合法博彩网站

Europa-Parlamentet har sin oprindelse i Den F忙lles Forsamling for Det Europ忙iske Kul- og St氓lf忙llesskab (EKSF), der blev til den f忙lles forsamling for de tre overnationale europ忙iske f忙llesskaber, der fandtes p氓 dav忙rende tidspunkt. Forsamlingen fik efterf酶lgende navnet "Europa-Parlamentet". Institutionen, hvis medlemmer er blevet valgt direkte siden听1979, har i tidens l酶b gennemg氓et store forandringer: Det har udviklet sig fra en forsamling med udn忙vnte medlemmer til et valgt parlament, der er anerkendt for at s忙tte den politiske dagsorden i Den Europ忙iske Union.

Retsgrundlag

• De oprindelige traktater (1.1.1, 1.1.2, 1.1.3, 1.1.4, 1.1.5)
• Afg酶relse og om almindelige direkte valg af repr忙sentanterne i Europa-Parlamentet (af 20.听september听1976), 忙ndret ved R氓dets afg酶relse af 25.听juni og 23.听september听2002
• Artikel听14, stk.听2, og artikel听17, stk.听2, i traktaten om Den Europ忙iske Union (TEU).

Tre f忙llesskaber, 茅n forsamling

Efter oprettelsen af Det Europ忙iske 脴办辞苍辞尘颈ske F忙llesskab og Det Europ忙iske Atomenergif忙llesskab blev EKSF's F忙lles Forsamling udvidet til at omfatte alle tre f忙llesskaber. Den nye forsamling best氓ende af 142听medlemmer tr氓dte sammen for f酶rste gang i Strasbourg den 19.听marts听1958 som "Den Europ忙iske Parlamentariske Forsamling" og 忙ndrede navn til "Europa-Parlamentet" den 30.听marts听1962.

Fra udpeget forsamling til valgt parlament

F酶r indf酶relsen af direkte valg blev medlemmerne af Europa-Parlamentet (MEP'erne) udpeget blandt hver af medlemsstaternes nationale parlamenter. Alle MEP'er havde s氓ledes et dobbelt mandat.

P氓 topm酶dekonferencen i Paris den 9.-10.听december听1974 blev det besluttet, at direkte valg "skulle finde sted i eller efter听1978", og Europa-Parlamentet blev anmodet om at frems忙tte nye forslag til erstatning for dets oprindelige konventionsudkast fra听1960. I januar听1975 vedtog Europa-Parlamentet et nyt udkast til konvention, p氓 grundlag af hvilket stats- og regeringscheferne efter at have l酶st en r忙kke uoverensstemmelser n氓ede til enighed p氓 deres m酶de den 12.-13.听juli听1976.

Afg酶relsen og akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af forsamlingen blev undertegnet i Bruxelles den 20.听september听1976. Akten tr氓dte i kraft i juli听1978, efter at alle medlemsstaterne havde ratificeret den, og det f酶rste valg fandt sted den听7. og 10.听juni听1979.

Udvidelser

Da Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige tiltr氓dte De Europ忙iske F忙llesskaber den 1.听januar听1973 (), blev antallet af MEP'er forh酶jet til听198.

I forbindelse med den anden udvidelse听鈥� den 1.听januar听1981听鈥� udpegede det gr忙ske parlament 24听gr忙ske MEP'er, som i oktober听1981 skulle erstattes af direkte valgte MEP'er. Det andet direkte valg blev afholdt den 14.听og 17.听juni听1984.

Med den den 1.听januar听1986 steg antallet af pladser fra听434 til 518听med tilgangen af 60听spanske og 24听portugisiske MEP'er, der var udpeget af deres nationale parlamenter, og som efterf酶lgende blev erstattet af direkte valgte MEP'er.

Efter Tysklands genforening blev sammens忙tningen af Europa-Parlamentet tilpasset, s氓 den afspejlede den demografiske 忙ndring. I overensstemmelse med Parlamentets forslag i dets med titlen "En ensartet valgprocedure: en ordning for fordeling af pladserne for medlemmer af Europa-Parlamentet" steg antallet af MEP'er fra听518 til听567 ved valget i juni听1994. Efter den steg antallet af medlemmer til听626 med en retf忙rdigt afvejet tildeling af pladser til de nye medlemsstater i overensstemmelse med ovenn忙vnte beslutning.

Regeringskonferencen, som foregik i Nice (Frankrig) i hele 氓r听2000, indf酶rte en ny fordeling af pladserne i Europa-Parlamentet, som blev anvendt ved valget til Europa-Parlamentet i听2004. Det maksimale antal medlemmer (der tidligere var fastsat til听700) blev forh酶jet til听732. Antallet af pladser til de 15听eksisterende medlemsstater blev reduceret med听91 (fra听626 til听535). De resterende听197 pladser blev fordelt mellem alle de eksisterende og nye medlemsstater ved en forholdsm忙ssig fordelingsmetode.

Ved den 1.听januar听2007 steg antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet midlertidigt til听785 for at give plads til MEP'er fra disse lande. Efter valget den 4.-7.听juni听2009 blev antallet af pladser reduceret til听736. Da Lissabontraktaten i henhold til artikel听14, stk.听2, i TEU, havde fastsat det maksimale antal til 751听MEP'er, der midlertidigt blev 酶get til听754 indtil n忙ste valg, blev der i valgperioden听2009-2014 tilf酶jet yderligere 18听MEP'er til de听736, der blev valgt i juni听2009, efter medlemsstaternes ratificering af en till忙gsprotokol, som blev vedtaget p氓 regeringskonferencen den 23.听juni听2010. Med Kroatiens tiltr忙delse den 1.听juli听2013 blev det maksimale antal pladser midlertidigt h忙vet til听766 for at give plads til de 12听kroatiske MEP'er, der blev valgt i april听2013 (i overensstemmelse med artikel听19 i akten om ).

Det samlede antal pladser blev ved valget i听2014 nedsat til听751. Fordelingen af pladser blev endnu engang 忙ndret (til 705听MEP'er) efter Det Forenede Kongeriges udtr忙den, som tr氓dte i kraft den 1.听februar听2020 (1.3.3). Som f酶lge af de demografiske 忙ndringer i medlemsstaterne siden valget i听2019 blev der oprettet yderligere 11听pladser i henhold til Parlamentets forslag i dets beslutning af 15.听juni听2023, jf. artikel听14, stk.听2, i TEU. Ved sin 酶gede Det Europ忙iske R氓d antallet med yderligere fire pladser og fastsatte det samlede antal MEP'er, der skulle v忙lges for valgperioden 2024-2029, til 720.

Gradvist 酶gede bef酶jelser

Erstatningen af medlemsstaternes bidrag med F忙llesskabets egne midler (1.4.1) f酶rte til den f酶rste udvidelse af Europa-Parlamentets budgetbef酶jelser inden for rammerne af , som blev undertegnet den 22.听april听1970. En anden traktat om samme emne, der styrkede Europa-Parlamentets bef酶jelser, blev undertegnet i (1.1.2).

Den af 17.听februar听1986 udvidede Europa-Parlamentets rolle p氓 visse lovgivningsomr氓der (samarbejdsproceduren) og gjorde tiltr忙delse og tiltr忙delsestraktater betinget af dets samtykke.

Med af 7.听februar听1992 blev Den Europ忙iske Unionen (EU) oprettet, proceduren med f忙lles beslutningstagning blev indf酶rt p氓 visse lovgivningsomr氓der, og samarbejdsproceduren blev udvidet til at omfatte andre omr氓der. Tilsammen markerede det starten p氓 Europa-Parlamentets forvandling til rollen som medlovgiver. Traktaten gav Parlamentet bef酶jelser til endeligt at godkende medlemmer af Kommissionen, hvilket var et vigtigt skridt fremad for Europa-Parlamentets politiske kontrol over EU's ud酶vende magt (1.1.3).

Med af 2.听oktober听1997 blev den f忙lles beslutningsprocedure udvidet til at omfatte de fleste lovgivningsomr氓der, og proceduren blev revideret, s氓ledes at Europa-Parlamentet blev medlovgiver p氓 lige fod med R氓det. Da udn忙vnelsen af Kommissionens formand ogs氓 blev underlagt Parlamentets godkendelse, blev dets kontrol over den ud酶vende magt yderligere for酶get. Nicetraktaten udvidede yderligere anvendelsesomr氓det for den f忙lles beslutningsprocedure.

, der 忙ndrede TEU, traktaterne om oprettelse af De Europ忙iske F忙llesskaber og visse tilknyttede akter, blev undertegnet den 26.听februar听2001 og tr氓dte i kraft den 1.听februar听2003. Form氓let med denne nye traktat var at reformere EU's institutionelle struktur, s氓 det kunne klare udfordringerne i forbindelse med kommende udvidelser. Parlamentets lovgivnings- og tilsynsbef酶jelser blev udvidet, og afstemning med kvalificeret flertal blev udvidet til flere omr氓der i R氓det (1.1.4).

(1.1.5) af 13.听december听2007 indebar ogs氓 en vigtig udvidelse af b氓de anvendelsen af afstemning med kvalificeret flertal i R氓det (ved brug af en ny metode fra og med 1.听november听2014 鈥� artikel听16 i TEU) og af anvendelsen af den f忙lles beslutningsprocedure (udvidet til omkring听45 nye lovgivningsomr氓der). Denne "almindelige lovgivningsprocedure" blev den mest anvendte beslutningsprocedure, som omfatter alle vigtige politikomr氓der i TEUF (EF-traktatens artikel听294 鈥� tidl. artikel听250). Parlamentets rolle i udarbejdelsen af fremtidige traktat忙ndringer blev ogs氓 mere udtalt (artikel听48 i TEU). Som en del af Lissabontraktaten (og oprindeligt som en del af det mislykkede udkast til traktat om en forfatning for Europa) blev Den Europ忙iske Unions , som blev undertegnet af form忙ndene for Parlamentet, Kommissionen og R氓det p氓 Det Europ忙iske R氓ds m酶de i Nice den 7.听december听2000, desuden juridisk bindende (4.1.2).

Ved valget til Europa-Parlamentet den 23.-26.听maj听2019 var det tydeligt, at Parlamentet havde gjort fuld brug af bestemmelserne i artikel听14 i TEU, hvori f酶lgende er fastsat: "Europa-Parlamentet ud酶ver sammen med R氓det den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Det ud酶ver politiske kontrolfunktioner听[...]. Det v忙lger Kommissionens formand". I henhold til artikel听17, stk.听7, i TEU skal de 酶vrige medlemmer af Kommissionen godkendes samlet af Europa-Parlamentet.

Nylige unders酶gelser af Parlamentets bidrag til v忙ksten viser, at den lovgivning, det udarbejder, bidrager med over en billion听EUR om 氓ret til EU's BNP ved at styrke rettighederne for EU's borgere og virksomheder[1]. Et andet vigtigt bidrag kommer fra EU-budgettet (1.4.3)[2]. Dokumentation og ekspertbaseret lovgivning underst酶ttes af studier og workshopper, der gennemf酶res af fem temaafdelinger, der yder uafh忙ngig ekspertise p氓 h酶jt niveau og leverer analyser og politisk r氓dgivning efter anmodning fra udvalg, delegationer, formanden, Pr忙sidiet og generalsekret忙ren.

Siden valget i听2014 har de europ忙iske politiske partier (1.3.3) opstillet spidskandidater til posten som formand for Kommissionen med henblik p氓 at 酶ge valgdeltagelsen i valget til Europa-Parlamentet.

Efter undertegnelsen den 24.听januar听2020 af godkendte Parlamentet R氓dets afg酶relse om indg氓else af denne udtr忙delsesaftale (artikel听50, stk.听2 i TEU). Afstemningen den 29.听januar听2020, hvor 621听stemte for og 49 imod, var ogs氓 sidste gang, MEP'er fra Det Forenede Kongerige sad i Parlamentet, eftersom udtr忙delsen fik virkning den 1.听februar听2020.

Den 28.听april听2021 godkendte Parlamentet (jf. artikel听218, stk.听61 i TEUF) indg氓elsen af .

Det n忙ste valg til Europa-Parlamentet finder sted den 6.-9.听juni听2024.

Dette faktablad er udarbejdet af Europa-Parlamentets Temaafdeling for Borgernes Rettigheder og Konstitutionelle Anliggender.

听

Udo Bux / Mariusz Maciejewski

04-2024