EU's handelspolitik forklaret
Hvordan er EU's handelspolitik? Hvorfor er den nødvendig for den globale økonomi? Læs mere om en af EU's mest komplekse politikker.
Hvorfor er EU's handelspolitik nødvendig i en globaliseret økonomi?
Økonomisk globalisering er karakteriseret ved en intensivering af den internationale handel og øget afhængighed økonomierne imellem på globalt niveau. EU's handelspolitik er et vigtigt modsvar til globaliseringen og kan være et redskab til at høste frugterne af globaliseringen.
At have en handelspolitik på EU-niveau i stedet for på nationalt niveau har større vægt i bilaterale forhandlinger og i multinationale organer såsom Verdenshandelsorganisationen (WTO). Hovedformålet med EU's handelspolitik er at øge handelsmulighederne for europæiske selskaber ved at fjerne barrierer såsom told og kvoter og garantere fair konkurrence.
Det er vigtigt for den europæiske økonomi, da det påvirker vækst og beskæftigelse. i EU afhænger af eksport uden for EU. I gennemsnittet skaber hver milliard euro fra ikke-EU eksport mere end 13.000 job i EU.
Se mere i vores infografik over EU's position i verdenshandlen.
EU's handelspolitik beskytter europæere ved at sikre, at importen respekterer forbrugerbeskyttelsesregler.
EU bruger også handelspolitikken til at fremme menneskerettigheder, sociale og sikkerhedsmæssige standarder, respekten for miljøet og bæredygtig udvikling.
Hvordan fungerer EU's handelspolitik?
EU's handelspolitik dækker handel med varer og tjenester, direkte udenlandske investeringer, kommercielle aspekter af intellektuel ejendom (f.eks. patenter) og offentlige indkøb.
Den består af tre hovedelementer:
- handelsaftaler med ikke-EU lande, der skal åbne markedet og øge handelsmulighederne for EU-virksomheder
- handelsregulering til at beskytte EU-producenter mod uretfærdig konkurrence
- EU-medlemskab af WTO, der beslutter de internationale handelsregler. EU-lande er også medlemmer, men det er EU-Kommissionen, der forhandler på unionens vegne.
Handelsaftaler
Handelsaftaler forhandles med ikke-EU lande for at sikre bedre handelsmuligheder. Der er forskellige typer:
- Økonomiske partnerskabsaftaler med udviklingslande fra Caribien, Stillehavet og Afrika
- Frihandelsaftaler med udviklingslande
- Associationsaftaler der styrker større politiske aftaler såsom Unionen for Middelhavet med Tunesien
- Fokuset for alle aftaler er at mindske toldbarrierer og sikre investeringer
Få overblik over fremskridtene i de nuværende handelsforhandlinger.
Handelslovgivning
EU har også regler, der skal beskytte europæiske virksomheder mod uretfærdige handelspraksisser. Disse kan f.eks. være dumping eller tilskud, der skal holde priser kunstigt nede i forhold til priserne på de europæiske produkter. De europæiske produkter kan også blive pålagt told eller kvoter. Hvis uoverensstemmelser angående handlen ikke kan løses, kan de føre til handelskrige.
Læs mere om EU's forsvarsmekanismer angående handel.
Direkte udenlandske investeringer bliver også reguleret. I 2018 godkendte MEP'erne nye screeningsmekanismer, der skal sikre, at udenlandske investeringer i strategiske sektorer ikke går ud over Europas interesser og sikkerhed.
Læs mere om screening af direkte udenlandske investeringer.
EU og WTO
WTO består af 160 medlemmer, der repræsenterer 98% af verdenshandlen og har til formål at bevare verdenshandlen forudsigelig og fair ved at indgå og overvåge fælles regler for de handlende nationer. EU støtter WTO og har spillet en central rolle i at udvikle det internationale handelssystem.
EU er involveret i bilaterale forhandlinger under WTO. Parlamentet følger disse forhandlinger tæt og vedtager rapporter, der evaluerer deres status. Den nuværende runde af WTO-forhandlinger - Doha-cyklusen (2001) - er gået i stå pga. manglende aftaler på nøgleområder såsom landbrug.
EU bruger altså WTO’s regler og magt til at håndhæve i tilfælde af handelstvister og er en af de største brugere af dets tvistbilæggelsesordning.
Læs mere om EU og WTO.
Hvordan besluttes EU's handelspolitik?
Handel er en eksklusiv EU-kompetence, der betyder at EU samlet, i modsætning til individuelle lande, har magt til at lovgive på handelsområdet og at indgå handelsaftaler (artikel 207 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde - TFEU).
Lissabon-traktaten (2007) gjorde Parlamentet til ligestillet lovgiver for handel og investering med Rådet, der repræsenterer medlemlandene. Internationale handelsaftaler kan kun træde i kraft, hvis Parlamentet stemmer for dem. Parlamentet kan influere forhandlinger ved at vedtage betænkninger.