Flysikkerhed
Et f忙lles regels忙t, som gradvist er blevet udvidet til at omfatte hele lufttransportsektoren, sikrer et ensartet og h酶jt sikkerhedsniveau[1] i det indre marked for lufttransport.
Retsgrundlag
Artikel听100, stk.听2, i .
惭氓濒
Fuldf酶relsen af det indre marked for lufttransport i midten af 1990'erne[2] kr忙vede, at der blev indf酶rt et f忙lles, obligatorisk regels忙t for at sikre et ensartet og h酶jt sikkerhedsniveau i sektoren.
Resultater
P氓 internationalt plan er det Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO[3]), der fasts忙tter minimumsstandarder for flysikkerhed, hvis overholdelse ikke er obligatorisk og stadig i vid udstr忙kning afh忙nger af dens medlemsstaters indstilling.
I Europa har gennemf酶relsen af det indre marked for lufttransport betydet, at passagerne er sikret et ensartet og h酶jt sikkerhedsniveau under flyvninger i EU. Nationale regler er blevet erstattet af f忙lles, obligatoriske regler. Tilsvarende er de nationale tilsynsmyndigheder og deres frivillige samarbejdsorganisationer, navnlig de tidligere F忙lles Luftfartsmyndigheder[4], blevet erstattet af en f忙llesskabsmekanisme, der samler de nationale civile luftfartsmyndigheder, Kommissionen og Det Europ忙iske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)[5]. Siden 2003 har EASA bl.a. haft til opgave af forberede regulering p氓 dette omr氓de (som danner grundlag for Kommissionens forslag til retsakter). Kommissionen, agenturet og de kompetente nationale myndigheder kontrollerer anvendelsen af disse regler p氓 deres respektive ansvarsomr氓der, men st酶tter ogs氓 hinanden.
De f忙lles regler for den civile flysikkerhed bygger p氓 standarder og anbefalinger, der er vedtaget af ICAO, men er ofte strengere. De er gradvist blevet udvidet til hele lufttransportsektoren.
ICAO's principper for unders酶gelse af flyulykker er s氓ledes siden 1994 blevet gennemf酶rt i f忙llesskabsretten (med direktiv听94/56/EF, siden hen erstattet af forordning (EU) nr.听996/2010). Unders酶gelserne skal v忙re helt uafh忙ngige og kun have til form氓l at fastsl氓 氓rsagerne til ulykker og forebygge fremtidige ulykker i stedet for at fors酶ge at placere skyld eller ansvar. Den samme forebyggende og 鈥漣kke-straffende鈥� tankegang ligger til grund for lovgivningen om indberetning af h忙ndelser inden for civil luftfart (, og 鈥� alle erstattet af ). Siden 2005 skal uregelm忙ssigheder i hele lufttransportsektoren indberettes til de kompetente nationale myndigheder og via disse til EASA og derefter lagres og formidles med henblik p氓 analyse.
Siden 2003[6] er der ogs氓 f忙lles regler om luftfart酶jers luftdygtighed, dvs. hvordan de skal udformes, konstrueres og vedligeholdes. I 2008 blev lovgivningen udvidet til at omfatte flyveoperationer og flybes忙tningers uddannelse, dvs. hvordan flyene skal anvendes. I 2009 blev den udvidet til at g忙lde sikkerhed i forbindelse med driften af lufthavne, lufttrafikstyring og levering af luftfartstjenester. Alle disse regler g忙lder s氓vel for produkter som organisationer og personale, der deltager i deres design, konstruktion, vedligeholdelse og anvendelse 鈥� herunder ikke-EU-landes luftfart酶jer og transportfirmaer, n氓r de opererer i Unionen. I 2015 for navnlig at tage h酶jde for udviklingen af ubemandede luftfart酶jer (droner) og samspillet mellem luftfartssikkerhed og andre omr氓der s氓som sikkerhed og milj酶beskyttelse. Forslaget udvidede EASA's bef酶jelser p氓 omr氓der som sikkerhed (herunder cybersikkerhed) og milj酶. Det indebar ogs氓 en r忙kke 忙ndringer af EASA's struktur (f.eks. oprettelse af et forretningsudvalg, der skal bist氓 bestyrelsen og den administrerende direkt酶r). Det er vigtigt at bem忙rke, at der ogs氓 blev foresl氓et to yderligere indt忙gtskilder (tilskud og luftfartsafgifter til lufttrafikstyring og luftfartstjenester) for EASA. Efter omfattende dr酶ftelser om dette forslag mellem Parlamentet og R氓det blev vedtaget i juli 2018, og den tidligere EASA-grundforordning () oph忙vet.
SAFA-programmet (Safety assessment of foreign aircraft), der blev lanceret i 1996 af European Civil Aviation Conference (ECAC[7]), dannede grundlag for en harmonisering af inspektionerne af udenlandske fly (europ忙iske og andre), n氓r de befinder sig i lufthavne i ICAO's medlemsstater, med henblik p氓 at verificere, at de overholder de minimumssikkerhedskrav, der er fastsat af ICAO[8]. (erstattet af de relevante bestemmelser i ) gjorde SAFA obligatorisk for EU's medlemsstater fra 2006. Siden 2014 er fly fra EASA-stater blevet kontrolleret p氓 grundlag af agenturets standarder, der i nogle tilf忙lde er mere restriktive, og inspektioner foretaget af Safety Assessment of Community Aircraft, som er reguleret i . EASA samler resultaterne af inspektionsrapporterne. Konstateres der mangler, kan det f酶re til driftsm忙ssige begr忙nsninger, og de p氓g忙ldende selskaber kan om n酶dvendigt blive opf酶rt p氓 den 鈥漵orte liste鈥� over luftfartsselskaber, der af sikkerhedsm忙ssige 氓rsager er underlagt et driftsforbud i EU. Den sorte liste听blev indf酶rt i 2005 (). Den opdateres j忙vnligt (gennem 忙ndringer af ) og offentligg酶res, s氓 passagerer, billetudbydere og myndigheder holdes orienteret.
Siden november 2016 skal alle ikke-EU-operat酶rer, der 酶nsker at flyve til EU, desuden bevise, at de overholder ICAO's sikkerhedsstandarder. Dette bevis er en tilladelse udstedt af EASA ().
Indholdet af den "sorte liste" viser, at det er n酶dvendigt at forbedre civil flysikkerhed i visse regioner i verden. Med henblik herp氓 har EU etableret et samarbejde med ICAO og yder bistand til de stater, der har sv忙rest ved at etablere effektive systemer for flysikkerhed. Dette f酶rte til oprettelsen af (FELO) i 2006 med det form氓l at integrere EU's naboer i Syd酶steuropa (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Montenegro, Serbien og Kosovo) sammen med Norge og Island i EU's indre luftfartsmarked. FELO har allerede gjort det muligt at 酶ge konnektiviteten. Schweiz er ikke en del af FELO-aftalen, men har sin egen luftfartsaftale med EU, nemlig , som integrerer Schweiz i EU's indre luftfartsmarked. EU har ogs氓 Euro-Middelhavs-aftaler om luftfart med , og , som udg酶r en lovgivningsm忙ssig ramme for forskellige omr氓der, herunder h酶je sikkerhedsstandarder, sikring af passagerrettigheder og konkurrence.
Det internationale samarbejde inden for luftfartssikkerhed har ogs氓 til form氓l at fremme udvekslingen af varer og tjenesteydelser, som kan h忙mmes ved forskellene i nationale tekniske standarder. EU har s氓ledes indg氓et aftaler om gensidig anerkendelse af sikkerhedsniveauer med centrale luftfartspartnere (USA, Canada og Brasilien). EASA p氓 sin side indg氓r "samarbejdsordninger" om specifikke projekter med industrielle partnere i lande, som ikke har indg氓et s氓danne aftaler om gensidig anerkendelse. Produkter og ydelser, der er omfattet af disse aftaler og 鈥漮rdninger鈥�, kan derefter frit udveksles mellem deltagerstaterne.
N氓r samarbejdet mellem EU (og dets medlemsstater) og et ikke-EU-land sigter mod gensidig anerkendelse af certifikater, undertegnes en bilateral aftale om flysikkerhed (BASA). Indtil videre har EU indg氓et en med USA, Canada, Brasilien, Kina og Japan. I oktober 2021 undertegnede EU en med henblik p氓 at fremme h酶je standarder p氓 omr氓der som flysikkerhed, luftfartssikkerhed og lufttrafikstyring.
Den 22. september 2020 foreslog Kommissionen en opgradering af initiativet vedr酶rende det f忙lles europ忙iske luftrum (se faktablad 3.4.8).
Den 29. november 2022 vedtog Kommissionen en , der indeholder en vision og en plan for den fremtidige v忙kst p氓 det europ忙iske dronemarked. Den fasts忙tter tekniske krav til ubemandede luftfart酶jer og droner og bygger p氓 EU's sikkerhedsramme. Den nye plan beskriver, hvordan Europa kan forf酶lge vidtr忙kkende kommercielle droneoperationer, samtidig med at der skabes nye muligheder for dronesektoren.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet st酶tter proaktivt etableringen af et effektivt europ忙isk sikkerhedssystem for civil luftfart og har altid lagt s忙rlig v忙gt p氓 at sikre effektiviteten af EASA og p氓 passagerernes ret til information.
S氓ledes forventede parlamentsmedlemmerne med vedtagelsen af 鈥漇AFA鈥�-direktivet, at det ville kunne bidrage til at rette offentlig kritik af flyselskaber, der ikke overholder de internationale sikkerhedsstandarder. Parlamentet har ogs氓 kr忙vet, at foranstaltninger, der tr忙ffes af en medlemsstat efter en SAFA-inspektion, kan udvides af Kommissionen til at omfatte hele EU. I den forbindelse lagde medlemmerne af Europa-Parlamentet grundlaget for oprettelsen af den "sorte liste". Parlamentet gjorde ogs氓 offentligg酶relsen af listen obligatorisk og kr忙vede godtg酶relse til eller omdirigering af passagerer i tilf忙lde af aflysninger, n氓r et selskab er registreret p氓 denne liste. Hvad EASA ang氓r, har parlamentsmedlemmerne siden projektets begyndelse 酶nsket, at det skulle v忙re uafh忙ngigt i udf酶relsen af sine tekniske opgaver og tildeles de videst mulige bef酶jelser. Denne udvidelse blev endelig vedtaget i 2008. Parlamentet gav agenturet effektive og afskr忙kkende tvangsfuldbyrdelsesbef酶jelser, der g酶r det muligt at p氓l忙gge 酶konomiske sanktioner, der st氓r i et rimeligt forhold til overtr忙delsen. Transport- og Turismeudvalget opfordrer regelm忙ssigt EASA's repr忙sentanter til at udveksle synspunkter om luftfartssikkerhedssp酶rgsm氓l s氓som den indbyrdes afh忙ngighed mellem civil luftfartssikkerhed og forskellige socio酶konomiske faktorer, gensidig anerkendelse af certifikater og samarbejde med Federal Aviation Administration, integration af ubemandede luftfart酶jer i EU's luftrum og virkningerne af globale pandemier og milit忙re konflikter p氓 luftfartssikkerheden i Europa.
Desuden bifaldt Parlamentet i 2016 Kommissionens forslag om en revision af EASA-grundforordningen (), der tager sigte p氓 at opn氓 det h酶jest mulige sikkerhedsniveau inden for luftfarten. Det understregede navnlig, at der er behov for de n酶dvendige bestemmelser for at tilpasse EASA til den nye udvikling inden for luftfarten, f.eks. den 酶gede lufttrafik, den udbredte anvendelse af droner, fremkomsten af konfliktzoner p氓 Europas d酶rt忙rskel og den stigende teknologiske kompleksitet inden for luftfart. I 2017 opfordrede det Kommissionen og R氓det til at udstyre EASA med tilstr忙kkelige ressourcer og personale til at sikre h酶je sikkerhedsstandarder og styrke dets rolle p氓 den internationale scene.
De vigtigste seneste tekster fra Europa-Parlamentet om emnet:
听
Ariane Debyser / Olena Kuzhym