Ϸվ

Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - O-000136/2018Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
O-000136/2018

Alvorlige overtrædelser i forbindelse med transport af dyr til tredjelande

29.11.2018

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000136/2018
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 128
Anja Hazekamp, Stelios Kouloglou, Marisa Matias, Gabriele Zimmer, Lynn Boylan, Merja Kyllönen, Neoklis Sylikiotis, Sabine Lösing, Sofia Sakorafa, Tania González Peñas, Takis Hadjigeorgiou, Younous Omarjee, Stefan Eck, Estefanía Torres Martínez, Helmut Scholz, Maria Lidia Senra Rodríguez, Anne-Marie Mineur, Javier Couso Permuy
for GUE/NGL-Gruppen
John Flack, Bart Staes, Keith Taylor, Tilly Metz, Fabio Massimo Castaldo, Maria Noichl, Pascal Durand, Eleonora Evi, Jan Huitema, Gerben-Jan Gerbrandy

I Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 er der fastsat bestemmelser om beskyttelse af dyrs velfærd under transport i Den Europæiske Union. I 2015 fastslog Domstolen, at bestemmelserne i denne forordning også bør finde anvendelse på transport af levende dyr fra EU til et tredjeland, idet den del af rejsen, der finder sted uden for EU, medregnes[1].

I løbet af de seneste år har NGO'er gentagne gange indsamlet dokumentation for alvorlige og tilbagevendende strukturelle overtrædelser i forbindelse med transport af levende dyr i og uden for EU. Disse undersøgelser påviste betydelige og vedvarende overtrædelser af forordning (EF) nr. 1/2005. Den seneste dokumentation beviser, at dyr er blevet transporteret, mens udetemperaturen var over 30 grader, sammenstuvet i overfyldte lastbiler uden adgang til mad og vand og således udsat for varmestress og udmattelse. Under lastning af et skib med husdyr i Raša, Kroatien, blev en tyr trukket op ad vandet, hængt op i sit ben og derefter tvunget om bord på skibet, selv om den tydeligt var uegnet til transport[2].

1.  Kan Kommissionen fremlægge dokumentation for den påstand, som den fremsatte i et brev af 31. maj 2018 om, at "graden af overholdelse af transportforordningen er steget i løbet af de seneste to år, og overholdelsesgraden, når dyrene krydser EU's grænse, er meget tæt på 100%", og kan den forklare forskellene mellem dette og de rædselsvækkende beviser, der er indsamlet af NGO'er?

2.  Er Kommissionen enig i, at hvis medlemsstaterne ikke er i stand til at garantere, at transport af levende dyr fra EU til tredjelande foregår i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1/2005, bør eksporten af levende dyr til tredjelande forbydes?

3.  Er Kommissionen enig i, at havne, hvor der er konstateret alvorlige overtrædelser i forbindelse med eksport af levende dyr, under ingen omstændigheder må modtage EU-midler til at fortsætte eller udvide deres aktiviteter?

Indgivet: 29.11.2018

Videresendt: 3.12.2018

Besvarelsesfrist: 10.12.2018

Seneste opdatering: 4. december 2018
Juridisk meddelelse-Databeskyttelsespolitik