BETÆNKNINGom Kommissionens 2022-rapport om Tyrkiet
25.7.2023-()
Udenrigsudvalget
Ordfører: Nacho Sánchez Amor
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om Kommissionens 2022-rapport om Tyrkiet
()
Europa-Parlamentet,
–der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 23.juni 2022, 24.juni 2021 og 1.oktober 2020 og til alle relevante tidligere konklusioner fra Rådet og fra Det Europæiske Råd,
–der henviser til erklæringen om Tyrkiet af 25.marts 2021 fra medlemmerne af Det Europæiske Råd,
–der henviser til "EU-Tyrkiet-erklæringerne" af hhv. 18.marts2016 og 29.november2015,
–der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3.oktober 2005 og mandatet heri til, at Tyrkiets eventuelle tiltrædelse af EU – som for alle tiltrædelseslandes vedkommende – afhænger af, at landet opfylder Københavnskriterierne fuldt ud, og af dets normalisering af forbindelserne med alle EU-medlemsstater, herunder Republikken Cypern,
–der henviser til den erklæring, som det daværende Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater udsendte den 21.september 2005 i kølvandet på Tyrkiets erklæring ved dets undertegnelse af Ankaraprotokollen den 29.juli 2005, herunder den bestemmelse, som fastsætter, at anerkendelse af samtlige medlemsstater er et nødvendigt element i forhandlingerne ligesom den fuldstændige gennemførelse af tillægsprotokollen til Ankara-aftalen i forhold til alle medlemsstater ved at fjerne alle hindringer for den frie bevægelighed for varer, inklusive begrænsninger for transportmidler, uden forbehold eller forskelsbehandling,
–der henviser til Kommissionens meddelelse af 12.oktober 2022 om EU's udvidelsespolitik () og til den ledsagende 2022-rapport om Tyrkiet (SWD(2022)0333),
–der henviser til Kommissionens meddelelse af 24.maj 2022 med titlen "Sjette årsrapport om faciliteten for flygtninge i Tyrkiet" (),
–der henviser til rammen for restriktive foranstaltninger, der blev fastlagt af EU den 11.november 2019 som svar på Tyrkiets ulovlige boreaktiviteter i det østlige Middelhav, og som senest blev forlænget ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/2186 af 8.november 2022 om ændring af afgørelse (FUSP) 2019/1894 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Tyrkiets ikketilladte boreaktiviteter i det østlige Middelhav[1],
–der henviser til resultaterne af præsident- og parlamentsvalget i Tyrkiet den 14.maj 2023 og præsidentvalgets anden runde den 28.maj 2023,
–der henviser til redegørelserne om foreløbige resultater og konklusioner af 14.maj 2023 og 28.maj 2023 fra den internationale valgobservationsmission til Republikken Tyrkiet fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) under Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR),
–der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 2459 (2022) af 12.oktober 2022 med titlen "Tyrkiets opfyldelse af forpligtelser og tilsagn" og til den tilhørende rapport af 14.september 2022 fra Europarådets overvågningsudvalg,
–der henviser til artikel46 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), hvori det hedder, at de kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige dom i enhver sag, som de er part i, og dermed til Tyrkiets forpligtelse til at gennemføre alle Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme,
–der henviser til de relevante resolutioner fra Europarådets Ministerkomité, herunder de foreløbige resolutioner af hhv. 2. februar 2022 og 2. december 2021 om fuldbyrdelse af Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen Kavala mod Tyrkiet, de foreløbige resolutioner af hhv. 9. marts 2023 og 2. december 2021 om fuldbyrdelse af Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen Selahattin Demirtaș mod Tyrkiet (nr. 2) samt Ministerkomitéens krav af 8. juni 2023 om øjeblikkelig løsladelse af Osman Kavala, Figen Yüksekdağ, og Selahattin Demirtaş,
–der henviser til initiativet vedrørende sikker transport af korn og fødevarer fra ukrainske havne (Sortehavsinitiativet vedrørende korn) af 22. juli 2022,
–der henviser til den økonomiske analyse af Tyrkiet af 27.februar 2023 fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling,
–der henviser til pressefrihedsindekset fra 2023 fra Journalister uden Grænser, der placerer Tyrkiet som nr.165 ud af 180 lande,
–der henviser til UNESCO's erklæring af 10. juli 2020 om Hagia Sophia i Istanbul og til UNESCO's verdensarvskomités afgørelse af 31. juli 2021,
–der henviser til sine tidligere beslutninger om Tyrkiet, navnlig beslutning af 7.juni 2022 om Kommissionens 2021-rapport om Tyrkiet[2], af 19. maj 2021 om Kommissionens rapporter 2019-2020 om Tyrkiet[3] og af 26. november 2020 om voksende spændinger i Varosha efter Tyrkiets ulovlige handlinger[4],
–der henviser til sin beslutning af 5.maj 2022 om sagen vedrørende Osman Kavala i Tyrkiet[5],
–der henviser til sin beslutning af 7.oktober 2021 om gennemførelsesbetænkning om EU's trustfonde og faciliteten for flygtninge i Tyrkiet[6],
–der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig beslutning af 15. april 2015 om hundredåret for det armenske folkedrab[7],
–der henviser til forretningsordenens artikel54,
–der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0247/2023),
A.der henviser til, at Tyrkiet afholdt præsident- og parlamentsvalg i maj2023;
B.der henviser til, at Europarådets Parlamentariske Forsamling (PACE) og OSCE's Parlamentariske Forsamling blev indbudt til at observere det valg, der blev afholdt i Tyrkiet den 14. maj 2023; der henviser til, at Europa-Parlamentet ikke blev indbudt på grund af påstået uretfærdig behandling;
C.der henviser til, at den fælles observationsmission fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR), OSCE og PACE konstaterede, at den retlige ramme for det tyrkiske præsident- og parlamentsvalg ikke dannede et fyldestgørende grundlag for afholdelsen af demokratiske valg, og at de fortsatte begrænsninger af de grundlæggende frihedsrettigheder, forsamlings-, forenings- og ytringsfriheden, forhindrede visse oppositionspolitikere og -partier samt civilsamfundet og uafhængige medier i at deltage;
D.der henviser til, at flere altødelæggende jordskælv ramte det sydøstlige Tyrkiet den 6.februar 2023, hvilket forårsagede talrige dødsfald og omfattende skader på infrastrukturen og resulterede i, at 1,7mio. mennesker i Tyrkiet og det nordlige Syrien har presserende behov for humanitær bistand; der henviser til, at 21 medlemsstater straks sendte eftersøgnings- og redningshold til Tyrkiet; der henviser til, at EU og dets internationale partnere under den internationale donorkonference gav tilsagn om 6,05mia.EUR til at levere bistand til Tyrkiet efter jordskælvet;
E.der henviser til, at Tyrkiet stadig er kandidat til EU-tiltrædelse, en NATO-allieret og en vigtig partner inden for sikkerhed, handel og økonomiske forbindelser samt på migrationsområdet; der henviser til, at Tyrkiet forventes at respektere de demokratiske værdier, retsstatsprincippet og menneskerettighederne og overholde EU-retten;
F.der henviser til, at Den Europæiske Union og dens medlemsstater er partnere med Tyrkiet og dets befolkning, som Europa har dybtgående kommercielle, kulturelle og historiske forbindelser med; der henviser til, at Tyrkiet er EU's sjettestørste handelspartner, og at EU er Tyrkiets største handelspartner;
G.der henviser til, at Tyrkiet igennem en årrække gradvist, men konstant, har bevæget sig længere væk fra EU's værdier og normative rammer, hvilket viser en yderst bekymrende og støt stigende tendens som eksemplificeret ved et voksende antal love og foranstaltninger, der begrænser retsstatsprincippet, de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder samt ved landets handlinger i strid med folkeretten og gode naboskabsforbindelser;
H.der henviser til, at den nedadgående spiral med hensyn til menneskerettighederne og retsstatsprincippet er fortsat, hvilket kan bevises ved, at Tyrkiet er placeret som nummer 165 ud af 180 lande i det internationale pressefrihedsindeks fra 2023, dvs. 16 pladser lavere end i 2022; der henviser til, at Tyrkiet i 2022 var placeret som nummer 48 ud af 49 lande med hensyn til LGBT-personers menneskerettigheder på Rainbow Europe Map, som offentliggøres af ILGA-Europe–den europæiske afdeling af den internationale sammenslutning af lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans- og interkønnede personer;
I.der henviser til, at den positive dagsorden, som EU fremlagde i 2021, praktisk talt ligger stille i øjeblikket; der henviser til, at forhandlingerne om EU-tiltrædelse reelt har ligget stille siden 2018 på grund af forringelsen af retsstatsprincippet og demokratiet i Tyrkiet; der henviser til, at Tyrkiet er nødt til på troværdig vis at vise sin vilje til tættere forbindelser med og tilpasning til Den Europæiske Union;
J.der henviser til, at Tyrkiet er medlem af Europarådet og derfor er bundet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme;
K.der henviser til, at der ifølge en rapport fra den tyrkiske platform mod kvindemord (KCDP) var 334 kvinder, der blev slået ihjel af mænd, og 245 kvinder, der blev fundet døde under mistænkelige omstændigheder i Tyrkiet i 2022; der henviser til, at platformen i sin 2021-rapport bemærkede, at 280 kvinder var blevet dræbt, mens 217 kvinder var blevet fundet døde under mistænkelige omstændigheder;
L.der henviser til, at den russiske angrebskrig medfører hidtil usete geopolitiske forandringer i Europa; der henviser til, at Tyrkiets centrale placering giver det mulighed for at spille en vigtig strategisk rolle; der henviser til, at Tyrkiet har været den eneste mægler, som er blevet accepteret af både Ukraine og Rusland, og spillede en betydelig rolle i at opnå enighed om det meget vigtige Sortehavsinitiativ vedrørende korn; der henviser til, at Tyrkiet imidlertid har besluttet sig for ikke at tilslutte sig EU's sanktioner mod Rusland; der henviser til, at Tyrkiets udenrigspolitiske tilpasning til EU's erklæringer vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), hovedsagelig som følge af denne manglende tilslutning er blevet forringet fra 2021 til 2022 fra 14% til kun 7%, hvilket er langt den laveste blandt alle udvidelseslandene; der henviser til, at handelen mellem Tyrkiet og Rusland næsten er fordoblet, siden EU indførte sanktioner over for Rusland;
M.der henviser til, at der i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet nu mere end nogensinde før er brug for en fælles indsats til støtte for en retligt anerkendt genetablering af folkeretten og af internationalt anerkendte grænser alle steder, hvor Den Russiske Føderation har ført angrebskrige eller krænket folkeretten eller internationalt anderkendte grænser;
N.der henviser til, at Tyrkiet fortsat er en vigtig partner for stabilitet i det bredere østlige Middelhavsområde, og til, at spændingerne mellem EU og Tyrkiet i forbindelse med situationen i det østlige Middelhavsområde er nedtrappet, men ikke ophørt;
O.der henviser til, at Tyrkiet gentagne gange er blevet anmodet om at afholde sig fra alle handlinger, der krænker EU-medlemsstaternes suverænitet eller suveræne rettigheder og er i strid med folkeretten og EU-retten;
P.der henviser til, at Den Tyrkiske Store Nationalforsamling i marts 2023 ratificerede Finlands medlemskab af NATO, hvilket gjorde det muligt for landet at tiltræde NATO; der henviser til, at den tyrkiske regering bevidst har lagt pres på Sverige og forhalet dets tiltrædelse af NATO på et tidspunkt, hvor Rusland udviser en historisk aggressiv adfærd;
Q.der henviser til, at der i 2022 skete en betydelig udvidelse af den finansielle og økonomiske integration mellem Tyrkiet og Rusland, som er synlig på mange områder og markeder, herunder i banksektoren, på ejendomsmarkedet og inden for turisme og energi;
R.der henviser til, at inflationen i Tyrkiet stadig ligger på det højeste niveau i 20 år, selv om den økonomiske vækst har været stabil, og at eksterne ubalancer i økonomien er i forværring;
S.der henviser til, at Tyrkiet huser den største flygtningebefolkning i verden med næsten firemillioner registrerede flygtninge, fortrinsvis fra Syrien, Irak og Afghanistan; der henviser til, at der er troværdige rapporter om, at flygtninge, der opholder sig i Tyrkiet, udvises, og om summariske tilbagedrivelser ved Tyrkiets grænser af flygtninge efter næsten eller slet ingen behandling af deres anmodninger om international beskyttelse;
Generel vurdering og den seneste udvikling
1.noterer sig resultaterne af det nylige præsident- og parlamentsvalg i Tyrkiet og betragter dem som et udtryk for forudsigelig politisk kontinuitet i landet; glæder sig over den høje valgdeltagelse og bemærker, at valget i det store og hele forløb fredeligt på trods af enkeltstående tilfælde af vold primært rettet mod tilhængere af oppositionen;
2.beklager imidlertid, at manglen på lige konkurrencevilkår, som det fremgår af OSCE/ODIHR's valgobservationsmission, gav den siddende præsident en uberettiget fordel, hvilket bl.a. kunne ses af den ekstremt partiske og ulige mediedækning; beklager desuden, at processen blev undergravet af en skarp retorik, ophidsende og diskriminerende sprogbrug, som bl.a. var rettet mod minoriteter, vedvarende intimidering og chikane af tilhængere af visse oppositionspartier og falske påstande fra regeringspartiernes side, som knyttede oppositionen sammen med terrorisme; fremhæver det forhold, at den tyrkiske regering i en lang periode forud for valget brugte sin magt over statslige institutioner og tilsynsmyndigheder til at kontrollere narrativer og debatter både i de traditionelle medier og på sociale medier, sætte journalister og politikere i fængsel og fjerne valgte embedsmænd i kurdiskdominerede områder fra deres embede for at sætte oppositionen i en ufordelagtig position;
3.gentager sin dybe sorg over de dødbringende og ødelæggende jordskælv, som ramte det sydøstlige Tyrkiet og Syrien den 6.februar 2023, og sin dybe medfølelse med ofrenes familier; glæder sig over den internationale nødhjælps- og genopretningsindsats, især fra EU's og dets medlemsstaters side, og den hurtige aktivering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen for at støtte de berørte områder, hvilket er et udtryk for stærk europæisk solidaritet med det tyrkiske folk; mener, at EU bør fortsætte med at støtte befolkningen i Tyrkiet ved at imødekomme dens humanitære behov og støtte dens genopbygningsbestræbelser; glæder sig navnlig over de betydelige tilsagn, der blev givet på donorkonferencen, som Kommissionen og det svenske rådsformandskab indkaldte til, og opfordrer EU og medlemsstaterne såvel som alle andre internationale donorer til at indfri deres tilsagn og sikre, at udformningen, gennemførelsen og overvågningen af genopbygningen og katastrofeberedskabet er gennemsigtig, bæredygtig og sikker; understreger, at europæisk solidaritet kan føre til en mærkbar forbedring i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet; er bekymret over, at jordskælvet blotlagde forsømmelser såsom manglende beredskab på regeringsplan, smuldrende infrastruktur og udbredt korruption; beklager, at adgangen til internet og sociale medier i de kritiske timer efter jordskælvet i betydeligt omfang blev begrænset, hvilket påvirkede redningsindsatsen, og at disse foranstaltninger bl.a. var rettet mod journalister, hvilket hæmmede den frie udveksling af information;
4.mener, at den russiske angrebskrig mod Ukraine har påvirket og føjet en ny dimension til forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, idet Tyrkiet forsøger at fastholde sine forbindelser med både den vestlige verden og Rusland på samme tid; glæder sig over, at Tyrkiet i FN's Generalforsamling stemte for at fordømme den russiske angrebskrig mod Ukraine, og over dets støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet; beklager samtidig, at Tyrkiet ikke støtter sanktioner uden for FN's rammer; understreger, at Tyrkiets grad af tilpasning til FUSP er faldet til et historisk lavpunkt på 7% sammenlignet med 11% i 2021; opfordrer Tyrkiet til hurtigst muligt at tage betydelige skridt til at tilpasse sig EU's FUSP, bl.a. hvad angår sanktioner og bekæmpelse af omgåelsen af sanktionerne;
5.glæder sig over Tyrkiets indsats for at fremme dialogen mellem Ukraine og Rusland og giver atter udtryk for sin påskønnelse af den centrale rolle, som Tyrkiet sammen med FN spillede med hensyn til at formidle og holde liv i Sortehavsinitiativet vedrørende korn, som har været altafgørende for at bidrage til at modvirke en global mangel på fødevareforsyninger, især af korn; bemærker med hensyn til hybride trusler, at der i forbindelse med internationale konflikter og kriser også er observeret en spredning af falske oplysninger og propaganda på sociale og traditionelle medier i det tyrkiske informationsmiljø; fordømmer det forhold, at Tyrkiet ikke har begrænset russiske medieforetagenders aktiviteter i forbindelse med den russiske angrebskrig mod Ukraine;
6.bemærker, at handelen mellem Tyrkiet og Rusland næsten er fordoblet, siden krigen i Ukraine brød ud, og at der er forhøjet risiko for, at varer og teknologier, der er omfattet af sanktioner, f.eks. halvledere, kan passere gennem tyrkisk territorium; fremhæver den særlige risiko, som omgåelse af sanktionerne indebærer ved at muliggøre overførsel til Rusland af teknologier med dobbelt anvendelse, som i sidste ende kan blive anvendt af den russiske hær i Ukraine; noterer sig de delvise foranstaltninger, som de tyrkiske myndigheder har truffet i de seneste måneder for at forhindre genudførsel og direkte transit til Rusland af varer, der er omfattet af EU's sanktioner; opfordrer imidlertid indtrængende Tyrkiet til – for at sikre, at det ophører med at være et knudepunkt for enheder og enkeltpersoner, der ønsker at omgå sanktioner – at gå videre til ved hjælp af retlige og reguleringsmæssige midler fuldt ud at sikre, at sanktionerne aldrig bliver omgået på dets område, og til at tage alle nødvendige skridt i denne henseende, herunder ved at straffe enheder og enkeltpersoner; beklager dybt, at Tyrkiets omgåelse af EU's sanktioner undergraver den fælles indsats, og opfordrer Kommissionen til at se nærmere på stigningen i handelen mellem Rusland og Tyrkiet og foretage en vurdering af de relevante handelsstrømme, der kan pege i retning af omgåelse af sanktioner; udtrykker endvidere bekymring over, at et stigende antal russiske statsborgere, herunder oligarker, bosætter sig i større tyrkiske byer og kystområder, hvilket bidrager til kraftige prisstigninger på lejebolig- og ejendomsmarkedet, og at de herfra fortsætter deres forretnings- og handelsaktiviteter og fører store mængder af russisk kapital ind i det tyrkiske system; gør opmærksom på sin forventning om, at Tyrkiet vil undlade at blive et tilflugtssted for russisk kapital og russiske investeringer; udtrykker bekymring over Tyrkiets tætte samarbejde med Rusland om udviklingen af store atomkraftværker, herunder Akkuyu-atomkraftværket, som er ved at blive opført og vil blive drevet af Ruslands statsejede atomenergiselskab, Rosatom, der også ejer det;
7.beklager på baggrund af den russiske invasion af Ukraine og den nye sikkerhedsstruktur på det europæiske kontinent kraftigt forhalingen af ratificeringen af Sveriges tiltrædelse af NATO efter den forudgående forhaling af Finlands tiltrædelse af NATO, som kun var til fordel for Rusland og undergraver forbindelserne mellem Tyrkiet og dets NATO-allierede; fordømmer i den forbindelse desuden forsøgene på at undergrave de demokratiske frihedsrettigheder i EU's medlemsstater, ved at Tyrkiet udnyttede tilbageholdelsen af sin godkendelse af Sveriges tiltrædelse af NATO; noterer sig, at Tyrkiets præsident efter yderligere konsultationer endelig den 10. juli 2023 indvilgede i at fremsende Sveriges NATO-tiltrædelsesprotokol til Tyrkiets Store Nationalforsamling så hurtigt som muligt og at arbejde tæt sammen med forsamlingen for at sikre ratificering; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at ratificere Sveriges NATO-medlemskab uden yderligere forsinkelse; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at indfri til deres løfte om et mere konstruktivt partnerskab i NATO, herunder i det østlige Middelhavsområde; understreger, at ét lands NATO-tiltrædelsesproces på ingen måde kan knyttes til et andet lands EU-tiltrædelsesproces, da det andet lands EU-tiltrædelsesproces er og bliver baseret på dets egne resultater;
8.mener, at det nedslående billede af menneskerettighederne og retsstatsprincippet, der blev malet i Parlamentets beslutning af 7.juni 2022 om Kommissionens 2021-rapport om Tyrkiet, fortsat er gyldigt, og fastholder indholdet af denne beslutning; støtter fuldt ud resolutionen fra Europarådets Parlamentariske Forsamling af 12.oktober 2022 og den tilhørende rapport fra Europarådets overvågningsudvalg om Tyrkiets efterlevelse af dets forpligtelser og tilsagn samt de resolutioner, der er vedtaget af Europarådets Ministerkomité i afventning af fuldbyrdelsen af Menneskerettighedsdomstolens domme, som i detaljer beskriver den brede vifte af alvorlige mangler på menneskerettighedsområdet, som lokale og internationalt anerkendte menneskerettighedsorganisationer konstant rapporterer om;
9.er voldsomt skuffet over, at den negative tendens langt fra er ved at stoppe eller vende, og at de demokratiske tilbageskridt i Tyrkiet er fortsat i løbet af det seneste år med ændringen af flere love, som strammer onlinecensuren og begrænser adgangen til information under dække af forebyggelse af misinformation; er endvidere rystet over den skånselsløse undertrykkelse af enhver kritisk stemme, navnlig forud for og under det seneste valg; fordømmer det forhold, at den tyrkiske regering med en række love, herunder loven om sociale medier fra 2020, loven om bekæmpelse af hvidvask af penge fra 2021 og loven om desinformation fra 2022, har opbygget et komplekst net af lovgivning, der tjener som et redskab til systematisk at kontrollere og bringe journalister, mediefolk, civilsamfundsorganisationer, politiske aktivister, akademikere og kunstnere til tavshed; bekræfter med beklagelse, at Tyrkiet nu er blevet et af de globale udstillingsvinduer for autoritære praksisser; er bekymret over den stigende mængde af falske nyheder på Tyrkiets sociale medier, men udtrykker sine dybe bekymring over den meget strenge lov om desinformation, som blev vedtaget i oktober 2022, og som strammer regeringens kontrol over sociale medieplatforme og onlinenyhedssteder og indfører fængselsstraf for offentliggørelse af "desinformation og falske nyheder"; fastholder, at lovens vage definition af "desinformation" og "forsæt" bringer millioner af tyrkiske internetbrugere, herunder små og mellemstore virksomheder, i risiko for at blive retsforfulgt for at offentliggøre information, som er i strid med regeringens holdninger; fastholder, at den tyrkiske regering således ansporer til selvcensur gennem intimidering; er bekymret over udbredelsen af statslig propaganda, navnlig fra det statsdrevne nyhedsbureau Anadolu;
10.fordømmer domstolenes manglende uafhængighed og brugen af retsvæsenet som et politisk redskab og understreger, at dette område er af største betydning for EU, eftersom domstolenes uafhængighed udgør hjørnestenen i et velfungerende demokratisk system, der tjener og er til gavn for befolkningen; er stadig bekymret over de alvorlige begrænsninger af de grundlæggende frihedsrettigheder – navnlig ytrings- og foreningsfriheden, som Gezi-sagen fortsat er symbol på – og de konstante angreb på de grundlæggende rettigheder for medlemmer af oppositionen, menneskerettighedsforkæmpere, advokater, fagforeningsfolk, medlemmer af minoriteter, journalister, akademikere og civilsamfundsaktivister, herunder gennem retslig og administrativ chikane, vilkårlig brug af antiterrorlove, stigmatisering og lukning af foreninger; forventer, at alle dele af det organiserede tyrkiske samfund vil få mulighed for at udføre deres arbejde og aktiviteter frit og uhindret, da dette vil kunne styrke demokratiet i Tyrkiet; udtrykker bekymring over rapporter om, at der begås overdreven vold mod indsatte i fængslerne; understreger kraftigt nødvendigheden af at sikre en human behandling af alle indsatte i overensstemmelse med de grundlæggende menneskerettigheder;
11.opfordrer Tyrkiet til at gennemføre alle Menneskerettighedsdomstolens domme fuldt ud i overensstemmelse med artikel46 i EMRK, hvilket er en ubetinget forpligtelse, der følger af Tyrkiets medlemskab af Europarådet; er rystet over de tyrkiske myndigheders, navnlig retsvæsenets, fortsatte tilsidesættelse og manglende anvendelse af skelsættende afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen, f.eks. i forbindelse med sagerne om Selahattin Demirtaand og Osman Kavala, for hvilket Tyrkiet har en historisk traktatbrudsprocedure i Europarådet i vente;
12.fordømmer den fortsatte retsforfølgelse af og censur og chikane mod journalister og uafhængige medier i Tyrkiet; er også bekymret over, at Tyrkiet går efter journalister og politiske modstandere i EU, som stammer fra Tyrkiet; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at lade civilsamfundsorganisationer, jurister og andre retlige repræsentanter såvel som pressen udøve deres funktioner i overensstemmelse med deres forpligtelser inden for deres respektive ansvars- og arbejdsområder og i frihed, da dette tilsikrer et samlet set sundere demokrati og samfund;
13.beklager dybt angrebene på politiske partier og medlemmer af oppositionen, som er kommet under stigende pres; er bekymret for, at undertrykkelsen og forfølgelsen af den politiske opposition vil blive optrappet efter det seneste valg på grund af forværringen af landets økonomiske situation; er især bekymret over den vedvarende undertrykkelse af kurdiske politikere, journalister, jurister og kunstnere, herunder masseanholdelserne forud for valget, samt den igangværende sag om lukning af Folkets Demokratiske Parti; er bekymret over brugen af retsvæsenet til at påvirke oppositionspartiernes politiske beslutninger, som i sagen mod borgmesteren i Istanbul Kommune;
14.giver udtryk for dyb bekymring over forringelsen af kvinders rettigheder, den kønsbaserede vold og stigningen i antallet af kvindemord, hvilket afspejler de alvorlige mangler med hensyn til at yde effektiv beskyttelse til kvinderne i Tyrkiet; er navnlig bekymret over "æresdrab"; beklager manglen på pålidelige officielle data om kvindedrab, selv om der findes overensstemmende rapportering fra kvinderettighedsorganisationer; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at støtte personer, der har overlevet vold mod kvinder, og drage gerningsmændene til ansvar; udtrykker bekymring over sammenstødene mellem marchdeltagere og politiet den 8. marts 2023, da hundredvis af kvinder og LGBT+-aktivister deltog i den 20. årlige kvindemarch i Istanbul; gentager sin kraftige fordømmelse af Tyrkiets udtræden af Istanbulkonventionen ved præsidentielt dekret, som var et stort tilbageskridt i bestræbelserne på at fremme kvinders rettigheder i landet, og gentager sin opfordring til Tyrkiets regering om at omgøre denne uacceptable beslutning og overholde og handle i overensstemmelse med de internationale traktater, konventioner og forpligtelser, som landet er part i; opfordrer Tyrkiet til hurtigt at vedtage en effektiv national handlingsplan til bekæmpelse af børneægteskaber og tvangsægteskaber;
15.giver udtryk for bekymring over udbredt hadefuld tale og forskelsbehandling rettet mod LGBTI+-samfundet; beklager dybt de konstante angreb på og chikanerier mod LGBTI+-personer, og i særdeleshed politikeres og højtstående offentlige embedsmænds, herunder præsidentens, brug af LGBTI-fjendtlig retorik; beklager, at myndighederne siden 2014 har forbudt Pride-parader i større byer, herunder i Istanbul; minder om, at Tyrkiets forpligtelser i henhold til EMRK indebærer et ansvar for at bekæmpe forskelsbehandling af og vold mod LGBTI+-personer, og opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at leve op til deres forpligtelser og tilføje seksuel orientering, kønsidentitet og kønsegenskaber som grundlag for beskyttelse i bestemmelser om bekæmpelse af forskelsbehandling;
16.er stadig dybt bekymret over det såkaldte kurdiske spørgsmål og gentager, at det haster med at genoptage en troværdig politisk proces, der involverer alle relevante partier og demokratiske kræfter, for at nå frem til en fredelig løsning heraf; opfordrer den nye tyrkiske regering til at bevæge sig i denne retning ved at fremme dialog og forsoning; er stærkt foruroliget over den alvorlige og stadig værre undertrykkelse af den kurdiske befolkningsgruppe, navnlig i den sydøstlige del af landet, herunder den yderligere indskrænkning af kulturelle rettigheder og lovmæssige begrænsninger af brugen af det kurdiske sprog som undervisningssprog i undervisningen;
17.noterer sig det højreekstremistiske islamistiske partis indtræden i det tyrkiske parlament ved det seneste valg som en del af regeringskoalitionen; er bekymret over den stadig større vægt, som den islamistiske dagsorden har i lovgivningsarbejdet og på mange områder i den offentlige forvaltning, bl.a. gennem Direktoratet for Religiøse Anliggenders (Diyanets) udvidede indflydelse på uddannelsessystemet;
18.bemærker, at der ikke er registreret nogen væsentlige fremskridt med hensyn til beskyttelse af etniske og religiøse mindretals rettigheder; opfordrer Tyrkiet til fuldt ud at gennemføre alle relevante afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen og henstillinger fra Europarådet om beskyttelse af mindretals ejendomsret og til at indføre lovgivning, som gør det muligt for alle religiøse samfund og etniske mindretal at opnå status som juridisk person, ved at gennemføre de relevante henstillinger fra Venedigkommissionen; opfordrer de tyrkiske myndigheder til reelt at efterforske og retsforfølge personer, der er ansvarlige for hadefuld tale mod mindretal eller hærværk mod religiøse steder;
19.giver udtryk for sin stærke bekymring over den fortsat alt for store koncentration af magten hos den tyrkiske præsident, idet der ikke er nogen reel magtdeling og kontrol heraf, hvilket i alvorlig grad har udhulet de demokratiske institutioner i landet; understreger, at den manglende autonomi på mange planer i forvaltningen – som følge af en ekstrem afhængighed af præsidenten i forbindelse med alle former for beslutninger i et enkeltmandsstyre – kan føre til, at systemet bliver dysfunktionelt, hvilket kunne ses af den langsomme reaktion på de katastrofale konsekvenser af jordskælvene i februar;
20.konkluderer, at den tyrkiske regering ikke har nogen interesse i at lukke den vedvarende og voksende kløft mellem Tyrkiet og EU med hensyn til værdier og standarder, da den i de seneste år har vist en klar mangel på politisk vilje til at gennemføre de nødvendige reformer, navnlig vedrørende retsstatsprincippet, de grundlæggende rettigheder og beskyttelsen og inddragelsen af alle etniske, religiøse og seksuelle minoriteter; konkluderer endvidere, at den tyrkiske regering ikke har vist interesse for at respektere og opretholde Københavnskriterierne og for at bringe sig i overensstemmelse med EU's politikker og målsætninger;
21.udtrykker bekymring over Tyrkiets markedsøkonomis forfejlede virkemåde, navnlig med hensyn til gennemførelsen af penge- og finanspolitikker og de institutionelle og lovgivningsmæssige rammer, såvel som over den tyrkiske præsidents direkte indblanding i den monetære politik; mener, at regeringen nu er nødt til at tage hånd om de økonomiske sårbarheder og det høje inflationsniveau; anmoder regeringen om at genoprette troværdigheden til centrale institutioner såsom den tyrkiske centralbank og det tyrkiske statistiske institut; mener, at en stærkere og mere oprigtig relation med EU vil hjælpe med at mindske nogle af vanskelighederne og bidrage til at forbedre levestandarden for den tyrkiske befolkning;
22.opfordrer Tyrkiet til at gøre fremskridt med dets tilpasning til EU's direktiver og lovgivning vedrørende miljø- og klimahandling; roser de tyrkiske miljøforkæmperes arbejde; bifalder den tyrkiske regerings beslutning om at ratificere Parisaftalen og dens tilsagn om at blive CO2-neutral senest i 2053; beklager, at dette tilsagn ikke følges op af konkrete foranstaltninger; beklager endvidere, at håndhævelsen stadig er svag – selv om Tyrkiet har fastsat ambitiøse mål på områder, der omfatter forureningskontrol, affaldshåndtering og bekæmpelse af klimaforandringer – og at håndteringen af de løbende økonomiske kriser går forud for bestræbelser på at opnå en bæredygtig økonomi; opfordrer Tyrkiet til at øge dets bidrag til klima- og biodiversitetsbeskyttelse og prioritere vedtagelsen af dets klimalov; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at standse dens planer for Akkuyu-atomkraftværket, som er placeret i en region, der tit rammes af alvorlige jordskælv og derfor udgør en alvorlig trussel – ikke blot for Tyrkiet, men for hele Middelhavsområdet; anmoder i den forbindelse Tyrkiet om at tilslutte sig FN's Økonomiske Kommission for Europa, Esbokonventionen og Aarhuskonventionen og gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at inddrage nabolandenes regeringer i forbindelse med enhver yderligere udvikling i Akkuyu-projektet;
23.glæder sig over, at Tyrkiet efter en konfrontatorisk periode på det seneste har taget skridt i retning af en normalisering af forbindelserne med flere lande såsom Armenien, Egypten, Israel og Golfstaterne; anmoder Tyrkiet om at følge op på denne positive udvikling i form af konkret handling over for alle nabolande; glæder sig over Tyrkiets deltagelse i topmøderne i det europæiske politiske fællesskab; er imidlertid fortsat bekymret over, at Tyrkiets udenrigspolitik i mange henseender stadig kolliderer med EU's interesser, og at den – langt fra at nærme sig EU – i stedet har fjernet sig yderligere i det seneste år og har nået et rekordlavt niveau af overensstemmelse med blot 7 % af beslutningerne på det fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiske område ifølge Kommissionens seneste rapport om Tyrkiet;
24.fordømmer Tyrkiets militære interventioner i Syrien og dets ulovlige besættelse af områder i det nordlige Syrien og tager stærkt afstand fra den omstændighed, at Tyrkiet og lokale syriske fraktioner straffrit krænker civile borgeres rettigheder og begrænser deres frihedsrettigheder i de tyrkiskbesatte områder; beklager, at besættelsen blev efterfulgt af, at en stor del af den stedlige befolkning flygtede, og at denne indtil videre ikke har kunnet vende tilbage på grund af de tyrkiske besættere og deres allierede lokale, islamistiske militser; gentager, at en ny indtrængen på syrisk jord vil få alvorlige følger for den internationale sikkerhed;
25.udtrykker bekymring over de tyrkiske luftangreb i det nordlige Syrien og Irak, navnlig mod Sinjar-regionen, som er hjemsted for den yazidiske befolkning, der blev udsat for folkedrab af ISIS i 2014, og over den fortsatte militære tilstedeværelse på irakisk territorium; gentager, at civilbefolkningen aldrig bør være offer for militært selvforsvar; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at udvise tilbageholdenhed og overholde internationale standarder fuldt ud;
26.beklager, at Tyrkiets holdninger og politik over for Libyen er forblevet stort set uændrede; noterer sig med bekymring, at Tyrkiet i oktober 2022 underskrev et nyt aftalememorandum om kulbrinter med den libyske nationale samlingsregering, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for regionens stabilitet i det omfang, det vil indebære direkte eller indirekte gennemførelse af de to ulovlige aftalememoranda fra 2019 om militært samarbejde og maritim grænsedragning; opfordrer Tyrkiet til at samarbejde med operation IRINI om at håndhæve våbenembargoen over for Libyen og bekæmpe menneskesmugling og -handel;
27.fremhæver Vestbalkans stigende relevans i Tyrkiets udenrigspolitik og landets særlige bånd til lande som Bosnien-Hercegovina og Serbien, som er Tyrkiets vigtigste samarbejdspartner i forbindelse med Balkananliggender;
28.er bekymret over Tyrkiets indblanding i EU's medlemsstater, som er rettet mod europæiske statsborgere af tyrkisk oprindelse; opfordrer Kommissionen til i pakken om forsvar af demokratiet at gennemføre henstillingerne fra Det Særlige Udvalg om Udenlandsk Indblanding (ING2) for at bekæmpe indblanding fra udenlandske myndigheders side; opfordrer EU-Udenrigstjenestens StratCom-afdelinger til at dokumentere mistanker om tyrkisk desinformation rettet mod EU og til at rapportere om sine fund til Europa-Parlamentet;
29.minder om, at Tyrkiet som medlem af NATO spiller en geostrategisk rolle i sikringen af den regionale og europæiske sikkerhed og forventes at handle i overensstemmelse med dets NATO-forpligtelser;
30.støtter normaliseringen af forbindelserne mellem Armenien og Tyrkiet af hensyn til forsoning og den regionale stabilitet og sikkerhed såvel som socioøkonomisk udvikling og glæder sig over de fremskridt, der er opnået indtil videre; bemærker med tilfredshed, at Armeniens premierminister var til stede ved indsættelsen af Tyrkiets nyligt genvalgte præsident; opfordrer til hurtig gennemførelse af aftaler, som er indgået af den tyrkiske og armenske regerings særlige repræsentanter, såsom åbning af luftrummet og grænsen mellem de to lande; opfordrer begge parter til at engagere sig i processen i god tro og uden forhåndsbetingelser; udtrykker håb om, at dette kan give ny fremdrift i normaliseringen af forbindelserne mellem landene i Sydkaukasus; tilskynder endnu en gang Tyrkiet til at anerkende det armenske folkedrab for at bane vej for en reel forsoning mellem det tyrkiske og det armenske folk og til fuldt ud at respektere landets forpligtelser til at beskytte armensk kulturarv;
31.roser Tyrkiets indsats for fortsat at huse verdens største flygtningebefolkning på næsten firemillioner mennesker; glæder sig i den forbindelse over den fortsatte tildeling af EU-midler til flygtninge og de lokalsamfund, som huser dem, i Tyrkiet, og udtrykker sit stærke tilsagn om at opretholde denne støtte i fremtiden; opfordrer Kommissionen til at forelægge et forslag om fortsættelse af finansieringen til syriske flygtninge og de lokalsamfund, som huser dem, i Tyrkiet efter 2024; opfordrer Kommissionen til at sikre den størst mulige åbenhed og præcision i tildelingen af midler inden for rammerne af efterfølgeren til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet, så det sikres, at midlerne fortrinsvis gives direkte til flygtningene og værtssamfundene og forvaltes af organisationer, der sikrer ansvarlighed og åbenhed; bakker op om en objektiv vurdering af samarbejdet mellem EU og Tyrkiet om flygtninge- og migrationsanliggender, og understreger vigtigheden af, at begge sider overholder deres respektive forpligtelser i henhold til EU og Tyrkiets fælles erklæring fra 2016 samt EU og Tyrkiets tilbagetagelsesaftale over for alle medlemsstater, herunder genoptager tilbagetagelsen af tilbagesendte fra de græske øer og aktiverer den frivillige ordning om indrejse af humanitære årsager; gentager, at de tyrkiske myndigheder kun bør gennemføre tilbagesendelser på frivillig basis og kun, hvis de udfører dem sikkert; modsætter sig kraftigt enhver form for brug af migranter som et pressionsmiddel fra den tyrkiske regerings side; fremhæver behovet for at sikre beskyttelse af alle flygtninges og migranters rettigheder og friheder; bemærker, at der som følge af Tyrkiets beklagelige brug af flygtninge som et politisk redskab er registreret en vedvarende stigning i antallet af asylansøgninger i Cypern i de seneste år; minder om Tyrkiets forpligtelse til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre, at der etableres nye ruter til lands eller til vands for ulovlig migration fra Tyrkiet til EU; er dybt bekymret over troværdige rapporter om vilkårlig udvisning og summarisk tilbagedrivelse af personer, der pågribes under forsøg på at krydse grænsen; fordømmer fremmedfjendske angreb på flygtninge i Tyrkiet, og at tyrkiske politikere opildner til negativ retorik over for flygtninge og migranter; beklager dybt, at internationale og nationale organisationer ikke har adgang til de over 30 udrejsecentre i Tyrkiet med henblik på at føre tilsyn og yde bistand; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU-finansierede projekter er tilgængelige og tilses behørigt;
32.glæder sig over nedtrapningen af spændingerne i det østlige Middelhavsområde i den seneste tid og det positive momentum, der synes at have udviklet sig for nylig, navnlig i kølvandet på jordskælvene i februar, og udtrykker håb om, at en mulig ny æra i Tyrkiets udenrigspolitik kan give positive resultater i de bilaterale forbindelser mellem Tyrkiet og alle EU's medlemsstater; er stadig helt klar over, at en eventuel positiv dynamik til enhver tid let kan tilbageføres, så længe de underliggende problemer forbliver uløste; giver udtryk for sin bekymring over visse tyrkiske embedsmænds udtalelser, der anfægter græske øers suverænitet; opfordrer Tyrkiet til at respektere alle EU-medlemsstaters suverænitet over deres søterritorium og luftrum såvel som alle deres suveræne rettigheder, herunder bl.a. retten til at søge efter og udnytte naturressourcer, i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten; giver udtryk for sin fulde solidaritet med Grækenland og Cypern; gentager sin opfordring til Tyrkiet om at vise et reelt kollektivt engagement i at finde en løsning på afgrænsningen af eksklusive økonomiske zoner og kontinentalsoklen i både Det Ægæiske Hav og det østlige Middelhavsområde i god tro og i overensstemmelse med folkeretten og principperne for godt naboskab og til at afholde sig fra alle ensidige ulovlige handlinger eller trusler; udtrykker dyb bekymring over, at Tyrkiet fortsat opretholder en formel trussel om krig mod Grækenland (casus belli), hvis sidstnævnte udøver sin legitime ret til at udvide sit territorialfarvand op til 12 sømil i Det Ægæiske Hav i overensstemmelse med artikel 3 i De Forenede Nationers havretskonvention; opfordrer indtrængende alle involverede aktører til at engagere sig i fredelig tvistbilæggelse i god tro;
33.beklager, at Cypernproblemet fortsat består; bekræfter endnu en gang på det kraftigste sit standpunkt om, at den eneste holdbare løsning på Cypernproblemet er en retfærdig, vidtspændende og implementerbar løsning, herunder af problemets eksterne aspekter, inden for FN's rammer med udgangspunkt i en føderation bestående af to samfund og to zoner med status som én international juridisk personlighed, fælles suverænitet, fælles statsborgerskab og politisk ligestilling, som beskrevet i FN's Sikkerhedsråds relevante resolutioner og i overensstemmelse med folkeretten og med udgangspunkt i respekten for de principper, som Unionen bygger på; beklager dybt det forhold, at den tyrkiske regering har skrinlagt det aftalte grundlag for løsningen og FN-rammen for på egen hånd at forsvare en tostatsløsning i Cypern; opfordrer Tyrkiet til at frafalde dette uacceptable forslag om en tostatsløsning; fordømmer kraftigt enhver handling med henblik på at fremme eller på nogen måde bidrage til international anerkendelse af den enhed i den besatte del af Cypern, som på ulovlig vis vil løsrive sig, og understreger, at sådanne handlinger i alvorlig grad skader indsatsen for at skabe forhold, der er befordrende for at genoptage forhandlingerne om en løsning i FN-regi; støtter alle konstruktive forslag, som har til formål at komme ud af dødvandet i tvistbilæggelsesprocessen, og opfordrer til, at EU engagerer sig mere aktivt i dette øjemed; fordømmer det forhold, at Tyrkiet fortsat overtræder FN's Sikkerhedsråds resolution 550(1984) og 789(1992), hvori Tyrkiet opfordres til at overdrage Varosha-området til områdets retmæssige indbyggere under FN's midlertidige forvaltning ved at støtte åbningen af byen Varosha for offentligheden; er af den opfattelse, at denne overtrædelse undergraver den gensidige tillid og dermed udsigten til en genoptagelse af de direkte forhandlinger om en samlet løsning på Cypernproblemet; opfordrer endnu en gang kraftigt og indtrængende Tyrkiet til at omgøre dets ulovlige og ensidige foranstaltninger i Varosha; opfordrer endvidere Tyrkiet til trække dets tropper ud af Cypern og afholde sig fra enhver ensidig handling, der vil befæste den permanente opdeling af øen, og fra handlinger, der ændrer den demografiske balance; opfordrer indtrængende til, at forhandlingerne om Cyperns genforening snarest muligt genoptages under ledelse af FN's generalsekretær, hvor de blev indstillet i Crans-Montana i 2017; gentager sin opfordring til Tyrkiet om at opfylde dets forpligtelse til fuldstændig og ikkediskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen til Ankaraaftalen over for alle medlemsstater, herunder Republikken Cypern; er fortsat bekymret over de uddannelsesmæssige begrænsninger, som de omsluttede græsk-cyprioter i den tyrkiske del af landet er udsat for; beklager den omstændighed, at Tyrkiet stadig ikke har gjort fremskridt i retning af en normalisering af forbindelserne med Republikken Cypern; understreger, at det fortsat er afgørende, at der samarbejdes på områder som retlige og indre anliggender samt luftfartslovgivning og lufttrafikkommunikation med alle EU's medlemsstater, inklusive Republikken Cypern; beklager, at Tyrkiet fortsat nægter at overholde luftfartslovgivningen og give adgang for fartøjer under én medlemsstats flag til Bosporusstrædet og Dardanellerne; mener, at dette kunne være et område, hvor Tyrkiet kunne demonstrere sin vilje til tillidsskabende foranstaltninger;
34.gentager sin opfordring til Tyrkiet om at give det tyrkisk-cypriotiske samfund det nødvendige råderum til at handle i overensstemmelse med dets rolle som et legitimt samfund på øen, hvilket er en rettighed, der er sikret ved Republikken Cyperns forfatning; gentager sin opfordring til Kommissionen om at optrappe bestræbelserne på at gå i dialog med det tyrkisk-cypriotiske samfund og minder om, at dets plads er i Den Europæiske Union; opfordrer alle involverede parter til at lægge mere mod for dagen i forsøget på at bringe de to samfund sammen; understreger, at det er nødvendigt, at EU-retten gennemføres på hele øen, når der er fundet en samlet løsning på Cypernproblemet; gør opmærksom på, at Republikken Cypern indtil da har ansvaret for at intensivere sine bestræbelser på at fremme tyrkisk-cyprioters engagement i forhold til EU; roser det vigtige arbejde, der udføres af Komitéen for Forsvundne Personer, som omfatter begge samfund, og gentager sin opfordring til Tyrkiet om at øge dets indsats for at tilvejebringe vigtige oplysninger fra dets militære arkiver og adgang til vidner i lukkede områder; opfordrer Tyrkiet til at samarbejde med de relevante internationale organisationer, navnlig Europarådet, for at forebygge og bekæmpe ulovlig handel med og bevidst ødelæggelse af kulturarv; fordømmer Tyrkiets gentagne forsøg på at intimidere og bringe tyrkisk-cypriotiske journalister og progressive borgere i det tyrkisk-cypriotiske samfund til tavshed og dermed krænke deres ret til menings- og ytringsfrihed;
Vejen frem i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet
35.gentager sin faste overbevisning om, at Tyrkiet er et land af strategisk relevans i politisk, økonomisk, energimæssig og udenrigspolitisk henseende, en partner, der er afgørende for stabiliteten i regionen som helhed, og en vigtig allieret, herunder i NATO; bekræfter på ny, at EU er fast besluttet på at stræbe efter de bedst mulige forbindelser med Tyrkiet på grundlag af dialog, respekt og gensidig tillid i overensstemmelse med folkeretten og gode naboskabsforbindelser; opfordrer til, at forbindelserne mellem EU og Tyrkiet baseres på en langsigtet vision og bygger på samarbejde og ikke konfrontation;
36.mener i lyset af alt det ovenstående, at Tyrkiets EU-tiltrædelsesproces grundet fraværet af en drastisk kursændring fra den tyrkiske regerings side ikke kan genoptages under de nuværende omstændigheder; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering og Den Europæiske Unions institutioner og medlemsstater til at komme ud af det aktuelle dødvande og bevæge sig fremad i retning af et tættere, mere dynamisk og strategisk partnerskab; henstiller, at dette spørgsmål gribes an med den højeste grad af ansvarlighed og målrettethed, og at der indledes en refleksionsproces for at finde frem til en parallel og realistisk ramme for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, som omfatter alle involverede parters interesser; opfordrer derfor Kommissionen til gennem en omfattende og inkluderende proces at undersøge mulige formater for en ramme, der virker lige attraktiv for begge parter, f.eks. en moderniseret associeringsaftale;
37.insisterer på, at demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder såvel som respekten for suverænitet, territorial integritet og mindretalsrettigheder fortsat bør stå i centrum for gode naboskabsforbindelser mellem EU og Tyrkiet, og at enhver ramme for disse forbindelser bør være solidt understøttet af folkerettens og multilateralismens principper;
38.anerkender og roser de demokratiske og proeuropæiske forhåbninger i størstedelen af det tyrkiske samfund (navnlig blandt tyrkiske unge), som EU ikke vil svigte; giver udtryk for sit totale engagement i at opretholde og øge støtten til Tyrkiets uafhængige civilsamfund, herunder direkte finansiel bistand, uanset hvilke omstændigheder og inden for en hvilken som helst ramme for forbindelserne, som fremtiden måtte bringe, bl.a. ved løbende at overvåge situationen med hensyn til retten til forsamlings- og foreningsfrihed i Tyrkiet, beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere og indskrænkning af civilsamfundets råderum; gentager sin opfordring til at styrke og uddybe det gensidige kendskab og den gensidige forståelse mellem de tyrkiske samfund og EU-medlemsstaternes samfund ved at fremme kulturel vækst, sociokulturel udveksling og bekæmpe alle tilkendegivelser af sociale, religiøse, etniske eller kulturelle fordomme; tilskynder Tyrkiet og EU til at fremme fælles værdier ved at støtte unge mennesker, fremme unges deltagelse og ved at bygge videre på tidligere erfaringer i deres samarbejde inden for forskning og uddannelse; glæder sig i den forbindelse over aftalerne om at give Tyrkiet associeringsstatus i forbindelse med Horisont Europa, Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps for perioden 2021-2027 og opfordrer til, at EU-støtten til disse programmer øges;
39.bekræfter på ny sin støtte til en opgraderet toldunion med et bredere og gensidigt fordelagtigt anvendelsesområde, som kan omfatte en bred vifte af områder af fælles interesse, herunder digitalisering og tilpasning til den grønne pagt; fastholder, at en sådan modernisering skal være baseret på stærk konditionalitet vedrørende menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder, respekten for folkeretten og gode naboskabsforbindelser, og at den først kan forudses, når Tyrkiet fuldt ud har gennemført tillægsprotokollen om udvidelse af Ankara-aftalen til at omfatte alle medlemsstater uden forbehold og på en ikkediskriminerende måde; understreger, at begge parter fra begyndelsen af en eventuel forhandling skal have fuldt kendskab til denne demokratiske konditionalitet, eftersom Parlamentet ikke vil godkende den endelige aftale, hvis ikke der er gjort fremskridt på dette område; beklager, at den nuværende toldunion ikke vil nå sit fulde potentiale, før Tyrkiet i fuldt omfang og reelt gennemfører tillægsprotokollen i forhold til samtlige medlemsstater på en ikkediskriminerende måde; er fortsat rede til at gå videre i retning af visumliberalisering, så snart de tyrkiske myndigheder opfylder de seks udestående benchmarks, og disse rent faktisk efterkommes på en ikkediskriminerende måde over for alle medlemsstater; beklager dybt de tyrkiske myndigheders konstante forsøg på at give EU skylden for, at der ikke gøres fremskridt i denne sag, samtidig med at de ikke tager de nødvendige skridt til at opfylde de seks kendte benchmarks; tilskynder medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger til at etablere en fast track-ordning for visumprocedurer for tyrkiske Erasmus-studerende;
°
°°
40.pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen. anmoder om, at denne beslutning oversættes til tyrkisk og fremsendes til Republikken Tyrkiets præsident, regering og parlament.
BEGRUNDELSE
I betænkningen argumenteres der for, at Tyrkiets EU-tiltrædelsesproces grundet fraværet af en drastisk kursændring fra den tyrkiske regerings side ikke kan genoptages under de nuværende omstændigheder. Den opfordrer indtrængende den tyrkiske regering, Den Europæiske Unions institutioner og dens medlemsstater til at komme ud af det aktuelle dødvande og bevæge sig i retning af et tættere partnerskab, og MEP'erne anbefaler, at der indledes en refleksionsproces for at finde en parallel og realistisk ramme for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet. æԾԲen bekræfter også, at Tyrkiet fortsat er en NATO-allieret og en vigtig partner inden for sikkerhed, handel og økonomiske forbindelser og migration, og det understreges, at Tyrkiet forventes at respektere de demokratiske værdier, retsstatsprincippet og menneskerettighederne og overholde gældende EU-ret. Tyrkiet opfordres også indtrængende til at ratificere Sveriges NATO-medlemskab uden yderligere forsinkelse, og det understreges, at ét lands NATO-tiltrædelsesproces på ingen måde kan knyttes til et andet lands EU-tiltrædelsesproces.
I betænkningen bifaldes, at Tyrkiet i FN's Generalforsamling stemte for fordømmelsen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og dets støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet, men det beklages, at Tyrkiet ikke støtter sanktioner uden for FN's rammer.
Endelig roser Parlamentet i betænkningen Tyrkiets indsats for fortsat at huse den største flygtningebefolkning i verden på næsten fire millioner mennesker og glæder sig i den forbindelse over den fortsatte tildeling af EU-midler til flygtninge og værtssamfund i Tyrkiet og udtrykker sit stærke tilsagn om at opretholde den fremover. I betænkningen udtrykker Parlamentet sin dybeste medfølelse med familierne til ofrene for de altødelæggende jordskælv den 6. februar 2023 og fastslår, at EU fortsat bør støtte Tyrkiets befolkning for så vidt angår dens humanitære behov og genopbygningsindsats.
Efter de foregående års bestræbelser på at give en detaljeret beskrivelse af udviklingen for så vidt angår mange aspekter af Tyrkiets EU-tiltrædelsesproces og forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, navnlig hvad angår de grundlæggende rettigheder og retsstatsforhold, har dette års betænkning til formål at give en mere kortfattet politisk vurdering af vejen frem for vore forbindelser. Det er også værd at bemærke, at tidsplanen for denne betænkning er blevet ændret for at undgå, at den faldt sammen med eventuelle valgprocesser i Tyrkiet.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse |
18.7.2023 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
47 0 10 |
||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Alexander Alexandrov Yordanov, François Alfonsi, Maria Arena, Petras Auštrevičius, Traian Băsescu, Anna Bonfrisco, Reinhard Bütikofer, Susanna Ceccardi, Włodzimierz Cimoszewicz, Katalin Cseh, Michael Gahler, Kinga Gál, Giorgos Georgiou, Klemen Grošelj, Dietmar Köster, Andrius Kubilius, Ilhan Kyuchyuk, Jean-Lin Lacapelle, David Lega, Miriam Lexmann, Leopoldo López Gil, Antonio López-Istúriz White, Lukas Mandl, Thierry Mariani, Pedro Marques, David McAllister, Vangelis Meimarakis, Sven Mikser, Alessandra Moretti, Matjaž Nemec, Gheorghe-Vlad Nistor, Kostas Papadakis, Tonino Picula, Thijs Reuten, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Andreas Schieder, Dragoş Tudorache, Viola von Cramon-Taubadel, Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers, Isabel Wiseler-Lima, Salima Yenbou, Tomáš Zdechovský, Željana Zovko |
|||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Attila Ara-Kovács, Malik Azmani, Jakop G. Dalunde, Georgios Kyrtsos, Sergey Lagodinsky, Nikos Papandreou, Javier Zarzalejos |
|||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 209, stk. 7) |
Theresa Bielowski, Franc Bogovič, Gilles Boyer, Othmar Karas, Samira Rafaela |
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅBI KORRESPONDERENDE UDVALG
47 |
+ |
PPE |
Alexander Alexandrov Yordanov, Franc Bogovič, Michael Gahler, Othmar Karas, Andrius Kubilius, David Lega, Miriam Lexmann, Leopoldo López Gil, Antonio López-Istúriz White, David McAllister, Lukas Mandl, Vangelis Meimarakis, Gheorghe-Vlad Nistor, Isabel Wiseler-Lima, Javier Zarzalejos, Tomáš Zdechovský, Željana Zovko |
Renew |
Petras Auštrevičius, Malik Azmani, Gilles Boyer, Katalin Cseh, Klemen Grošelj, Georgios Kyrtsos, Ilhan Kyuchyuk, Samira Rafaela, Dragoş Tudorache, Salima Yenbou |
S&D |
Attila Ara-Kovács, Maria Arena, Theresa Bielowski, Włodzimierz Cimoszewicz, Dietmar Köster, Pedro Marques, Sven Mikser, Alessandra Moretti, Matjaž Nemec, Nikos Papandreou, Tonino Picula, Thijs Reuten, Nacho Sánchez Amor, Isabel Santos, Andreas Schieder |
Verts/ALE |
François Alfonsi, Reinhard Bütikofer, Jakop G. Dalunde, Sergey Lagodinsky, Viola von Cramon-Taubadel |
0 |
- |
|
|
10 |
0 |
ECR |
Witold Jan Waszczykowski, Charlie Weimers |
ID |
Anna Bonfrisco, Susanna Ceccardi, Jean-Lin Lacapelle, Thierry Mariani |
NI |
Kinga Gál, Kostas Papadakis |
PPE |
Traian Băsescu |
The Left |
Giorgos Georgiou |
Tegnforklaring:
+:for:
-:imod
0:hverken/eller: