Ϸվ

Indeks
Forrige
æٱ
Fuld tekst
Procedure :
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B9-0260/2023

Indgivne tekster :

B9-0260/2023

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV15/06/2023-7.5

Vedtagne tekster :

P9_TA(2023)0244

Vedtagne tekster
PDF256kWORD93k
Torsdag den 15. juni 2023-Strasbourg
Undersøgelse af brugen af Pegasus og lignende overvågningsspyware (Henstilling)
P9_TA(2023)0244B9-0260/2023

Europa-Parlamentets henstilling af 15. juni 2023 til Rådet og Kommissionen efter undersøgelsen af påstande om overtrædelser eller om fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten i forbindelse med brugen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware ()

Europa-Parlamentet,

–der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel2, 4, 6 og 21,

–der henviser til artikel16, 223, 225 og 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret), særlig artikel7, 8, 11, 17, 21, 41, 42 og 47,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12.juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation)(1) ("e-databeskyttelsesdirektivet"),

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)(2),

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(3),

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2013/40/EU af 12.august 2013 om angreb på informationssystemer og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2005/222/RIA(4) ("direktiv om cyberkriminalitet"),

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 af 20. maj 2021 om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse(5) ("forordning om produkter med dobbelt anvendelse"),

–der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/797 af 17.maj 2019 om restriktive foranstaltninger til bekæmpelse af cyberangreb, der truer Unionen eller dens medlemsstater(6) , som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2021/796 af 17.maj 2021(7),

–der henviser til akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet(8),

–der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF af 6. marts 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse(9),

–der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse (EU) 2022/480 af 10. marts 2022 om nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til at efterforske brugen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware og fastsættelse af undersøgelsens indhold samt udvalgets ansvarsområder, medlemstal og funktionsperiode(10),

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30.maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU(11) (direktiv om bekæmpelse af hvidvask af penge),

–der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 16. september 2022 om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk retsakt om mediefrihed) og om ændring af direktiv 2010/13/EU (),

–der henviser til artikel 12 i verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–der henviser til Den Europæiske Unions Domstols (EU-Domstolens) dom i sag C-37/20(12) om direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, der fastslår, at den bestemmelse, hvorefter oplysninger om reelt ejerskab af selskaber, der er registreret på medlemsstaternes område, i alle tilfælde er tilgængelige for ethvert medlem af offentligheden, erklæres ugyldig,

–der henviser til artikel 17 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–der henviser til De Forende Nationers pagt og De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder(13),

–der henviser til erklæringen af 19. juli 2022 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet, med titlen "Use of spyware to surveil journalists and human rights milits" (brug af spyware til at overvåge journalister og menneskerettighedsforkæmpere),

–der henviser til bemærkningen fra Europarådets menneskerettighedskommissær Dunja Mijatovic af 27. januar 2023 med titlen "Highly intrusive spyware threatens the essence of human rights" (stærkt indgribende spyware truer essensen af menneskerettighederne)(14),

–der henviser til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses (EDPS') indledende bemærkninger om moderne spyware af 15. februar 2022(15),

–der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, særlig artikel8, 10, 13, 14 og 17 og protokollerne til nævnte konvention,

–der henviser til Europols trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet fra 2021 (SOCTA) med titlen "A Corrupting Influence: the Infiltration and Undermining of Europe’s Economy and Society by Organised Crime" "En korrumperende indflydelse: infiltration og undermining af Europas økonomi og samfund ved organiseret kriminalitet",

–der henviser til rapporten fra 2017 fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) med titlen "Surveillance by Intelligence Services: fundamental rights safeguards and remedies in the EU" (efterretningstjenesternes overvågning: grundlæggende rettigheder og retsmidler i EU) og til de ajourføringer, der blev forelagt undersøgelsesudvalget den 28. februar 2023 med henblik på at undersøge anvendelsen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware (PEGA),

–der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender(16) og navnlig henstillingerne heri om styrkelse af IT-sikkerheden i EU's institutioner, organer og agenturer,

–der henviser til EDPS' udtalelse 24/2022 af 11. november 2022 om den europæiske retsakt om mediefrihed,

–der henviser til glossaret om malware og spyware udarbejdet af Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA),

–der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse om, hvordan Europa-Kommissionen vurderede indvirkningen på menneskerettighederne, inden den ydede støtte til afrikanske lande med henblik på at udvikle overvågningskapaciteter (sag 1904/2021/MHZ),

–der henviser til erklæringen af 2. februar 2023 fra Irene Kahn, FN's særlige rapportør om menings- og ytringsfrihed, og Fernand de Varennes, FN's særlige rapportør om mindretalsspørgsmål, der kræver en undersøgelse af det påståede spioneringsprogram rettet mod catalanske ledere(17),

–der henviser til rapporten fra Den Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (Venedigkommissionen) om demokratisk kontrol med sikkerhedstjenesterne(18) og til dens udtalelse med titlen "Poland - Opinion on the Act of 15January2016 amending the Police Act and Certain Other Acts" (Polen – Udtalelse om loven af 15.januar 2016 om ændring af politiloven og visse andre love)(19),

–der henviser til betænkningen fra undersøgelsesudvalget til at efterforske brugen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware (9‑0189/2023),

–der henviser til forretningsordenens artikel 208, stk. 12,

A.der henviser til, at det takket være indsatsen fra CitizenLab og Amnesty Tech og adskillige undersøgende journalister er blevet afsløret, at regeringsorganer i flere lande, både medlemsstater og ikke-EU-lande, har anvendt Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware mod journalister, politikere, retshåndhævelsespersonale, diplomater, advokater, forretningsfolk, civilsamfundsaktører og andre aktører til politiske og endda kriminelle formål; der henviser til, at en sådan praksis er yderst alarmerende og påviser risikoen for misbrug af overvågningsteknologier til at undergrave grundlæggende menneskerettigheder, demokratiet og valgprocesser;

B.der henviser til, at når udtrykket "spyware" nævnes i betænkningen, betyder det "Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware" som defineret i Parlamentets afgørelse om nedsættelse af PEGA-udvalget;

C.der henviser til, at det er blevet bemærket, at statslige aktører bevidst har anvendt spyware på en vildledende måde ved at bruge spyware, der kan skjule sig som et lovligt program, en lovlig fil eller lovligt indhold ("trojansk hest"), såsom falske meddelelser fra offentlige institutioner; der henviser til, at offentlige myndigheder i nogle tilfælde har brugt telefonoperatører til at overføre skadeligt indhold til målpersonens enhed; der henviser til, at spyware kan anvendes ved at udnytte zero-day-sårbarheder uden interaktion mellem målet og inficeret indhold, kan fjerne alle spor af sin tilstedeværelse efter afinstallation og anonymisere forbindelsen mellem fjernoperatører og servere;

D.der henviser til, at aflytning i mobilkommunikationens første tid foregik gennem aflytning af opkald og senere af tekstbeskeder i almindeligt format;

E.der henviser til, at fremkomsten af krypterede mobile kommunikationsapplikationer førte til fremkomsten af spywareindustrien, der udnytter eksisterende sårbarheder i smartphones' operative systemer til at installere software, der importerer spyware til telefonen, herunder ved hjælp af "nul-klik"-infektioner, uden at brugeren er opmærksom herpå eller foretager sig noget, hvilket gør det muligt at udtrække data før kryptering; der henviser til, at en sådan nul-klik-spyware i kraft af selve sin udformning gør det meget vanskeligt at foretage en effektiv og meningsfuld kontrol af brugen heraf;

F.der henviser til, at viden om sårbarheder i softwaresystemer handles direkte mellem parterne eller fremmes af mæglere; der henviser til, at denne handel omfatter ikkestatslige aktører og kriminelle organisationer;

G.der henviser til, at erhvervelse af, handel med og hamstring af zero-day-sårbarheder grundlæggende undergraver integriteten og sikkerheden af kommunikation og cybersikkerhed for EU-borgerne;

H.der henviser til, at spywareovervågning bør forblive undtagelsen og altid kræve en effektiv, bindende og meningsfuld forudgående retskendelse fra en upartisk og uafhængig retslig myndighed, som skal sikre, at foranstaltningen er nødvendig, forholdsmæssig og strengt begrænset til sager, der påvirker den nationale sikkerhed eller involverer terrorisme og grov kriminalitet; der henviser til, at overvågningsteknikker risikerer at blive misbrugt i miljøer uden effektive kontrolforanstaltninger;

I.der henviser til, at enhver overvågning med spyware skal kontrolleres af en uafhængig efterfølgende tilsynsmyndighed, som skal sikre, at enhver tilladt overvågning udføres i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat af EU-Domstolen, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) og Venedigkommissionen; der henviser til, at denne efterfølgende tilsynsmyndighed straks bør påbyde, at overvågningen bringes til ophør, hvis det konstateres, at den er uforenelig med ovennævnte rettigheder og betingelser;

J.der henviser til, at spywareovervågning, der ikke opfylder kravene i EU-retten og EU-Domstolens og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, er i strid med de værdier, der er nedfældet i artikel2 i TEU, og de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, navnlig artikel 7, 8, 11, 17, 21 og 47, der anerkender specifikke rettigheder, friheder og principper såsom respekt for privatliv og familieliv, beskyttelse af personoplysninger, ytrings- og informationsfrihed, ejendomsret, retten til ikkeforskelsbehandling samt adgang til effektive retsmidler, en retfærdig rettergang og uskyldsformodning;

K.der henviser til, at de berørte personers rettigheder er fastlagt i chartret og internationale konventioner, navnlig retten til privatlivets fred og retten til en retfærdig rettergang, samt i EU-reglerne om mistænktes og tiltaltes rettigheder; der henviser til, at disse rettigheder er blevet bekræftet af EU-Domstolens og Menneskerettighedsdomstolens retspraksis;

L.der henviser til, at indvirkningen af målrettet overvågning på kvinder kan være særligt alvorlig, da myndighederne kan bruge den øgede sociale kontrol, som kvinder er underlagt, til at gøre private og intime data, der hentes gennem spyware, til injuriekampagner, til våben;

M.der henviser til, at det klart fremgår af vidneudsagn fra overvågede personer, at selv om der kan være adgang til retsmidler, og borgerlige rettigheder eksisterer på papiret, bliver de for det meste ugyldige på grund af hindringer fra statslige organers side, manglende eller ingen gennemførelse af retten til at blive informeret for overvågede personer og administrative hindringer for enkeltpersoner, der skal bevise, at de er blevet udsat for overvågning; der henviser til, at selv i systemer med hurtige og åbne procedurer gør arten af spyware det meget vanskeligt at bevise ophavsmanden til og arten og omfanget af overvågningen af en person;

N.der henviser til, at domstolene ikke har accepteret kriminaltekniske beviser fra uafhængige eksperter, men kun beviser baseret på undersøgelse af myndigheder, sikkerheds- eller retshåndhævelsesorganer, der angiveligt står bag et angreb; der henviser til, at dette efterlader overvågede i en paradoksal situation uden nogen holdbar mulighed for at påvise en spywareinfektion;

O.der henviser til, at den polske regering har svækket og afskaffet institutionelle og retlige garantier, herunder passende tilsyns- og kontrolprocedurer, hvilket reelt har efterladt overvågede personer uden meningsfulde retsmidler; der henviser til, at Pegasus-overvågningsspyware er blevet anvendt ulovligt i politisk øjemed til at udspionere journalister, politikere, advokater, anklagere og civilsamfundsaktører;

P.der henviser til, at den ungarske regering har svækket og afskaffet institutionelle og retlige garantier, herunder passende tilsyns- og kontrolprocedurer, hvilket reelt har efterladt overvågede personer uden meningsfulde retsmidler; der henviser til, at Pegasus-overvågningsspyware er blevet anvendt ulovligt i politisk øjemed til at udspionere journalister, politikere, advokater, anklagere og civilsamfundsaktører;

Q.der henviser til, at det officielt er blevet bekræftet, at et medlem af Europa-Parlamentet (MEP) for Grækenland og en græsk journalist både er blevet aflyttet af den græske nationale efterretningstjeneste (EYP) og overvåget med Predator-spyware; der henviser til, at en tidligere amerikansk-græsk medarbejder i Meta samtidig blev aflyttet af EYP og overvåget med Predator-spyware, hvis anvendelse er ulovlig i henhold til græsk lovgivning; der henviser til, at parlamentsmedlemmer fra oppositionen og regeringspartiet i Grækenland, partiaktivister og journalister angiveligt også er blevet overvåget af Predator-spyware eller konventionel aflytning af EYP eller begge dele; der henviser til, at den græske regering nægter at have købt eller anvendt Predator, men at det er højst sandsynligt, at Predator er blevet anvendt af eller på vegne af personer, der er meget tæt på premierministerens kontor; der henviser til, at den græske regering har indrømmet, at den har udstedt eksportlicenser til Intellexa med henblik på salg af Predator-spyware til undertrykkende regeringer såsom Madagascars og Sudans regeringer; der henviser til, at regeringen har reageret på skandalen med lovgivningsmæssige ændringer, der yderligere reducerer de overvågedes ret til at blive informeret, efter at overvågningen har fundet sted, og fortsat hindrer de uafhængige myndigheders arbejde;

R.der henviser til, at afsløringer viste to kategorier af mål for spyware i Spanien; der henviser til, at den første omfatter premierministeren og forsvarsministeren, indenrigsministeren og andre højtstående embedsmænd; der henviser til, at den anden kategori er en del af det, som Citizen Lab-organisationen kalder "CatalanGate", og omfatter 65 overvågede personer, herunder politiske personer fra den regionale regering i Catalonien, medlemmer af den procatalanske uafhængighedsbevægelse, MEP'er, advokater, akademikere og civilsamfundsaktører; der henviser til, at de spanske myndigheder i maj 2022 indrømmede at have overvåget 18 personer med retskendelse, selv om de indtil videre ikke har offentliggjort arrestordrerne eller andre oplysninger, idet de påberåbte sig den nationale sikkerhed, da de gjorde rede for brugen af spywareovervågning i Spanien; der henviser til, at 47 andre personer angiveligt også er blevet overvåget, men ikke har modtaget andre oplysninger end fra CitizenLab;

S.der henviser til, at der ikke er blevet bekræftet nogen påstande om spywareinfektioner i Cypern; der henviser til, at Cypern er et vigtigt europæisk eksportknudepunkt for overvågningsindustrien og et attraktivt sted for virksomheder, der sælger overvågningsteknologier;

T.der henviser til, at der er stærke tegn på, at bl.a. Marokkos og Rwandas regeringer har overvåget højtprofilerede EU-borgere med spyware, herunder Frankrigs præsident, Spaniens premierminister, forsvarsminister og indenrigsminister, Belgiens daværende premierminister, den tidligere formand for Kommissionen og tidligere premierminister i Italien samt datteren af Paul Rusesabagina;

U.der henviser til, at det med sikkerhed kan antages, at alle medlemsstater har købt eller anvendt et eller flere spywaresystemer; der henviser til, at de fleste regeringer i Den Europæiske Union vil afholde sig fra ulovlig brug af spyware, men at risikoen for misbrug er meget plausibel på grund at manglen på solide retlige rammer, herunder garantier og tilsyn, og i lyset af tekniske udfordringer i forbindelse med opdagelsen og sporingen af infektioner;

V.der henviser til, at de fleste medlemsstaters regeringer og medlemsstaternes parlamenter ikke har givet Europa-Parlamentet meningsfulde oplysninger om deres retlige rammer for anvendelsen af spyware ud over, hvad der allerede var offentligt kendt, til trods for en forpligtelse hertil i henhold til artikel3, stk. 4, i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse af 6.marts 1995 om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse; der henviser til, at det er vanskeligt at vurdere håndhævelsen af EU-lovgivningen og de garantier, tilsyn og klagemuligheder, der forhindrer en passende beskyttelse af borgernes grundlæggende rettigheder;

W.der henviser til, at artikel 4, stk. 3, i TEU fastsætter, at Unionen og medlemsstaterne i medfør af princippet om loyalt samarbejde respekterer hinanden og bistår hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af traktaterne;

X.der henviser til, at adskillige personer fra spywareindustrien har fået maltesisk unionsborgerskab, der letter deres operationer inden for og fra EU;

Y.der henviser til, at mange spywareudviklere og -sælgere er eller har været registreret i en eller flere medlemsstater; der henviser til, at eksempler omfatter NSO Group med virksomhedstilstedeværelse i Luxembourg, Cypern, Nederlandene og Bulgarien, moderselskabet for Intellexa, Thalestris Limited, i Irland, Grækenland, Schweiz og i Cypern, DSIRF i Østrig, QuaDream i Cypern, Amesys og Nexa Technologies i Frankrig, Tykelab og RCS Lab i Italien og FinFisher (nu nedlagt) i Tyskland;

Z.der henviser til, at Den Europæiske Union ikke deltager i Wassenaararrangementet om kontrol med eksporten af konventionelle våben og varer og teknologier med dobbelt anvendelse; der henviser til, at alle medlemsstater undtagen Cypern deltager i Wassenaararrangementet, selv om Cypern for lang tid siden indgav en anmodning om at tilslutte sig Wassenaararrangementet; der henviser til, at Cypern er bundet af forordningen om produkter med dobbelt anvendelse;

AA.der henviser til, at Israels eksportordning(20) i princippet gælder for alle israelske borgere, selv når de opererer fra EU; der henviser til, at Israel ikke deltager i Wassenaararrangementet, men hævder ikke desto mindre at anvende dets standarder;

AB.der henviser til, at eksporten af spyware fra Unionen til ikke-EU-lande er reguleret i forordningen om produkter med dobbelt anvendelse, som blev revideret i 2021; der henviser til, at Kommissionen offentliggjorde sin første gennemførelsesrapport i september 2022(21);

AC.der henviser til, at nogle spywareproducenter, der eksporterer til tredjelande, etablerer sig inden for EU for at opnå en vis troværdighed, når de handler spyware med undertrykkende regimer; der henviser til, at eksport fra Unionen til undertrykkende regimer eller ikkestatslige aktører finder sted i strid med EU's eksportregler;

AD.der henviser til, at Amesys og Nexa Technologies i øjeblikket retsforfølges i Frankrig for at eksportere overvågningsteknologi til Libyen, Egypten og Saudi-Arabien; der henviser til, at Intellexa-virksomheder med hjemsted i Grækenland eksporterede deres produkter til Bangladesh og mindst ét arabisk land. der henviser til, at FinFishers software anvendes af snesevis af lande i hele verden, herunder Angola, Bahrain, Bangladesh, Egypten, Etiopien, Gabon, Jordan, Kasakhstan, Myanmar, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og Tyrkiet, og Marokkos efterretningstjenester, der blevet anklaget for at bruge Pegasus-spyware mod journalister, menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundet og politikere af Amnesty og Forbidden Stories; der henviser til, at det ikke vides, om der blev udstedt eksportlicenser for eksport af spyware til alle disse lande; der henviser til, at den offentlige anklagemyndighed i München har anklaget tidligere FinFisher-ledere for at have eksporteret overvågningsteknologi til Tyrkiet uden eksporttilladelse;

AE.der henviser til, at antallet af deltagere på våbenmesser og ISSWorld, som markedsførte spywarekapacitet, viser, hvor udbredt leverandører af spyware og relaterede produkter og tjenesteydelser fra tredjelande er, idet et betydeligt antal har hovedsæde i Israel (f.eks. NSO Group, Wintego, Quadream og Cellebrite), og der er fremtrædende producenter i Indien (ClearTrail), Det Forenede Kongerige (BAe Systems og Black Cube) og De Forenede Arabiske Emirater (DarkMatter), mens USA's liste over sortlistede spywareproducenter omfatter producenter, der er beliggende i Israel (NSO Group og Candiru), Rusland (Positive Technologies) og Singapore (Computer Security Initiative Consultancy PTE LTD.), hvilket yderligere tydeliggør de mangfoldige steder, som spywareproducenter kommer fra; der henviser til, at en bred vifte af europæiske offentlige myndigheder, herunder lokale politistyrker, også deltager i messen;

AF.der henviser til, at det i artikel4, stk. 2, i TEU fastsættes, at den nationale sikkerhed forbliver den enkelte medlemsstats eneansvar;

AG.der henviser til, at EU-Domstolen imidlertid har fastslået (sag C-623/17), at selv om det er op til medlemsstaterne at definere deres væsentlige sikkerhedsinteresser og vedtage passende foranstaltninger for at sikre deres indre og ydre sikkerhed, kan den blotte omstændighed, at der er truffet en national foranstaltning med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed, ikke i sig selv gøre EU-retten uanvendelig og fritage medlemsstaterne fra deres forpligtelse til at overholde denne lovgivning;

AH.der henviser til, at EU-Domstolen (sag C-203/15) har fastslået, at artikel15, stk.1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12.juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25.november 2009, sammenholdt med artikel7, 8 og 11 og artikel52, stk.1, i chartret, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der med henblik på bekæmpelse af kriminalitet foreskriver generel og udifferentieret lagring af alle trafik- og lokaliseringsdata for alle abonnenter og registrerede brugere vedrørende alle elektroniske kommunikationsmidler;

AI.der henviser til, at EU-Domstolen (sag C-203/15) har fastslået, at artikel15, stk.1, i direktiv 2002/58/EF, som ændret ved direktiv 2009/136/EF, sammenholdt med artikel7, 8 og 11 samt artikel52, stk.1, i chartret, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der regulerer beskyttelse og sikkerhed af trafik- og lokaliseringsdata og navnlig de kompetente nationale myndigheders adgang til de lagrede data, når det formål, der forfølges med denne adgang i forbindelse med bekæmpelse af kriminalitet, ikke er begrænset til bekæmpelse af grov kriminalitet, når adgangen ikke er underlagt forudgående kontrol ved en domstol eller en uafhængig administrativ myndighed, og når der ikke er noget krav om lagring af de pågældende data inden for Den Europæiske Union;

AJ.der henviser til, at Menneskerettighedsdomstolens retspraksis gør det klart, at al overvågning skal finde sted i overensstemmelse med loven, tjene et legitimt mål og være nødvendig og forholdsmæssig; der henviser til, at den retlige ramme desuden skal give præcise, effektive og omfattende garantier vedrørende bestilling, fuldbyrdelse og potentielle klagemuligheder i forbindelse med overvågningsforanstaltninger, som skal være underlagt passende domstolsprøvelse og effektivt tilsyn(22);

AK.der henviser til, at Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger (konvention108), der for nylig blev moderniseret som konvention108 +, finder anvendelse på behandling af personoplysninger til statslige (nationale) sikkerhedsformål, herunder forsvar; der henviser til, at alle medlemsstaterne er parter i denne konvention;

AL.der henviser til, at vigtige aspekter af anvendelsen af overvågningsspyware for at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder beskytte mod og forebygge trusler mod den offentlige eller nationale sikkerhed i den berørte medlemsstat, falder ind under EU-retten;

AM.der henviser til, at chartret fastsætter betingelserne for begrænsning af udøvelsen af grundlæggende rettigheder, og kræver, at den skal være fastsat i loven, respektere disse rettigheders og friheders væsentlige indhold, skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kun må indføres, når den er nødvendig og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder; der henviser til, at indgrebet i retten til privatlivets fred ved anvendelsen af spyware er så alvorligt, at den enkelte reelt fratages denne ret, og at anvendelsen ikke altid kan anses for at være forholdsmæssig, uanset om foranstaltningen kan anses for nødvendig for at nå en demokratisk stats legitime mål;

AN.der henviser til, at e-databeskyttelsesdirektivet fastsætter, at medlemsstaterne skal sikre kommunikationshemmeligheden; der henviser til, at anvendelsen af overvågningsværktøjer udgør en begrænsning af retten til beskyttelse af terminaludstyr i henhold til e-databeskyttelsesdirektivet; der henviser til, at sådanne begrænsninger ville bringe national lovgivning om spyware ind under e-databeskyttelsesdirektivets anvendelsesområde svarende til de nationale love om lagring af data; der henviser til, at hyppig anvendelse af indgribende spywareteknologi ikke ville være forenelig med Unionens retsorden;

AO.der henviser til, at en stat i henhold til folkeretten kun har ret til at efterforske potentielle forbrydelser inden for sin jurisdiktion og er nødt til at benytte sig af bistand fra andre stater, hvis efterforskningen skal udføres i andre stater, medmindre der er grundlag for at foretage efterforskninger i andre jurisdiktioner i henhold til en international aftale eller i EU-retten, for så vidt angår medlemsstater;

AP.der henviser til, at infektionen af et apparat med spyware og den efterfølgende indsamling af data finder sted gennem mobile tjenesteyderes servere; der henviser til, at eftersom gratis roaming inden for Unionen har resulteret i, at personer undertiden har mobilkontrakter fra andre medlemsstater end den, hvor de har bopæl, er der i øjeblikket ikke noget retsgrundlag i EU-retten for indsamling af data i den anden medlemsstat gennem brug af spyware;

AQ.der henviser til, at David Kaye, FN's tidligere særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til ytringsfrihed(23), og Irene Khan, FN's nuværende særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til ytringsfrihed(24), har opfordret til et øjeblikkeligt moratorium for anvendelse, overførsel og salg af overvågningsværktøjer, indtil der er indført strenge menneskerettighedsgarantier for at regulere praksis og garantere, at regeringer og ikkestatslige aktører anvender disse værktøjer på lovlige måder;

AR.der henviser til, at der er tilfælde, hvor spywarevirksomheder, navnlig Intellexa, ikke blot har solgt selve aflytningsteknologien og udvindingsteknologien, men også hele tjenesten, også kaldet "hacking som en tjenesteydelse" eller "aktiv cyberintelligens", der tilbyder en pakke af overvågnings- og aflytningsteknologiske metoder samt uddannelse af personale og teknisk, operationel og metodologisk støtte; der henviser til, at denne tjenesteydelse kan gøre det muligt for virksomheden at kontrollere hele overvågningen og samle overvågningsdataene; der henviser til, at denne praksis næsten er umulig for de relevante myndigheder at overvåge og kontrollere; der henviser til, at dette gør det vanskeligt at overholde principperne om proportionalitet, nødvendighed, legitimitet, lovlighed og tilstrækkelighed; der henviser til, at denne tjenesteydelse ikke er tilladt af Israels forsvarseksportagentur (DECA); der henviser til, at Cypern er blevet brugt til at omgå eksisterende begrænsninger i henhold til israelsk lovgivning for at levere hacking som en tjenesteydelse;

AS.der henviser til, at medlemsstaterne skal overholde direktiv 2014/24/EU og direktiv 2009/81/EF om henholdsvis offentlige indkøb og forsvarskontrakter; der henviser til, at de i tilstrækkelig grad skal begrunde en undtagelse i henhold til artikel346, stk.1, litrab), i TEUF, da direktiv 2009/81/EF udtrykkeligt tager hensyn til de følsomme karakteristika ved offentlige indkøb af forsvarsmateriel, og overholde WTO-aftalen om offentlige indkøb som ændret den 30.marts 2012(25), hvis de er part i den;

AT.der henviser til, at EDPS har understreget, at medlemsstaterne skal overholde den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, som sætter grænser for overvågningsaktiviteter af hensyn til den nationale sikkerhed; der endvidere henviser til, at overvågning, når den anvendes til retshåndhævelsesformål, skal overholde EU-retten og navnlig chartret og EU-direktiver såsom e-databeskyttelsesdirektivet og retshåndhævelsesdirektivet;

AU.der henviser til, at det er blevet rapporteret, at store finansielle institutioner har forsøgt at tilskynde producenter af spyware til at afstå fra at anvende passende menneskerettighedsstandarder og due diligence og fortsat sælge spyware til undertrykkende regimer;

AV.der henviser til, at Israel i Horisont 2020-programmet indtager en tredjeplads blandt associerede lande med hensyn til generel deltagelse i programmet; der henviser til, at Horisont Europa-aftalen med Israel har et samlet budget for 2021-2027 på 95,5 mia. EUR(26); der henviser til, at der er stillet nogle midler til rådighed for israelske militær- og sikkerhedsvirksomheder gennem disse europæiske programmer(27);

AW.der henviser til, at det vigtigste lovgivningsmæssige instrument for Unionens udviklingspolitik er forordning (EU) 2021/947(28) ("forordningen om et globalt Europa"), og at EU-finansiering kan ydes gennem de typer finansiering, der er fastsat i finansforordningen; der henviser til, at bistanden kan suspenderes i tilfælde af forringelse af demokratiet, menneskerettighederne eller retsstatsprincippet i tredjelande;

1.fremhæver den ubestridelige betydning af beskyttelsen af privatlivets fred, retten til værdighed, privatliv og familieliv, ytrings- og informationsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed og retten til en retfærdig rettergang, navnlig i en stadig mere digital verden, hvor flere og flere af vores aktiviteter finder sted online;

2.er af den faste overbevisning, at krænkelser af disse grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder er afgørende for respekten for de fælles retsprincipper, der er fastsat i traktaterne og i andre kilder, og bemærker, at selve demokratiet står på spil, da brugen af spyware på politikere, civilsamfundet og journalister har en afskrækkende virkning og i alvorlig grad påvirker retten til fredelig forsamling, ytringsfrihed og offentlig deltagelse;

3.fordømmer på det kraftigste, at medlemsstaternes regeringer og medlemmer af regeringsmyndigheder eller statslige institutioner anvender spyware til at overvåge, afpresse, intimidere, manipulere og miskreditere medlemmer af oppositionen, kritikere og civilsamfundet, afskaffe demokratisk kontrol og den frie presse, manipulere valg og undergrave retsstatsprincippet ved at overvåge dommere, anklagere og advokater til politiske formål;

4.påpeger, at denne ulovlige brug af spyware fra de nationale regeringers og ikke-EU-regeringers side direkte og indirekte påvirker EU-institutionerne og beslutningsprocessen og dermed undergraver integriteten af Den Europæiske Unions demokrati;

5.bemærker med alvorlig bekymring, at Unionens nuværende forvaltningsstruktur er grundlæggende utilstrækkelig til at reagere på angreb på demokratiet, grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet, der kommer inde fra Unionen, og at mange medlemsstater undlader at træffe foranstaltninger; bemærker, at hele Unionen bringes i fare, når de trues i én medlemsstat;

6.understreger, at digitale standarder, der styrer den teknologiske udvikling i Unionen, skal respektere de grundlæggende rettigheder;

7.indtager den faste holdning, at eksport af spyware fra Unionen til diktaturer og undertrykkende regimer med historisk dårlige menneskerettighedsforhold, hvor sådanne værktøjer anvendes mod menneskerettighedsaktivister, journalister og regeringskritikere, er en alvorlig krænkelse af de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, og en grov overtrædelse af Unionens eksportregler;

8.udtrykker endvidere bekymring over medlemsstaternes ulovlige brug af og ulovlige handel med spyware, som tilsammen omdanner Unionen til et mål for spywareindustrien;

9.udtrykker bekymring over tredjelandes angreb på højtprofilerede personligheder, menneskerettighedsforkæmpere og journalister i Unionen med spyware;

10.er ligeledes bekymret over den tilsyneladende tilbageholdenhed med at efterforske misbrug af spyware, både i tilfælde, hvor den mistænkte er et regeringsorgan i Unionen og i et ikke-EU-land; bemærker de meget langsomme fremskridt og den manglende gennemsigtighed i den retslige efterforskning af misbrug af spyware mod regeringsledere og ministre fra EU's medlemsstater og Kommissionen samt mod civilsamfundet, journalister og politiske modstandere;

11.bemærker, at nogle medlemsstaters retlige rammer ikke giver præcise, effektive og omfattende garantier for bestilling og gennemførelse af og potentielle klagemekanismer mod overvågningsforanstaltninger; bemærker, at sådanne foranstaltninger skal tjene et legitimt formål og være nødvendige og forholdsmæssige;

12.beklager medlemsstaternes regeringers, Rådets og Kommissionens mangel på at samarbejde fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen og på at dele alle relevante og meningsfulde oplysninger med henblik på at hjælpe undersøgelsesudvalget med at opfylde dets opgaver, som er anført i dets mandat; anerkender, at nogle af disse oplysninger kan være underlagt strenge juridiske krav om tavshedspligt og fortrolighed; mener, at Rådets fælles svar er helt utilstrækkeligt og i strid med princippet om loyalt samarbejde som fastsat i artikel 4, stk. 3, i TEU;

13.konkluderer, at hverken medlemsstaterne, Rådet eller Kommissionen tilsyneladende overhovedet var interesseret i at maksimere deres indsats for at undersøge misbruget af spyware til bunds, og dermed bevidst beskytter Unionens regeringer, der krænker menneskerettighederne i og uden for Unionen;

14.konkluderer, at større overtrædelser og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten har fundet sted i Polen;

15.opfordrer Polen til at:

a) opfordre statsadvokaten til hurtigst muligt at indlede undersøgelser af misbrug af spyware
b) hurtigst muligt genoprette tilstrækkelige institutionelle og retlige garantier, herunder effektiv, bindende forudgående og efterfølgende kontrol samt uafhængige tilsynsmekanismer, herunder domstolskontrol af overvågningsaktiviteter; understreger, at anmodningen til domstolen om operationel overvågning samt retskendelsen for en sådan overvågning inden for rammerne af en effektiv forudgående kontrol bør indeholde en klar begrundelse og angivelse af de tekniske midler, der skal anvendes til overvågningen, og at der i forbindelse med en effektiv efterfølgende kontrol bør indføres en forpligtelse til at underrette den person, der er genstand for overvågningen, om, hvorvidt de data, der er indhentet under den operationelle overvågning, er blevet behandlet, og hvor længe, i hvilket omfang og på hvilken måde de er blevet behandlet
c) indføre konsekvent lovgivning til beskyttelse af borgerne, uanset om den operationelle overvågning udføres af anklagemyndigheden, efterretningstjenesterne eller et andet statsligt organ
d) overholde forfatningsdomstolens afgørelse om politiloven fra 1990
e) overholde Venedigkommissionens udtalelse om politiloven fra 2016
f) efterleve Menneskerettighedsdomstolens forskellige domme, såsom dommen i sagen Roman Zakharov mod Rusland i 2015, der understreger behovet for strenge overvågningskriterier, behørig retskendelse og tilsyn, øjeblikkelig tilintetgørelse af irrelevante data, retslig kontrol med hasteprocedurer og et krav om underretning af overvågede, samt dommen i sagen Klass m.fl. mod Tyskland i 1978, der tydeliggør, at overvågning skal være af tilstrækkelig betydning til at nødvendiggøre en sådan krænkelse af privatlivets fred
g) overholde alle EU-Domstolens og Menneskerettighedsdomstolens afgørelser vedrørende retsvæsenets uafhængighed og EU-rettens forrang
h) trække artikel168a i den omskrevne lov om ændring af strafferetsplejeloven fra 2016 tilbage
i) genoprette retsvæsenets fulde uafhængighed og respektere de vedtægtsmæssige forpligtelser for alle relevante tilsynsorganer, såsom ombudsmanden, formanden for kontoret for beskyttelse af personoplysninger og det øverste revisionskontor, til at sikre, at der samarbejdes fuldt ud med alle tilsynsorganer, og at de får adgang til oplysninger, og til at give alle overvågede fuld information
j) hurtigst muligt indføre tilfældig sagsfordeling til dommerne ved domstolene for hver sag, der indgives, selv i weekenden og uden for normal arbejdstid, for at undgå, at efterretningstjenesterne udvælger "venligtsindede dommere", og sikre gennemsigtighed i et sådant system ved bl.a. at gøre den algoritme, på grundlag af hvilken en dommer vilkårligt tildeles en sag, offentligt tilgængelig
k) genindføre det traditionelle parlamentariske tilsynssystem, hvor oppositionspartiet overtager formandskabet for det parlamentariske tilsynsudvalg for de særlige tjenester (KSS)
l) hurtigst muligt at afklare situationen med hensyn til misbrug af spyware i Polen for ikke at skabe tvivl om integriteten af det kommende valg
m) gennemføre og håndhæve direktiv (EU) 2016/680 (retshåndhævelsesdirektivet) korrekt og sikre, at databeskyttelsesmyndigheden har beføjelse til at føre tilsyn med behandlingen af personoplysninger fra bl.a. myndighedernes side, såsom det centrale kontor for bekæmpelse af korruption og agenturet for intern sikkerhed
n) gennemføre whistleblowerdirektivet
o) afholde sig fra at vedtage bestemmelser i nye love om elektronisk kommunikation, der er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK)
p) sikre adgang til effektive retsmidler for de polske borgere, der er berørt af gennemførelsen af love, der er i strid med Polens forfatning og EMRK
q) opfordre Europol til at efterforske alle sager om påstået ulovlig brug af spyware
r) garantere en uafhængig forfatningsmæssig prøvelse af love i Polen
s) genetablere statsadvokatens rolles uafhængighed i forhold til justitsministeren for at sikre, at efterforskning af påståede krænkelser af grundlæggende rettigheder er fri for politiske hensyn;

16.opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere foreneligheden af den polske lov fra 2018 om beskyttelse af personoplysninger, der behandles i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, med EU's retshåndhævelsesdirektiv og om nødvendigt indlede en traktatbrudsprocedure;

17.konkluderer, at der er sket større overtrædelser og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten i Ungarn;

18.opfordrer Ungarn til at:

a) hurtigst muligt genoprette tilstrækkelige institutionelle og retlige garantier, herunder effektiv bindende forudgående og efterfølgende kontrol samt uafhængige tilsynsmekanismer, herunder domstolskontrol af overvågningsaktiviteter; understreger, at anmodningen til domstolen om operationel overvågning samt retskendelsen for en sådan overvågning inden for rammerne af en effektiv forudgående kontrol bør indeholde en klar begrundelse og angivelse af de tekniske midler, der skal anvendes til overvågningen, og at der i forbindelse med en effektiv efterfølgende kontrol bør indføres en forpligtelse til at underrette den person, der er genstand for overvågningen, om, hvorvidt de data, der er indhentet under den operationelle overvågning, er blevet behandlet, og hvor længe, i hvilket omfang og på hvilken måde de er blevet behandlet
b) efterleve Menneskerettighedsdomstolens forskellige domme, såsom dommen i sagen Roman Zakharov mod Rusland i 2015, der understreger behovet for strenge overvågningskriterier, behørig retskendelse og tilsyn, øjeblikkelig tilintetgørelse af irrelevante data, retslig kontrol med hasteprocedurer og et krav om underretning af overvågede, samt dommen i sagen Klass m.fl. mod Tyskland i 1978, der tydeliggør, at overvågning skal være af tilstrækkelig betydning til at nødvendiggøre en sådan krænkelse af privatlivets fred, samt efterleve kravet om anmeldelse af overvågede personer
c) overholde alle EU-Domstolens og Menneskerettighedsdomstolens afgørelser vedrørende retsvæsenets uafhængighed og EU-rettens forrang
d) genindføre uafhængige tilsynsorganer i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen Hüttl mod Ungarn, hvor retten fastslår, at den nationale myndighed for databeskyttelse og informationsfrihed (NAIH) ikke er i stand til at føre uafhængigt tilsyn med brugen af spyware, eftersom efterretningstjenesterne har ret til at nægte aktindsigt i visse dokumenter på grundlag af tavshedspligt
e) genoprette retsvæsenets og alle relevante tilsynsorganers, såsom ombudsmandens og databeskyttelsesmyndighedernes, fulde uafhængighed, sikre, at der samarbejdes fuldt ud med alle tilsynsorganer, og at de får adgang til oplysninger, og til at give alle overvågede fuld information
f) genindsætte uafhængige medarbejdere i ledende roller i tilsynsorganer såsom forfatningsdomstolen, højesteret, Revisionsretten, anklagemyndigheden, Ungarns nationalbank og den nationale valgkomité
g) gennemføre whistleblowerdirektivet
h) opfordre Europol til at efterforske alle sager om påstået ulovlig brug af spyware;
i) afholde sig fra at vedtage bestemmelser i nye love om elektronisk kommunikation, der er i strid med EMRK
j) sikre adgang til effektive retsmidler for de ungarske borgere, der er berørt af gennemførelsen af love, der er i strid med Ungarns forfatning og EMRK;

19.konkluderer, at der er sket overtrædelser og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten i Grækenland;

20.opfordrer Grækenland til at:

a) genoprette og styrke de institutionelle og retlige garantier hurtigst muligt, herunder effektiv forudgående og efterfølgende kontrol samt uafhængige tilsynsmekanismer
b) ophæve alle eksportlicenser, der ikke er i fuld overensstemmelse med forordningen om produkter med dobbelt anvendelse, hurtigst muligt og undersøge påstandene om ulovlig eksport, bl.a. til Sudan
c) sikre, at myndighederne frit og uhindret kan undersøge alle påstande om brug af spyware
d) omgående trække ændring 826/145 af lov nr.2472/1997 tilbage, som afskaffede muligheden for, at den græske myndighed for kommunikationssikkerhed og privatlivets fred (ADAE) kan underrette borgerne om ophævelsen af kommunikationshemmeligheden ændre lov nr. 5002/2022 for at genoprette målpersonernes ret til øjeblikkelig information på anmodning, så snart overvågningen er afsluttet, og korrigere andre bestemmelser, der svækker beskyttelsesforanstaltninger, kontrol og ansvarlighed
e) genoprette retsvæsenets og alle relevante tilsynsorganers, såsom ombudsmandens og databeskyttelsesmyndighedernes, fulde uafhængighed og fuldt ud respektere ADAE's uafhængighed, sikre, at der samarbejdes fuldt ud med alle overvågnings- og tilsynsorganer, og at de får adgang til oplysninger, og til at give alle overvågede fuld information
f) sikre, at ADAE kan oprette et elektronisk arkiv for at kunne udføre sin opgave
g) afklare situationen med hensyn til misbrug af spyware i Grækenland hurtigst muligt for ikke at skabe tvivl om integriteten af det kommende valg
h) omstøde lovændringen fra 2019, som satte Den Hellenske Republiks efterretningstjeneste (EYP) under premierministerens direkte kontrol indføre forfatningsmæssige garantier og give mulighed for parlamentarisk kontrol med sine aktiviteter uden påskud af oplysningernes fortrolighed
i) sikre den nationale gennemsigtighedsmyndigheds (EAD's) ledelses uafhængighed
j) sikre, at retsvæsenet har alle de nødvendige midler og al den nødvendige støtte til efterforskningen efter den påståede ulovlige brug af spyware og beslaglægge de fysiske beviser fra proxies, mæglervirksomheder og spywareleverandører, der er forbundet med spywareinfektioner
k) opfordre Europol til straks at deltage i efterforskningen
l) afholde sig fra politisk indblanding i chefanklagerens arbejde;

21.konkluderer, at de lovgivningsmæssige rammer i Spanien generelt er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i traktaterne; påpeger imidlertid, at der er behov for visse reformer, og at gennemførelsen i praksis skal være i fuld overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og sikre beskyttelsen af offentlighedens deltagelse;

22.opfordrer derfor Spanien til at:

a) gennemføre en fuldstændig, retfærdig og effektiv efterforskning, hvor der gives fuld klarhed over alle påståede tilfælde af brug af spyware, herunder de 47 sager, hvor det fortsat er uklart, om de pågældende personer blev overvåget af den spanske nationale efterretningstjeneste (CNI) med en retskendelse, eller om en anden myndighed havde modtaget retskendelser om lovligt at overvåge dem, samt over brugen af spyware mod premierministeren og medlemmer af regeringen, og fremlægge resultaterne så bredt som muligt i overensstemmelse med gældende lovgivning
b) sikre tilstrækkelig adgang for de overvågede personer til den retskendelse, som højesteret har udstedt til CNI om at overvåge 18 personer
c) samarbejde med domstolene for at sikre, at personer, der overvåges af spyware, har adgang til reelle og meningsfulde retsmidler, og at retslige undersøgelser afsluttes hurtigst muligt på en upartisk og grundig måde, hvortil der bør afsættes tilstrækkelige ressourcer
d) påbegynde reformen af de retlige rammer for CNI som bebudet i maj 2022
e) opfordre Europol, som kan bidrage med teknisk ekspertise, til at deltage i efterforskningen;

23.konkluderer, at der er tegn på fejl eller forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU's forordning om produkter med dobbelt anvendelse i Cypern, hvilket kræver nøje kontrol;

24.opfordrer Cypern til at:

a) foretage en grundig vurdering af alle eksportlicenser, der er udstedt for spyware, og om nødvendigt ophæve dem
b) foretage en grundig vurdering af forsendelsen af spyware inden for EU's indre marked mellem medlemsstaterne og kortlægge de forskellige israelske virksomheder eller virksomheder, der ejes og drives af israelske borgere, som er registreret i Cypern, og som er involveret i sådanne aktiviteter
c) offentliggøre rapporten fra den særlige efterforsker om "Spyware Van"-sagen, som udvalget havde anmodet om under sin officielle delegationsrejse til Cypern
d) undersøge fuldt ud og med bistand fra Europol alle påstande om ulovlig brug og transport af spyware, navnlig mod journalister, advokater civilsamfundsaktører og cypriotiske borgere;

25.er af den opfattelse, at situationen i andre medlemsstater også giver anledning til bekymring, navnlig i betragtning af tilstedeværelsen af en lukrativ og ekspanderende spywareindustri, der nyder godt af EU's gode omdømme, det indre marked og den frie bevægelighed i Unionen, hvilket gør det muligt for medlemsstater som Cypern og Bulgarien at blive et eksportknudepunkt for spyware til undertrykkende regimer rundt om i verden;

26.er af den opfattelse, at nogle nationale myndigheders manglende evne til eller afvisning af at sikre en passende beskyttelse af Unionens borgere, herunder huller i lovgivningen og passende retsinstrumenter, tilstrækkeligt klart viser, at handling på EU-plan er absolut nødvendig for at sikre, at traktaternes ordlyd respekteres, og at EU-lovgivningen overholdes, således at borgernes kan udøve deres ret til at leve i et sikkert miljø, hvor menneskelig værdighed, privatliv, personoplysninger og ejendom respekteres, således som det kræves i direktiv 2012/29/EU, i henhold til hvilket ethvert offer for kriminalitet har ret til at modtage støtte og beskyttelse i overensstemmelse med deres individuelle behov;

27.konkluderer, at der har været alvorlige mangler i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten, da Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) ydede støtte til tredjelande, herunder, men ikke begrænset til, 10 lande i Sahel, for at sætte dem i stand til at udvikle overvågningskapaciteter(29);

28.er af den opfattelse, at handel med og brug af spyware skal reguleres strengt; erkender imidlertid, at lovgivningsprocessen kan tage tid, mens misbruget straks skal bringes til ophør; opfordrer til, at der vedtages betingelser for lovlig anvendelse, salg, erhvervelse og overførsel af spyware; insisterer på, at medlemsstaterne for fortsat brug af spyware skal opfylde alle følgende betingelser senest den 31. december 2023:

a) alle sager om påstået misbrug af spyware efterforskes fuldt ud og løses hurtigst muligt af de relevante retshåndhævende, anklagende og dømmende myndigheder
b) de dokumenterer, at rammen for anvendelsen af spyware er i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat af Venedigkommissionen og relevant retspraksis fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
c) de forpligter sig udtrykkeligt til i henhold til Europol-forordningens artikel 4, 5 og 6 at inddrage Europol i efterforskningen af påstande om ulovlig brug af spyware, og at
d) alle eksportlicenser, der ikke er helt i overensstemmelse med forordningen om produkter med dobbelt anvendelse, ophæves;

29.mener, at opfyldelsen disse betingelser skal vurderes af Kommissionen senest den 30. november 2023; mener endvidere, at resultaterne af vurderingen skal offentliggøres i en offentlig rapport;

30.understreger, at bekæmpelse af alvorlig kriminalitet og terrorisme og anerkendelsen af, at evnen til at gøre dette er af afgørende betydning for medlemsstaterne, samtidig med at det er væsentligt at beskytte grundlæggende rettigheder og demokrati; understreger endvidere, at medlemsstaternes anvendelse af spyware skal være forholdsmæssig, ikke må være vilkårlig, og at overvågning kun må tillades under snævert forudbestemte omstændigheder; mener, at effektive forudgående mekanismer til at sikre domstolskontrol er afgørende for beskyttelsen af individuelle frihedsrettigheder; bekræfter, at individuelle rettigheder ikke kan bringes i fare ved at tillade uhindret adgang til overvågning; understreger, at retsvæsenets evne til at føre meningsfuldt og effektivt efterfølgende tilsyn med anmodninger om overvågning af den nationale sikkerhed også er vigtig for at sikre, at regeringernes uforholdsmæssige brug af spyware kan anfægtes;

31.understreger, at brugen af spyware til retshåndhævelse bør reguleres direkte gennem foranstaltninger baseret på kapitel 4 i afsnit 5 i TEUF om retligt samarbejde i straffesager; understreger, at konfigurationen af spyware, der importeres til EU og på anden måde markedsføres, bør reguleres ved hjælp af en foranstaltning baseret på artikel114 i TEUF; bemærker, at brugen af spyware til nationale sikkerhedsformål kun kan reguleres indirekte gennem f.eks. grundlæggende rettigheder og regler vedrørende databeskyttelse;

32.er af den opfattelse, at det på grund af den tværnationale dimension og EU-dimensionen af anvendelsen af spyware er nødvendigt med en koordineret og gennemsigtig kontrol på EU-plan for ikke blot at sikre beskyttelsen af EU-borgerne, men også gyldigheden af bevismateriale, der indsamles ved hjælp af spyware i grænseoverskridende sager, og at der er et klart behov for fælles EU-standarder på grundlag af kapitel 4 i afsnit 5 i TEUF, der regulerer medlemsstaternes organers brug af spyware på grundlag af de standarder, der er fastsat af EU-Domstolen, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Venedigkommissionen og Agenturet for Grundlæggende Rettigheder(30); mener, at sådanne EU-standarder som minimum bør omfatte følgende elementer:

a) den påtænkte anvendelse af spyware bør kun tillades i ekstraordinære og specifikke tilfælde for at beskytte den nationale sikkerhed og skal være betinget en effektiv, bindende og meningsfuld forudgående retlig tilladelse fra en upartisk og uafhængig retlig myndighed eller et andet uafhængigt, demokratisk tilsynsorgan, der har adgang til alle relevante oplysninger, og som påviser nødvendigheden og proportionaliteten af den påtænkte foranstaltning
b) overvågning med spyware bør kun vare så længe, som det er strengt nødvendigt, den forudgående retlige tilladelse bør fastlægge det nøjagtige omfang og varighed for hver enhed, som spywaren anvendes på, og hackingen kan kun forlænges, hvis der gives yderligere retlig tilladelse for en anden nærmere angivet periode i betragtning af karakteren af spyware og muligheden for overvågning med tilbagevirkende kraft; medlemsstaternes myndigheder bør desuden kun sigte mod individuelle slutbrugerenheder eller -konti og afholde sig hacking af udbydere af internet- og teknologitjenester for at undgå at påvirke ikkeovervågede brugere
c) tilladelse til anvendelse af spyware kan kun gives i ekstraordinære tilfælde i forbindelse med efterforskning af en begrænset og lukket liste over klart og præcist definerede alvorlige forbrydelser, der udgør en reel trussel mod den nationale sikkerhed, og spyware må kun anvendes mod personer, for hvem der er tilstrækkelige tegn på, at de har begået eller planlægger at begå sådanne alvorlige forbrydelser
d) oplysninger, der er beskyttet af privilegier eller immuniteter, der henviser til kategorier af personer (såsom politikere, læger osv.) eller specifikt beskyttede forhold (såsom retten til fortrolighed mellem advokat og klient) eller regler om fastlæggelse og begrænsning af strafferetligt ansvar i forbindelse med pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier, må ikke indhentes via spyware, medmindre der er tilstrækkelige grunde, der er fastlagt under retsligt tilsyn, og som bekræfter involveringen i kriminelle aktiviteter eller spørgsmål vedrørende den nationale sikkerhed, som bør være omfattet af en fælles ramme
e) der skal udarbejdes særlige regler for overvågning med spywareteknologi, da det giver mulighed for ubegrænset adgang med tilbagevirkende kraft til meddelelser, filer og metadata
f) medlemsstaterne bør som minimum offentliggøre antallet af godkendte og afviste anmodninger om overvågning samt efterforskningens art og formål og anonymt registrere hver efterforskning i et nationalt register med en unik identifikator, således at den kan undersøges i tilfælde af mistanke om misbrug
g) nationale kontrolorganer bør aflægge rapport til medlemsstaterne, og medlemsstaterne bør derefter regelmæssigt underrette Kommissionen om disse oplysninger Kommissionen bør anvende disse oplysninger i sin årlige retsstatsrapport for at gøre det muligt at sammenligne brugen af spyware i medlemsstaterne
h) retten til underretning for den overvågede person: efter at overvågningen er afsluttet, bør myndighederne underrette personen om, at myndighederne har overvåget dem med spyware, herunder oplyse om dato og varighed af overvågningen, den udstedte retskendelse for overvågningsoperationen, indhentede data, oplysninger om, hvordan disse data er blevet anvendt og af hvilke aktører, datoen for sletning af dataene samt retten til at indgive administrative og retlige klager ved de kompetente muligheder og de praktiske ordninger i forbindelse hermed; bemærker, at denne underretning bør ske uden unødig forsinkelse, medmindre en uafhængig retlig myndighed bevilger udsættelse af underretningen, i det tilfælde øjeblikkelig underretning ville bringe formålet med overvågningen i alvorlig fare
i) retten til underretning for ikkeovervågede personer, hvis data er blevet tilgået: efter udløbet af den periode, for hvilken overvågningen er godkendt, bør myndighederne underrette de personer, hvis ret til privatlivets fred er blevet alvorligt forstyrret ved brug af spyware, men som ikke var mål for operationen. Myndighederne bør underrette denne person om, at myndighederne har haft adgang til deres data, give oplysninger om dato og varighed af overvågningen, den udstedte retskendelse for overvågningsoperationen, indhentede data, oplysninger om, hvordan disse data er blevet anvendt og af hvilke aktører samt datoen for sletning af dataene; bemærker, at denne underretning bør ske uden unødig forsinkelse, medmindre en uafhængig retlig myndighed bevilger udsættelse af underretningen, i det tilfælde øjeblikkelig underretning ville bringe formålet med overvågningen i alvorlig fare
j) et effektivt, bindende og uafhængigt efterfølgende tilsyn med anvendelsen af spyware, hvis ansvarlige organer skal have alle de nødvendige midler og beføjelser til at udøve et meningsfuldt tilsyn og være kombineret med parlamentarisk tilsyn baseret på medlemskab på tværs af partier, med passende sikkerhedsgodkendelse og fuld adgang til tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at overvågningen blev gennemført lovligt og forholdsmæssigt. Det parlamentariske tilsyn med følsomme fortrolige oplysninger bør lettes gennem den nødvendige infrastruktur, de nødvendige processer og sikkerhedsgodkendelser. Uanset definitionen eller afgrænsningen af begrebet national sikkerhed skal de nationale tilsynsorganer være kompetente med hensyn til det fulde omfang af den nationale sikkerhed
k) grundlæggende principper om retfærdig procedure og retligt tilsyn skal være centrale i ordningen for overvågningsspyware
l) et meningsfuldt retsmiddel for dem, der har været direkte og indirekte mål for overvågning med spyware, og personer, der hævder at være negativt påvirket af overvågning, skal have adgang til at klage gennem et uafhængigt organ; opfordrer derfor til, at der indføres en underretningspligt for statslige myndigheder, herunder passende tidsfrister for underretning, hvor underretningen sker, når sikkerhedstruslen er overstået
m) retsmidlerne skal være effektive både retligt og faktisk, og de skal være kendte og tilgængelige; understreger, at sådanne midler kræver en hurtig, grundig og upartisk undersøgelse foretaget af et uafhængigt tilsynsorgan, og at dette organ bør have adgang, ekspertise og teknisk kapacitet til at håndtere alle relevante oplysninger for at kunne afgøre, om den sikkerhedsvurdering, som en persons myndigheder foretager, er pålidelig og forholdsmæssig. I tilfælde, hvor misbrug er blevet verificeret, bør passende sanktioner af enten strafferetlig eller administrativ art finde anvendelse i henhold til den relevante nationale lovgivning i medlemsstaterne
n) forbedringen af overvågede personers gratis adgang til teknologisk ekspertise på nuværende tidspunkt, eftersom den øgede tilgængelighed og prisoverkommelighed af teknologiske processer, såsom kriminaltekniske analyser, vil gøre det muligt for overvågede personer at fremlægge mere velunderbyggede sager i retten og vil forbedre repræsentationen af overvågede personer gennem teknologisk kapacitetsopbygning af juridisk repræsentation og retsvæsenet for bedre at kunne rådgive de overvågede personer, identificere overtrædelser, forbedre tilsynet med og ansvarligheden for misbrug af spyware
o) styrkelsen af retten til et forsvar og retten til en retfærdig rettergang ved at sikre, at personer, der er anklaget for forbrydelser, får mulighed for og er i stand til at kontrollere rigtigheden, ægtheden, pålideligheden og endog lovligheden af de beviser, der anvendes mod dem, og dermed afvise enhver generel anvendelse af regler om tavshedspligt for så vidt angår nationale regler om beskyttelse af militære hemmeligheder
p) under overvågningen bør myndighederne slette alle oplysninger, der er irrelevante for den godkendte efterforskning, og efter at overvågningen og den efterforskning, for hvilken tilladelsen blev givet, er afsluttet, bør myndighederne slette oplysningerne samt alle tilknyttede dokumenter, f.eks. noter, der er taget i denne periode, og en sådan sletning skal registreres og kunne revideres
q) relevante oplysninger, der indhentes ved hjælp af spyware, bør kun være tilgængelige for de kompetente myndigheder og udelukkende med henblik på en operation: denne adgang bør begrænses til en bestemt periode som fastsat i den retslige procedure
r) der skal fastsættes minimumsstandarder for enkeltpersoners rettigheder i straffesager for så vidt angår antageligheden af bevismateriale, der er indsamlet ved hjælp af spyware; muligheden for at falske eller manipulerede oplysninger kan være frembragt som følge af anvendelsen af spyware (falsk identitet), skal være omfattet af strafferetsplejen
s) medlemsstaterne skal underrette hinanden i tilfælde af overvågning af statsborgere eller personer med bopæl i en anden medlemsstat eller af et mobilnummer fra en operatør i en anden medlemsstat
t) overvågningssoftwaren skal indeholde en markør, således at tilsynsorganerne utvetydigt kan identificere udbrederen i tilfælde af mistanke om misbrug. Den obligatoriske underskrift for hver enkelt anvendelse af spyware bør bestå af en individuel mærkning af den fungerende myndighed, den anvendte type spyware og et anonymiseret sagsnummer;

33.opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre offentlige høringer af interessenter, sikre gennemsigtighed i lovgivningsprocessen og medtage EU-standarder og -garantier, når de udarbejder ny lovgivning om brug og salg af spyware;

34.understreger, at kun spyware, der er udformet til at muliggøre og lette funktionaliteten af spyware i overensstemmelse med den lovgivningsmæssige ramme som fastsat i punkt 32, kan markedsføres på det indre marked, udvikles eller anvendes i Unionen; bekræfter, at en sådan forordning om markedsføring af spyware, der indeholder bestemmelser om "indbygget retsstatsprincip" på grundlag af artikel114 i TEUF, bør give EU-borgerne et højt beskyttelsesniveau; mener, at det er uberettiget, at hvor forordningen om produkter med dobbelt anvendelse har givet borgere fra tredjelande beskyttelse mod eksport af spyware fra EU siden 2021, ydes der ingen tilsvarende beskyttelse til EU-borgere;

35.mener, at kun aflytnings- og udvindingsteknologi må sælges af virksomheder i EU og erhverves af medlemsstaterne, og ikke "hacking som en tjenesteydelse", hvilket omfatter levering af teknisk, operationel og metodologisk støtte til overvågningsteknologi og giver udbyderen adgang til en uforholdsmæssig stor mængde data, der er uforenelig med principperne om proportionalitet, nødvendighed, legitimitet, lovlighed og tilstrækkelighed; opfordrer Kommissionen til at et lovgivningsmæssigt forslag herom;

36.understreger, at spyware kun må markedsføres med henblik på salg til og anvendelse af offentlige myndigheder baseret på en lukket liste, hvis instrukser omfatter efterforskning af forbrydelser eller beskyttelsen af den nationale sikkerhed, for hvilke der kan gives tilladelse til anvendelse af spyware; mener, at sikkerhedsagenturer kun bør anvende spyware, når alle anbefalinger fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder er blevet gennemført(31);

37.fremhæver forpligtelsen til at anvende en version af spyware, der er udformet på en sådan måde, at den minimerer adgangen til alle data, der er lagret på en enhed, men bør udformes på en sådan måde, at adgangen til data begrænses til et minimum af, hvad der er strengt nødvendigt for formålet med den godkendte efterforskning;

38.konkluderer, at når en medlemsstat har købt spyware, skal erhvervelsen kunne revideres af et uafhængigt, upartisk revisionsorgan med passende sikkerhedsgodkendelse;

39.understreger, at alle enheder, der markedsfører spyware på det indre marked, bør overholde strenge due diligence-krav, og at virksomheder, der i en offentlig udbudsprocedure ansøger om at blive leverandører, bør underkastes en undersøgelsesproces, der omfatter virksomhedens reaktion på menneskerettighedskrænkelser begået med deres software, og om teknologien er afhængig af oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med udemokratisk og krænkende overvågningspraksis; understreger, at de kompetente nationale tilsynsmyndigheder hvert år bør aflægge rapport til Kommissionen om overholdelsen;

40.understreger, at virksomheder, der tilbyder overvågningsteknologier eller -tjenester til statslige aktører, bør oplyse de kompetente nationale tilsynsmyndigheder om eksportlicensernes art;

41.understreger, at medlemsstaterne bør indføre en afkølingsperiode, der midlertidigt forhindrer tidligere ansatte i statslige organer eller agenturer i at arbejde for spywarevirksomheder;

Nødvendigt at begrænse begrebet national sikkerhed

42.er bekymret over tilfælde med ubegrundet påberåbelse af "national sikkerhed" for at begrunde udbredelse og anvendelse af spyware og for at sikre absolut hemmeligholdelse og manglende ansvarlighed; glæder sig over, at Kommissionen i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis(32) har erklæret, at en henvisning til den nationale sikkerhed ikke kan fortolkes som en ubegrænset undtagelse fra anvendelsen af EU-retten og bør kræve en klar begrundelse, og opfordrer Kommissionen til at følge op på denne erklæring i de tilfælde, hvor der er tale om åbenlyst misbrug; er af den opfattelse, at sådanne begrænsninger af hensyn til den nationale sikkerhed vil være undtagelsen snarere end reglen i et demokratisk, gennemsigtigt samfund, der overholder retsstatsprincippet;

43.mener, at begrebet national sikkerhed skal sammenholdes med det mere begrænsede anvendelsesområde i forhold til den indre sikkerhed, hvor sidstnævnte har et bredere anvendelsesområde, herunder forebyggelse af risici for borgerne og navnlig håndhævelse af strafferetten;

44.beklager de vanskeligheder, der følger af manglen på en fælles retlig definition af national sikkerhed, der fastlægger kriterier for at afgøre, hvilken retlig ordning der kan finde anvendelse på spørgsmål om national sikkerhed, samt en klar afgrænsning af det område, hvor en sådan særlig ordning kan finde anvendelse;

45.mener, at anvendelsen af spyware udgør en begrænsning af de grundlæggende rettigheder; mener endvidere, at når et begreb anvendes i en retlig sammenhæng, der indebærer overførsel af rettigheder og pålæggelse af forpligtelser (og navnlig begrænsninger af enkeltpersoners grundlæggende rettigheder), skal begrebet være klart og forudsigeligt for alle berørte personer; minder om, at chartret fastsætter, at enhver begrænsning af de grundlæggende rettigheder i henhold til artikel52, stk.1, skal være fastsat i lovgivningen; mener derfor, at det er nødvendigt klart at definere "national sikkerhed"; understreger, at uanset den præcise afgrænsning skal hele området for national sikkerhed være underlagt uafhængigt, bindende og effektivt tilsyn;

46.understreger, at hvis myndighederne påberåber sig nationale sikkerhedshensyn som begrundelse for at anvende spyware, bør de ud over den ramme, der er fastsat i punkt 29, påvise overholdelse af EU-retten, herunder overholdelse af principperne om proportionalitet, nødvendighed, legitimitet, lovlighed og tilstrækkelighed; fremhæver, at begrundelsen bør være let tilgængelig og stilles til rådighed for et nationalt kontrolorgan med henblik på vurdering;

47.gentager i denne forbindelse, at alle medlemsstater har undertegnet konvention 108+, som fastsætter standarder og forpligtelser til beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, herunder af hensyn til den nationale sikkerhed; påpeger, at konvention 108 + er en bindende europæisk ramme for efterretnings- og sikkerhedstjenesternes databehandling; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til straks at ratificere konventionen, til allerede at gennemføre dens standarder i national ret og til at handle i overensstemmelse hermed med hensyn til den nationale sikkerhed;

48.understreger, at undtagelser fra og begrænsninger af et begrænset antal bestemmelser i konventionen kun er tilladt, hvis de er i overensstemmelse med de krav, der er omhandlet i konventionens artikel11, hvilket betyder, at hver enkelt specifik undtagelse og begrænsning ved gennemførelsen af konvention 108 + skal være fastsat ved lov, skal respektere de grundlæggende rettigheder og friheders væsentligste indhold og skal begrunde, at den udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af en af de legitime grunde, der er nævnt i artikel11(33), og at sådanne undtagelser og begrænsninger ikke må gribe ind i en uafhængig og effektiv kontrol og overvågning i henhold til den respektive parts nationale lovgivning;

49.bemærker endvidere, at konvention 108+ understreger, at tilsynet skal have undersøgelses- og interventionsbeføjelser; mener, at en effektiv revision og et effektivt tilsyn indebærer bindende beføjelser, hvor indvirkningen på de grundlæggende rettigheder er størst, navnlig i adgangs-, analyse- og lagringsfaserne i forbindelse med behandling af personoplysninger;

50.mener, at tilsynsorganernes manglende bindende beføjelser på området for national sikkerhed er uforenelig med det kriterium, der er fastsat i konvention 108+ om, at dette udgør en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund;

51.påpeger, at konvention 108+ giver mulighed for et meget begrænset antal undtagelser med hensyn til artikel15, men at den ikke tillader sådanne undtagelser for så vidt angår stk. 2 [forpligtelser vedrørende bevidstgørelse], stk. 3 [høring om lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger], stk. 4 [anmodninger og klager fra enkeltpersoner], stk. 5 [uafhængighed og upartiskhed], stk. 6 [nødvendige ressourcer til effektiv udførelse af opgaver], stk. 7 [regelmæssig rapportering], stk. 8 [fortrolighed], stk. 9 [mulighed for appel] og stk. 10 [ingen beføjelser vedrørende organer, når de handler i deres egenskab af domstol];

Bedre gennemførelse og håndhævelse af eksisterende lovgivning

52.understreger manglerne i de nationale retlige rammer og nødvendigheden af en bedre håndhævelse af den eksisterende EU-lovgivning for at afhjælpe disse mangler; konstaterer, at den følgende EU-lovgivning er relevant, men alt for ofte ikke håndhævet korrekt: direktivet om bekæmpelse af hvidvaskning af penge, retshåndhævelsesdirektivet, udbudsregler, forordningen om produkter med dobbelt anvendelse, retspraksis (afgørelser om overvågning og national sikkerhed) og whistleblowerdirektivet; opfordrer Kommissionen til at undersøge og rapportere om manglerne i gennemførelsen og håndhævelsen og fremlægge en køreplan for at rette op på dem senest den 1. august 2023;

53.mener, at en korrekt gennemførelse og streng håndhævelse af Unionens retlige ramme for databeskyttelse, navnlig retshåndhævelsesdirektivet, den generelle forordning om databeskyttelse og e-databeskyttelsesdirektivet, er af afgørende betydning; anser det for lige så vigtigt, at EU-Domstolens relevante domme, som stadig mangler i flere medlemsstater, er gennemført fuldt ud; minder om, at Kommissionen spiller en central rolle med hensyn til at håndhæve EU-retten og sikre en ensartet anvendelse heraf i hele Unionen og bør gøre brug af alle tilgængelige værktøjer, herunder traktatbrudsprocedurer i tilfælde af vedvarende manglende overholdelse;

54.opfordrer til, at Wassenaararrangementet bliver en bindende aftale for alle dens deltagere med henblik på at gøre det til en international traktat;

55.opfordrer til, at Cypern og Israel bliver deltagende stater i Wassenaararrangementet; minder medlemsstaterne om, at der skal gøres alt for at Cypern og Israel kan tilslutte sig Wassenaararrangementet;

56.understreger, at Wassenaararrangementet bør omfatte en menneskerettighedsramme, der omfatter udstedelse af licenser til spywareteknologier, vurderer og gennemgår overholdelsen af reglerne for virksomheder, der producerer spywareteknologier, og at deltagerne bør forbyde køb af overvågningsteknologier fra stater, der ikke er en del af arrangementet;

57.understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne i lyset af afsløringerne af spyware bør foretage en tilbundsgående undersøgelse af de eksportlicenser, der er udstedt til brug af spyware i henhold til forordningen om produkter med dobbelt anvendelse. og at Kommissionen bør dele resultaterne af denne vurdering med Parlamentet;

58.understreger behovet for sporbarhed og ansvarlighed i forbindelse med eksport af spyware og minder om, at EU-virksomheder kun bør kunne eksportere spyware med karakteristika, der er tilstrækkeligt sporbare til at sikre, at ansvaret altid kan tilskrives;

59.understreger, at Kommissionen er nødt til regelmæssigt at kontrollere og håndhæve den omarbejdede forordning om produkter med dobbelt anvendelse for at undgå praksis med jagt på den bedste eksportordning i Unionen, som det i øjeblikket sker i Bulgarien og Cypern, og at Kommissionen bør have tilstrækkelige ressourcer til denne opgave;

60.opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelig personalekapacitet til de enheder, der er ansvarlige for tilsynet med og håndhævelsen af forordningen om produkter med dobbelt anvendelse;

61.opfordrer til ændringer af forordningen om produkter med dobbelt anvendelse for at præcisere i artikel15, at der ikke må gives eksporttilladelser for varer med dobbelt anvendelse, når varerne er eller kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med intern undertrykkelse og/eller alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og den humanitære folkeret; opfordrer til fuld gennemførelse af menneskerettigheds- og due diligence-kontroller i licensprocessen og yderligere forbedringer såsom retsmidler for ofre for menneskerettighedskrænkelser og gennemsigtig rapportering om udført due diligence;

62.opfordrer til ændringer af forordningen om produkter med dobbelt anvendelse for at sikre, at transit forbydes i tilfælde, hvor varerne er eller kan være bestemt til intern undertrykkelse og/eller alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og den humanitære folkeret;

63.understreger, at de udpegede nationale myndigheder med ansvar for godkendelse og afslag på anmodninger om eksporttilladelser for produkter med dobbelt anvendelse i forbindelse med en fremtidig ændring af forordningen om produkter med dobbelt anvendelse bør fremlægge detaljerede rapporter, herunder oplysninger om det pågældende produkt med dobbelt anvendelse, antallet af licenser, der er ansøgt om, eksportlandets navn, en beskrivelse af eksportvirksomheden, og om denne virksomhed er et datterselskab, en beskrivelse af slutbrugeren og bestemmelsesstedet, eksportlicensens værdi, og hvorfor eksportlicensen blev godkendt eller afvist; understreger, at disse rapporter bør offentliggøres hvert kvartal; opfordrer til, at der nedsættes et særligt stående parlamentarisk udvalg med adgang til klassificerede informationer fra Kommissionen med henblik på parlamentarisk kontrol;

64.understreger, at undtagelsen fra kravet om at give oplysninger til Kommissionen af hensyn til kommerciel følsomhed, forsvar og udenrigspolitik eller national sikkerhed skal afskaffes i forbindelse med en fremtidig ændring af forordningen om produkter med dobbelt anvendelse; mener i stedet, at Kommissionen, for at forhindre at følsomme oplysninger bliver tilgængelige for tredjelande, kan beslutte at klassificere visse oplysninger i sin årsberetning;

65.understreger, at definitionen af cyberovervågningsprodukter i den omarbejdede forordning om produkter med dobbelt anvendelse ikke kan fortolkes restriktivt, men bør omfatte alle teknologier på dette område, såsom aflytning af mobiltelekommunikation eller støjsendere, intrusionssoftware, systemer eller udstyr til overvågning af IP-netværkskommunikation, software, der er specielt udviklet eller modificeret til overvågning eller analyse foretaget af retshåndhævende myndigheder, akustisk laser detektionsudstyr, kriminaltekniske værktøjer, der udtrækker rådata fra en databehandlings- eller kommunikationsenhed og omgår enhedens autentifikations- eller godkendelseskontrol, elektroniske systemer eller udstyr, som enten er designet til overvågning og kontrol af det elektromagnetiske spektrum til militær efterretning eller sikkerhedsformål, og ubemandede luftfartøjer, der er i stand til at foretage overvågning;

66.opfordrer til yderligere EU-lovgivning, der kræver, at virksomhedsaktører, der producerer og/eller eksporterer overvågningsteknologier, omfatter rammer for menneskerettigheder og due diligence i overensstemmelse med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder;

Internationalt samarbejde om beskyttelse af borgerne

67.opfordrer til en fælles strategi for spyware mellem EU og USA, herunder en fælles hvidliste og/eller sortliste over leverandører af spyware, hvis værktøjer er blevet misbrugt eller risikerer at blive misbrugt til i ond hensigt at ramme regeringsembedsmænd, journalister og civilsamfundet, og som er i strid med Unionens sikkerheds- og udenrigspolitik, af udenlandske regeringer med dårlige menneskerettighedsforhold, og som (ikke) har tilladelse til at sælge til offentlige myndigheder, fælles kriterier for sælgere, der skal opføres på begge lister, ordninger for fælles EU-USA-rapportering om industrien, fælles kontrol, fælles due diligence-forpligtelser for sælgere og kriminalisering af salg af spyware til ikkestatslige aktører;

68.opfordrer Handels- og Teknologirådet mellem EU og USA til at afholde brede og åbne høringer af civilsamfundet om udviklingen af den fælles strategi og de fælles standarder mellem EU og USA, herunder den fælles hvidliste og/eller sortliste;

69.opfordrer til, at der indledes drøftelser med andre lande, navnlig Israel, med henblik på at fastlægge en ramme for markedsføring af og eksportlicenser for spyware, herunder regler om gennemsigtighed, en liste over berettigede lande for så vidt angår menneskerettighedsstandarder og due diligence-ordninger;

70.bemærker, at sammenlignet med USA, hvor NSO hurtigt blev sortlistet, og den amerikanske præsident underskrev en Executive Order, hvori det hedder, at det ikke må gøre operationel brug af kommerciel spyware, der udgør betydelige modefterretnings- eller sikkerhedsrisici for den amerikanske regering eller betydelige risici for misbrug fra en udenlandsk regerings eller en udenlandsk persons side, er der ikke truffet tilstrækkelige foranstaltninger på EU-plan med hensyn til import af spyware og håndhævelse af eksportreglerne;

71.konkluderer, at EU's eksportregler og håndhævelsen heraf skal styrkes for at beskytte menneskerettighederne i tredjelande og skal have de nødvendige redskaber til at gennemføre deres bestemmelser effektivt; minder om, at EU bør forsøge at samarbejde med USA og andre allierede om at regulere handelen med spyware og anvende deres kombinerede markedsstyrke til at gennemtvinge ændringer og fastsætte solide standarder for gennemsigtighed, sporbarhed og ansvarlighed i forbindelse med anvendelsen af overvågningsteknologi, hvilket bør munde ud i et initiativ på FN-plan;

Zero-day sårbarheder

72.opfordrer til en regulering af opdagelse, deling, patching og udnyttelse af sårbarheder samt af offentliggørelsesprocedurer, som derved fuldender det grundlag, som er fastsat med direktiv (EU) 2022/2555(34) (NIS 2-direktivet ) og forslaget til retsakten om cyberrobusthed(35);

73.mener, at forskere skal kunne forske i sårbarheder og dele deres resultater uden civil- og strafferetligt ansvar i henhold til bl.a. direktivet om cyberkriminalitet og direktivet om ophavsret;

74.opfordrer de store aktører i industrien til at skabe incitamenter for forskere til at deltage i sårbarhedsforskning ved at investere i planer for sårbarhedsbehandling, offentliggørelsespraksis inden for industrien og med civilsamfundet og gennemføre programmer til belønning af fejlindberetning (bug bounty-programmer);

75.opfordrer Kommissionen til at øge sin støtte og finansiering til bug bounties og andre projekter, der har til formål at søge efter og patche sikkerhedsmæssige sårbarheder, og til at fastlægge en koordineret tilgang til obligatorisk offentliggørelse af sårbarheder blandt medlemsstaterne;

76.opfordrer til et forbud mod salg af sårbarheder i et system til andre formål end at styrke dette systems sikkerhed og en forpligtelse til at offentliggøre resultaterne af al sårbarhedsforskning på en koordineret og ansvarlig måde, der fremmer den offentlige sikkerhed og minimerer risikoen for udnyttelse af sårbarheden;

77.opfordrer offentlige og private enheder til at oprette et offentligt tilgængeligt kontaktpunkt, hvor sårbarheder kan indberettes på en koordineret og ansvarlig måde, og hvor organisationer, der modtager oplysninger om sårbarheder i deres system, straks kan handle for at afhjælpe dem; mener, at organisationer, når der er en patch til rådighed, bør have mandat til at træffe passende foranstaltninger til at sikre en hurtig og garanteret anvendelse som led i en koordineret og ansvarlig offentliggørelsesproces;

78.mener, at medlemsstaterne bør afsætte tilstrækkelige finansielle, tekniske og menneskelige ressourcer til sikkerhedsforskning og patching af sårbarheder;

79.opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en proces til sikring af ligebehandling for så vidt angår sårbarhed, der er foreskrevet ved lov, og som fastslår, at sårbarheder som standard skal offentliggøres og ikke udnyttes, og at enhver beslutning om at afvige fra dette skal være en undtagelse og vurderes i henhold til kravene om nødvendighed og proportionalitet, herunder overvejelser om, hvorvidt den infrastruktur, der er berørt af sårbarheden, anvendes af en stor del af befolkningen, og underkastes strengt tilsyn af et uafhængigt tilsynsorgan samt gennemsigtige procedurer og beslutninger;

Telekommunikationsnet

80.understreger, at licensen til enhver tjenesteudbyder, der viser sig at lette ulovlig adgang til national og/eller international mobil signalinfrastruktur på tværs af alle generationer (i øjeblikket 2G til 5G), bør tilbagekaldes;

81.understreger, at de processer, hvorigennem ondsindede aktører kan skabe nye telefonnumre fra hele verden, bør reguleres bedre for at gøre ulovlig aktivitet vanskeligere at skjule;

82.understreger behovet for, at teleudbydere sikrer, at de har kapacitet til at opdage potentielt misbrug af adgang, kontrol eller effektiv slutbrug af signalinfrastruktur, som tredjeparter har opnået gennem kommercielle eller andre aftaler i den medlemsstat, hvor de opererer;

83.opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de kompetente nationale myndigheder i overensstemmelse med bestemmelserne i NIS 2-direktivet evaluerer telekommunikationsudbydernes modstandsdygtighed over for uautoriseret indtrængen;

84.opfordrer telekommunikationsudbyderne til at træffe faste og påviselige foranstaltninger for at modvirke de forskellige former for uden tilladelse at udvirke, at telekommunikationstrafikken kommer fra et netelement med henblik på at få adgang til de data eller tjenester, der var beregnet for den legitime bruger, og andre aktiviteter, der indebærer manipulation af den normale drift af mobile netelementer og -infrastruktur til overvågningsformål fra ondsindede aktørers, herunder statslige aktørers, samt kriminelle gruppers side;

85.opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre, at aktører fra tredjelande, der ikke respekterer de grundlæggende rettigheder, ikke har kontrol over eller effektiv slutanvendelse af strategisk infrastruktur eller indflydelse på beslutninger vedrørende strategisk infrastruktur i Unionen, herunder telekommunikationsinfrastruktur;

86.opfordrer alle medlemsstater til at prioritere større investeringer i beskyttelse af kritisk infrastruktur, såsom nationale telekommunikationssystemer, for at afhjælpe mangler i beskyttelsen mod brud på privatlivets fred, datalækage og uautoriseret indtrængen med henblik på at forsvare borgernes grundlæggende rettigheder;

87.opfordrer de kompetente nationale myndigheder til aktivt at fremme en styrkelse af udbydernes kapacitet samt reaktionskapacitet for bedre at støtte identifikationen af personer, der overvåges ulovligt, anmeldelse og indberetning af hændelser med henblik på at give løbende, målbar sikkerhed og afbødning af ikke-EU-aktørers og indenlandske ondsindede aktørers udnyttelse af sikkerhedshuller;

e-databeskyttelse

88.opfordrer til en hurtig vedtagelse af e-databeskyttelsesforordningen på en måde, der fuldt ud afspejler retspraksis vedrørende begrænsningerne af den nationale sikkerhed og behovet for at forhindre misbruget af overvågningsteknologier, styrker den grundlæggende ret til privatlivets fred og giver stærke garantier og effektiv håndhævelse; påpeger, at omfanget af lovlig aflytning ikke bør gå videre end e-databeskyttelsesdirektivet (2002/58/EF);

89.opfordrer til beskyttelse af al elektronisk kommunikation, indhold og metadata mod private virksomheders og offentlige myndigheders misbrug af personoplysninger og privat kommunikation; påpeger, at digitale værktøjer med indbygget sikkerhed såsom end-to-end-kryptering ikke bør svækkes;

90.opfordrer Kommissionen til at vurdere medlemsstaternes gennemførelse af e-databeskyttelsesdirektivet i EU og til at indlede traktatbrudsprocedurer i tilfælde af overtrædelser;

Europols rolle

91.bemærker, at en skrivelse fra Europol til formanden for PEGA-udvalget i april 2023 oplyser udvalget om, at Europol har kontaktet Grækenland, Ungarn, Bulgarien, Spanien og Polen for at fastslå, om strafferetlige efterforskninger eller andre undersøgelser er i gang eller planlagt i henhold til de gældende bestemmelser i national ret, som kan støttes af Europol; understreger, at tilbud om bistand til medlemsstaterne ikke udgør indledning, gennemførelse eller koordinering af en strafferetlig efterforskning som fastsat i artikel6;

92.opfordrer Europol til at gøre fuld brug af sine nyligt erhvervede beføjelser i henhold til artikel6, stk. 1a, i forordning (EU) 2022/991, som giver det mulighed for at foreslå de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater at indlede, gennemføre eller koordinere en efterforskning, hvor det er relevant; påpeger, at det i henhold til artikel6 er op til medlemsstaterne at afvise et sådant forslag;

93.opfordrer alle medlemsstater til at forpligte Europa-Parlamentet og Rådet til at inddrage Europol i efterforskningen af påstande om ulovlig brug af spyware på nationalt plan, navnlig når der er fremsat et forslag i henhold til artikel6, stk. 1a, i forordning (EU) 2022/991;

94.opfordrer medlemsstaterne til at oprette et register inden for Europol over retshåndhævelsesoperationer, der involverer brug af spyware, hvori hver operation bør identificeres med en kode, og til, at regeringernes brug af spyware medtages i Europols årlige rapport om trusselsvurderingen af organiseret internetkriminalitet;

95.er af den opfattelse, at der skal indledes overvejelser om Europols rolle i tilfælde, hvor de nationale myndigheder undlader eller nægter at efterforske, og der er klare trusler mod EU's interesser og sikkerhed;

EU's udviklingspolitik

96.opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at indføre strengere kontrolmekanismer for at sikre, at Unionens udviklingsbistand, herunder donation af overvågningsteknologi og uddannelse i anvendelse af overvågningssoftware, ikke finansierer eller fremmer værktøjer og aktiviteter, der kan påvirke principperne om demokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, eller som udgør en trussel mod den internationale sikkerhed eller Unionens og dens medlemmers væsentlige sikkerhed; bemærker, at Kommissionens vurderinger af overholdelsen af EU-retten, navnlig finansforordningen, bør indeholde specifikke kontrolkriterier og håndhævelsesmekanismer for at forhindre et sådant misbrug, herunder den mulige suspension af specifikke projekter, hvis der opdages en overtrædelse af disse principper;

97.opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i alle konsekvensanalyser vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder at medtage en overvågningsprocedure for potentielt misbrug af overvågning, som fuldt ud tager hensyn til artikel51 i chartret inden for en tidsramme på et år [efter offentliggørelsen af PEGA's henstillinger]; understreger, at denne procedure skal forelægges Parlamentet og Rådet, og at denne konsekvensanalyse skal gennemføres, inden der ydes støtte til tredjelande;

98.opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at rapportere om misbruget af spyware mod menneskerettighedsforkæmpere i EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati;

EU's finansforordninger

99.fremhæver, at den finansielle sektors respekt for menneskerettighederne skal styrkes; understreger, at henstillingerne fra FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder (UNGPs 10+) skal gennemføres i EU-retten, og at due diligence-direktivet bør finde fuld anvendelse på den finansielle sektor for at sikre respekt for demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet i den finansielle sektor;

100.er bekymret over konsekvenserne af EU-Domstolens afgørelse om direktiv (EU) 2018/843 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme(36), hvorved oplysninger om reelt ejerskab af selskaber og juridiske enheder, der er etableret i et nationalt og offentligt tilgængeligt register over reelt ejerskab, er blevet erklæret ugyldige(37); understreger, at det fremtidige direktiv under hensyntagen til EU-Domstolens afgørelse bør give mulighed for så megen adgang for offentligheden som muligt, således at det bliver vanskeligere at skjule køb eller salg af spyware gennem stedfortrædere og mæglervirksomheder;

Opfølgning på Parlamentets beslutninger

101.opfordrer til en hurtig opfølgning af Parlamentets beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender; understreger, at henstillingerne heri skal gennemføres hurtigst muligt;

102.understreger, at til trods for, at tilsynet med efterretningstjenesternes aktiviteter bør baseres på såvel demokratisk legitimitet (stærk rammelovgivning, forudgående tilladelse og efterfølgende kontrol) og tilstrækkelige tekniske evner og ekspertise, mangler flertallet af de nuværende tilsynsorganer i EU og USA i dramatisk grad begge dele, navnlig tekniske evner;

103.opfordrer som i sagen om Echelon alle nationale parlamenter, som endnu ikke har gjort dette, til at indføre gedigne tilsyn med efterretningsaktiviteter udført af parlamentarikere eller ekspertorganer med retslige undersøgelsesbeføjelser; opfordrer de nationale parlamenter til at sikre, at sådanne tilsynsudvalg/-organer har tilstrækkelige ressourcer, teknisk ekspertise og retlige midler til rådighed, herunder retten til at gennemføre besøg på stedet, til at kunne kontrollere efterretningstjenesterne;

104.opfordrer til, at der nedsættes en gruppe på højt plan, der på gennemsigtig vis og i samarbejde med parlamenter skal fremsætte anbefalinger og foreslå yderligere skridt, der skal tages for at udvide den demokratiske kontrol, herunder parlamentarisk kontrol, af efterretningstjenesterne og øget kontrolsamarbejde i EU, især hvad angår den tværnationale dimension;

105.mener, at gruppen på højt plan skal:

a) fastsætte EU-minimumsnormer eller retningslinjer for den forudgående og efterfølgende kontrol af efterretningstjenesterne på grundlag af eksisterende bedste praksis og anbefalinger fra internationale organer såsom FN og Europarådet, herunder spørgsmålet om at anse tilsynsorganer for en tredjepart i henhold til "tredjepartsreglen" eller princippet om provenienskontrol, for tilsyn med og ansvar påhvilende efterretninger fra fremmede lande
b) opstille kriterier for øget gennemsigtighed, som bygger på det generelle princip om adgang til oplysninger og de såkaldte Tshwaneprincipper(38);

106.har til hensigt at afholde en konference med nationale tilsynsorganer, både parlamentariske og uafhængige;

107.opfordrer medlemsstaterne til at udnytte bedste praksis til at give deres tilsynsorganer bedre adgang til oplysninger om efterretningsaktiviteter, herunder fortrolige oplysninger og oplysninger fra andre tjenester, og fastsætte beføjelserne til at gennemføre besøg på stedet, en række solide forhørsbeføjelser, passende ressourcer og tilstrækkelig teknisk ekspertise, streng uafhængighed af deres respektive regeringer og en rapporteringspligt over for deres respektive parlamenter;

108.opfordrer medlemsstaterne til at udvikle samarbejdet mellem tilsynsorganerne;

109.opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til en EU-sikkerhedsgodkendelsesprocedure for alle, der beklæder offentlige hverv i EU, eftersom det nuværende system, som anvender de sikkerhedsgodkendelser, der benyttes i statsborgernes medlemsstater, indeholder forskellige krav og procedurer af forskellig længde i de nationale systemer, og parlamentsmedlemmerne og deres personale behandles således forskelligt, afhængig af deres nationalitet;

110.minder om bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale mellem Parlamentet og Rådet om fremsendelse til Europa-Parlamentet og dettes behandling af Rådets klassificerede oplysninger på andre områder end dem, der er omfattet af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som har til formål at forbedre tilsynet på EU-plan;

EU's forskningsprogrammer

111.opfordrer til, at der indføres strengere og mere effektive kontrolmekanismer for at sikre, at EU's forskningsmidler ikke finansierer eller fremmer værktøjer, herunder spyware og overvågningsværktøjer, der krænker EU's værdier; bemærker, at vurderinger af overholdelsen af EU-retten bør indeholde specifikke kontrolkriterier for at forhindre et sådant misbrug; opfordrer til, at Unionens forskningsmidler ikke længere tildeles enheder, der er eller har været involveret i direkte eller indirekte fremme af menneskerettighedskrænkelser med overvågningsværktøjer;

112.understreger, at EU-midler til forskning, såsom Horisont Europa-aftalerne med tredjelande, ikke må anvendes til at bidrage til udviklingen af spyware og tilsvarende teknologier;

EU's teknologilaboratorium

113.opfordrer Kommissionen til straks at indlede oprettelsen af et europæisk tværfagligt forskningsinstitut, der drives uafhængigt, med fokus på forskning og udvikling i krydsfeltet mellem informations- og kommunikationsteknologi, grundlæggende rettigheder og sikkerhed; understreger, at dette institut bør samarbejde med eksperter, den akademiske verden og repræsentanter for civilsamfundet samt være åbent for deltagelse af medlemsstaternes eksperter og institutioner;

114.understreger, at instituttet vil bidrage til større bevidsthed, ansvarstilskrivelse og ansvarliggørelse i og uden for Europa samt udvide det europæiske talentgrundlag og vores forståelse af, hvordan spywareleverandører udvikler, vedligeholder, sælger og leverer deres tjenester til tredjeparter;

115.mener, at instituttet bør have til opgave at opdage og afsløre ulovlig brug af software til ulovlige overvågningsformål, yde tilgængelig og gratis juridisk og teknologisk støtte, herunder smartphonescreeninger for personer, der har mistanke om, at de har været genstand for spyware, og de værktøjer, der er nødvendige for at opdage spyware, udføre kriminalteknisk analyseforskning i forbindelse med retslig efterforskning og regelmæssigt rapportere om brug og misbrug af spyware i EU under hensyntagen til teknologiske opdateringer; mener, at denne rapport bør stilles til rådighed hvert år og sendes til Kommissionen, Parlamentet og Rådet;

116.anbefaler, at Kommissionen opretter EU's teknologilaboratorium i tæt samarbejde med IT-Beredskabsenheden for EU's institutioner, organer og agenturer (CERT-EU) og ENISA, og at den hører de relevante eksperter i forbindelse med oprettelsen af EU's teknologilaboratorium med henblik på at lære af bedste praksis på det akademiske område;

117.understreger vigtigheden af at sikre tilstrækkelig finansiering til EU's teknologilaboratorium;

118.anbefaler, at Kommissionen fremlægger en certificeringsordning for analyse og autentificering af kriminalteknisk materiale;

119.opfordrer Kommissionen til at støtte civilsamfundets kapacitet på globalt plan med henblik på at styrke modstandsdygtigheden over for spywareangreb og leveringen af bistand og tjenester til borgerne;

Retsstatsprincippet

120.understreger, at virkningen af den ulovlige brug af spyware er meget mere udtalt i medlemsstater, hvor myndigheder, der normalt vil få til opgave at efterforske, yde erstatning til ofre og sikre ansvarlighed, kontrolleres fuldt ud af staten, og hvor man ikke kan stole på de nationale myndigheder, hvis der indtræffer en retsstatskrise, og retsvæsenets uafhængighed er i fare;

121.opfordrer derfor Kommissionen til at sikre en effektiv gennemførelse af sin retsstatsværktøjskasse, navnlig ved:

a) at indføre en mere omfattende overvågning af retsstatsprincippet, herunder landespecifikke henstillinger vedrørende medlemsstaternes ulovlige brug af spyware i Kommissionens årlige retsstatsrapport, med en vurdering af de statslige institutioners reaktionsevne til at yde erstatning til overvågede personer, navnlig journalister, og ved at udvide omfanget af sin årlige retsstatsrapport og medtage alle udfordringer for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, jf. artikel2 i TEU, som Parlamentet gentagne gange har anmodet om
b) proaktivt at indlede og samle traktatbrudsprocedurer mod medlemsstaterne for mangler på retsstatsområdet såsom trusler mod retsvæsenets uafhængighed og politiets og anklagemyndighedens effektive funktion i forbindelse med strafferetligt samarbejde;

EU-fond for retstvister

122.opfordrer til, at der uden unødig forsinkelse oprettes en EU-fond for retstvister, der skal dække de faktiske sagsomkostninger og gøre det muligt for personer, der er blevet overvåget med spyware at søge passende erstatning, herunder skadeserstatning for brug af ulovlig spyware mod dem, i overensstemmelse med den forberedende foranstaltning, som Parlamentet vedtog i 2017, med henblik på at oprette en "EU-fond for finansiel støtte til at føre retssager vedrørende krænkelser af demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder";

EU-institutionerne

123.udtrykker bekymring over Kommissionens hidtil manglende handling og opfordrer den indtrængende til at gøre fuld brug af alle sine beføjelser som traktaternes vogter og til at foretage en omfattende og tilbundsgående undersøgelse af misbrug af og handel med spyware i Unionen;

124.opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en fuldstændig undersøgelse af alle påstande og mistanker om brug af spyware mod dens tjenestemænd og aflægge rapport til Parlamentet og om nødvendigt til de ansvarlige retshåndhævende myndigheder;

125.opfordrer Kommissionen til at nedsætte en særlig taskforce, der omfatter de nationale valgkommissioner, og som har til opgave at beskytte valget til Europa-Parlamentet i 2024 i hele Unionen; minder om, at ikke blot udenlandsk, men også intern indblanding udgør en trussel mod de europæiske valgprocesser; understreger, at valget kan blive påvirket i tilfælde af misbrug af gennemgribende overvågningsværktøjer såsom Pegasus;

126.bemærker, at PEGA-udvalget først modtog et kollektivt svar fra Rådet på Europa-Parlamentets forespørgsler til hver enkelt medlemsstat umiddelbart før offentliggørelsen af udkastet til betænkningen, ca. fire måneder efter Parlamentets skrivelser; udtrykker forfærdelse over Det Europæiske Råds og Rådet for Den Europæiske Unions manglende handling og opfordrer til et særligt topmøde i Det Europæiske Råd i betragtning af omfanget af truslen mod demokratiet i Europa;

127.opfordrer Rådet for Den Europæiske Union til at adressere udviklingen i forbindelse med anvendelsen af spyware og dens indvirkning på de værdier, der er nedfældet i artikel2 i TEU, under høringer, der afholdes i henhold til artikel7, stk.1, i TEU;

128.opfordrer Rådet til permanent at indbyde Europa-Parlamentet til møder i Rådets Sikkerhedsudvalg, jf. artikel17, stk.2, i Rådets sikkerhedsregler 2013;

129.er af den opfattelse, at Parlamentet bør have fuld undersøgelsesbeføjelse, herunder bedre adgang til klassificerede og ikkeklassificerede oplysninger, beføjelse til at indkalde vidner, til formelt at kræve, at vidner afgiver vidneforklaring under ed og fremlægger de ønskede oplysninger inden for bestemte frister; gentager Europa-Parlamentets holdning i sit forslag af 23. maj 2012 til Europa-Parlamentets forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse og om ophævelse af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF(39); opfordrer Rådet til straks at træffe foranstaltninger vedrørende dette forslag til forordning for at give Europa-Parlamentet en passende undersøgelsesbeføjelse;

130.anerkender Parlamentets bestræbelser på at opdage spywareinfektioner; mener imidlertid, at beskyttelsen af personalet bør styrkes under hensyntagen til privilegier og immuniteter for dem, der er blevet overvåget; minder om, at ethvert angreb på et medlems politiske rettigheder er et angreb på institutionens uafhængighed og suverænitet samt et angreb på vælgernes rettigheder;

131.opfordrer Parlamentets Præsidium til at vedtage en protokol for tilfælde, hvor medlemmer eller ansatte i Parlamentet er blevet det direkte eller indirekte mål for overvågning med spyware, og understreger, at Parlamentet skal indberette alle sager til de ansvarlige retshåndhævende myndigheder; understreger, at Parlamentet bør yde juridisk og teknisk bistand i sådanne tilfælde;

132.beslutter at tage initiativ til at lancere en interinstitutionel konference, hvor Parlamentet, Rådet og Kommissionen skal sigte mod forvaltningsreformer, der styrker Unionens institutionelle kapacitet til at reagere hensigtsmæssigt på angreb på demokratiet og retsstatsprincippet indefra, og sikre, at Unionen har effektive overnationale metoder til at håndhæve traktaterne og den afledte ret i tilfælde af medlemsstaternes manglende overholdelse;

133.opfordrer til hurtig vedtagelse af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer () og til hurtig gennemførelse og streng håndhævelse derefter med henblik på at mindske risikoen for spywareinfektioner i de anordninger og systemer, der anvendes af EU-institutionernes personale og politikere;

134.opfordrer EU til at undertegne konvention 108+;

135.opfordrer Den Europæiske Ombudsmand til at indlede drøftelser inden for det europæiske netværk af ombudsmænd om konsekvenserne af misbrug af gennemgribende overvågning for de demokratiske processer og borgernes rettigheder; opfordrer netværket til at udarbejde anbefalinger om effektive og meningsfulde klagemuligheder i hele EU;

Lovgivningsmæssige foranstaltninger

136.opfordrer Kommissionen til straks at fremsætte lovgivningsforslag på baggrund af denne henstilling;

o
oo

137.pålægger sin formand at sende denne henstilling til medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og Europol.

(1) EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37.
(2) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1.
(3) EUT L 119 af 4.5.2016, s. 89.
(4) EUT L 218 af 14.8.2013, s. 8.
(5) EUT L206 af 11.6.2021, s.1.
(6) EUT L 129 I af 17.5.2019, s. 13.
(7) EUT L 174 I af 18.5.2021, s. 1.
(8) EFT L 278 af 8.10.1976, s. 5.
(9) EFT L 113 af 19.5.1995, s. 1.
(10) EUT L 98 af 25.3.2022, s. 72.
(11) EUT L 156 af 19.6.2018, s. 43.
(12) Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. november 2022, C-37/20, WM og Sovim SA mod Luxembourg Business Registers, ECLI:EU:C:2022:912.
(13) https://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf
(14) https://www.coe.int/en/web/commissioner/-/highly-intrusive-spyware-threatens-the-essence-of-human-rights
(15) https://edps.europa.eu/system/files/2022-02/22-02-15_edps_preliminary_remarks_on_modern_spyware_en_0.pdf
(16) EUT C 378 af 9.11.2017, s. 104.
(17) https://www.ohchr.org/en/press-releases/2023/02/spain-un-experts-demand-investigation-alleged-spying-programme-targeting
(18) https://www.venice.coe.int/webforms/documents/default.aspx?pdffile=CDL-AD(2015)010-e
(19) https://www.venice.coe.int/webforms/documents/default.aspx?pdffile=CDL-AD(2016)012-e
(20) Loven om kontrol med forsvarseksport 5766-2007, Israels Forsvarsministerium.
(21) https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM%3A2022%3A434%3AFIN&qid=1662029750223
(22) https://www.echr.coe.int/documents/fs_mass_surveillance_eng.pdf
(23) "Surveillance and human rights" (overvågning og menneskerettigheder), rapport fra FN's særlige rapportør om fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed, A/HRC/41/35, 2019.
(24) FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder, "Spyware scandal: UN experts call for moratorium on sale of ‘life threatening’ surveillance tech" (spywareskandalen: FN-eksperter opfordrer til et moratorium for salg af "livstruende" overvågningsteknologi).
(25) https://www.wto.org/english/tratop_e/gproc_e/gpa_1994_e.htm.
(26) https://research-and-innovation.ec.europa.eu/news/all-research-and-innovation-news/israel-joins-horizon-europe-research-and-innovation-programme-2021-12-06_en.
(27) https://webgate.ec.europa.eu/dashboard/extensions/CountryProfile/CountryProfile.html?Country=Israel https://elbitsystems.com/products/comercial-aviation/innovation-rd/.
(28) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 af 9.juni 2021 om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, og om ændring og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.466/2014/EU og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 og Rådets forordning (EF, Euratom) nr.480/2009 (EUT L 209 af 14.6.2021, s. 1).
(29) Afgørelse i sag 1904/2021/MHZ, findes på https://www.ombudsman.europa.eu/en/decision/en/163491.
(30) Agenturet for Grundlæggende Rettigheder, "Efterretningstjenesternes overvågning: garantier i forbindelse med grundlæggende rettigheder og retsmidler i Den Europæiske Union – bind II Sammendrag", 2017, https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2017-surveillance-intelligence-services-vol-2-summary_da.pdf.
(31) https://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/fra-2017-surveillance-intelligence-services-vol-2-summary_en.pdf.
(32) Dom af 6. oktober 2020, sag C-623/17, Privacy International mod Secretary of State for Foreign and Commonwealth Affairs m.fl., ECLI:EU:C:2020:790, præmis 44, og dom af 6. oktober 2020, forenede sager C-511/18, C-512/18 og C-520/18, La Quadrature du Net m.fl. mod Premier ministre m.fl., ECLI:EU:C:2020:791, præmis 99: "alene den omstændighed, at en national foranstaltning er blevet truffet med henblik på at beskytte den nationale sikkerhed, [kan] ikke medføre, at EU-retten ikke finder anvendelse, og fritage medlemsstaterne fra at sikre den nødvendige overholdelse af denne ret".
(33) Denne vurdering er fastsat i Menneskerettighedsdomstolens retspraksis, som pålægger staten/lovgiveren bevisbyrden. Menneskerettighedsdomstolens relevante retspraksis omfatter: Roman Zakharov mod Rusland (sag nr. 47143/06), 4.december2015; Szabó og Vissy mod Ungarn (sag nr. 37138/14), 12.januar2016; Big Brother Watch m.fl. mod Det Forenede Kongerige (sag nr. 58170/13, 62322/14 og 24969/15), 25.maj2021 og Centrum för rättvisa mod Sweden (sag nr. 35252/08), 25.maj2021.
(34) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 80).
(35) Forslag af 15. september 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om horisontale cybersikkerhedskrav for produkter med digitale elementer og om ændring af forordning (EU) 2019/1020 ().
(36) Dom af 22. november 2022, forenede sager C-37/20 og C-601/20, ECLI:EU:C:2022:912.
(37) EU-Domstolen. Pressemeddelelse nr. 188/22, Domstolens dom i de forenede sager C-37/20 og C-601/20.
(38) De generelle principper for national sikkerhed og retten til information, juni 2013.
(39) EUT C 264 E af 13.9.2013, s.41.

Seneste opdatering: 6. november 2023Juridisk meddelelse-Databeskyttelsespolitik