Sådan beskytter du dig selv mod cyberkriminalitet: syv tips til at færdes sikkert på nettet
Cyberkriminaliteten er et stigende problem i en verden, der bliver mere og mere forbundet. Vi har samlet en række tips til, hvordan du kan beskytte dig selv.
Den digitale omstilling af økonomien og samfundet skaber muligheder og udfordringer, og cybersikkerhed er i stigende grad vigtigt på et samfundsmæssigt og personligt plan.
Hvilke cybertrusler skal jeg beskytte mig mod?
De cyberkriminelle bruger phishing, installerer skadelig software og foretager andre ondsindede praksisser som at stjæle data og få adgang til andre elektroniske enheder, så de derved får adgang til bankkonti til organisationers databaser og værre.
Cyberkriminelle udnytter også i stigende grad kunstig intelligens (AI) til at gøre deres angreb mere sofistikerede og effektive. AI gør det muligt at skabe meget overbevisende deepfakes, automatiserede phishing-kampagner og adaptiv malware, der er i stand til at omgå traditionelle sikkerhedsforanstaltninger.
Desinformation er en anden voksende cybertrussel, da falske eller vildledende oplysninger bevidst spredes for at bedrage enkeltpersoner, manipulere den offentlige mening eller forårsage skade. Cyberkriminelle og ondsindede aktører bruger sociale medier, hjemmesider med falske nyheder og AI-genereret indhold til at udnytte tillid og skabe forvirring.
Hvordan kan jeg beskytte mig selv online?
EU arbejder på at øge cybersikkerheden, men i mellemtiden, har vi lavet en liste nedenfor til hjælp, så du kan bruge internettet på sikker vis, mens du arbejder hjemmefra.
1. Vær forsigtig med uopfordrede e-mails, sms'er og telefonopkald
Vær især forsigtig, hvis nogen forsøger at bruge en krise til at presse dig til at omgå de sædvanlige sikkerhedsprocedurer. Angriberne ved, at det ofte er lettere at narre mennesker end at hacke sig ind i et komplekst system. Husk, at offentlige myndigheder, banker eller andre organisationer aldrig vil bede dig om at afsløre adgangskoder.
2. Lær at spotte AI-genereret indhold
For at genkende AI-genereret indhold skal du kigge efter uoverensstemmelser eller anomalier. Videoer har ofte mærkelige forvrængninger, f.eks. unaturlige blink eller ansigtsbevægelser, og AI-genererede stemmer kan have mærkelige intonationer eller unaturlige pauser.
3. Lær at spotte og beskytte dig selv mod desinformation
Tjek disse seks desinformationstaktikker, der bruges til at narre dig. Bekræft kilder, krydstjek information, og vær forsigtig med at dele ubekræftede påstande.
4. Sikr dit hjemmenetværk
Skift standardadgangskoden til dit Wi-Fi-netværk til en stærk adgangskode. Begræns antallet af enheder, der er forbundet til dit wi-fi-netværk, og tillad kun pålidelige enheder.
5. Styrk dine adgangskoder
Husk at bruge lange og komplekse adgangskoder, der indeholder tal, bogstaver og specialtegn.
6. Beskyt dit udstyr
Sørg for at opdatere alle dine systemer og applikationer, og at du installerer et antivirusprogram og holder det opdateret.
7. Administrer familiemedlemmers og gæsters adgang
Dine børn og andre familiemedlemmer kan ved et uheld slette eller ændre oplysninger, eller endnu værre, ved et uheld inficere din enhed, så lad dem ikke bruge de enheder, du bruger til arbejde.
Hvad gør EU for at holde dig sikker online?
EU-institutioner som Europa-Kommissionen, Den , og sporer ondsindede aktiviteter, øger bevidstheden og beskytter borgere og virksomheder.
Europa-Parlamentet har længe støttet , da pålideligheden og sikkerheden af netværks- og informationssystemer og -tjenester spiller en afgørende rolle i samfundet.
I 2024 godkendte Parlamentet , et omfattende regelsæt, der skal sikre, at produkter med digitale funktioner er sikre at bruge.