Ϸվ

Indeks
Forrige
Næste
Fuld tekst
Procedure :
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A10-0003/2025

Indgivne tekster :

A10-0003/2025

Forhandlinger :

PV10/02/2025-13
CRE10/02/2025-13

Afstemninger :

PV11/02/2025-7.4
CRE11/02/2025-7.4

Vedtagne tekster :

P10_TA(2025)0011

Vedtagne tekster
PDF152kWORD50k
Tirsdag den 11. februar 2025-Strasbourg
Den Europæiske Centralbank – årsberetning 2024
P10_TA(2025)0011A10-0003/2025

Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2025 om Den Europæiske Centralbank – årsberetning 2024 ()

Europa-Parlamentet,

–der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB's) årsberetning for 2023,

–der henviser til ECB's feedback af 18. april 2024 på input fra Parlamentet som led i dets beslutning om ECB's årsberetning for 2022(1),

–der henviser til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB, navnlig artikel2, 15 og 21,

–der henviser til artikel 119, artikel 123, stk. 1, artikel 125, artikel 127, stk. 1 og 2, artikel 130, artikel 282, stk. 2, og artikel 284, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–der henviser til artikel 3 og 13 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–der henviser til de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra Eurosystemets personale af 7. marts 2024, 6. juni 2024, 12. september 2024 og 12. december 2024,

–der henviser til ECB's Styrelsesråds afgørelser af 25. januar 2024, 7. marts 2024, 11. april 2024, 6. juni 2024, 18. juli 2024, 12. september 2024, 17. oktober 2024 og 12. december 2024,

–der henviser til Eurostats inflationsskøn af 3. februar 2025,

–der henviser til Kommissionens økonomiske efterårsprognose 2024, der blev offentliggjort den 26. november 2024,

–der henviser til Den Internationale Valutafonds (IMF's) rapport om de verdensøkonomiske udsigter fra januar 2025,

–der henviser til de monetære dialoger af 15. februar 2024, 30.september 2024 og 4. december 2024 med ECB's formand, Christine Lagarde,

–der henviser til sin afgørelse af 1.juni2023 om ordninger i form af brevveksling mellem Europa-Parlamentet og ECB om strukturering af praksis for interaktion på centralbankområdet(2),

–der henviser til den europæiske søjle for sociale rettigheder,

–der henviser til ECB's Styrelsesråds godkendelse af instrumentet til beskyttelse af den pengepolitiske transmission (TPI) af 21. juli 2022,

–der henviser til Kommissionens forslag af 28.juni2023 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af den digitale euro (),

–der henviser til ECB's første statusrapport af 24. juni 2024 og anden statusrapport af 2. december 2024 om forberedelsesfasen af projektet om en digital euro,

–der henviser til ECB's fire statusrapporter af 13. juli 2023, 24. april 2023, 21. december 2022 og 29. september 2022 om undersøgelsesfasen af projektet om en digital euro,

–der henviser til revisionen af ECB's pengepolitiske strategi, der blev iværksat den 23. januar 2020 og afsluttet den 8. juli 2021, og til den kommende vurdering af den pengepolitiske strategi for 2025,

–der henviser til revisionen af ECB's operationelle ramme, der blev offentliggjort den 13. marts 2024,

–der henviser til ECB's årsberetning om euroens internationale rolle fra juni 2024,

–der henviser til resultaterne af ECB's første stresstest af cyberrobusthed nogensinde af 26. juli 2024,

–der henviser til ECB's gennemgang af den finansielle stabilitet, der blev offentliggjort den 20. november 2024,

–der henviser til offentliggørelsen af den reviderede kapitalkravsforordning(3) (CRR III) og kapitalkravsdirektivet(4) (CRD VI) i Den Europæiske Unions Tidende den 19. juni 2024,

–der henviser til resultaterne af ECB's klimastresstest af 8. juli 2022,

–der henviser til ECB's opdatering af miljøredegørelsen 2024,

–der henviser til ECB's klima- og naturplan 2024-2025,

–der henviser til forretningsordenens artikel 142, stk. 1,

–der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A10-0003/2025),

A.der henviser til, at inflationen i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) ifølge Eurostat nåede op på 2,4% i euroområdet i december 2024;

B.der henviser til, at HICP-inflationen ifølge de makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet fra Eurosystemets personale fra december 2024 forventes at falde til 2,1% i 2025, 1,9% i 2026 og stige til 2,1% i 2027(5); der henviser til, at fremskrivningerne af inflationen viser store variationer inden for euroområdet;

C.der henviser til, at ECB's hovedformål er at fastholde prisstabiliteten, som den har fastsat til et inflationsniveau på 2% på mellemlang sigt;

D.der henviser til, at ECB bør støtte EU's generelle økonomiske politikker og derved bidrage til opfyldelsen af EU's mål som fastsat i artikel 3 i TEU;

E.der henviser til, at ECB er politisk uafhængig, hvilket betyder, at hverken EU's institutioner og agenturer eller medlemsstaternes regeringer søger at påvirke ECB;

F.der henviser til, at ECB kan træffe beslutninger for at opfylde sit primære mål om at fastholde prisstabiliteten uden anden politisk indblanding end at blive holdt ansvarlig;

G.der henviser til, at politisk uafhængighed forudsætter, at ECB undlader at træffe politiske foranstaltninger;

H.der henviser til, at artikel123 i TEUF og artikel21 i statutten for ESCB og ECB forbyder direkte monetær finansiering af regeringer; der henviser til, at ECB kan købe gældsinstrumenter på det sekundære marked, hvis dette er nødvendigt for at forfølge dens mål;

I.der henviser til, at Eurosystemet er baseret på princippet om monetær dominans;

J.der henviser til, at afdrag på hovedstolen af forfaldne værdipapirer, som er købt under programmet til køb af aktiver (APP), ikke længere geninvesteres, og at afdrag på hovedstolen af forfaldne værdipapirer, som er købt under opkøbsprogrammet på foranledning af den pandemiske nødsituation (PEPP), ikke længere vil blive geninvesteret fra januar 2025;

K.der henviser til, at kreditinstitutternes bankreserver i ECB beløb sig til 3 bio. EUR i december 2024;

L.der henviser til, at euroen er den næstvigtigste valuta på verdensplan;

M.der henviser til, at ECB står til ansvar over for Parlamentet som den EU-institution, der repræsenterer EU's borgere; der henviser til, at denne ansvarlighed er blevet opretholdt på højeste niveau med den regelmæssige tilrettelæggelse af den monetære dialog, ECB's formands regelmæssigefremmøde på Parlamentets plenarmøder og forskellige besøg og møder mellem medlemmer af Parlamentet og medlemmer af ECB's direktion;

Generelt overblik

1.glæder sig over ECB's rolle med hensyn til at sikre monetær og finansiel stabilitet, som er en nødvendig forudsætning for vækst og økonomisk stabilitet; understreger, at ECB er den institution, der er ansvarlig for at fastholde prisstabilitet i euroområdet i denne henseende; bemærker, at ESCB, uden at målsætningen om prisstabilitet derved berøres, støtter de generelle økonomiske politikker i Unionen, som fastlagt i artikel 127 i TFEU;

2.understreger, at ECB's lovbestemte uafhængighed som fastlagt i traktaterne er en forudsætning for indfrielsen af dens mandat, som er at fastholde prisstabilitet i euroområdet og derved bidrage til økonomisk vækst, konkurrenceevne og jobskabelse;

3.fremhæver betydningen af ECB's politiske uafhængighed, som bør forblive uberørt; understreger, at denne uafhængighed kræver, at ECB til gengæld undlader at træffe politiske foranstaltninger; glæder sig over det institutionelle samarbejde og understreger i den forbindelse betydningen af det tilsvarende niveau af ansvarlighed over for Europa-Parlamentet;

4.opfordrer ECB og Europa-Parlamentet til at gøre fuld brug af ansvarligheds- og gennemsigtighedsordningerne og, hvor det er muligt, yderligere styrke disse ordninger, uden at dette berører ECB's uafhængighed;

5.anerkender ECB's bestræbelser på at bringe inflationen ned på et niveau, der svarer til dens mål på 2% på mellemlang sigt;

6.understreger, at både ECB's pengepolitik, hvorigennem ECB opfylder sit mandat, og finanspolitikken bør arbejde sammen om at hjælpe europæiske borgere og husholdninger samt små virksomheder;

7.bemærker forskellene mellem medlemsstaterne med hensyn til inflationsniveauer over eller under ECB's mål på 2%; understreger, at inflationen mindsker købekraften for faste indkomster, opsparinger og pensioner, og at den forvrider prisernes signalfunktion, der sikrer en effektiv ressourceallokering, og dermed har en negativ indvirkning på den økonomiske stabilitet;

8.understreger, at inflationen udløste en "leveomkostningskrise" for EU-borgerne; understreger derfor nødvendigheden af at reducere inflationen til målsatsen på 2%; noterer sig, at et højt inflationsniveau i uforholdsmæssig grad påvirker lavindkomsthusstande, der bruger en større andel af deres budget på fornødenheder; understreger, at det derfor også er vigtigt at bringe den samlede inflation tilbage til deres målniveauer for at opretholde den sociale samhørighed;

9.beklager, at kerneinflationen stadig er høj i euroområdet (2,7 % i december 2024), og at kun tre medlemsstater i euroområdet indberettede kerneinflationsrater på under 2% i december 2024; minder om, at denne situation skaber økonomisk usikkerhed, hindrer opsparing og øger borgernes leveomkostninger, navnlig for personer med faste og begrænsede indkomster;

10.understreger, at det kan skade den økonomiske vækst at holde rentesatserne for høje; opfordrer ECB til ikke at sænke rentesatserne for hurtigt i betragtning af risikoen for, at inflationsniveauet, som allerede er over 2 %, kan begynde at stige igen; fremhæver den centrale rolle, som inflationsforventningerne spiller, og at overdreven volatilitet i inflationsraterne kan forvride inflationsforventningerne; opfordrer ECB til at vurdere virkningen af renteændringer på forskellige økonomiske sektorer, herunder kapitalintensive sektorer;

11.anerkender, at de pengepolitiske beslutninger, som ECB's Styrelsesråd har truffet siden inflationskrisen som følge af stigningen i energipriserne, har bragt inflationen på en kurs, der er forenelig med opfyldelsen af målet om prisstabilitet, samtidig med at man har undgået en alvorlig forværring af den økonomiske aktivitet eller beskæftigelsen;

12.minder om, at Eurosystemet blev bygget på princippet om monetær dominans, og at Den Økonomiske og Monetære Union derfor forudsætter en robust finanspolitik i medlemsstaterne for at kunne reagere på eksterne chok; minder om behovet for en passende gennemførelse af den nye finanspolitiske ramme for at sikre finanspolitikkernes troværdighed i Den Økonomiske og Monetære Union; bemærker, at et tilstrækkeligt finanspolitisk råderum også giver medlemsstaterne mulighed for at reagere på eksterne chok; bemærker den fleksibilitet, som de nye finanspolitiske regler giver i denne henseende; påpeger, at medlemsstaterne kan øge deres modstandsdygtighed over for eksterne chok gennem finanspolitiske foranstaltninger og vækstfremmende reformer;

13.minder om, at en forsigtig finanspolitik i medlemsstaterne kan supplere ECB's bestræbelser på at holde inflationen nede og dermed beskytte indkomsterne; fremhæver, at håndtering af uforholdsmæssigt store offentlige underskud og gældsniveauer er afgørende for at opretholde en stabil økonomi og bæredygtig vækst og for at have politisk råderum til, at regeringerne kan reagere på negative chok; bemærker i denne forbindelse de seneste konklusioner i gennemgangen af finansiel stabilitet vedrørende høje nationale gældsniveauer;

14.bemærker, at ECB's pengepolitik, der har til formål at opfylde dens primære mandat, er underlagt en proportionalitetsvurdering; noterer sig, at proportionalitetsvurderingen tager højde for de pengepolitiske foranstaltningers indvirkning på økonomien og økonomipolitik i bred forstand;

Pengepolitik

15.glæder sig meget over, at den samlede inflation er faldet fra sit højdepunkt på 10,6% i oktober 2022 til 2,4% i december 2024;

16.glæder sig over faldet i kerneinflationen fra dens højdepunkt på 7,6% i marts 2023 til 2,7% i december 2024, men udtrykker sin bekymring over dens historiske og vedvarende høje niveau; bemærker med bekymring, at høj kerneinflation kan føre til højere samlet inflation;

17.bemærker, at det har taget ECB mere end tre år at opnå et inflationsniveau, der svarer til målniveauet på 2%; minder i denne forbindelse om ECB's forkertevurdering af, at inflationen kun forventedes at være midlertidig;

18.understreger, at udbudschok, der primært stammer fra eksterne kilder, var blandt de vigtigste drivkræfter bag inflationsstigningerne; anerkender, at pengepolitikken har en mere direkte indvirkning på inflationsniveauet, når den primært skyldes efterspørgselsfaktorer snarere end udbudsfaktorer;

19.glæder sig over ECB's bestræbelser på regelmæssigt at ajourføre sine modeller; opfordrer ECB til fortsat at revidere og forbedre sine modeller og deres rolle i den politiske beslutningsprocesi lyset af modellernes undergennemsnitlige effektivitet i de senere år med henblik på at lære af tidligere kriser, navnlig for bedre at kunne skelne mellem efterspørgsels- og udbudsdrevne kilder til inflation; understreger, at økonomiske udbudschok kan opstå fra mange kilder, bl.a. geopolitiske begivenheder, klimarelaterede katastrofer eller naturkatastrofer og cyberangreb;

20.understreger, at medtagelsen af ejerboliger i HICP er ønskelig af hensyn til både repræsentativitet og sammenlignelighed mellem landene i euroområdet; opfordrer til en fremskyndelse af køreplanen for at sikre en hurtig medtagelse af ejerboligerdata i HICP; glæder sig over, at ECB's Styrelsesråd har forpligtet sig til både i sine pengepolitiske vurderinger og beslutninger også at tage hensyn til de tilgængelige inflationsmål for det selvstændige kvartalsvise ejerboligindeks;

21.støtter ECB's beslutning om at reducere sine programmer for opkøb af aktiver for at skabe balance mellem markedslikviditetsforholdene og inflationsniveauerne i betragtning af overskudslikviditeten på markedet og den faldende inflation; glæder sig over, at aktivporteføljen under ECB's opkøbsprogrammer har været faldende siden 2023;

22.understreger, at renter på forretningsbankers beholdninger af bankreserver resulterede i, at Eurosystemet betalte mere end 120mia.EUR i renter til kreditinstitutter i 2023, svarende til mindst 0,8% af euroområdets BNP; mener, at dette er et betydeligt tilskud til banksektoren; anmoder ECB om at afhjælpe dette problem;

23.understreger, at ECB's opkøbsprogrammer er ukonventionelle politikker, der kun finder anvendelse i kriseperioder, og som, hvis de ikke gennemføres omhyggeligt, risikerer at stride mod forbuddet mod monetær finansiering i henhold til artikel 123, stk. 1, i TEUF; opfordrer ECB til fortsat at overvåge den gradvise reduktion af sin balance for at begrænse langvarige potentielle destabiliserende virkninger i euroområdet og samtidig overvåge væksten og konkurrenceevnen i EU's økonomi; opfordrer ECB til at dele viden om opkøbsprogrammernes indvirkning på de finansielle markeders funktion, herunder indvirkningen på pensionsfonde og pensionsforsikringssamarbejdet;

24.understreger, at en konsekvent transmission af pengepolitikken er afgørende for opfyldelsen af ECB's mandat vedrørende prisstabilitet; understreger, at for store afvigelser i afkast af statsobligationer skaber kreditforhold, som ikke er forenelige med en konsekvent transmission af pengepolitikken, og gør det vanskeligt at reducere statsgæld; noterer sig oprettelsen af instrumentet til beskyttelse af den pengepolitiske transmission (TPI) i juli 2022 som et redskab til at støtte en effektiv transmission af pengepolitikken;

25.understreger, at forskellige rentesatser i euroområdet – hvis der ikke foreligger alvorlige finansielle forstyrrelser – generelt skyldes forskellige risikopræmier på statsobligationer, der bl.a. afspejler forskellige tilgange til finanspolitikken; bemærker, at TPI-interventioner kan skjule underliggende finanspolitiske udfordringer; understreger, at TPI kun bør anvendes på de betingelser, der er fastsat af ECB, til at håndtere spændinger på de finansielle markeder, der ikke er relateret til de grundlæggende økonomiske forhold; opfordrer medlemsstaterne til at føre ansvarlige finanspolitikker og sikre bæredygtige gældsniveauer og dermed sikre deres modstandsdygtighed over for nuværende og fremtidige chok;

Den digitale euro

26.noterer sig ECB's fremskridt med projektet om en digital euro og glæder sig over den løbende dialog med Parlamentet; understreger, at en hvilken som helst digital euro bør give de europæiske borgere en klar merværdi, herunder øget strategisk autonomi inden for betalinger, øget konkurrence på detailbetalingsmarkedet, potentiale til at fremme innovation inden for betalinger og finansiering, forbedret finansiel inklusion og et pålideligt offline backupbetalingssystem; opfordrer ECB til klart at demonstrere disse fordele, før EU's fælleslovgivere træffer afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en digital euro, der skaber den rette balance, bl.a. med hensyn til beholdningsgrænser, bekymringer vedrørende privatlivets fred, konkurrence med private betalingsløsninger og anvendelighed i en forretningssammenhæng;

27.kræver, at enhver beslutning om at udstede den digitale euro ikke bør træffes af ECB's Styrelsesråd alene; mener i stedet, at beslutningen om, hvorvidt der skal indføres en digital euro eller ej, i sidste ende er en politisk beslutning, der skal træffes af EU's fælleslovgivere i betragtning af en sådan afgørelses dybtgående potentielle indvirkning på en lang række EU-områder, bl.a. privatlivets fred, forbrugerbeskyttelse, finansiel stabilitet, finansiel politik og andre områder, der rækker ud over den monetære politik;

28.mener, at den digitale euro kun bliver en succes, hvis den giver EU-borgerne en mærkbar merværdi, som de kan forstå; bemærker, at mange EU-borgere i øjeblikket enten ikke har hørt om projektet om den digitale euro eller fortsat er skeptiske;

29.gentager, at kontanter til enhver tid bør være almindeligt udbredte og tilgængelige for at sikre en mangfoldighed af betalingsmidler; glæder sig i den forbindelse over forslaget til forordning om anvendelse af eurokontanter som lovligt betalingsmiddel;

30.understreger behovet for en omkostningsbaseret kompensationsmodel for banksektoren, som har til opgave at gennemføre projektet om en digital euro i praksis; minder om, at kompensationsmodellen skal garantere en omkostningsfri euro for brugerne;

31.opfordrer ECB til at tage behørigt hensyn til bekymringer vedrørende den finansielle stabilitet og potentielle ændringer i den finansielle sektors struktur som følge af indførelsen af den digitale euro; minder om betydningen af beholdningsgrænser for ikke at skabe yderligere risici for bankernes balancer, navnlig under kriser;

32.opfordrer ECB til at prioritere solide garantier for privatlivets fred og indføre dem som en guldstandard for privatlivets fred for centralbankens digitale valuta for at sikre offentlighedens tillid og imødekomme borgernes bekymringer med hensyn til databeskyttelse og autonomi;

Sekundære mål

33.understreger, at EU's sekundære mål i henhold til traktaterne på nuværende tidspunkt ikke er defineret; bemærker, at den understøttende karakter af ECB's sekundære mål supplerer det primære mandat; i henhold til traktaterne er EU's mål at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd, skabe en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten;

34.minder om, at traktaterne kræver, at ECB støtter Unionens generelle økonomiske politikker, uden at det berører dens primære mandat; opfordrer ECB til at overholde sit mandat, når den fortolker eller handler i henhold til sine sekundære mål; understreger, at overskridelsen af dette mandat berører ECB's uafhængighed; er af den opfattelse, at fastholdelse af prisstabilitet og stabile makroøkonomiske forhold bidrager til at skabe de rette betingelser for gennemførelsen af EU's generelle mål for den økonomiske politik;

35.understreger, at ECB's sekundære mål bedst nås, når den opererer i et stabilt makroøkonomisk miljø baseret på forudsigelige prisniveauer, der tilskynder til investeringer; opfordrer ECB til at medtage et særligt kapitel i sin årsberetning, der forklarer, hvordan den har fortolket og gennemført sine sekundære mål;

36.understreger, at ECB bør forhindre forvridninger i prisernes signalfunktion, som sikrer en effektiv ressourceallokering; opfordrer ECB til yderligere at vurdere, i hvilket omfang klimaændringerne påvirker dens evne til at fastholde prisstabilitet;

37.opfordrer ECB til at respektere tilgangen med markedsneutralitet i sine pengepolitiske operationer og bemærker samtidig, at ECB erkender, at markedsneutralitet er et operationelt redskab snarere end et retligt krav;

38.bemærker, at ECB's indsats for at dekarbonisere sine erhvervsobligationsbeholdninger ikke strengt har fulgt en markedsneutral tilgang;

39.opfordrer ECB til at revidere sine politikker for at sikre, at disse foranstaltninger fremmer EU's konkurrenceevne, mens sådanne foranstaltninger på ingen måde må bringe ECB's primære mål i fare;

40.opfordrer ECB til at anvende alle sine tilgængelige værktøjer til at sikre, at bankerne tager alle finansielle og eksterne risici, herunder klimamæssige og geopolitiske risici, alvorligt; glæder sig over ECB's indsats for yderligere at forbedre Eurosystemets risikovurderingsværktøjer og -kapaciteter med henblik på bedre at medtage klima- og miljørelaterede risici, navnlig fordi klimaændringer og ekstreme vejrfænomener kan føre til større prisudsving, især i landbrugsfødevaresektoren; opfordrer ECB til at fortsætte sit arbejde med de klimastresstest, der er udviklet til at vurdere bankers og virksomheders modstandsdygtighed over for klimaomstillingsrisici;

41.noterer sig klima- og naturplanen 2024-2025; opfordrer ECB til at udarbejde en geopolitisk plan for 2025-2030 for bedre at forstå konsekvenserne af krig og konflikt for prisstabiliteten og behandle alle potentielle kilder til eksterne chok ens;

Andre aspekter

42.understreger, at en styrkelse af euroens internationale rolle vil føre til lavere rentesatser i euroområdet, en styrkelse af EU's status på den internationale scene og øget makroøkonomisk stabilitet; minder om, at en styrkelse af euroens internationale rolle vil bidrage til at styrke EU's strategiske autonomi;

43.opfordrer ECB til at overveje at styrke euroens internationale rolle med henblik på at gøre den mere attraktiv som reservevaluta og støtte markedsdrevne ændringer i denne retning; bemærker, at fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union kan fremme euroens internationale rolle;

44.noterer sig ECB's støtte til oprettelsen af en fuldt udbygget europæisk indskudsforsikringsordning; anerkender, at risikodeling og risikoreduktion er indbyrdes forbundne;

45.glæder sig over ECB's opmærksomhed på risikoen for cyberangreb; opfordrer ECB til at garantere det monetære systems sikkerhed for brugerne, navnlig i lyset af den igangværende geopolitiske udvikling;

46.mener, at finansiel stabilitet er en forudsætning for en effektiv pengepolitik og et modstandsdygtigt finansielt system; glæder sig over færdiggørelsen af BaselIII-rammen og gennemførelsen heraf fra den 1.januar 2025, da den har potentiale til at styrke banksektorens modstandsdygtighed i denne henseende; bemærker imidlertid forsinkelserne i gennemførelsen og den manglende klarhed med hensyn til gennemførelsen i en række andre jurisdiktioner, hvilket resulterer i ulige konkurrencevilkår på globalt plan;

47.anerkender ECB's bekymring over fremkomsten af skyggebanksektoren og den risiko, den kan udgøre for den finansielle stabilitet;

48.tilskynder til samarbejde med medlemsstaterne og de nationale centralbanker om programmer for finansiel forståelse for at sætte enkeltpersoner og virksomheder i stand til at træffe finansielle beslutninger på et velinformeret grundlag;

49.beklager, at kun to medlemmer af ECB's Direktion og Styrelsesråd er kvinder; gentager, at udnævnelserne til direktionen bør være kønsafbalancerede, og at der bør forelægges lister over endelige kandidater for Europa-Parlamentet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne i euroområdet til at forbedre principperne om ligestilling mellem kønnene i deres udnævnelsesprocedurer, således at begge køn har lige muligheder for at fungere som chefer for deres respektive nationale centralbanker;

50.gentager, at ECB's udnævnelser bør følge objektive merit- og kompetencevurderingsprocesser;

51.støtter ECB's mål om at øge andelen af kvinder ved at opmuntre kvinder til at gøre karriere på dette område; bifalder derfor initiativer såsom ECB's stipendium "Women in Economics";

52.fremhæver, at den seneste gennemgang af den finansielle stabilitet, som ECB offentliggjorde i november 2024, giver anledning til bekymring over muligheden for en AI-relateret prisboble på aktiver i betragtning af koncentrationen blandt nogle få store AI-begunstigede virksomheder;

53.opfordrer til en yderligere forbedring af ECB's interne ramme for whistleblowing for at bringe den i overensstemmelse med EU's whistleblowerdirektiv;

54.opfordrer ESCB til at fortsætte og styrke sine dialoger med de nationale parlamenter, hvilket efter dets opfattelse vil styrke ESCB's legitimitet og politikker;

55.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.

(1) EUT C 283 af 11.8.2023, s. 40.
(2) Vedtagne tekster, EUT C, C/2024/6738, 26.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/6738/oj.
(3) EUT L, 2024/1623, 19.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1623/oj.
(4) EUT L, 2024/1619, 19.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1619/oj.
(5) ٳٱ://ɷɷ.𳦲.ܰDZ貹.//𳦳پDzԲ/ٳ/𳦲.𳦳پDzԲ202412‌eܰDzٱ𳾲ٲڴڴ71062245.岹.ٳ#ٴdz6.

Seneste opdatering: 28. marts 2025Juridisk meddelelse-Databeskyttelsespolitik