Ϸվ

Fælles beslutningsforslag - RC-B10-0146/2025/REV1Fælles beslutningsforslag
RC-B10-0146/2025/REV1

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAGom hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar

10.3.2025-()

jf. forretningsordenens artikel 136, stk. 2 og 4
til erstatning af følgende beslutningsforslag:
10‑0146/2025 (PPE)
10‑0147/2025 (Verts/ALE)
10‑0148/2025 (Renew)
10‑0149/2025 (ECR)
10‑0150/2025 (S&D)

Rasa Juknevičienė, Nicolás Pascual de la Parte, Riho Terras, Michael Gahler, David McAllister, Sebastião Bugalho, Andrzej Halicki, Inese Vaidere, Wouter Beke
for PPE-Gruppen
Yannis Maniatis, Sven Mikser
for S&D-Gruppen
Reinis Pozņaks, Rihards Kols, Aurelijus Veryga, Cristian Terheş, Assita Kanko, Alexandr Vondra, Veronika Vrecionová, Ondřej Krutílek, Roberts Zīle, Joachim Stanisław Brudziński
for ECR-Gruppen
Nathalie Loiseau, Dan Barna, Sandro Gozi, Anna‑Maja Henriksson, Karin Karlsbro, Ľubica Karvašová, Urmas Paet, Marie‑Agnes Strack‑Zimmermann, Eugen Tomac, Hilde Vautmans, Sophie Wilmès, Lucia Yar, Dainius Žalimas
for Renew-Gruppen
Reinier VanLanschot
for Verts/ALE-Gruppen


ʰdzܰ:
Forløb i plenarforsamlingen
ٴǰܳԳٴڴǰø:
RC-B10-0146/2025
Indgivne tekster :
RC-B10-0146/2025
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

Europa-Parlamentets beslutning om hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar

()

Europa-Parlamentet,

der henviser til forretningsordenens artikel136, stk.2 og 4,

A.der henviser til, at store geopolitiske forandringer i løbet af det seneste årti, som forstærkes af en tilbagevenden af omfattende krig i vores nabolande, har truet sikkerheden for EU, dets medlemsstater og dets borgere; der henviser til, at EU i øjeblikket er under angreb med hybride hændelser inden for sine grænser, en omfattende krig i nabolandene og en omlægning af den globale magtfordeling, som alle udgør en reel risiko for EU's og dets borgeres sikkerhed og kræver øjeblikkelig, ambitiøs og beslutsom handling; der henviser til, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine har været en skelsættende begivenhed i Europas historie; der henviser til, at Putins angrebskrig mod Ukraine er bredt anerkendt som et angreb på den europæiske fredsorden, der blev etableret efter anden verdenskrig, og på verdensordenen som helhed;

B.der henviser til, at verdensordenen fragmenteres og i stigende grad er kendetegnet ved kompleks og rodfæstet ustabilitet;

C.der henviser til, at europæisk sikkerhed forudsætter sikkerhed i Europas umiddelbare nabolag, begyndende med Ukraines evne til at modstå Ruslands angrebskrig;

D.der henviser til, at nylige erklæringer fra medlemmer af den amerikanske regering, ledsaget af det store pres, som den amerikanske ledelse lægger på Ukraine, afspejler et skift i USA's udenrigspolitik, da Trump-regeringen foreslår en normalisering af forbindelserne med Rusland, og det bliver stadig tydeligere, at Europa er nødt til at styrke sin sikkerhed og sit forsvar for at kunne hjælpe Ukraine med at forsvare sig selv;

E.der henviser til, at den hurtigste og største vækst i Ruslands militære kapacitet finder sted tæt på Ruslands grænser til Vesten, mens det tager tid for EU at styrke sin forsvarskapacitet;

F.der henviser til, at Kina, som er drevet af sin ambition om at blive en global supermagt, undergraver den regelbaserede internationale orden ved i stigende grad at føre en aggressiv udenrigspolitik samt fjendtlige økonomi- og konkurrencepolitikker og ved at eksportere produkter med dobbelt anvendelse, som Rusland bruger i krigen mod Ukraine, hvorved Europas sikkerhed og europæiske interesser trues; der henviser til, at Kina også investerer massivt i sine væbnede styrker og bruger sin økonomiske magt til at lægge låg på den internationale kritik samt forsøger at positionere sig som den dominerende magt i den indopacifiske region; der henviser til, at Kina med optrapningen af sin konfrontatoriske, aggressive og intimiderende fremfærd mod visse nabolande, navnlig i Taiwanstrædet og det Sydkinesiske Hav, udgør en risiko mod den regionale og globale sikkerhed samt mod EU's økonomiske interesser;

G.der henviser til, at konsekvenserne af krige, terrorisme, ustabilitet, usikkerhed, fattigdom og klimaændringer i Sahelregionen, det nordøstlige Afrika og Libyen udgør alvorlige risici for EU's sikkerhed; der henviser til, at ustabiliteten og usikkerheden i de sydlige nabolande og Sahelregionen er tæt forbundet med og forbliver en vedvarende udfordring for EU's bevogtning af sine ydre grænser;

H.der henviser til, at den europæiske sikkerhed er knyttet til stabiliteten på det afrikanske kontinent, og at den voksende tilstedeværelse af ikkeeuropæiske aktører vidner om, at der mangler et tilstrækkeligt sikkerhedsmæssigt og diplomatisk engagement i regionen til effektiv håndtering af disse udfordringer og beskyttelse af EU's strategiske interesser;

I.der henviser til, at EU og dets medlemsstater i lyset af det forværrede eksterne miljø og på trods af de bestræbelser, der er gjort i de seneste år for at styrke EU's kriseberedskab gennem ny lovgivning, mekanismer og værktøjer på tværs af forskellige politikområder, fortsat er sårbare over for adskillige krisescenarier;

J.der henviser til, at der er et presserende behov for yderligere reformer og styrkelse af EU's forsvarspolitik i lyset af Ukraines seneste krigserfaringer og anvendelsen af nye krigsteknologier;

K.der henviser til, at det er i EU's interesse at betragte Ukraine som en integreret del af et ægte europæisk sikkerhedssystem;

L.der henviser til, at Sortehavet har forvandlet sig fra et sekundært til et primært militært indsatsområde for EU og NATO, og at det sammen med Østersøen er blevet en central strategisk region for den europæiske sikkerhed i forbindelse med imødegåelsen af den russiske trussel;

M.der henviser til, at den arktiske region bliver stadig mere betydningsfuld for så vidt angår økonomisk udvikling og transport, samtidig med at den står over for udfordringer forbundet med klimaændringer og militarisering samt udfordringer som følge af stigende geopolitisk konkurrence og migration;

N.der henviser til, at der som følge af investeringer i militært udstyr og ammunition er adskillige rapporter, navnlig analysen af investeringsunderskud på forsvarsområdet[1] fra maj 2022, der har analyseret den bekymrende kapacitetsmangel i det europæiske forsvar;

O.der henviser til, at det strategiske kompas[2] hovedsagelig blev udarbejdet og forhandlet inden den 24. februar 2022; der henviser til, at det strategiske kompas er en meget bred strategi, der kun giver ringe vejledning med hensyn til det presserende behov for at opnå forsvarsberedskab og tilvejebringe afskrækkelses- og forsvarskapaciteter for at forberede sig på det mest presserende militære beredskab;

P.der henviser til, at Draghi-rapporten fra 2024 om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne[3] fremhæver et finansieringsbehov på 500 mia. EUR i det europæiske forsvar de næste 10 år, og påpeger en kombination af strukturelle svagheder, der påvirker den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle bases (EDTIB's) konkurrenceevne, og påpeger fragmentering, utilstrækkelige offentlige forsvarsinvesteringer og begrænset adgang til finansiering som hindringer for en duelig EDTIB;

Q.der henviser til, at det i Niinistös rapport[4] understreges, at EU og dets medlemsstater endnu ikke er fuldt forberedte på de mest alvorlige tværsektorielle eller flerdimensionelle krisescenarier;

R.der henviser til, at opbygningen af forsvarskapaciteter og tilpasningen heraf til de militære behov fordrer, at en fælles strategisk kultur og en fælles trusselsopfattelse og ‑vurdering samt udarbejdelsen af løsninger føjes sammen i doktriner og koncepter;

S.der henviser til, at EU's evne til resolut handling som reaktion på eksterne trusler gentagne gange er blevet hæmmet af kravet om enstemmighed, idet visse medlemsstater og kandidatlande blokerer for eller forsinker kritisk militær bistand til Ukraine og dermed underminerer den europæiske sikkerhed;

T.der henviser til, at formanden for Europa-Kommissionen i lyset af ovenstående udfordringer og analyser pålagde kommissæren med ansvar for forsvar og rummet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik at fremlægge en hvidbog om fremtiden for det europæiske forsvar inden for de første 100 dage af deres mandatperiode;

U.der henviser til, at Parlamentet og eksperter har efterlyst en hvidbog om forsvaret i mere end et årti;

En historisk tid for det europæiske forsvar: "at blive en reel sikkerhedsgarant"

1.mener, at EU skal handle hurtigt for at sikre sin egen autonome sikkerhed, styrke sine partnerskaber med ligesindede partnere og i væsentlig grad mindske sin afhængighed af tredjelande; understreger derfor, at EU nu står ved et vendepunkt i sin historie og opbygning; insisterer på, at en "business as usual"-tilgang ikke længere er en mulighed, da det ville betyde enden på et trygt og sikkert Europa; mener, at EU og dets medlemsstater er nødt til at vælge mellem at forene kræfterne og ved fælles anstrengelser overvinde truslerne mod og angrebene på EU's sikkerhed og at stå alene og være prisgivet aggressive modstandere og uforudsigelige partnere;

2.minder om, at EU er et fredsprojekt og bør stræbe efter fred og stabilitet og samtidig fordømme aggression; understreger, at vi for at opnå fred og stabilitet er nødt til at støtte Ukraine og blive mere modstandsdygtige selv;

3.understreger, at Europa fortsat står fast ved Ukraines side, mens landet modigt kæmper for vores europæiske værdier, og minder om sin overbevisning om, at det er på de ukrainske slagmarker, at Europas fremtid vil blive afgjort; er af den faste overbevisning, at Europa i dag står over for den mest alvorlige militære trussel mod sin territoriale integritet siden afslutningen på den kolde krig;

4.mener, at Rusland med støtte fra sine allierede, herunder Belarus, Kina, Nordkorea og Iran, er den største direkte og indirekte trussel mod EU og dets sikkerhed samt mod EU's kandidatlande og partnere; fordømmer endnu en gang på det kraftigste Ruslands uprovokerede, ulovlige og uberettigede angrebskrig mod Ukraine; bemærker imidlertid behovet for fuldt ud at tage hensyn til ustabiliteten hos vores sydlige naboer, stigningen i den kinesiske militærmagt og den øgede aggressivitet hos mellemmagterne, som synes rede til at bringe det transatlantiske samarbejde om fælles sikkerhed i fare og indgå en aftale med den russiske aggressor på bekostning af Ukraines og Europas sikkerhed, som i bund og grund er det samme; bemærker, at den amerikanske regerings seneste handlinger og erklæringer har øget bekymringerne for USA's fremtidige holdning til Rusland, NATO og Europas sikkerhed yderligere; beklager i denne forbindelse den amerikanske regerings stemmeafgivning på linje med den russiske regering i FN's Generalforsamling og FN's Sikkerhedsråd om resolutioner om treårsdagen for Ruslands angrebskrig mod Ukraine;

5.insisterer på, at Europa skal påtage sig et større ansvar inden for NATO, navnlig når det drejer sig om at garantere sikkerheden på det europæiske kontinent;

6.understreger, at EU nu skal anlægge en holistisk og horisontal tilgang, der integrerer en forsvars- og sikkerhedsdimension i de fleste EU-politikker, støttet af både lovgivningsmæssige og finansielle instrumenter og baseret på konstaterede kapacitetsbehov og -mangler;

7.mener derfor, at tiden er inde til at forny den politiske ambition om at handle og gøre EU til en ægte sikkerhedsgarant, øge EU's forsvarsberedskab og opbygge en ægte europæisk forsvarsunion; minder om, at vedtagelsen af det strategiske kompas var et godt udgangspunkt, men at det stadig skal gennemføres rettidigt; glæder sig over de nyligt indførte EU-forsvarsinstrumenter og insisterer på det presserende behov for at opskalere, da EU's forsvarsindsats ikke kan forblive begrænset i størrelse, fragmenteret i omfang og langvarig i gennemførelsen; opfordrer til et kvantespring og en ny tilgang til forsvar, herunder stærke beslutninger, en handlingsplan og både kort- og langsigtede forsvarsinvesteringsplaner; understreger, at dette kræver visioner, konkretisering og fælles forpligtelser, både på det rent militære område og i den industrielle og teknologiske sektor samt i sektoren for efterretningsarbejde;

8.beklager dybt Rådets og EU-medlemsstaternes modvilje mod at tackle de dybe strukturelle udfordringer i det europæiske forsvarsindustrielle landskab og manglen på ambitioner med hensyn til samarbejdet på EU-plan mellem medlemsstaternes væbnede styrker; opfordrer medlemsstaterne til at forene kræfterne og støtte et stort skridt i retning af en meget ambitiøs og omfattende forsvarsramme;

9.opfordrer indtrængende EU til at vedtage en sammenhængende, robust og omfattende ramme for at styrke sin egen og sine partneres sikkerhed, til bedre at klarlægge potentielle fremtidige bristepunkter og forebygge yderligere kriser og koordinere fælles reaktioner med sine medlemsstater svarende til dem, der anvendes i krigstid;

10.mener, at hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar bør fremlægge konkrete foranstaltninger og muligheder for Det Europæiske Råd, således at der kan gøres en virkelig banebrydende og nødvendig indsats, idet der skelnes mellem kort- og langsigtede planer og mål, tages fat på forsvarssektorens kapacitetsspørgsmål, industriens konkurrenceevne og investeringsbehov og fastlægges en overordnet tilgang til EU's forsvarsintegration; opfordrer indtrængende både Rådet og Kommissionen til at fastlægge klare og konkrete prioriteter på kort, mellemlang og lang sigt med en dertilhørende tidsplan for foranstaltningerne;

11.mener, at missioner og operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) skal revurderes og revideres ud fra dette perspektiv; insisterer på, at FSFP skal styrkes og gøres mere fleksibel, herunder ved at blive EU's vigtigste instrument til bekæmpelse af hybrid krigsførelse med henblik på at udfylde sin rolle som forsikring for Europas sikkerhed samt som magt- og sikkerhedsgarant;

12.forventer, at hvidbogen om fremtiden for det europæiske forsvar klarlægger de mest presserende trusler, strukturelle risici og konkurrenter og fastsætter, i hvilket omfang EU kan udvikle beredskabsplaner for at sikre gensidig støtte i tilfælde af omfattende sikkerhedskriser og hjælpe Europa med at foregribe, forberede sig på og afskrække potentielle aggressorer og forsvare sig på kort og lang sigt med henblik på at blive en troværdig magt og europæisk søjle i NATO;

13.opfordrer til øjeblikkelige foranstaltninger til at øge sikkerheden for og forsvaret af EU's nordøstlige grænse til Rusland og Belarus ved at oprette en omfattende og modstandsdygtig forsvarslinje på tværs af land-, luft- og havområder for at imødegå militære og hybride trusler; understreger behovet for at koordinere og integrere nationale bestræbelser gennem EU's lovgivningsmæssige og finansielle instrumenter for at fremskynde gennemførelsen;

14.understreger behovet for at øge kapaciteten og ressourcerne og samtidig overvinde fragmenteringen af forsvarsmarkedet; er helt enig i Draghi-rapportens synspunkt om, at EU og dets medlemsstater hurtigst muligt skal træffe beslutning om incitamenter for EU's forsvarsindustri og finde kreative løsninger på store offentlige og private investeringer i sikkerhed og forsvar;

På kort sigt: forsvar af Ukraine mod en eksistentiel trussel mod Europas sikkerhed

15.opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at stå fast ved Ukraines side; minder om sin overbevisning om, at det er på de ukrainske slagmarker, at Europas fremtid vil blive afgjort, og at der vil ske afgørende ændringer i måden, Ruslands krig mod Ukraine forløber på; understreger, at sådanne ændringer nu næsten udelukkende afhænger af Europa; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at levere flere våben og mere ammunition til Ukraine, før forhandlingerne afsluttes; advarer om, at Rusland vil vende sig mod andre lande, herunder eventuelt EU-medlemsstater, hvis EU ikke leverer denne støtte, og Ukraine tvinges til at overgive sig; opfordrer EU-medlemsstaterne, internationale partnere og NATO-allierede til at ophæve alle restriktioner på brugen af vestlige våbensystemer, der leveres til Ukraine, mod militære mål på russisk territorium; opfordrer EU og dets medlemsstater til aktivt at arbejde hen imod at opretholde og opnå den bredest mulige internationale støtte til Ukraine og finde en fredelig løsning på krigen, som skal være baseret på fuld respekt for Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet, folkeretlige principper, ansvarliggørelse for Ruslands krigsforbrydelser og aggressionsforbrydelsen og russiske betalinger for de massive skader, der er forvoldt i Ukraine; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at deltage i etableringen af solide fremtidige sikkerhedsgarantier for Ukraine;

16.er af den faste overbevisning, at EU skal udvide og forbedre sine skræddersyede uddannelsesoperationer yderligere for at imødekomme Ukraines væbnede styrkers behov og til gengæld skabe betingelserne for, at de europæiske væbnede styrker kan lære af erfaringer og strategisk praksis fra dem; opfordrer medlemsstaterne til yderligere at udvide uddannelsesindsatsen for Ukraines væbnede styrker, herunder på ukrainsk territorium;

17.opfordrer indtrængende EU til at udvikle en "strategi for Ukraine", der skitserer klare mål for støtte til Ukraines forsvarskapacitet og integrationen af Ukraines DTIB i EDTIB, og til at finde de nødvendige ressourcer til at gennemføre en sådan strategi og samtidig støtte den europæiske forsvarsindustris aktiviteter i Ukraine; foreslår, at der afsættes et specifikt budget på flere milliarder euro til støtteinstrumentet for Ukraine under programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP), der er specifikt forbeholdt dette formål; understreger, at en sådan strategi for Ukraine skal være en integreret del af en "europæisk forsvarsstrategi";

18.roser den "danske model" for støtte til Ukraine, som består i at indkøbe forsvarskapaciteter, der produceres direkte i Ukraine; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til kraftigt at støtte denne model og til at gøre fuld brug af dens potentiale, da der er en underudnyttelse af Ukraines forsvarsindustrielle kapacitet, som anslås til ca. 50%, og den medfører mange fordele for begge parter såsom billigere udstyr, hurtigere og sikrere logistik samt lettere uddannelse og vedligeholdelse;

19.opfordrer til en betydelig stigning i finansieringen af militær støtte til Ukraine; opfordrer i denne forbindelse til en hurtig vedtagelse af den næste militære hjælpepakke, som bør være den hidtil største og afspejle det ambitionsniveau, der kræves på dette tidspunkt; opfordrer EU-medlemsstaterne til at afsætte mindst 0,25% af deres BNP til militær bistand til Ukraine; fordømmer det veto, som en medlemsstat nedlagde mod den europæiske fredsfacilitets funktion; opfordrer EU's medlemsstater til sammen med deres G7-partnere straks at beslaglægge alle indefrosne russiske aktiver og at anvende dem som grundlag for et betydeligt tilskud og lån til Ukraine som en juridisk forsvarlig og økonomisk betydningsfuld måde at opretholde og øge vores støtte til Ukraines militære behov på;

20.opfordrer indtrængende Rådet og medlemsstaterne til at revidere og styrke håndhævelsen af eksisterende sanktioner og til at vedtage og strengt gennemføre restriktive foranstaltninger over for alle enheder og tredjelande, der letter omgåelsen af sanktioner og forsyner Ruslands militære kompleks med militære teknologier og udstyr med dobbelt anvendelse;

21.insisterer på den afgørende betydning af samarbejde med og integration af den ukrainske forsvarsindustri i EDTIB, som giver begge parter klare fordele, og opfordrer til en hurtigere integration heraf; fremhæver, at det haster med at finansiere EDIP's støtteinstrument for Ukraine, som i øjeblikket ikke er budgetteret; foreslår endvidere, at der stilles krigsforsikring til rådighed for kritiske EDTIB-projekter i Ukraine; foreslår regelmæssig inddragelse af embedsmænd fra det ukrainske forsvarsministerium med observatørstatus på møder i relevante rådssammensætninger;

22.opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre fuld brug af erfaringerne fra Ukraines avancerede moderne krigsførelse, herunder droner og elektronisk krigsførelse;

"Klar til de mest ekstreme militære nødsituationer" – en ny langsigtet tilgang

Beredskab

23.opfordrer EU til at udvikle en omfattende EU-risikovurdering for at bidrage til at kortlægge de store tværsektorielle trusler og farer såvel som de konkrete risici, som EU som helhed står over for, på grundlag af de nuværende sektorspecifikke risikovurderingsprocedurer;

24.insisterer på betydningen af at anvende den kommende strategi for en beredskabsunion til at bringe EU på rette spor mod et omfattende beredskab;

25.støtter et princip om "indbygget beredskab", der integreres horisontalt og konsekvent i alle EU's institutioner, organer og agenturer; insisterer på behovet for at udvikle en obligatorisk sikkerheds- og beredskabskontrol med henblik på fremtidige konsekvensanalyser og stresstest af eksisterende lovgivning; understreger behovet for at mindske hindringerne i den nuværende nationale lovgivning og EU-lovgivning, der underminerer effektiviteten af det europæiske forsvar og den europæiske sikkerhed;

26.anbefaler navnlig Niinistö-rapportens anbefalinger, der har til formål at sætte borgerne i stand til at få samfundets modstandsdygtighed til at fungere, inspireret af det finske koncept om et samlet forsvar;

27.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge gennemførligheden af en EU-beredskabsretsakt, der fastsætter fælles standarder og langsigtede retningslinjer, med henblik på at tilpasse EU's og medlemsstaternes indsats, hvor det er muligt;

28.opfordrer EU og dets medlemsstater til at etablere og regelmæssigt gennemføre en omfattende EU-beredskabsøvelse for horisontalt at teste både beslutningstagning på højt plan og operationel koordinering med henblik på at opbygge stærke forbindelser mellem aktører og på tværs af sektorer;

29.opfordrer EU og dets medlemsstater til at lette anvendelsen af FSFP-instrumenter i komplementaritet med værktøjer til intern sikkerhed i umiddelbar nærhed af EU's territorium og territorialfarvande og til at styrke samarbejdet om dobbelt anvendelse og civil-militært samarbejde på EU-plan baseret på en tilgang på tværs af ministerier og myndigheder; gentager sin opfordring til beskyttelse af kritisk undervandsinfrastruktur gennem fastlæggelse af EU-specifikke strategier for hurtig reaktion med henblik på beskyttelse af undervandsinfrastruktur, der fungerer i overensstemmelse med NATO; tilskynder til investeringer i avancerede detektions- og overvågningssystemer til overvågning af undersøisk infrastruktur;

Beredskab: det strategiske kompas og strategien for den europæiske forsvarsindustri som de rette værktøjer

30.opfordrer EU til hurtigst muligt at tilpasse sine værktøjer til den nye virkelighed ved at udforme en administrativ kapacitet til at fremskynde procedurerne betydeligt, når det står over for krige eller andre omfattende kriser og til at vedtage passende værktøjer;

31.anser regelmæssige trusselsanalyser som den, der først blev gennemført i det strategiske kompas, for at være en absolut nødvendighed; anbefaler derfor, at EU's strategiske kompas ajourføres, og at foranstaltningerne heri tilpasses i overensstemmelse hermed for at afspejle omfanget af vores trusselsmiljø, og at der foretages hyppigere trusselsvurderinger, da de er en forudsætning for en realistisk og vellykket planlægning af vores kapaciteter og operationer; mener, at det strategiske kompas, FSFP, hvidbogen og strategien for den europæiske forsvarsindustri (EDIS) bør danne grundlag for en omfattende vision for det europæiske forsvar;

32.insisterer på, at kapaciteten til hurtig deployering skal opnå fuld operationel kapacitet i 2025 og bør opgraderes for at kunne håndtere de mest ekstreme militære nødsituationer; gentager sin opfordring om at styrke EU's Militære Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (MPCC) ved at etablere det som den foretrukne kommando- og kontrolstruktur for EU's militære operationer og ved at sikre det passende lokaler, personale og effektive kommunikations- og informationssystemer for alle FSFP-missioner og -operationer, herunder dem, der hører under EU-kapaciteten til hurtig deployering;

33.er af den faste overbevisning, at operationaliseringen af artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) om gensidig bistand er af allerstørste betydning i den nuværende geopolitiske kontekst og sikrer solidaritet mellem medlemsstaterne, navnlig dem, hvis geografiske beliggenhed udsætter dem direkte for overhængende trusler og udfordringer, uanset om de er NATO-medlemmer eller ej;

34.gentager betydningen af samarbejdet mellem EU og NATO, da NATO – for de stater, der er medlemmer af det – stadig er en vigtig søjle i deres kollektive forsvar; understreger, at samarbejdet mellem EU og NATO bør fortsætte, navnlig på områder såsom informationsudveksling, planlægning, militær mobilitet og udveksling af bedste praksis, og for at styrke afskrækkelse, kollektivt forsvar og interoperabilitet; opfordrer ikke desto mindre til, at der udvikles en fuldt funktionsdygtig europæisk NATO-søjle, der er i stand til at handle selvstændigt, når det er nødvendigt; gentager sin opfordring til at styrke samarbejdet – gennem handling og ikke blot ord – om militær mobilitet, informationsudveksling, planlægningskoordinering, forbedret samarbejde om deres respektive militære operationer og en forbedret reaktion på hybrid krigsførelse, der har til formål at destabilisere hele EU's kontinent;

35.opfordrer medlemsstaterne til at deltage aktivt i en mekanisme til prioritering af forsvarsproduktion med henblik på at hjælpe med at prioritere ordreafgivning, kontrakter og ansættelse af medarbejdere i nødsituationer; understreger, at medlemsstaterne bør gå ud over deres nuværende forsvarsapplikationer med henblik på at indbefatte andre væsentlige infrastrukturer for opbygning af modstandsdygtighed såsom energi, transport og telekommunikation;

36.anerkender, at udgangspunktet skal være en realistisk vurdering af de kritiske huller og kapacitetsmangler på forsvarsområdet med henblik på at øge produktionen inden for forsvarsindustrien; understreger nødvendigheden af at sikre sammenhæng i resultaterne mellem EU's kapacitetsudviklingsplan (CDP) og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD) på den ene side og NATO's kapacitetsmål på den anden side med henblik på at identificere og afhjælpe de kritiske huller og kapacitetsmangler på forsvarsområdet og af at fokusere indsatsen på europæiske strategiske katalysatorer for at skabe reel EU-merværdi og for at håndtere de mest ekstreme militære nødsituationer; opfordrer Kommissionen til at reagere på anbefalingerne i Den Europæiske Revisionsrets særberetning04/2025 om militær mobilitet og til at lægge større vægt på den militære vurdering under udvælgelsesprocessen for projekter med dobbelt anvendelse;

37.opfordrer for så vidt angår væbnede styrker indtrængende EU og medlemsstaterne om at ændre den "flowbaserede" tilgang, som har været fremherskende i fredstid, til en "lagerbaseret" tilgang, hvor reservelagre af materiel er klar til en vedvarende stigning i efterspørgslen; bemærker i den forbindelse fordelene ved mekanismer såsom forhåndskøbsaftaler, etablering af "indsatsklare" faciliteter og oprettelse af puljer for forsvarsberedskab; mener, at Kommissionen bør træffe alle nødvendige foranstaltninger for at tilskynde medlemsstaterne til at øge gensidige udvekslinger og til at opbygge gensidig tillid med hensyn til langsigtet planlægning, vedtagelse af mere proaktive foranstaltninger til sikring af råstoffer og strategier til at lukke huller i produktionsprocesserne og på arbejdsmarkedet;

38.opfordrer EU til at vedtage en global og sammenhængende tilgang til ekstern bistand i alle dens dimensioner med en meget stærkere tilpasning mellem den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og FSFP's mål og instrumenter; mener, at de strategiske miljøer, hvor mange af EU's FSFP-missioner er til stede, er under radikal forværring, hvilket viser behovet for, at hvidbogen sikrer fleksibilitet i en 360-graderstilgang til europæisk sikkerhed, der tilstræber at opbygge en troværdig og egnet afskrækkelseskapacitet for medlemsstaterne og sikrer, at medlemsstaternes civile og militære personale kan afskrække og reagere hurtigt på det voksende trusselsmiljø;

39.mener, at FSFP i høj grad skal deltage i kampen mod hybrid krigsførelse mod partnerlande, navnlig kandidatlande; er dybt bekymret over den kraftige stigning i hybride angreb, herunder sabotage, cyberangreb, informationsmanipulation og indblanding i valg, med det formål at svække EU og dets kandidatlande; opfordrer EU-medlemsstaterne til at overveje passende afskrækkelses- og modforanstaltninger, herunder gennem anvendelse af artikel 42, stk. 7, i TEU; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at samle deres ressourcer og ekspertise på cybersikkerhedsområdet; slår kraftigt til lyd for, at der udvikles en fælles europæisk tilgang til cyberstyrker; fastholder endvidere, at der hurtigt skal oprettes fælles europæiske cyberkapaciteter; minder om de stigende trusler fra cyberkrigsførelse og understreger behovet for, at EU opretter et EU-Koordinationscenter for Cyberforsvar til at overvåge, opdage og reagere på cybertrusler i realtid;

40.insisterer på nødvendigheden af at forbedre FSFP's evne til at identificere, forebygge og bekæmpe informationsmanipulation, der har til formål at hindre EU's optræden udadtil; gentager sin opfordring til at etablere en effektiv horisontal strategisk kommunikationsstrategi, der er tilpasset alle EU's kanaler;

41.opfordrer til, at der oprettes en EU-luftflåde for krisehåndtering inden for rammerne af FSFP, som omfatter militære transportfly, der holdes på EU-plan og stilles til rådighed for medlemsstaterne med henblik på EU-deployeringer, transport af udstyr eller tropper (militær mobilitet) eller i tilfælde af nødevakueringer – således som det fremgik i forbindelse med denne manglende kapacitet under tilbagetrækningen fra Afghanistan – samt til civile sikkerhedsmissioner baseret på en model, der svarer til modellen for den europæiske flytransportkommando;

ԳæԲ og suverænitet

ԳæԲ

42.forventer, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) gennemfører omfattende og kompromisløse revisioner af FSFP-missioner og -operationer, navnlig under hensyntagen til gennemførligheden af deres respektive mandater i forhold til de tildelte ressourcer, rekrutteringsmetoden for personale til missioner og operationer, navnlig med hensyn til forbindelsen mellem de krævede færdigheder og de forskellige profiler, rationaliseringen af ressourcer, forvaltningen af missioner og operationer, gennemsigtigheden i forbindelse med offentlige udbud, aktiviteter og opnåede resultater, bedste praksis og indhøstede erfaringer samt opståede vanskeligheder; anmoder Rådet om på grundlag af disse revisioner at træffe de afgørelser, der er nødvendige for at tilpasse eller indstille ineffektive missioner og styrke de mest nyttige missioner; mener, at det er nødvendigt at forbedre forvaltningen af evalueringen af og kontrollen med FSFP-missioner og -operationer;

43.mener, at EU bør udvikle beredskabsplaner for økonomisk samarbejde i krigstid med tætte partnere for at sikre gensidig støtte i tilfælde af omfattende sikkerhedskriser, der involverer dem direkte, og at EU bør uddybe de økonomiske dialoger med europæiske og globale partnere for at give tidlig varsling om alvorlige hybride trusler og cybertrusler og for at fremme planlægning af gensidig støtte, beskyttelse af kritisk infrastruktur og af sikkerheden til søs;

44.opfordrer EU til yderligere at fremskynde gennemførelsen af den militære mobilitet; mener, at EU er nødt til at bevæge sig fra "mobilitet" til "militærlogistik"; understreger nødvendigheden af at foretage betydelige investeringer i den militære mobilitetsinfrastruktur med henblik på forbedring af luftfragtkapacitet, lejre, brændstofinfrastruktur gennem depoter, havne, luft-, sø- og jernbanetransportplatforme, jernbanelinjer, vandveje, veje, broer og logistiske knudepunkter; understreger, at dette skal gøres i samarbejde med NATO gennem udarbejdelse af en strategisk plan for mobilitetsudvikling; opfordrer til hurtig gennemførelse af den tekniske ordning, der er undertegnet inden for rammerne af Det Europæiske Forsvarsagenturs tilladelse til passage af landegrænser, harmonisering af toldformaliteter og forberedelse af en centraliseret og begrundet ophævelse af vej- og jernbanetrafikstandarder i tilfælde af en krisesituation;

45.mener, at EU for at skabe et gunstigt økosystem for den europæiske forsvarsindustri skal blive enige om en fælles og klar langsigtet vision for den europæiske forsvarsindustri med henblik på at skabe synlighed over for industrien og sikre, at prioriterede behov adresseres;

46.understreger, at EDIP aktivt skal lette små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) og nye markedsaktørers deltagelse gennem forenklet adgang til finansiering; understreger, at EDIP bør udformes som et springbræt i retning af større europæisk suverænitet i forsvarsproduktionen; foreslår, at vellykkede projekter under det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) og Den Europæiske Forsvarsfond prioriteres i overensstemmelse med kendte kapacitetsmangler, og at der sikres tilstrækkelig finansiering til projekter, der har vist sig at levere resultater; opfordrer på ny medlemsstaterne til mindst to gange om året at forelægge Parlamentet en rapport om gennemførelsen af PESCO-projekter;

47.er dybt overbevist om, at instrumenterne på EU-plan bør prioritere og kraftigt øge støtten til SMV'er og nystartede virksomheder i sektoren for dobbelt anvendelse og forsvar; understreger, at det er nødvendigt at støtte SMV'er og nystartede virksomheder i at bringe prototyper på markedet, som er testet med succes, herunder med hensyn til produktionsopskalering; understreger behovet for at slå bro over den nuværende finansieringskløft for så vidt angår disse vigtige skridt til styrkelse af EDTIB, herunder i tæt samarbejde med Ukraines forsvarsteknologiske og -industrielle base;

48.opfordrer indtrængende EU til at øge sammenhængen mellem eksisterende og fremtidige EU-instrumenter, navnlig mellem det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) om konsolidering af efterspørgslen og Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) om programmatiske køreplaner, mellem instrumentet til styrkelse af den europæiske forsvarsindustri gennem fælles indkøb (EDIRPA) om fælles indkøb og forordningen om støtte til produktion af ammunition (ASAP) om industriel opskalering, mellem programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP) om identifikation af afhængighedsforhold og Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) om løsning af identificerede afhængighedsforhold samt inden for Den Europæiske Forsvarsfond selv vedrørende sammenhængen inden for instrumentet til gennemførelse af foranstaltninger i forbindelse med konsolideringen af udbud og efterspørgsel;

49.opfordrer til øge medlemsstaternes fælles indkøb af det nødvendige europæiske forsvarsmateriel og de nødvendige europæiske forsvarskapaciteter betydeligt; opfordrer medlemsstaterne til at aggregere efterspørgslen ved at indkøbe forsvarsmateriel i fællesskab med mulighed for at give Kommissionen mandat til at foretage indkøb på deres vegne, ideelt set sikre en langsigtet planlægningshorisont for EDTIB og dermed forbedre EDTIB's produktionskapacitet og de europæiske væbnede styrkers interoperabilitet og muliggøre effektiv brug af skatteydernes penge gennem stordriftsfordele;

50.glæder sig over forslaget om europæiske forsvarsprojekter af fælles interesse om udvikling af fælles kapaciteter, der går ud over en enkelt medlemsstats finansielle formåen; mener, at disse projekter bør anvendes til at støtte de industrielle og teknologiske kapaciteter, der understøtter de vigtigste prioriteter, der er fælles for flere medlemsstater, og på områder som strategiske katalysatorer – navnlig inden for rummet og det europæiske luftforsvar – med henblik på at reagere på hele spektret af trusler, udvikle militær mobilitet, navnlig strategisk og taktisk lufttransport, deepstrike-, drone- og dronebekæmpelsesteknologier, missiler og ammunition og kunstig intelligens med henblik på at udvikle suveræn infrastruktur og kritiske katalysatorer; understreger, at pragmatisme skal være fremherskende i betragtning af selve antallet af prioriteter og behovet for at mobilisere nye ressourcer; mener i den forbindelse, at EU bør fokusere på hurtigt tilgængelige og afprøvede europæiske teknologier, der mindsker vores afhængighed og forbedrer vores sikkerhed; fremhæver behovet for at støtte udviklingen af paneuropæiske værdikæder i EU's forsvarssamarbejde ved at inddrage virksomheder på tværs af hele EU og booste konkurrenceevnen i sektoren på forskellige måder, såsom ved hjælp af fusioner og frontløbervirksomheder; mener endvidere, at vores forsvarspolitik i stedet for at fokusere på rimelige afkast bør fremme væksten af EU's ekspertisecentre;

51.opfordrer til at videreudvikle EU's forsvarsindustripolitik for at forbedre de eksisterende forsvarsspecifikke instrumenter og udvikle nye instrumenter, hvor det er nødvendigt, samt til at optimere anvendelsen af ikkeforsvarsspecifikke instrumenter med henblik på den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base;

52.minder om vigtigheden af at sikre sammenhæng i EU's offentlige politikker, som ikke må skabe forpligtelser, der er i modstrid med de overordnede forsvarsmål, navnlig i en sikkerhedskrise, hvor begrebet "strategisk undtagelse" bør indføres; opfordrer til, at der skabes et ægte forsvarsmiljø til støtte for et forsvar, som gennem bedre udnyttelse af Kommissionens eksisterende multisektorale instrumenter samt ved hjælp af screening, gennemgang og, hvor det er relevant, revision af disse eksisterende instrumenter med henblik på at sikre, at de ikke undergraver EU's forsvarspolitiske mål, ville kunne understøtte industriel opskalering;

53.henstiller til, at der oprettes en ordning for forsyningssikkerhed, herunder fælles strategiske lagre af råstoffer og kritiske dele, for at sikre tilgængeligheden af de råstoffer og komponenter, der er nødvendige for produktionen af forsvarsprodukter, samt med henblik på at gøre det muligt at øge og afkorte produktionscyklusserne hurtigere; opfordrer til, at Kommissionen får til opgave at kortlægge og overvåge den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base med henblik på at beskytte dens stærke sider, mindske dens svage sider, undgå kriser og ved at udruste den med en effektiv og produktivt industripolitik;

54.foreslår, at relevante forsvarsrelaterede enheder/aktiviteter får adgang til InvestEU og andre EU-midler, der udnytter EU's forsvar som jobskaber; insisterer på, at forsvarsrelaterede enheder/aktiviteter prioriteres, alt efter hvad der er relevant, med støtte fra mikrochipforordningen[5] og forordningen om kritiske råstoffer[6]; mener, at de forenklingsbestræbelser, som Kommissionen har bebudet, fuldt ud skal omfatte forsvarssektoren; opfordrer Kommissionen til at udnytte det fulde potentiale for dobbelt anvendelse af rumteknologier og til at betragte rummet som såvel et nyt operationelt område som en afgørende katalysator for multidomæneoperationer; understreger, at EU i øjeblikket har en betydelig rumkapacitetsmangel sammenlignet med sine vigtigste konkurrenter, og understreger, at allerede eksisterende flagskibsprojekter (dvs. Copernicus og Galileo) bør styrkes for så vidt angår forsvarsapplikationer med henblik på at afhjælpe denne rumteknologiske mangel; foreslår endvidere, at EU hurtigst muligt fortsætter udviklingen af sin IRIS2-konstellation sideløbende med udviklingen af yderligere fælles EU-projekter, f.eks. vedrørende kendskab til rumområdet og rumbaserede systemer til tidlig missilvarsling;

55.insisterer på behovet for at sikre geografisk sammenhæng ved at gøre status over EU's og Det Forenede Kongeriges vilje til først og fremmest at opbygge sikkerhedsgarantier for Ukraine og blive tættere sikkerhedspartnere og til at undertegne en fælles erklæring med konkrete tilsagn og struktureret dialog for at styrke det EU-britiske samarbejde om alle de udenrigs- og sikkerhedsudfordringer, som kontinentet står over for, og de budgetmæssige og lovgivningsmæssige betingelser, der endnu ikke er forhandlet, idet der tages hensyn til vigtigheden af EU's beslutningsautonomi; understreger i den forbindelse vigtigheden af at arbejde tættere sammen om informations- og efterretningsudveksling, militær mobilitet, sikkerheds- og forsvarsinitiativer, krisestyring, cyberforsvar, hybride trusler, udenlandsk informationsmanipulation og indblanding samt fælles håndtering af fælles trusler;

56.opfordrer til at sikre øget sammenhæng i støtten til virksomheder ved at reducere unødvendige administrative byrder, mindske bureaukratiet og sikre langt lettere adgang for små virksomheder og midcapselskaber i forsvarssektoren; understreger behovet for at gennemgå, forenkle og harmonisere den nuværende ramme for eksportlicenser og overførselslicenser inden for EU samt for krydscertificering af udstyr som én af prioriteterne for at fremme et bedre samarbejde på markedet og mellem medlemsstaterne;

57.tilskynder til oprettelse af en fælles europæisk certificeringsordning for våbensystemer og til at gå videre end det nuværende nationale certificeringssystem med henblik på at fremskynde indførelsen af våbensystemer i medlemsstaternes væbnede styrker;

58.opfordrer til at sikre større sammenhæng i forvaltningen, eftersom den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FSFP) skal udgøre det centrale instrument i et stærkt Europa; mener, at dette kræver et reelt bindeled i forvaltningen mellem medlemsstaterne, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR/NF) og kommissærerne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at overvinde kompleksiteten i beslutningstagningsprocesserne i forbindelse med styringen af det europæiske forsvar; opfordrer til at oprette et forsvarsministerråd og til at foretage et skift fra enstemmighed til kvalificeret flertal i forbindelse med afgørelser, der træffes i Det Europæiske Råd, Ministerrådet og i EU-agenturer, såsom EDA, bortset fra afgørelser om godkendelse af militære missioner eller operationer med et eksekutivt mandat; opfordrer indtil da til anvendelse af artikel44 i TEU og til oprettelse af en horisontal taskforce om forsvar i Kommissionen; opfordrer til øget demokratisk ansvarlighed gennem øget tilsyn fra Parlamentets side;

59.foreslår en styrkelse af Parlamentets tilsyns- og kontrolrolle i overensstemmelse med udvidelsen af EU's rolle på forsvarsområdet; opfordrer til, at der udpeges en repræsentant for Parlamentet til det nye udvalg for forsvarsindustrielt beredskab, som det foreslås i EDIP, eftersom der endnu ikke findes en sådan repræsentant;

ܱæԾٱ

60.understreger, at oprettelsen af et fælles europæisk forsvarsmarked er en prioritet, da fragmenteringen og den europæiske industris manglende konkurrenceevne hidtil har hæmmet EU's evne til at påtage sig et større ansvar som sikkerhedsgarant; minder om, at begrebet "forsvarsmarked" indebærer en fuld anerkendelse af dets særlige karakter og en passende og konsekvent anvendelse af EU's offentlige politikker; minder om, at en europæisk præference bør være målet om at opnå dette indre "marked" ved nøje at sammenkæde territorialitet og den merværdi, der skabes på dette område;

61.er af den faste overbevisning, at europæisk præference bør være hjørnestenen i EU's politikker vedrørende det europæiske forsvarsmarked som en strategisk nødvendighed, der har til formål at beskytte europæisk ekspertise, med henblik på at styrke den europæiske forsvarskapacitet på lang sigt og sikre, at EU-skatteydernes penge skaber merværdi på EU's område; understreger, at princippet om europæisk præference skal afspejles i EU's forsvarsmæssige bestemmelser i form af klare og utvetydige kriterier for støtteberettigelse for både enheder og produkter;

62.afviser et scenarie, hvor EU-midler bidrager til at fastholde eller uddybe afhængigheden af ikke-europæiske aktører, hvad enten det drejer sig om produktion af kapaciteter eller udrulningen af disse;

63.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at ophøre med at påberåbe sig artikel346 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde som et middel til at undgå at anvende direktivet om offentlige udbud[7] (2009/81/EF) og dermed underminere det fælles forsvarsmarked; opfordrer Kommissionen til at gennemgå direktiverne om overførsel af forsvarsrelaterede produkter[8] og indkøb af forsvarsmateriel samt direktivet om overførsel mellem medlemsstaterne (2009/43/EF) med henblik på at styrke det fælles marked for forsvar og indføre fleksibilitet med hensyn til krisesituationer som den, vi i øjeblikket står over for;

64.opfordrer Kommissionen til at udforme en mere ressourcebaseret, mere strategisk og mere effektiv efterfølger til Den Europæiske Forsvarsfond, som støtter fælles forskning og innovation på forsvarsområdet i hele forsyningskæden og fastlægger betingelserne for at tackle teknologiske udfordringer: avancerede vedvarende trusler, kunstig intelligens og maskinlæring, kvantedatabehandling, tingenes militære internet, sikkerhed, angreb i forsyningskæden, zero-day-angreb og cloudsikkerhed; opfordrer til, at der oprettes et EU-agentur inspireret af USA's Defense Advanced Research Projects Agency (det amerikanske forsvars agentur for avancerede forskningsprojekter) som en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, som bør være eneansvarlig for at støtte forskning i nye, disruptive teknologier og som er udstyret med en passende mængde venturekapital;

Finansiering og investeringer

65.er bekymret over, at EU's sikkerheds- og forsvarsmål ikke vil blive nået uden en betydelig stigning i forsvarsmæssige investeringer, både hvad angår militær støtte til Ukraine og vores fælles sikkerhed; fremhæver, at omkostningerne ved manglende beredskab over for de mest ekstreme militære nødsituationer vil være meget højere end omkostningerne ved et beslutsomt EU-beredskab; opfordrer EU og medlemsstaterne til at arbejde på og nå til enighed om konkrete måder og midler til at opnå en betydelig stigning på kort til lang sigt i offentlige og private investeringer i forsvar og sikkerhed;

66.mener, at budgetposterne for så vidt angår forsvarsudgifter i EU's næste flerårige finansielle ramme (FFR) skal afspejle den nye prioritet om at være "klar til de mest ekstreme militære nødsituationer";

67.insisterer på, at presserende behov ikke kan vente på den næste flerårige finansielle ramme; insisterer på, at innovative løsninger til at finde yderligere finansiering straks skal overvejes, herunder ved at investere i forsvarssektoren, ved at gøre det lettere og hurtigere at omfordele midler fra ét projekt til et andet og ved at undersøge muligheden for at tilpasse EU's finansieringskriterier for at give sikkerhedskriterierne en ny fremtrædende plads i tildelingen af udgifter;

68.glæder sig over fempunktsplanen "ReArmEurope", som Kommissionens formand foreslog den 4.februar 2025;

69.støtter kraftigt ideen om, at medlemsstaterne skal øge finansieringen af deres forsvar og sikkerhed til nye niveauer; bemærker, at nogle medlemsstater allerede har øget deres forsvarsudgifter til 5% af BNP, og insisterer på, at det nuværende sikkerhedsmiljø og de mange komplekse og skiftende sikkerhedstrusler kræver, at medlemsstaterne øger deres forsvarsudgifter til mindst 3% af BNP på forsvar;

70.glæder sig over forslagene i den nylige Niinistö-rapport for så vidt angår finansieringen af det europæiske forsvar; støtter oprettelsen af en facilitet til forsvar for Europa og en facilitet til sikring af Europa; glæder sig ligeledes over og støtter forslaget om at oprette et investeringsgarantiprogram baseret på InvestEU-modellen med en åben arkitektur, der kan tiltrække investeringer fra den private sektor, og om at fastlægge en "standard for europæiske beredskabsobligationer";

71.er af den opfattelse, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner bør ændres for at give mulighed for ny forsvarsfinansiering; opfordrer til at sikre, at disse investeringer også adresserer sårbarheder i forbindelse med såvel militære kapaciteter som i forbindelse med sociale strukturer, og som sætter os i stand til at bekæmpe enhver trussel mod vores værdier, sociale model, sikkerhed og forsvar;

72.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at støtte oprettelsen af en bank for forsvar, sikkerhed og modstandsdygtighed, der skal fungere som en multilateral udlånsinstitution, som har til formål at yde langfristede lån med lav rente, der kan støtte centrale nationale sikkerhedsprioriteter såsom genoprustning, forsvarsmodernisering, genopbygningsbestræbelser i Ukraine og tilbagekøb af kritisk infrastruktur, der i øjeblikket ejes af fjendtlige lande uden for EU;

73.opfordrer til at undersøge muligheden for at oprette et system af europæiske forsvarsobligationer med henblik på at forhåndsfinansiere store militære investeringer; opfordrer i forlængelse heraf til at undersøge, om ubrugte "coronaobligationer" kan anvendes til forsvarsinstrumenter med henblik på at supplere Kommissionens "ReArmEurope"-plan, eftersom EU nu oplever et presserende behov for at øge sikkerheden og forsvaret for at beskytte sine borgerne, genskabe afskrækkelse og støtte vores allierede, først og fremmest Ukraine;

74.gentager i overensstemmelse med Kommissionens "ReArmEurope"-plan sin opfordring til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og andre internationale finansielle institutioner og private banker i Europa om at investere mere aktivt i den europæiske forsvarsindustri; opfordrer navnlig til at foretage en hurtig revision af EIB's udlånspolitik og til at sikre øjeblikkelig fleksibilitet med henblik på at fjerne de nuværende restriktioner for finansiering af forsvar, og opfordrer til at undersøge muligheden for at udstede øremærket gæld til finansiering af sikkerheds- og forsvarsprojekter;

75.opfordrer Det Europæiske Råds formand, António Costa, til straks at indkalde Det Europæiske Råd på grundlag af konklusionerne i hvidbogen, således at EU's ledere kan nå til enighed om øjeblikkelige og vidtrækkende beslutninger om at gennemføre den europæiske forsvarsunion som fastsat i artikel 42, stk. 2, i TEU og uddybe foranstaltningerne i hvidbogen;

76.glæder sig over resultaterne af Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 6.marts 2025 og anmoder medlemsstaterne om at handle beslutsomt på Rådets næste møde i marts;

77.bemærker, at dette ikke berører den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik;

78.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionens formand og kompetente kommissærer, EU's agenturer på sikkerheds- og forsvarsområdet samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Seneste opdatering: 12. marts 2025
Juridisk meddelelse-Databeskyttelsespolitik