Flysikkerhed
Et fælles regelsæt, som gradvist er blevet udvidet til at omfatte hele lufttransportsektoren, sikrer et ensartet og højt sikkerhedsniveau[1] i det indre marked for lufttransport.
Retsgrundlag
Artikel100, stk.2, i .
å
Fuldførelsen af det indre marked for lufttransport i midten af 1990'erne[2] krævede, at der blev indført et fælles, obligatorisk regelsæt for at sikre et ensartet og højt sikkerhedsniveau i sektoren.
Resultater
På internationalt plan er det Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO[3]), der fastsætter minimumsstandarder for flysikkerhed, hvis overholdelse ikke er obligatorisk og stadig i vid udstrækning afhænger af dens medlemsstaters indstilling.
I Europa har gennemførelsen af det indre marked for lufttransport betydet, at passagerne er sikret et ensartet og højt sikkerhedsniveau under flyvninger i EU. Nationale regler er blevet erstattet af fælles, obligatoriske regler. Tilsvarende er de nationale tilsynsmyndigheder og deres frivillige samarbejdsorganisationer, navnlig de tidligere Fælles Luftfartsmyndigheder[4], blevet erstattet af en fællesskabsmekanisme, der samler de nationale civile luftfartsmyndigheder, Kommissionen og Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA)[5]. Siden 2003 har EASA bl.a. haft til opgave af forberede regulering på dette område (som danner grundlag for Kommissionens forslag til retsakter). Kommissionen, agenturet og de kompetente nationale myndigheder kontrollerer anvendelsen af disse regler på deres respektive ansvarsområder, men støtter også hinanden.
De fælles regler for den civile flysikkerhed bygger på standarder og anbefalinger, der er vedtaget af ICAO, men er ofte strengere. De er gradvist blevet udvidet til hele lufttransportsektoren.
ICAO's principper for undersøgelse af flyulykker er således siden 1994 blevet gennemført i fællesskabsretten (med direktiv94/56/EF, siden hen erstattet af forordning (EU) nr.996/2010). Undersøgelserne skal være helt uafhængige og kun have til formål at fastslå årsagerne til ulykker og forebygge fremtidige ulykker i stedet for at forsøge at placere skyld eller ansvar. Den samme forebyggende og ”ikke-straffende” tankegang ligger til grund for lovgivningen om indberetning af hændelser inden for civil luftfart (, og — alle erstattet af ). Siden 2005 skal uregelmæssigheder i hele lufttransportsektoren indberettes til de kompetente nationale myndigheder og via disse til EASA og derefter lagres og formidles med henblik på analyse.
Siden 2003[6] er der også fælles regler om luftfartøjers luftdygtighed, dvs. hvordan de skal udformes, konstrueres og vedligeholdes. I 2008 blev lovgivningen udvidet til at omfatte flyveoperationer og flybesætningers uddannelse, dvs. hvordan flyene skal anvendes. I 2009 blev den udvidet til at gælde sikkerhed i forbindelse med driften af lufthavne, lufttrafikstyring og levering af luftfartstjenester. Alle disse regler gælder såvel for produkter som organisationer og personale, der deltager i deres design, konstruktion, vedligeholdelse og anvendelse — herunder ikke-EU-landes luftfartøjer og transportfirmaer, når de opererer i Unionen. I 2015 for navnlig at tage højde for udviklingen af ubemandede luftfartøjer (droner) og samspillet mellem luftfartssikkerhed og andre områder såsom sikkerhed og miljøbeskyttelse. Forslaget udvidede EASA's beføjelser på områder som sikkerhed (herunder cybersikkerhed) og miljø. Det indebar også en række ændringer af EASA's struktur (f.eks. oprettelse af et forretningsudvalg, der skal bistå bestyrelsen og den administrerende direktør). Det er vigtigt at bemærke, at der også blev foreslået to yderligere indtægtskilder (tilskud og luftfartsafgifter til lufttrafikstyring og luftfartstjenester) for EASA. Efter omfattende drøftelser om dette forslag mellem Parlamentet og Rådet blev vedtaget i juli 2018, og den tidligere EASA-grundforordning () ophævet.
SAFA-programmet (Safety assessment of foreign aircraft), der blev lanceret i 1996 af European Civil Aviation Conference (ECAC[7]), dannede grundlag for en harmonisering af inspektionerne af udenlandske fly (europæiske og andre), når de befinder sig i lufthavne i ICAO's medlemsstater, med henblik på at verificere, at de overholder de minimumssikkerhedskrav, der er fastsat af ICAO[8]. (erstattet af de relevante bestemmelser i ) gjorde SAFA obligatorisk for EU's medlemsstater fra 2006. Siden 2014 er fly fra EASA-stater blevet kontrolleret på grundlag af agenturets standarder, der i nogle tilfælde er mere restriktive, og inspektioner foretaget af Safety Assessment of Community Aircraft, som er reguleret i . EASA samler resultaterne af inspektionsrapporterne. Konstateres der mangler, kan det føre til driftsmæssige begrænsninger, og de pågældende selskaber kan om nødvendigt blive opført på den ”sorte liste” over luftfartsselskaber, der af sikkerhedsmæssige årsager er underlagt et driftsforbud i EU. Den sorte listeblev indført i 2005 (). Den opdateres jævnligt (gennem ændringer af ) og offentliggøres, så passagerer, billetudbydere og myndigheder holdes orienteret.
Siden november 2016 skal alle ikke-EU-operatører, der ønsker at flyve til EU, desuden bevise, at de overholder ICAO's sikkerhedsstandarder. Dette bevis er en tilladelse udstedt af EASA ().
Indholdet af den "sorte liste" viser, at det er nødvendigt at forbedre civil flysikkerhed i visse regioner i verden. Med henblik herpå har EU etableret et samarbejde med ICAO og yder bistand til de stater, der har sværest ved at etablere effektive systemer for flysikkerhed. Dette førte til oprettelsen af (FELO) i 2006 med det formål at integrere EU's naboer i Sydøsteuropa (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Montenegro, Serbien og Kosovo) sammen med Norge og Island i EU's indre luftfartsmarked. FELO har allerede gjort det muligt at øge konnektiviteten. Schweiz er ikke en del af FELO-aftalen, men har sin egen luftfartsaftale med EU, nemlig , som integrerer Schweiz i EU's indre luftfartsmarked. EU har også Euro-Middelhavs-aftaler om luftfart med , og , som udgør en lovgivningsmæssig ramme for forskellige områder, herunder høje sikkerhedsstandarder, sikring af passagerrettigheder og konkurrence.
Det internationale samarbejde inden for luftfartssikkerhed har også til formål at fremme udvekslingen af varer og tjenesteydelser, som kan hæmmes ved forskellene i nationale tekniske standarder. EU har således indgået aftaler om gensidig anerkendelse af sikkerhedsniveauer med centrale luftfartspartnere (USA, Canada og Brasilien). EASA på sin side indgår "samarbejdsordninger" om specifikke projekter med industrielle partnere i lande, som ikke har indgået sådanne aftaler om gensidig anerkendelse. Produkter og ydelser, der er omfattet af disse aftaler og ”ordninger”, kan derefter frit udveksles mellem deltagerstaterne.
Når samarbejdet mellem EU (og dets medlemsstater) og et ikke-EU-land sigter mod gensidig anerkendelse af certifikater, undertegnes en bilateral aftale om flysikkerhed (BASA). Indtil videre har EU indgået en med USA, Canada, Brasilien, Kina og Japan. I oktober 2021 undertegnede EU en med henblik på at fremme høje standarder på områder som flysikkerhed, luftfartssikkerhed og lufttrafikstyring.
Den 22. september 2020 foreslog Kommissionen en opgradering af initiativet vedrørende det fælles europæiske luftrum (se faktablad 3.4.8).
Den 29. november 2022 vedtog Kommissionen en , der indeholder en vision og en plan for den fremtidige vækst på det europæiske dronemarked. Den fastsætter tekniske krav til ubemandede luftfartøjer og droner og bygger på EU's sikkerhedsramme. Den nye plan beskriver, hvordan Europa kan forfølge vidtrækkende kommercielle droneoperationer, samtidig med at der skabes nye muligheder for dronesektoren.
Europa-Parlamentets rolle
Parlamentet støtter proaktivt etableringen af et effektivt europæisk sikkerhedssystem for civil luftfart og har altid lagt særlig vægt på at sikre effektiviteten af EASA og på passagerernes ret til information.
Således forventede parlamentsmedlemmerne med vedtagelsen af ”SAFA”-direktivet, at det ville kunne bidrage til at rette offentlig kritik af flyselskaber, der ikke overholder de internationale sikkerhedsstandarder. Parlamentet har også krævet, at foranstaltninger, der træffes af en medlemsstat efter en SAFA-inspektion, kan udvides af Kommissionen til at omfatte hele EU. I den forbindelse lagde medlemmerne af Europa-Parlamentet grundlaget for oprettelsen af den "sorte liste". Parlamentet gjorde også offentliggørelsen af listen obligatorisk og krævede godtgørelse til eller omdirigering af passagerer i tilfælde af aflysninger, når et selskab er registreret på denne liste. Hvad EASA angår, har parlamentsmedlemmerne siden projektets begyndelse ønsket, at det skulle være uafhængigt i udførelsen af sine tekniske opgaver og tildeles de videst mulige beføjelser. Denne udvidelse blev endelig vedtaget i 2008. Parlamentet gav agenturet effektive og afskrækkende tvangsfuldbyrdelsesbeføjelser, der gør det muligt at pålægge økonomiske sanktioner, der står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Transport- og Turismeudvalget opfordrer regelmæssigt EASA's repræsentanter til at udveksle synspunkter om luftfartssikkerhedsspørgsmål såsom den indbyrdes afhængighed mellem civil luftfartssikkerhed og forskellige socioøkonomiske faktorer, gensidig anerkendelse af certifikater og samarbejde med Federal Aviation Administration, integration af ubemandede luftfartøjer i EU's luftrum og virkningerne af globale pandemier og militære konflikter på luftfartssikkerheden i Europa.
Desuden bifaldt Parlamentet i 2016 Kommissionens forslag om en revision af EASA-grundforordningen (), der tager sigte på at opnå det højest mulige sikkerhedsniveau inden for luftfarten. Det understregede navnlig, at der er behov for de nødvendige bestemmelser for at tilpasse EASA til den nye udvikling inden for luftfarten, f.eks. den øgede lufttrafik, den udbredte anvendelse af droner, fremkomsten af konfliktzoner på Europas dørtærskel og den stigende teknologiske kompleksitet inden for luftfart. I 2017 opfordrede det Kommissionen og Rådet til at udstyre EASA med tilstrækkelige ressourcer og personale til at sikre høje sikkerhedsstandarder og styrke dets rolle på den internationale scene.
De vigtigste seneste tekster fra Europa-Parlamentet om emnet:
Ariane Debyser / Olena Kuzhym