Arbejdsmigration: Parlamentet vil forbedre de lovlige veje til at arbejde i EU

Læs mere her om de forskellige arbejdstilladelser der findes for tredjelandsborgere, og hvordan EU er i gang med at revidere dem til at forstærke den lovlige arbejdsmigration.

Europa står over for demografiske forandringer med en aldrende befolkning og lave fødselsrater. Pensionister ventes at udgøre en tredjedel af EU's befolkning fra 2050. Det vil få markante sociale og økonomiske konsekvenser, herunder en øget efterspørgsel på sundhedsplejetjenester, lavere produktivitet og højere offentlige udgifter.

Til at adressere disse udfordringer har EU opfordret til at få mere lovlig migration, der kan afbøde manglen på arbejdskraft, udfylde kompetencehuller og øge den økonomiske vækst.

Loven om EU's Blå Kort, enkelt ansøgningstilladelserog status som fastboende udlændinge i EU gælder ikke i Danmark og Irland. I Danmark skyldes det vores retsforbehold.

EU's Blå Kort skal tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft

EU's Blå Kort er en arbejds- og opholdstilladelse, der gør det muligt for tredjelandsborgere at arbejde og opholde sig i et EU-land, hvis de har en uddannelse eller lignende kvalifikation og et job, der lever op til minimumskravet på lønområdet.

De reviderede regler vl træde i kraft ved udgangen af 2023 og fastsætte perioden for jobtilbudet til minimum seks måneder og mindske lønniveauskravet til minimum 100% af den gennemsnitlige bruttoårlige løn i beskæftigelseslandet.

Det Blå Kort gælder i op til fire år og kan blive fornyet. Kortets ejere kan tage familiemedlemmer med til EU.

Kortet er ikke anerkendt i Danmark og Irland.

Enkelt ansøgningstilladelse: En midlertidig og landespecifik tilladelse

For de, der ikke er kvalificeret til at få EU's Blå Kort, kan den enkelte ansøgningstilladelse være en mulighed.

Det er en kombineret arbejds- og opholdstilladelse,der udstedes i op til to år af et EU-land, hvor tredjelandsborgerne vil arbejde og opholde sig.

I januar 2024 blev Parlamentet og Rådet enige om at forbedre direktivet fra 2011 for at udstede tilladelsen hurtigere. For at gøre EU til en mere attraktiv mulighed, reducerer de reviderede regler ansøgningsprocessen fra fire måneder til 90 dage.
Tilladelsen vil ikke længere være bundet til en bestemt arbejdsgiver, hvilket giver arbejderne mulighed for at skifte job, letter matchningen af arbejdskraft og reducerer arbejdstagernes sårbarhed over for udnyttelse. Arbejdstagere, der har haft den enkelte tilladelse i under to år, vil også kunne beholde den, mens de er arbejdsløse i op til tre måneder, mens de, der har haft tilladelsen i over to år, kan beholde den, hvis de er arbejdsløse i op til seks måneder.

De nationale myndigheder vil stadig have lov til at fastsætte en minimumsperiode, hvor indehaveren af den kombinerede tilladelse skal arbejde for den første arbejdsgiver, før han eller hun kan skifte.

Parlamentet godkendte den endelige version af de opdaterede regler om enkelttilladelser i marts 2024, og .

Når aftalen er blevet formelt godkendt, har EU-landene to år efter, at de reviderede regler er trådt i kraft, til at indføre dem i deres nationale lovgivning.

Hvem er enkelttilladelsen til?

Den gælder for næsten alle arbejdstagere fra lande uden for EU og deres familier. Flygtninge og asylansøgere, skibsarbejdere og selvstændige kan dog ikke ansøge om

enkelttilladelsen

EU's langsigtede opholdsstatus

Status som fastboende udlænding i EU giver ikke-EU-borgere, der har opholdt sig lovligt i EU i fem sammenhængende år, ret til at opholde sig og arbejde i EU på ubestemt tid. Det blev indført i 2003 som et middel til bedre at integrere ikke-EU-borgere. Når det er bevilget, kan den enkelte flytte og arbejde inden for EU.
For at være berettiget til status som fastboende udlænding i EU skal ikke-EU-borgere bevise, at de er i stand til at forsørge sig selv og deres familie økonomisk. Når en ansøgning er indgivet, har de nationale myndigheder 6 måneder til at udstede deres afgørelse. En ansøgning kan afvises af hensyn til sikkerheden eller den offentlige orden, men ikke af økonomiske årsager.

Hvis ansøgningen godkendes, vil ikke-EU-borgeren få en 5-årig opholdstilladelse, som automatisk vil blive fornyet. Anerkendte fastboende udlændinge har ret til ligebehandling med landets egne borgere på områder som beskæftigelse, uddannelse og social sikring.


Anerkendelse af migranters kvalifikationer i EU

I 2019 arbejdede omkring 48% af de højtuddannede migranter i lavt- eller mellemkvalificerede jobs, sammenlignet med kun 20% af EU-borgerne. Den mest almindelige form for beskæftigelse er som rengøringsassistent eller hushjælp, mens 62% af computerprogrammeringsfirmaer og 43% af byggefirmaer rapporterer om mangel på arbejdskraft. I en betænkning fra 2021 opfordrede MEP'erne til EU-regler, der anerkender migrantarbejderes kvalifikationer på en hurtigere, mere retfærdig og mere strømlinet måde i hele EU. I november 2023 udsendte , der sagde, at landene skulle arbejde for at reducere barrierer for anerkendelse af færdigheder og kvalifikationer, der gør det vanskeligt for folk at migrere lovligt til det pågældende land.

Mere om migration: