Europa-Parlamentets afgørelse af 24. november 2022 om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 21. oktober 2022 om ændring af de reguleringsmæssige tekniske standarder i delegeret forordning (EU) nr. 153/2013 for så vidt angår midlertidige nødforanstaltninger vedrørende krav til sikkerhedsstillelse (C(2022)7536 – )
Europa-Parlamentet,
–der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2022)7536),
–der henviser til Kommissionens skrivelse af 25.oktober 2022, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,
–der henviser til skrivelse af 17. november 2022 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,
–der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre(1), særlig artikel 46, stk. 3,
–der henviser til det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) forelagde den 14. oktober 2022 i henhold til artikel46, stk.3, i forordning (EU) nr.648/2012,
–der henviser til forretningsordenens artikel 111, stk. 6,
–der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,
A.der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.153/2013(2) bl.a. fastsætter minimumsniveauerne for initialmarginer og listen over anerkendt sikkerhedsstillelse, jf. artikel46, stk.3, i forordning (EU) nr.648/2012;
B.der henviser til, at de seneste politiske og markedsmæssige udviklinger har ført til betydelige prisstigninger og øget volatilitet på energimarkederne, hvilket har udløst efterspørgsel efter betydelige marginindkald ("margin calls") fra de centrale modparters side for at dække de dermed forbundne eksponeringer; der henviser til, at disse marginindkald har skabt et likviditetspres på ikkefinansielle modparter, f.eks. energiselskaber, som typisk har færre likvide aktiver til opfyldelse af marginkravene, hvilket tvinger disse til enten at reducere deres positioner eller lade dem være utilstrækkeligt afdækket og udsætter dem for yderligere prisudsving;
C.der henviser til, at Kommissionen den 13. september 2022 (ved brev Ares (2022) 6980063) anmodede Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) om, hvorvidt de gældende bestemmelser i delegeret forordning (EU) nr.153/2013 bør tilpasses midlertidigt for at lette en del af den byrde, som energiselskaber som ikkefinansielle modparter står over for med hensyn til at afdække deres kommercielle aktiviteter på de finansielle markeder, samtidig med at det overordnede mål i forordning (EU) nr.648/2012 om at bevare den finansielle stabilitet fastholdes; der henviser til, at ESMA den 22. september 2022 (ved brev ESMA24-436-1414) anførte, at kun bankgarantier uden sikkerhedsstillelse bør overvejes for midlertidige og begrænsede ændringer på visse betingelser; der henviser til, at ESMA i sin endelige rapport forelagde sit udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder (ESMA91-372-2466), herunder ændringer med henblik på midlertidigt at udvide puljen af belånbar sikkerhed til usikrede bankgarantier for ikke-finansielle modparter, der fungerer som clearingmedlemmer, og til offentlige garantier for alle typer modparter;
D.der henviser til, at Kommissionen derfor har vedtaget den delegerede forordning, som midlertidigt ændrer listen over anerkendt sikkerhedsstillelse, der kan stilles hos centrale modparter i Unionen (CCP'er), til bankgarantier uden sikkerhedsstillelse samt til offentlige garantier i en periode på 12 måneder;
E.der henviser til, at den delegerede forordning bør træde i kraft hurtigst muligt for at lette det øgede likviditetspres på ikke-finansielle modparter, der handler på gas- og elregulerede markeder og clearing via EU-baserede CCP'er;
1.erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;
2.pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder for krav for centrale modparter (EUT L 52 af 23.2.2013, s. 41).