Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2023 om store transportinfrastrukturprojekter i EU – gennemførelse af projekter og overvågning og kontrol af EU-midler ()
Europa-Parlamentet,
–der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17.december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027(1),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12.februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten(2),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18.juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr.1296/2013, (EU) nr.1301/2013, (EU) nr.1303/2013, (EU) nr.1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr.1316/2013, (EU) nr.223/2014, (EU) nr.283/2014 og afgørelse nr.541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr.966/2012(3) (finansforordningen),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 af 7.juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr.1316/2013 og (EU) nr.283/2014(4).
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.1315/2013 af 11.december 2013 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet og om ophævelse af afgørelse nr.661/2010/EU (TEN-T-forordningen)(5),
–der henviser til Kommissionens forslag af 14.december 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet, om ændring af forordning (EU) 2021/1153 og forordning (EU) nr.913/2010 og om ophævelse af forordning (EU) nr.1315/2013 (),
–der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning 10/2020 af 16.juni 2020 med titlen "Transportinfrastrukturer i EU: Megaprojekter bør gennemføres hurtigere, så deres effekt på transportnettet kan leveres rettidigt",
–der henviser til Den Europæiske Revisionsrets analyse nr.05/2021 af 25. november 2021 med titlen "EU's ramme for store transportinfrastrukturprojekter: en international sammenligning",
–der henviser til sine tidligere afgørelser og beslutninger om decharge til Kommissionen for årene 2017(6), 2018(7), 2019(8) og 2020(9),
–der henviser til forretningsordenens artikel54,
–der henviser til udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget,
–der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0181/2023),
A.der henviser til, at EU's fælles transportpolitik blev indført for at skabe et fælles transportområde i hele Europa; der henviser til, at dets prioriterede operationelle mål siden 2013 har været at opbygge et "hovednet" senest i 2030 og et "samlet net" senest i 2050; der henviser til, at disse net omfatter alle transportformer, herunder sø-, jernbane-, vej- og lufttransport;
B.der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for gennemførelsen af projekter i nettet, og at dette er reguleret af TEN-T-forordningen; der henviser til, at ansvaret for udformningen og gennemførelsen af transportpolitikken på EU-plan ligger hos Kommissionen;
Store transportprojekter i EU
1.fremhæver, at Unionens transportpolitik har til formål at sikre en gnidningsløs, effektiv, sikker og fri bevægelighed for personer og varer i hele EU ved hjælp af integrerede netværk, der anvender alle transportformer, med det formål at tilvejebringe effektive, interoperable, sikre og miljøvenlige mobilitetsløsninger inden for EU og skabe betingelserne for en konkurrencedygtig industri, der skaber vækst og beskæftigelse; fremhæver, at politikken for det transeuropæiske transportnet (TEN-T) er afgørende for et velfungerende indre marked og EU's socioøkonomiske og territoriale samhørighed samt for at fremme konnektivitet og tilgængelighed for alle regioner i EU og nå målene i den europæiske grønne pagt; minder om, at store infrastrukturprojekter spiller en afgørende rolle i gennemførelsen af TEN-T-politikken og er af afgørende betydning for at fjerne flaskehalse og manglende forbindelser, herunder på grænseoverskridende strækninger; minder om, at store transportinfrastrukturer også kan bidrage til en bæredygtig udvikling af de europæiske regioner ved at fremme grøn konnektivitet, hvilket bidrager til at beskytte miljøet gennem reduktion af CO2-emissioner; fremhæver, at færdiggørelsen af TEN-T vil fremme vækst, beskæftigelse og samhørighed i hele Unionen og bidrage til at opfylde dens socioøkonomiske mål og klimamål;
2.anerkender, at store projekter spiller en central rolle i transportnettene, idet de skaber store socioøkonomiske fordele, skaber og opretholder beskæftigelse, forbedrer produktiviteten og konkurrenceevnen, forbedrer infrastrukturen og påvirker borgernes dagligdag; bemærker, at investeringer i infrastruktur mere eller mindre svarer til investeringer i mennesker, og at store transportprojekter er konkrete eksempler på EU-budgettets indvirkning og solidaritet; bemærker derfor, at effektiv overvågning og kontrol og forsvarlig økonomisk forvaltning af denne type projekter er en af nøglerne til en vellykket gennemførelse heraf; glæder sig over revisionen af TEN-T med henblik på at opbygge et effektivt, bæredygtigt og multimodalt transportnet i hele Europa;
3.forstår, at der ikke findes nogen generelt vedtaget definition, hverken på globalt plan eller på EU-plan, af, hvad der udgør et stort transportprojekt; anerkender, at EU-medfinansierede transportprojekter kan have en regional, national eller grænseoverskridende dimension, og at de samlede beløb, der investeres i dem, varierer meget;
4.understreger, at medlemsstaternes transportnet ikke kan betragtes isoleret, da et europæisk transportnet klart er blevet anerkendt som en vision med fordele, der rækker ud over isolerede nationale tiltag; understreger, at den rette konnektivitet inden for og mellem de europæiske regioner er afgørende, navnlig i lyset af krisen i forbindelse med covid-19-pandemien, Ruslands ulovlige og uberettigede angrebskrig mod Ukraine og det kritiske behov for at etablere alternative logistikruter ved hjælp af forskellige transportformer; bemærker endvidere den indvirkning, som krigen har haft på inflationsraterne i Unionen, navnlig som følge af stigende brændstof- og energipriser; understreger i den forbindelse, at høj inflation er hæmmende for transportprojekters finansielle soliditet; er bekymret over, at de nuværende sociale og politiske udsigter efter pandemien kombineret med konsekvenserne af krigen udgør en yderligere trussel mod den rettidige afslutning og udvikling af store projekter, og navnlig det centrale TEN-T-net; fremhæver derfor, at udvidelsen af de europæiske transportnetkorridorer til nabopartnerlande uden for EU (såsom Ukraine, Moldova, Nordmakedonien, Albanien osv.) i væsentlig grad vil forbedre TEN-T-nettets gnidningsløse funktion; opfordrer Bulgarien og Rumænien til hurtigt at lade sig integrere i Schengenområdet, da dette vil forbedre nord-syd-forbindelserne betydeligt i Østeuropa; opfordrer Kommissionen til at støtte Ukraine og dets bestræbelser på at styrke jernbaneforbindelserne mellem Ukraine og EU med henblik på en fremtidig integration af Ukraines transportinfrastruktur i TEN-T;
5.understreger, at succesen for store transportinfrastrukturprojekter i EU i vid udstrækning vil afhænge af, hvor godt det lykkes EU at forbinde infrastrukturen i de østlige medlemsstater med infrastrukturen i de vestlige medlemsstater; fremhæver den centrale rolle, som finansieringen af Connecting Europe-faciliteten (CEF) spiller i store infrastrukturprojekter; understreger navnlig betydningen af at udvide TEN-T til at omfatte EU's partnere i de østlige nabolande, navnlig Ukraine og Republikken Moldova, og af at øge budgetbevillingerne til militær mobilitet;
6.bemærker, at EU gennem sin TEN-T-politik sigter mod at opbygge et effektivt EU-dækkende transportinfrastrukturnet ved hjælp af EU's finansieringsprogrammer og -initiativer, herunder CEF, Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Horisont 2020, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling; henleder opmærksomheden på de forskellige forvaltningsmetoder på tværs af forskellige EU-instrumenter og på de forskellige ansvarlige generaldirektorater (GD'er) i Kommissionen, hvilket nødvendiggør en betydelig grad af koordinering og delt forvaltning mellem medlemsstaterne og Kommissionen (GD'erne for Regionalpolitik og Bypolitik) af samhørighedspolitikkens midler og Kommissionens direkte forvaltning af TEN-T og CEF under Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljøs (CINEA) ansvar på vegne af GD for Mobilitet og Transport;
EU-finansiering og -gennemførelse
7.fremhæver, at eftersom store transportprojekter ikke er defineret som en særskilt kategori i EU's retlige ramme, er der ingen omfattende data til rådighed om størrelsen af den EU-finansiering, der ydes til sådanne projekter; bemærker, at der på EU-budgettet i perioden 2007-2020 blev afsat over 109mia.EUR til transportinfrastrukturprojekter på TEN-T-nettet, uanset deres størrelse; bemærker endvidere, at Den Europæiske Investeringsbank sammen med disse programmer, der finansieres over EU-budgettet, ydede ca.151 mia. EUR i lån til transportprojekter i EU i perioden 2007-2020;
8.fremhæver, at EU i øjeblikket befinder sig i en hidtil uset situation, hvor mange finansieringskilder skal absorberes samtidigt, og at medlemsstaterne ofte ikke har den administrative kapacitet til at håndtere alle de midler, der er til rådighed fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, gennem de nationale genopretnings- og resiliensplaner, samtidig med at de forsøger at absorbere 392mia.EUR i midler fra samhørighedspolitikken inden udgangen af 2027; er bekymret over den klare konkurrence mellem samhørighedsfondene for 2021-2027 og NextGenerationEU, da medlemsstaterne skal prioritere finansieringsinstrumenter inden deres støtteberettigelsesfrist; opfordrer til synergier mellem samhørighedsfinansiering og genopretnings- og resiliensfaciliteten (det største instrument i NextGenerationEU-pakken) med sammenhæng, konvergens og koordinering mellem de to med henblik på at øge virkningen af investeringer på stedet og undgå dobbeltfinansiering;
9.fremhæver endvidere, at FAST (Flexible Assistance for Territories) — CARE giver mulighed for at indfase forsinkede projekter fra perioden 2014-2020 til perioden 2021-2027; henleder ikke desto mindre opmærksomheden på, at den mulige nettoreduktion af de respektive bevillinger i den nuværende periode bringer EU-budgettet og dets gennemførelse i fare;
10.glæder sig over antallet af vellykkede projekter med stor gennemslagskraft, som medfinansieres af EU-budgettet; bemærker navnlig virkningen af projekter såsom: anlæg af en jernbaneplatform til højhastighedstog (Spanien, 749mio.EUR) fordoblingen af jernbanestrækningen "Bari - S. Andrea Bitetto" (Italien, 421mio.EUR) opførelsen af en ny Route du Littoral (Frankrig, 304mio.EUR) modernisering af jernbanestrækningen Elin Pelin-Kostenets på jernbanelinjen Sofia-Plovdiv (Bulgarien, 553 mio. EUR) anlæg af en motortrafikvej mellem Craiova og Pitesti (Rumænien, 832mio.EUR) anlæggelsen af S7-motorvejen mellem Gdansk og Elbląg og Thorns og Elbląg (Polen, 504mio.EUR) forbedring af TEN-T-vejforbindelserne med det sydlige Dalmatia (Kroatien, 418mio.EUR) anlægsarbejder på MÚK Opatovice-Časy-Ostrov-strækningen af motorvej D35 (Tjekkiet, 384 mio. EUR) anlæg af Patras Pyrgos-motorvejen (Grækenland, 355mio.EUR) modernisering af jernbanelinjen mellem Púchov og Žilina (Slovakiet, 349mio.EUR) opgradering af den eksisterende jernbane Maribor-Šentilj (Slovenien, 195mio.EUR) modernisering af jernbanen Ovar-Gaia (Portugal, 140mio.EUR) anlæg af fase III i den vestlige omfartsvej ved Vilnius (Litauen, 92mio. EUR) anlægsarbejder på statsvej nr. 2, Tallinn-Tartu-Võru-Luhamaa Võõbu-Mäo (Estland, 59mio.EUR) anlæg af hovedmotorvejen, A2 (Riga-Sigulda-Estlands grænse) (Letland, 44mio.EUR) og anlæg af et vejkryds på flere niveauer ved EA20A og EA21 langs TEN-T (Malta, 41mio.EUR); påpeger desuden den rolle, som Den Europæiske Investeringsbank spiller med hensyn til at støtte innovative og bæredygtige infrastrukturprojekter i medlemsstaterne, både på nationalt og lokalt plan;
Konstaterede politiske mangler og udfordringer
11.minder om, at kompetencen til at gennemføre projekter i EU ligger hos medlemsstaterne; fremhæver, at Kommissionen med henblik herpå har udpeget europæiske koordinatorer til at lette gennemførelsen af alle infrastrukturprojekter langs hver af de ni hovedtransportnetkorridorer, der er fastsat i TEN-T-forordningen; er bekymret over risikoen for manglende overensstemmelse mellem EU's og medlemsstaternes strategiske prioriteter og opfordrer til, at de europæiske koordinatorers rolle styrkes med henblik på at lette udbredelsen af infrastrukturprojekter langs TEN-T-korridorerne og sikre samarbejde og gnidningsløs gennemførelse af grænseoverskridende projekter; understreger, at enhver udvidelse af TEN-T-nettet, uanset om det er sø-, flod- eller vejnettet, bør ske i samarbejde med de berørte lande; minder endvidere om, at medlemsstaterne bør sikre sammenhæng mellem deres nationale transport- og investeringsplaner og EU's transportmål for at fremskynde gennemførelsen af store infrastrukturprojekter og færdiggørelsen af TEN-T; understreger, at projekter inden for medlemsstaternes nationale planer går hånd i hånd med projekter, der er i overensstemmelse med Unionens transportmål; opfordrer medlemsstaterne til at prioritere færdiggørelsen af TEN-T-hovednettet i sin helhed inden 2030 frem for at færdiggøre det udvidede og det samlede net; minder om vigtigheden af at øge konnektiviteten af netværket og nødvendigheden af at skabe incitament til godt samarbejde mellem myndighederne på alle niveauer i de forskellige medlemsstater for at reducere forsinkelser og omkostninger i tilfælde af uoverensstemmelse mellem tidsplaner og prioriteringer;
12.opfordrer Kommissionen til at forelægge en årlig gennemførelsesrapport for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, hvori der redegøres for de fremskridt, der er gjort med hensyn til færdiggørelsen af TEN-T;
13.understreger, at Kommissionens bør have en mere fremtrædende rolle i tilsynet med projektplanlægning og -gennemførelse langs transportnetkorridorerne, da medlemsstaternes prioriteter ofte primært fastlægges i deres nationale sammenhænge og dermed kan ignorere grænseoverskridende strækninger, hvor der findes EU-medfinansierede store infrastrukturprojekter; fremhæver risikoen for mindre nytteværdi som følge af anvendelsen af EU-midler, hvis der ikke opnås tilstrækkelige resultater; mener, at sammenhængen mellem de nationale transportplaner og investeringer og EU's prioriteter bør styrkes for at løse dette problem, og det samme gælder betingelserne for EU-finansiering i forbindelse med engagement i EU's prioriteter med hensyn til etablering af transportinfrastruktur;
14.minder om, at Kommissionen under CEF udvælger de infrastrukturprojekter, der vil drage fordel af EU-medfinansiering, og fastsætter EU's finansielle bidrag på grundlag af konkurrencebaserede periodiske indkaldelser af forslag; er bekymret over risikoen for utilstrækkelig kontrol af cost-benefit-analyser under projektudvælgelsen; glæder sig over, at Kommissionen siden 2015 har haft særlige eksterne eksperter til at foretage en specifik vurdering af hvert projekts cost-benefit-analyse; beklager, at denne vurdering undertiden udelukkende er baseret på oplysningerne i projektforslaget; opfordrer Kommissionen til at kræve, at initiativtagere til store transportprojekter indsender de rådata og analyser, der anvendes i deres cost-benefit-analyser, som en del af deres ansøgning for at sikre passende beslutningstagning og anvendelse af EU-midler;
15.anerkender, at store transportprojekter ifølge Den Europæiske Revisionsret kræver betydelig gennemførelsestid, og at den gennemsnitlige forventede byggetid for reviderede EU-medfinansierede store transportprojekter frem til 2020 var 15 år med en gennemsnitlig forsinkelse på 11 år; beklager, at store EU-medfinansierede infrastrukturprojekter i gennemsnit oplever længere forsinkelser end sammenlignelige transportprojekter på verdensplan; fremhæver, at denne tidsramme udelukker planlægningsperioden, hvor projekter også kan modtage EU-medfinansiering til foranstaltninger såsom undersøgelser; bemærker, at eftersom EU's medfinansiering er organiseret omkring den syvårige flerårige finansielle ramme (FFR), samfinansieres store transportprojekter ofte via flere efterfølgende tilskud, som hver især kræver en ny projektforslags- og udvælgelsesproces; er bekymret over, at dette fører til dobbeltarbejde for projektiværksættere og offentlige myndigheder, hvilket øger den administrative byrde; bemærker med bekymring, at sådanne forsinkelser bringer effektiviteten af EU's medfinansiering i fare; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre direktivet om intelligent TEN-T(10) med henblik på at muliggøre forenklede og harmoniserede tilladelsesprocedurer og forhindre forsinkelser i projekter;
16.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gennemføre direktivet om intelligent TEN-T mere effektivt, navnlig hvad angår grænseoverskridende strækninger, for at forhindre, at de bliver flaskehalse, og for at forhindre forsinkelser i færdiggørelsen af de europæiske transportkorridorer og TEN-T; understreger, at medlemsstaterne og projektiværksætterne bør overholde direktivet om intelligent TEN-T for at undgå forsinkelser og omkostningsoverskridelser og for at sikre rettidig færdiggørelse af TEN-T; opfordrer i denne forbindelse til, at tilladelsesprocedurerne, herunder miljøvurderingerne, gennemføres i overensstemmelse med direktivets foranstaltninger og kortere tidsrammer;
17.understreger endvidere, at mange EU-medfinansierede projekter oplever omkostningsoverskridelser i forhold til de oprindelige overslag i projektplanlægningsfasen; fremhæver, at dette vil blive endnu mere problematisk i tiden efter covid-19 og i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine; påpeger navnlig den stigende inflation og de stigende omkostninger til byggeri og råstoffer og deres indvirkning på projektbudgetterne; henleder opmærksomheden på, at inflationen udgør en enorm risiko for nuværende og fremtidige infrastrukturprojekter, som kan blive sat i stå på grund af de meget høje priser på bygninger og råstoffer; opfordrer til, at CEF-budgettet forhøjes for at dække de yderligere omkostninger, der skyldes inflation, og for at tage højde for andre geopolitiske behov og omstillingsbehov og -udfordringer, der påvirker gennemførelsen af TEN-T, herunder grænseoverskridende strækninger;
18.bemærker de betydelige forsinkelser i vedtagelsen af partnerskabsaftaler og programmer i forbindelse med gennemførelsen af samhørighedspolitikken i den nuværende programmeringsperiode 2021-2027; bemærker, at programmerne burde have været operationelle siden januar 2021; er bekymret over det langsomme tempo i gennemførelsen; anerkender imidlertid, at vi er gået ind i en ny gennemførelsesfase, og at Kommissionen hidtil har godkendt 25partnerskabsaftaler; glæder sig over, at mindst 142programmer er blevet forelagt inden for rammerne af samhørighedspolitikken pr. 25.oktober 2022, og at dette også udgør et betydeligt fremskridt(11);
19.fremhæver risikoen for, at uindfriede forpligtelser bærer på Unionens budget og også kan medføre betydelige frigørelser, hvilket igen mindsker virkningen af EU-budgettet og hindrer Unionens planlagte transportinfrastrukturmål; påpeger de specifikke negative virkninger på store transportinfrastrukturprojekter af underudnyttelse af betalinger og forsinkelser i gennemførelsen; opfordrer Kommissionen til at underrette budgetmyndigheden om de faktorer, der bidrager til dette spørgsmål, og om de foranstaltninger, den har truffet for at løse det;
20.mener, at det er meget vigtigt, at FFR og de nationale genopretningsplaner i højere grad prioriterer infrastrukturinvesteringer og færdiggørelsen af TEN-T-hovednettet; beklager de store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til planlagte investeringer i transportinfrastruktur; minder om, at budgettet for militær mobilitet blev reduceret fra 5,9 mia. EUR til 1,69 mia. EUR; mener, at der i betragtning af medlemsstaternes begrænsede administrative kapacitet bør afsættes yderligere midler til teknisk bistand på nationalt og regionalt plan til udvikling af store transportinfrastrukturprojekter; mener, at CEF bør fungere som et effektivt finansielt incitament til at bygge bro over kløften mellem nationale interesser og europæiske transportprioriteter;
21.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigt at etablere en finansiel ramme for bedre at fremme og tiltrække private investeringer til infrastrukturprojekter og til at udvikle innovative finansielle ordninger, navnlig gennem blandingsmekanismer; opfordrer til, at den næste FFR for 2028-2035 omfatter en budgetramme, der er øremærket til "ekstern transport", i CEF III med henblik på at øge samarbejdet med partnerlande uden for EU om grænseoverskridende projekter og etablering af infrastruktur; mener, at EU's nye prioriteter, i betragtning af den aktuelle geopolitiske virkelighed, bør modsvares af yderligere midler og ikke bør foretages på bekostning af andre transportprogrammer og -prioriteringer;
Resultater, ansvarlighed og overvågning
22.fremhæver, at den projektovervågning, der udføres af CINEA, primært er rettet mod finansielle aspekter og output og ikke fokuserer på projekternes bredere resultater og virkninger, herunder, men ikke begrænset til, dem, der vedrører lokalbefolkningen eller miljøet; opfordrer Kommissionen og CINEA til at overveje at gøre brug af mere resultatorienterede mål og indikatorer for at forbedre potentialet for synergier mellem forskellige finansieringsprogrammer samt for bedre at overvåge projektresultaterne;
23.glæder sig over, at der er indført gennemsigtige, ansvarlige og tilstrækkelige overvågnings- og rapporteringsforanstaltninger, herunder målbare indikatorer, i den nye CEF; fremhæver, at resultatrapporteringssystemer skal sikre, at de data, der indsamles gennem overvågning af gennemførelsen og resultaterne af CEF, kan anvendes til dybdegående analyse af de opnåede fremskridt, herunder til klimasporing, og at de indsamles effektivt, virkningsfuldt og rettidigt;
24.bemærker med bekymring, at selv om Unionen udarbejder systematiske efterfølgende evalueringer af programmer, har Kommissionen ikke foretaget eller krævet, at projektiværksættere foretager systematiske efterfølgende vurderinger af individuelle EU-medfinansierede store transportprojekter; bemærker, at der i øjeblikket ikke er nogen retlig forpligtelse for dem til at gøre dette; fremhæver, at disse efterfølgende vurderinger kan øge gennemsigtigheden af projekternes effektivitet og generere erfaringer til fremtidige store infrastrukturprojekter; anbefaler, at Kommissionen foreslår vejledende definitioner for store regionale, nationale og grænseoverskridende infrastrukturprojekter, der er berettigede til EU-finansiering, da der ikke er generel enighed om hverken på globalt plan eller på EU-plan at definere, hvad der udgør et stort transportprojekt, for at skabe større fokus for de konkurrerende projektforslag, for at skabe større klarhed i dataindsamlingen for godkendte projekter og for yderligere at lette overvågnings-, kontrol- og evalueringsaktiviteter;
De vigtigste prioriteringer og henstillinger
25.mener, at internationale erfaringer med finansiering og gennemførelse af store infrastrukturprojekter er værd at analysere, og opfordrer til, at erfaringerne fra denne analyse tages i betragtning i udformningen af fremtidige politikker (efter 2027); henviser i denne forbindelse til eksempler på langsigtet finansiel støtte til store transportprojekter (Australien og Schweiz), risikobaserede overvågningssystemer for store transportprojekter (USA og Schweiz) og efterfølgende evalueringer af projekter baseret på standardiserede indikatorer for projektledere (USA og Norge);
26.mener navnlig, at et systematisk risikobaseret overvågningssystem for store transportprojekter ville bidrage til bedre at håndtere de betydelige forsinkelser i store transportinfrastrukturprojekter i EU og bidrage til yderligere forbedringer i forvaltningen af omkostningsoverskridelser;
27.er bekymret over den administrative byrde, som anmodninger om yderligere oplysninger og analyser i forbindelse med udvælgelsesprocessen kan medføre for projektiværksætterne; mener, at en totrinstilgang, hvor projektiværksættere først opfordres til at indsende et omfattende projektforslag, når deres interessetilkendegivelse er blevet godkendt, kan overvejes for den kommende programmeringsperiode;
28.opfordrer Kommissionen til at overveje en måde, hvorpå den kan være mere synlig i processen med inddragelse af interessenter, hvilket kan være yderst gavnligt med hensyn til at fremme EU-merværdien af store transportprojekter;
29.er overbevist om, at tilstrækkelig kontrol med gennemførelsen af midler er en nødvendighed, da infrastrukturprojekter er udsat for uregelmæssigheder, herunder korruption; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre obligatorisk brug af et enkelt integreret, interoperabelt informations- og overvågningssystem, herunder et fælles datamining- og risikovurderingsværktøj til at få adgang til og analysere de relevante data, herunder oplysninger om reelt ejerskab, og øge kontrolpålideligheden med henblik på en generel anvendelse, herunder ved hjælp af instrumentet for teknisk støtte; understreger, at sådanne data bør gøre det muligt at styrke kontrol- og revisionsprocesserne, navnlig med hensyn til svig og interessekonflikter;
30.bemærker, at effektiv kontrol afhænger af et tæt samarbejde mellem EU's interessenter inden for bekæmpelse af svig; opfordrer til yderligere samarbejde mellem Den Europæiske Anklagemyndighed og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig med henblik på at forbedre overvågnings- og kontrolsystemerne ved delt forvaltning og forebygge muligheder for dårlig forvaltning af midler;
31.udtrykker bekymring over, at der mangler en systematisk evaluering af store transportprojekter i EU, og at den eksisterende overvågning primært fokuserer på finansielle input og output snarere end på resultater; opfordrer til, at resultaterne af sådanne projekter gøres mere synlige, da de spiller en væsentlig rolle i opbygningen af langsigtede socioøkonomiske og miljømæssige fordele; opfordrer desuden til en gennemgang af de langsigtede fordele ved store transportprojekter og til evaluering af eventuelle fordele, der supplerer de direkte fordele ved sådanne projekter(12);
32.opfordrer Kommissionen til yderligere at styrke de efterfølgende evalueringsindikatorer, hvor det er muligt, ved at indføre kriterier såsom trafiksikkerhed, nedbringelse af antallet af dødsfald og alvorlige kvæstelser, reduktion af emissioner, hvilket vil forbedre luftkvaliteten, reduktion af lydgener, afhjælpning af andre miljøforstyrrelser, øget økonomisk aktivitet i form af indkomst- og beskæftigelsesfordele for lokalbefolkningen og virksomhederne, fordele med hensyn til tids- og transportomkostninger for mennesker og gods, og andre sociale ydelser, bemærker i denne forbindelse, at manglen på effektiv håndhævelse i forbindelse med infrastrukturens kvalitet er en betydelig yderligere bidragyder til dårlig trafiksikkerhed, hvilket fører til dødsfald og kvæstelser; mener, at måling af de økonomiske virkninger ved hjælp af regionale eller nationale makroøkonomiske modeller kan bidrage til at afbøde eventuelle risici som følge af manglende kontrol(13); anerkender behovet for strømlinede reguleringsprocesser for at sikre en passende offentlig høring og miljøkonsekvensanalyser, samtidig med at det sikres, at kritiske infrastrukturprojekter ikke blokeres unødigt; understreger betydningen af at gennemføre en grundig socioøkonomisk cost-benefit-analyse og miljøkonsekvensvurdering med en standardiseret metode, der anvender hele livscyklus-tilgangen, for hvert stort transportinfrastrukturprojekt;
33.opfordrer til en tæt tilpasning mellem EU's og medlemsstaternes strategiske prioriteter; opfordrer til, at Kommissionen udøver større tilsyn med planlægningen og gennemførelsen af projekter langs transportnetkorridorer; bemærker, at der i mange medlemsstater gives prioritet til visse projektkategorier på grundlag af deres strategiske betydning, kendetegnet ved kortere tidsfrister og samtidige og/eller forenklede procedurer; mener, at når der findes en sådan ramme inden for en national retlig ramme, bør den automatisk finde anvendelse på projekter vedrørende TEN-T; opfordrer de medlemsstater, hvis nationale retlige rammer mangler en sådan prioriteret behandling, til at indføre den for transportprojekter med henblik på at begrænse den administrative byrde for projektiværksættere og sikre en mere gnidningsløs og effektiv procedure; konkluderer, at dette kan have en positiv indvirkning på fremskyndelsen af store transportinfrastrukturprojekter; understreger, at mange forskellige og komplekse tilladelsesprocedurer, grænseoverskridende udbudsprocedurer og andre procedurer i høj grad hindrer rettidig gennemførelse af projekter og ofte medfører betydelige forsinkelser og øgede omkostninger; fremhæver i denne forbindelse fordelene ved at have én udpeget myndighed til at rationalisere de administrative procedurer på nationalt plan;
34.opfordrer Kommissionen til at fokusere på udviklingen af grænseoverskridende transportinfrastruktur for at sikre bedre og grønnere konnektivitet i Europa; anbefaler at øge tilgængeligheden af internationale nattog for at tilvejebringe bæredygtige transportalternativer;
35.er bekymret over, at lange ventetider ved EU's indre grænser har en negativ indvirkning på den EU-finansierede infrastruktur og mindsker dens samlede anvendelighed med konsekvenser for byer og borgere, luftkvalitet og støjforurening samt en øget risiko for trafikulykker, samtidig med at arbejdsvilkårene for chauffører bringes i fare; opfordrer derfor til, at der fastsættes en standardtid i hele EU på et minut for behandling og kontrol af EU-registrerede tunge køretøjer ved EU's grænser med henblik på at fremme en optimal anvendelse af transportinfrastruktur og -netværk; opfordrer desuden til prioritering af grænseoverskridende sammenkoblingsprojekter, der har til formål at løse flaskehalsproblemer, afhjælpe manglende forbindelser, indkredse strategiske segmenter og styrke grænseoverskridende konnektivitet og sammenkoblingsprojekter og projekter for forskellige transportformer for at fremme multimodalitet og bæredygtighed; mener, at grænseoverskridende projekter og projekter vedrørende manglende forbindelser giver den største europæiske merværdi, og understreger, at hurtig gennemførelse af disse har højeste prioritet; opfordrer desuden medlemsstaterne til at gøre brug af de indhøstede erfaringer fra igangværende TEN-T-projekter, når de overvejer nye infrastrukturprojekter, der finansieres af EU, og til at udveksle bedste praksis og relevante oplysninger på en rettidig og virkningsfuld måde med det endelige mål at forbedre gennemførelsen af transportinfrastrukturprojekter;
36.opfordrer til, at den europæiske grænseoverskridende mekanisme vedtages hurtigt, da den vil forbedre effektiviteten af EU's investeringer i grænseoverskridende transportinfrastruktur;
37.opfordrer Kommissionen til at etablere en europæisk hurtig procedure for infrastrukturprojekter langs hovednettet og det samlede TEN-T-net; mener, at den hurtige procedure bør bestå af tre søjler:
–
bindende forudgående høringer mellem medlemsstaterne og Kommissionen forud for indgivelsen af projektansøgningsformularerne, hvilket bør forkorte sagsbehandlingstiden ved at give medlemsstaterne mulighed for at behandle eventuelle negative bemærkninger fra Kommissionen så tidligt som muligt,
–
en fremskyndet procedure for miljøkonsekvensvurdering og -godkendelse fra Kommissionens side med henblik på yderligere at reducere anvendelsestiden frem til gennemførelsen,
–
fælles EU-dækkende minimumsstandarder for finansiel og økonomisk vurdering af projekterne (dvs. økonomisk levedygtighed, modenhed, investeringsafkast), som bør sikre klarhed og ensartethed og arbejde for at minimere eventuelle problemer i forbindelse med gennemførelsen af revisioner;
38.opfordrer til anerkendelse af specifik merværdi i projekter, der bidrager til den stærkt tiltrængte harmonisering af etableringen af infrastruktur for alternative brændstoffer i hele Unionen; opfordrer til snarlig indgåelse af en aftale og hurtig gennemførelse af forordningen om infrastruktur for alternative brændstoffer(14);
39.foreslår, at der overvejes beredskabsforanstaltninger og finansieringsfleksibilitet for at give mulighed for fortsat gennemførelse og afslutning af vigtige projekter i tilfælde af force majeure eller krisesituationer under hensyntagen til generel projektvarighed; foreslår, at der indføres passende indekseringsmodeller eller andre modeller for at tilpasse omkostningerne til byggeri og råmaterialer til inflationsraten;
o oo
40.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/1187 af 7. juli 2021 om forenkling af foranstaltninger til fremme af gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) (EUT L 258 af 20.7.2021, s. 1).
International Transport Forum, Major Transport Infrastructure Projects and Economic Development (Større transportinfrastrukturprojekter og økonomisk udvikling), ITF Round Tables, No. 154, OECD Publishing, Paris, 2014.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU ().