandkvaliteten opstrøms; bemærker, at foranstaltninger til at tilbageholde og udvinde vand fra vandområder opstrøms påvirker vandområder nedstrøms – også på tværs af grænser – hvilket kan begrænse den økonomiske udvikling i nedstrømsområder og begrænse adgangen til drikkevandsressourcer; opfordrer til sammenhængende politiske foranstaltninger på tværs af områder for som minimum at bidrage til at opnå god økologisk tilstand for vandområder i EU og understreger, at det er helt afgørende at sikre økologisk vandføring i overensstemmelse med bestemmelserne i vandrammedirektivet og væsentlig forbedring af forbindelsen mellem ferskvandsøkosystemer;

38.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme genanvendelse af vand for at forhindre konflikter om fordelingen mellem forskellige anvendelsesformål og til samtidig at sikre, at der er tilstrækkelig adgang til vandressourcer til fremstilling af drikkevand, som er afgørende for at sikre menneskers ret til vand;

39.bemærker det høje energiforbrug i vandsektoren; opfordrer Kommissionen til at overveje energieffektive foranstaltninger og muligheden for at bruge renset spildevand som en "on-site"-kilde til vedvarende energi; bemærker, at det nuværende direktiv om rensning af byspildevand ikke er blevet revideret, siden det blev vedtaget i 1991; opfordrer Kommissionen til at revidere direktivet om rensning af byspildevand for at sørge for, at det bidrager positivt til EU's klima- og miljømål;

Tilpasningsforanstaltninger og overensstemmelse

40.understreger nødvendigheden af at integrere klimatilpasning i og maksimere sidegevinsterne med alle relevante EU-politikker i retning af en mere bæredygtig fremtid, såsom landbrug og fødevareproduktion, skovbrug, transport, handel, energi, miljø, vandforvaltning, bygninger, infrastruktur, industri-, hav- og fiskeripolitik samt samhørighedspolitik og lokal udvikling og sociale politikker, og behovet for at sikre, at andre initiativer i den europæiske grønne pagt er i overensstemmelse med klimatilpasnings- og afbødningsforanstaltninger;

41.opfordrer Kommissionen til grundigt at vurdere klima- og miljøpåvirkningen af alle relevante lovgivnings- og budgetforslag og sikre, at disse fuldt ud er tilpasset målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til under 1.5°C;

42.beklager, at EU-politikkerne i perioden 2014-2020 gav mulighed for klima- og miljøskadelige subsidier, som bidrog til at gøre EU's økosystemer mindre modstandsdygtige; opfordrer indtrængende til at sikre, at alle gældende regler på tværs af politikområder forhindrer en sådan brug af offentlige midler;

43.opfordrer Kommissionen til at vedtage en ambitiøs tilgang til den kommende renoveringsbølge og til at vedtage passende initiativer, der sikrer etapevis og gennemgribende renovering med kraftig fokus på omkostningseffektivitet; glæder sig i den forbindelse over kommissionsformand Ursula von der Leyens ambition om at oprette et "europæisk Bauhaus", hvor ingeniører, arkitekter og andre fra byggesektoren kan arbejde sammen, således som hun gav udtryk for i sin tale om Unionens tilstand i Europa-Parlamentet den 16.september 2020;

44.opfordrer til at sikre, at den nye strategi er i overensstemmelse med globale tiltag og aftaler såsom Parisaftalen, verdensmålene for bæredygtig udvikling og biodiversitetskonventionen; anmoder Kommissionen om at pege på foranstaltninger, der fremmer og letter tilpasningen uden for EU i den nye strategi, navnlig i de mindst udviklede lande og små østater, der er hårdest ramt af klimaændringer og den stigende vandstand i havene, og til at intensivere sin tekniske bistand til samt udveksling af bedste praksis med udviklingslandene som et led i sin optræden udadtil;

45.opfordrer til, at den nye tilpasningsstrategi fremmer og udvikler tilpasningsløsninger i samarbejde med tredjelande, navnlig i de dele af verden, der er mest sårbare over for og hårdest ramt af klimaændringer; fremhæver desuden behovet for effektiv og målrettet kapacitetsopbygning i udviklingslandene, udbredelse af teknologier til tilpasning til klimaændringer og ansvarlighed i hele forsyningskæden;

46.opfordrer Kommissionen til i tilstrækkelig grad og hurtigt at adressere ørkendannelse og jordforringelse, som er problemer, der allerede påvirker de fleste lande i Unionen og er to af de mest synlige konsekvenser af klimaændringerne, og til at udvikle en metode og indikatorer til at vurdere omfanget heraf; fremhæver også behovet for at adressere arealbefæstelse; minder om konklusionerne i Den Europæiske Revisionsrets særberetning om bekæmpelse af ørkendannelse i EU, navnlig behovet for at forbedre EU's lovrammer vedrørende jordbund, intensivere indsatsen for at opfylde medlemsstaternes forpligtelse til at opnå neutralitet med hensyn til jordbundsforringelse i EU i 2030 og i højere grad at håndtere de underliggende årsager til ørkendannelse, navnlig ikkebæredygtige landbrugsmetoder; beklager manglen på en specifik EU‑politik og ‑indsats i denne henseende; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge en EU‑strategi til bekæmpelse af ørkendannelse inden for rammerne af tilpasningsstrategien; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige midler til bekæmpelse af ørkendannelse og jordforringelse;

47.anerkender, at klimaændringerne har forskellige virkninger, og at de skadelige virkninger vil variere medlemsstaterne imellem, men endnu vigtigere regionerne imellem, hvilket påvirker deres respektive behov for tilpasningsforanstaltninger; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for medlemsstaterne og regionerne for at hjælpe dem med at målrette deres tilpasningsforanstaltninger på den mest effektive måde;

48.understreger behovet for at øge beredskabet og tilpasningsevnen i geografiske områder med høj eksponering for klimaændringer, f.eks. EU's øregioner og regioner i den yderste periferi;

49.anerkender, at de skadelige virkninger af klimaændringerne især vil ramme fattige og dårligt stillede grupper i samfundet, eftersom de har tendens til at have en mere begrænset tilpasningsevne og er mere afhængige af klimafølsomme ressourcer; understreger, at indsatsen for tilpasning til klimaændringer skal tage hånd om sammenhængen mellem klimaændringer og de mange forskellige samfundsøkonomiske kilder til sårbarhed, herunder fattigdom og ulighed mellem kønnene;

50.opfordrer til at styrke socialsikringsordningerne for at beskytte de mest sårbare regioner og mennesker mod de skadelige virkninger af klimaændringer og udpege sårbare grupper i forbindelse med udformningen af retfærdige tilpasningspolitikker på alle relevante forvaltningsniveauer;

51.understreger, at valget af tilpasningsforanstaltninger bør foretages på grundlag af en analyse med flere kriterier vedrørende effektivitet, virkning, finansielle omkostninger, sammenhæng med afbødning, bymæssige perspektiver osv.; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en definition af klimasikring som en metode til at sikre, at alle foranstaltninger er effektive og formålstjenlige;

52.fremhæver risikoen for uhensigtsmæssig tilpasning til klimaændringer og de dermed forbundne omkostninger; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle indikatorer til måling af, om EU når målene om tilpasning, med udgangspunkt i de forventede virkninger;

53.tilskynder til, at der udvikles fælles metoder og tilgange til overvågning og evaluering af tilpasningsforanstaltningernes effektivitet, idet det anerkendes, at klimaændringernes virkninger og klimatilpasningsforanstaltningerne er lokale og afhænger af sammenhængen;

Finansiering

54.opfordrer til øget finansiering på alle forvaltningsniveauer og mobilisering af offentlige og private investeringer inden for tilpasning; minder om Parlamentets stillingtagen med en opfordring til et klimarelateret udgiftsmål på 30% og et biodiversitetsrelateret udgiftsmål på 10% i den næste FFR for 2021-2027 og EU-genopretningsinstrumentet (NextGeneretationEU), hvilket bør bidrage til både afbødning af og tilpasning til klimaændringer; opfordrer til, at modstandsdygtighed over for klimaændringer betragtes som et centralt kriterium i forbindelse med al relevant EU-finansiering; mener, at EIB som klimabank også bør finansiere klimatilpasningsforanstaltninger(9); opfordrer EIB som EU's klimabank til reelt at yde EU‑finansiering til tilpasning til klimaændringer og forpligte sig til et højere ambitionsniveau for tilpasning i sin Climate Bank Roadmap og opfordrer til flere incitamenter for SMV'er, som kan spille en afgørende rolle i udviklingen af innovative bæredygtige løsninger inden for tilpasning; understreger, at den næste FFR og genopretningsfonden ikke bør føre til øget pres på økosystemerne, begrænset forbindelse mellem dem og overudnyttelse af dem, eftersom kun bæredygtig anvendelse af naturen vil gøre det muligt for Unionen at tilpasse sig til og afbøde den farlige menneskeskabte indvirkning på klimasystemet(10); opfordrer til passende finansiel støtte til gennemførelse af beskyttelses- og genopretningsmålene i EU's biodiversitetsstrategi; understreger, at det er nødvendigt at gøre finansieringen af tilpasningen til klimaændringer inkluderende og kønsorienteret;

55.beklager, at EU's sporingsmetode for klimafinansiering ikke skelner mellem afbødning og tilpasning, og at det har været vanskeligt at spore klimaøremærkning, som i højere grad bruges som et bogføringsredskab end et reelt bidrag til den politiske planlægning; opfordrer til at gøre systemet for klimaøremærkning politikspecifikt og inddrage overvågningskriterier, der giver mulighed for sammenligning af EU‑midler, hvor der sondres mellem afbødning af og tilpasning til klimaændringer, på tværs af alle EU's budgetinstrumenter;

56.opfordrer til, at der gøres bedre brug af EU's Solidaritetsfond som en finansieringsmekanisme til "bedre genopbygning", der også giver incitamenter til tilpasning og fremadskuende planlægning;

57.anerkender, at tilpasning har en pris; bemærker imidlertid, at prisen for ikke at handle forventes at være langt højere; insisterer på vigtigheden af at foretage investeringer i tilpasning, eftersom forebyggende foranstaltninger ud over at redde liv og beskytte miljøet også kan være mere omkostningseffektive; fremhæver forebyggelsesprincippet og opfordrer Kommissionen til at udvikle fremgangsmåder til at sikre, at omkostninger, som opstår på grund af manglende tilpasningsforanstaltninger, ikke sendes videre til befolkningen, og til at håndhæve princippet om, at forureneren betaler, og således at forureneren bliver ansvarlig for at gennemføre tilpasningsforanstaltninger; opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at offentlige investeringer er klimasikrede og samtidig tilskynder til grønne, bæredygtige private investeringer som katalysatorer for systemiske forandringer; mener, at princippet om ikke at gøre skade bør fremgå udtrykkeligt af den kommende tilpasningsstrategi, navnlig for at forhindre negative virkninger på biodiversiteten og uhensigtsmæssig tilpasning;

58.bifalder Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet for EU's Solidaritetsfond til at omfatte folkesundhedskriser såsom pandemier;

Bevidstgørelse, viden om tilpasning og forskning

59.understreger betydningen af at gøre at skabe øget bevidsthed om klimaændringernes virkninger, f.eks. ekstreme vejrfænomener, herunder på sundheden og miljøet, og om behovet for tilpasning og fordelene herved, blandt beslutningstagere, men også gennem ordentlig og løbende information og uddannelsesaktiviteter på alle stadier i livet; beklager i den forbindelse budgetnedskæringerne i vigtige programmer som EU4health og Erasmus;

60.anerkender, at der ikke er slået bro over de prioriterede videnskløfter, og at nye kløfter er opstået; opfordrer derfor Kommissionen til yderligere at afdække og slå bro over videnskløfter, også inden for kritiske sektorer, for at sikre en informeret beslutningstagning, ved at værktøjer såsom Climate‑ADAPT og EITClimate‑KIC videreudvikles; understreger i denne forbindelse betydningen af bedre videndeling mellem medlemsstaterne, som fortsat er utilstrækkelig, og bedre koordinering af emner såsom internationale afstrømningsområder, oversvømmelsesværn, bygningsreglementer og byggeri i potentielle højrisikoområder; opfordrer Kommissionen til at etablere et forum for analyse af og opstilling af modeller for tilpasning med henblik på at forbedre brugen af modeller for virkninger af og tilpasning til klimaændringer i den politiske beslutningsproces;

61.fremhæver den store mængde innovative tiltag, der ligger til grund for projekter og initiativer vedrørende foranstaltninger til tilpasning til klimaændringerne såsom teknologisk udvikling, digitale tjenester osv., og understreger, at det er nødvendigt, at EU støtter udviklingen og udbredelsen af sådanne initiativer;

62.understreger, at det er vigtigt, at der gennem Horisont Europa‑programmet og andre finansieringsmekanismer ydes støtte til innovation og forskning i klimatilpasning, naturbaserede løsninger, grønne teknologier og andre løsninger, der kan bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer og ekstreme vejrfænomener; minder også om Horisont Europas potentiale til at fremme EU‑borgernes modstandsdygtighed over for klimaændringer og dermed også bidrage til tilpasning gennem samfundsmæssig omstilling; beklager i den forbindelse de massive budgetnedskæringer inden for forskning og innovation såsom Horisont Europa, eftersom disse nedskæringer vil mindske EU's konkurrenceevne inden for banebrydende teknologier og løsninger vedrørende afbødning af og tilpasning til klimaændringer; minder om, at forskere spillere en grundlæggende rolle i bekæmpelsen af den globale opvarmning, og understreger i denne forbindelse betydningen af et tæt videnskabeligt samarbejde mellem internationale partnere; bemærker, at det europæiske innovationspartnerskab inden for landbrug (EIP-AGRI) kan blive et vigtig redskab til at udvikle nye teknologier og former for praksis vedrørende klimatilpasning i landbrugsfødevaresystemerne;

63.fremhæver, at det er vigtigt, at tilpasningsforanstaltninger baseres på den nyeste videnskabelig viden og tilgængelige data; bemærker i den henseende det arbejde, der allerede er blevet udført i forbindelse med EU‑programmer såsom Copernicus‑programmet, og understreger den rolle, som styrket dataindsamling spiller med hensyn til at sikre så nøjagtige fremskrivninger som muligt; opfordrer til øget forskning og udvikling med henblik på at finde innovative løsninger på tilpasning og målrettet støtte til digitale innovation, der udnytter digitaliseringens kraft til at sikre bæredygtig omstilling;

64.bemærker, at klimaændringernes sundhedsmæssige virkninger vil stige, og at disse virkninger først nu er ved at blive taget i betragtning ifølge EEA's rapport om sundhed og klimaændringer og Lancet Countdown; understreger derfor betydningen af yderligere undersøgelser af klimaændringernes indvirkning på menneskers sundhed og opfordrer til investeringer i forskning på dette område, til tværsektorielt samarbejde om risikovurdering og ‑overvågning, til øget bevidsthed og kapacitet i sundhedssektoren, herunder på lokalt plan, og til udveksling af bedste praksis og den nyeste viden om de risici, som klimaændringer udgør for menneskers sundhed, gennem EU‑programmer såsom Horisont Europa og LIFE‑programmet; opfordrer til, at de indsamlede data kanaliseres over i det europæiske sundhedsdataområde;

65.opfordrer Kommissionen til i sin strategi at tage højde for behovet for at sikre, at medlemsstaterne har klimarobuste sundhedssystemer, som er i stand til at foregribe og reagere på klimaændringernes sundhedsmæssige konsekvenser, navnlig for de mest udsatte grupper, ved at aktørerne på sundhedsområdet inddrages i udarbejdelsen af tilpasningsinstrumenterne; mener, at dette bør omfatte forebyggelsesprogrammer, planer for tilpasningsforanstaltninger og oplysningskampagner om klimaændringernes sundhedsmæssige virkninger, herunder dødsfald, skader, øget risiko for fødevare‑ og vandbårne sygdomme som følge af ekstreme temperaturer, oversvømmelser og brande, men også virkninger som følge af forstyrrede økosystemer, der medfører en risiko for sygdomme, ændrede pollensæsoner og allergier; opfordrer Kommissionen til også at tilvejebringe de nødvendige ressourcer til vedligeholdelse og videreudvikling af netværket til overvågning af vektorbårne sygdomme og til entomologisk overvågning og til korrekt gennemførelse heraf i medlemsstaterne;

Tidlig varsling og hurtig indsats

66.opfordrer til, at den nye strategi sætter større fokus på kriseforebyggelse og beredskabsplanlægning, forvaltning og katastrofeberedskab, herunder i forbindelse med pandemier, og undersøger alle synergier med en styrket EU‑civilbeskyttelsesmekanisme og med aktiv deltagelse af EU-agenturer såsom Det Europæiske Miljøagentur (EEA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC); mener, at medlemsstaterne bør koordinere udarbejdelsen af disse beredskabsplaner med EU‑civilbeskyttelsesmekanismen gennem dennes katastrofeberedskabskoordinationscenter; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for nødsituationer som følge af hedebølger i byerne og tilskynde medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis på dette område;

67.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udarbejde passende forebyggelsesplaner og beredskabsplaner for hurtig indsats i tilfælde af klimakatastrofer såsom hedebølger, oversvømmelser og tørke, som tager hensyn til de særlige forhold i regionerne, f.eks. grænse‑ og kystregioner, og medtager mekanismer for grænseoverskridende tiltag og dermed sikrer fælles et ansvar og solidaritet mellem medlemsstaterne og med tredjelande; fastholder, at det er nødvendigt at vedtage en tilpasningsstrategi for områder og byer, der er eksponerede for konsekvenserne af klimaændringerne, baseret på en ny innovativ tilgang til forebyggelse og styring af risici baseret på økosystemer, navnlig ved at foregribe fallback‑områder, overløbsområder ved oversvømmelser, naturlige værn og, hvor det er afgørende, kunstige værn;

68.anmoder de nationale, regionale og lokale myndigheder om at etablere systemer for tidlig varsling og udarbejde passende værktøjer til imødegåelse af ekstreme vejrfænomener og andre negative konsekvenser af klimaændringer og pandemier;

o
oo

69.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0015.
(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0005.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0078.
(4) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
(5) EUT L 177 af 5.6.2020, s. 3.
(6) EUT L 288 af 6.11.2007, s. 27.
(7) EUT C316 af 22.9.2017, s.99.
(8) Watson, J. E. M. m.fl.: "The exceptional value of intact forest ecosystems", Nature, Ecology and Evolution, Bind 2, nr. 4, Macmillan Publishers Limited, London, 2018.
(9)1 Europa-Parlamentets beslutning af 23. juli 2020 om konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 17.-21. juli 2020, vedtagne tekster, P9_TA(2020)0206.
(10)1 IPBES 2019: Global Assessment on Biodiversity and Ecosystem Services (Global vurdering af biodiversitet og økosystemtjenester).

Seneste opdatering: 16. marts 2021Juridisk meddelelse-Databeskyttelsespolitik