I sin fars fravær modtager Ilham Tothis datter Sakharov-prisen 2019

På vegne af sin far, der sidder fængslet, modtog Ilham Tohtis datter onsdag i Parlamentet i Strasbourg Sakharov-prisen for Tankefrihed.

Sakharov-prisen 2019.

Ilham Tohti, der er uyghursk akademiker og kæmper for den muslimske, uyghurske minoritets rettigheder i Kina, har siden 2014 siddet fængslet på bagrund af separatisme-relaterede anklager. “Ilham Tohti har med sin aktivisme givet det uyghurske folk en stemme. [...] han har i 20 år arbejdet for at fremme dialog og gensidig forståelse mellem dem og det kinesiske folk,” sagde parlamentsformand David Sassoli.

”I dag bør være en glædens dag. En fejring af ytringsfriheden. I stedet er det en sorgens dag. Endnu en gang er denne stol tom, fordi vi lever i en verden, hvor det at bruge ytringsfriheden ikke altid betyder, at man er fri.”

Da hun modtog Sakharov-prisen ved prisoverrækkelsesceremonien, sagde Ilham Tothis datter, Jewher Ilham: “Det er en ære at modtage Sakharov-prisen i Europa-Parlamentet på vegne af min far. Jeg er taknemmelig for at få denne mulighed for at fortælle hans historie, for det kan han ikke selv. Hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg ikke, hvor min far er. 2017 var det sidste år min familie hørte fra ham.”

I dag er uyghurfolket ikke frit i Kina... ikke i skolen, i offentligheden eller i deres egne hjem. Min far er som de fleste uyghurere blevet kaldt en voldelig ekstremist med en sygdom, der skal kureres, og en hjerne, der skal vaskes,” sagde Jewher Ilham.

Det er med disse falske ekstremismemærkater, at regeringen har smidt en million mennesker – sandsynligvis flere – i ”koncentrationslejre”, hvor uyghurerne er tvunget til at opgive deres religion, sprog og kultur, og hvor mennesker bliver tortureret og nogle er døde.”

Siden april 2017 er over en million uyghurere blevet anholdt som en del af et netværk af interneringslejre, hvor de bliver tvunget til at afstå deres etniske identitet og religiøse overbevisning og love troskab til den kinesiske regering.

Jewher Ilham opfordrede til aktivt at støtte hendes fars sag: “Jeg spørger jer i dette rum og jer, der lytter med, om I ser et problem med den måde den kinesiske regering behandler det uyghurske folk på? Hvis I ser et problem, så hjælp med at arbejde for en løsning.”

Parlamentsformand David Sassoli krævede, at Ilham Tohti med øjeblikkelig virkning bliver løsladt, og at det samme bliver gældende for "de mange Sakharov-vindere der i øjeblikket sidder fængslet og bliver forfulgt, fordi de har forsvaret menneskerettigheder og grundlægende friheder.”

Efter en debat om Kinas undertrykkelse af uyghurfolket opfordrede MEP'erne til løsladelse af Ilham Tohti og andre fængslede i en betænkning torsdag.

Om vinderen

Ilham Tohti er fortaler for dialog og forkæmper for implementeringen af regionale selvstændighedslove i Kina. I 2014 blev han efter en skueproces idømt fængsel på livstid på separatisme-relaterede anklager. På trods af dette er han forblevet en stemme for mådehold og forsoning.


ʰDZæ𳾴DzԾ

Prisen, der består af et hædersbevis og 50.000 euro, blev modtaget af Jewher Ilham ved ceremonien d. 18. december 2019. De andre finalister til Sakharov-prisen 2019 var også til stede eller blev repræsenteret af andre.

Se prisoverrækkelsesceremonien .

Sakharov-prisen 2019: Den fængslede uigur-aktivist, Ilham Tohtis, kamp

Finalisterne

Brasilianske menneskerettighedsforkæmpere og kenyanske studerende var de øvrige finalister til dette års Sakharov-pris.

Læs mere om de andre finalister.


Om Sakharov-prisen

Sakharov-prisen for Tankefrihed, opkaldt efter den sovjetiske fysiker og systemkritiker Andrei Sakharov, er blevet uddelt hvert år siden 1988 til individer og organisationer, der forsvarer menneskerettigheder og grundlæggende friheder.

Sidste år gik prisen til den ukrainske filminstruktør Oleg Sentsov, der modtog prisen i egen person i november, efter han blev løsladt fra fængslet.