Europa-Parlamentet: forbindelser med de nationale parlamenter
Udviklingen hen imod t忙ttere europ忙isk integration har 忙ndret de nationale parlamenters rolle. Der er blevet skabt en r忙kke forskellige instrumenter for samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter med det form氓l at sikre en effektiv demokratisk kontrol med den europ忙iske lovgivning p氓 alle niveauer. Denne tendens er blevet styrket med de bestemmelser, der blev indf酶rt med Lissabontraktaten.
Retsgrundlag
Artikel听12 i traktat om Den Europ忙iske Union (TEU), protokol nr.听1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europ忙iske Union og protokol nr.听2 om anvendelse af n忙rhedsprincippet og proportionalitetsprincippet,
惭氓濒
A. Baggrunden for samarbejdet
Den europ忙iske integrationsproces indeb忙rer, at nogle af de bef酶jelser, der tidligere blev ud酶vet af de nationale parlamenter, overf酶res til f忙lles europ忙iske beslutningstagende organer, hvorved de nationale parlamenters rolle som lovgivnings-, budget- og kontrolmyndigheder reduceres. Mens flere af de ansvarsomr氓der, der blev overf酶rt fra nationalt til EU-niveau, i begyndelsen l氓 hos R氓det, har Europa-Parlamentet med tiden opn氓et en mere komplet parlamentarisk rolle.
- De nationale parlamenter betragter 酶get kontrol med deres regeringers EU-politik og t忙t kontakt til Europa-Parlamentet som et middel til at 酶ge deres indflydelse p氓 EU-anliggender og til samtidig at sikre, at EU bygger p氓 demokratiske principper.
- Europa-Parlamentet mener for sit vedkommende generelt, at t忙tte forbindelser med de nationale parlamenter vil bidrage til at styrke dets legitimitet og bringe EU t忙ttere p氓 borgerne.
B. Udviklingen i samarbejdet
De nationale parlamenters rolle blev i f酶rste omgang reduceret i takt med udviklingen i den europ忙iske integration: EU's bef酶jelser er vokset, og dets ansvarsomr氓der er blevet udvidet, samtidig er flertalsafstemning blevet reglen i R氓det, og Parlamentets lovgivningsbef酶jelser er ogs氓 blevet styrket.
Frem til听1979 var Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter forbundet organisk, idet Europa-Parlamentets medlemmer blev udpeget af de nationale parlamenter. Med de direkte valg til Europa-Parlamentet oph酶rte disse b氓nd, og i omkring ti听氓r var der praktisk taget ingen forbindelser. Efter听1989 stod det klart, at det var n酶dvendigt at genoprette disse forbindelser: Der blev afholdt dr酶ftelser, og der blev taget skridt til at etablere nye forbindelser til erstatning af de oprindelige organiske forbindelser. Maastrichttraktaten bidrog ved at hellige dette sp酶rgsm氓l to erkl忙ringer (nr.听13 og 14), der omhandlede:
- anerkendelse af de nationale parlamenters rolle i Den Europ忙iske Unions funktionsm氓de (deres respektive regeringer skal s酶rge for, at de nationale parlamenter rettidigt orienteres om EU-lovgivningsforslag, og der skal afholdes f忙lles konferencer efter behov)
- t忙ttere samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter gennem mere systematiske forbindelser, udveksling af informationer, afholdelse af regelm忙ssige m酶der og gensidig tilr氓dighedsstillelse af faciliteter.
Desuden har de nationale parlamenter gradvist opn氓et kontrolbef酶jelser med deres regeringers EU-politik gennem forfatningsreformer, tilsagn fra regeringerne, 忙ndringer af deres egen funktionsm氓de og fortolkninger af de nationale forfatningsbestemmelser fra flere medlemsstaters forfatningsdomstole. Deres udvalg for EU-anliggender har 鈥� i samarbejde med Europa-Parlamentet 鈥� spillet en vigtig rolle i denne udvikling.
Protokollen om de nationale parlamenters rolle, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, tilskynder til st酶rre inddragelse af de nationale parlamenter i EU's aktiviteter og indeholder med henblik herp氓 bestemmelser om, at h酶ringsdokumenter og lovgivningsforslag hurtigt skal fremsendes til de nationale parlamenter, s氓ledes at de f氓r mulighed for at behandle disse forslag, inden R氓det tr忙ffer afg酶relse. De nationale parlamenter spillede en vigtig rolle under dr酶ftelserne i Konventet om Den Europ忙iske Unions Fremtid (1.1.4) og var ogs氓 emnet for en af konventets 11听arbejdsgrupper. I maj听2006 indvilgede Kommissionen i at sende alle nye forslag og h酶ringsdokumenter til de nationale parlamenter. Denne "politiske dialog" er med Lissabontraktaten blevet en retlig forpligtelse for Kommissionen. Traktaten om Den Europ忙iske Unions funktionsm氓de giver de nationale parlamenter ret til at modtage mere omfattende information fra EU-institutionerne, som er blevet forpligtet til at sende dem alle udkast til lovgivningsm忙ssige retsakter og til at underrette de nationale parlamenter om ans酶gninger om EU-medlemskab. Lissabontraktaten styrkede de nationale parlamenters rolle yderligere ved at inddrage dem i procedurerne for revision af traktaterne og i evalueringsmekanismerne for gennemf酶relsen af EU's politikker p氓 omr氓derne frihed, sikkerhed og retf忙rdighed. Den formaliserede ogs氓 det interparlamentariske samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet i overensstemmelse med protokollen om de nationale parlamenters rolle i EU.
Desuden intensiverede Lissabontraktaten de nationale parlamenters rolle i EU's lovgivningsproces betydeligt med indf酶relsen af et tidligt varslingssystem, dvs. et system, der giver de nationale parlamenter mulighed for at tjekke, om lovforslag er i overensstemmelse med n忙rhedsprincippet (protokol nr.听1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europ忙iske Union og protokol nr.听2 om anvendelse af n忙rhedsprincippet og proportionalitetsprincippet). Senest otte uger efter fremsendelsen af et lovgivningsforslag kan nationale parlamenter sende en begrundet udtalelse til form忙ndene for Europa-Parlamentet, R氓det og Kommissionen, der forklarer, hvorfor de mener, at det p氓g忙ldende udkast ikke er i overensstemmelse med n忙rhedsprincippet. Lovforslag kan blokeres, hvis der er enighed i et flertal af kamrene. Den endelige afg酶relse tr忙ffes imidlertid af den lovgivende myndighed (Europa-Parlamentet og R氓det) (1.2.2). Mekanismen er blevet aktiveret tre gange siden Lissabontraktatens ikrafttr忙den: i maj听2012 i forbindelse med et [1] , i oktober听2013 i forbindelse med et [2] og i maj听2016 i forbindelse med et [3]. De nationale parlamenter kan give udtryk for bekymringer med hensyn til n忙rhedsprincippet og udl酶se orange og gule kort, n氓r de n酶dvendige t忙rskler er n氓et. Denne kontrol af n忙rhedsprincippet henh酶rer under de nationale parlamenters enekompetence. De regionale parlamenters rolle i denne procedure er fastsat i artikel听6 i protokol nr.听2, der har f酶lgende ordlyd:听"De nationale parlamenter eller kamrene i de nationale parlamenter skal, n氓r det er relevant, konsultere de regionale parlamenter, der har lovgivningskompetence." Direkte bem忙rkninger fra regionale parlamenter betragtes i henhold til traktaterne derfor ikke som nationale parlamenters bem忙rkninger vedr酶rende n忙rhedsprincippet. Deres synspunkter b酶r kanaliseres via det nationale parlament. N氓r Europa-Parlamentet modtager bem忙rkninger fra et regionalt parlament, fremsendes disse til orientering til de relevante tjenestegrene, herunder det udvalg, der er kompetent med hensyn til indholdet, til Regionaludviklingsudvalget, som er det udvalg, der er ansvarligt for forbindelserne med de regionale myndigheder, og til forsknings- og dokumentationstjenesterne. Traktaten indeholder desuden nye artikler, der pr忙ciserer de nationale parlamenters rolle i EU's institutionelle struktur (artikel听10 og听12 i TEU).
Siden begyndelsen af EU's statsg忙ldskrise i marts听2010 har euroomr氓dets nationale parlamenters rolle i ratificeringen af redningspakker eller 忙ndringer heraf understreget betydningen af et t忙t samarbejde og en l酶bende udveksling af oplysninger mellem dem og Europa-Parlamentet. Traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den 脴办辞苍辞尘颈ske og Monet忙re Union, der tr氓dte i kraft i januar听2013, fasts忙tter i artikel听13 et specifikt samarbejde mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet med henblik p氓 ud酶velsen af den parlamentariske kontrol med 酶konomisk og finansiel styring.
Resultater: samarbejdsinstrumenter
A. Konferencer af parlamentsform忙nd i EU
Efter m酶der i听1963 og听1973 blev disse konferencer formelt indf酶rt i听1981. Konferencerne omfatter form忙ndene for de nationale parlamenter og Europa-Parlamentets formand og blev i begyndelsen afholdt hvert andet 氓r. De forberedes p氓 m酶der for generalsekret忙rerne og udg酶r et forum for indg氓ende dr酶ftelser om emner, der har betydning for samarbejdet mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. I de seneste 氓r er form忙ndene m酶dtes hvert 氓r. Europa-Parlamentet har siden听1995 plejet n忙re forbindelser med associerede landes og ans酶gerlandes parlamenter. Europa-Parlamentets formand og parlamentsform忙ndene fra disse lande er m酶dtes regelm忙ssigt for at dr酶fte tiltr忙delsesstrategier og andre aktuelle sp酶rgsm氓l.
B. Det Europ忙iske Center for Parlamentarisk Forskning og Dokumentation
Den "udvidede konference" i Wien i听1977 oprettede Det Europ忙iske Center for Parlamentarisk Forskning og Dokumentation. Centret er et netv忙rk af dokumentations- og forskningstjenester, som arbejder t忙t sammen om at lette adgangen til information (herunder til nationale og europ忙iske databaser) og samordne forskning for at undg氓 overlapninger. Det indsamler og formidler forskningsresultater og har oprettet et websted til at forbedre informationsudvekslingen. Oversigten her g酶r det nemt for de deltagende parlamenters forskningstjenester at tage kontakt til hinanden. Centret forvaltes af Europa-Parlamentet og Europar氓dets Parlamentariske Forsamling i f忙llesskab. Det omfatter EU-medlemsstaternes og Europar氓dets medlemsstaters parlamenter, og dets tjenester kan desuden benyttes af parlamenterne i stater, der har observat酶rstatus i Europar氓dets Parlamentariske Forsamling.
C. Det Europ忙iske F忙llesskabs Parlamentskonference
Denne id茅 fik konkret form i Rom i听1990 under betegnelsen den europ忙iske "assisesforsamling". Emnet var "F忙llesskabets fremtid 鈥� f酶lgerne for F忙llesskabet og medlemsstaterne af forslagene om Den 脴办辞苍辞尘颈ske og Monet忙re Union og Den Politiske Union og is忙r de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets rolle". Forsamlingen havde 258听deltagere, 173听fra de nationale parlamenter og 85 deltagere fra Europa-Parlamentet. Der er ikke blevet afholdt et lignende m酶de siden dengang.
D. Konferencen af parlamentariske organer med ansvar for EU-anliggender (COSAC)
Denne konference, der oprindeligt blev foresl氓et af formanden for den franske Nationalforsamling, har siden听1989 hvert halve 氓r samlet de nationale parlamenters EU-udvalg og medlemmer af Europa-Parlamentet. P氓 m酶derne er hvert parlament repr忙senteret af seks medlemmer. COSAC indkaldes af parlamentet i det land, der har formandskabet for EU, tilrettel忙gges af Europa-Parlamentet og "trojkaens" parlamenter i f忙llesskab og behandler vigtige sp酶rgsm氓l i forbindelse med den europ忙iske integration. COSAC er ikke et beslutningstagende organ, men et organ for konsultation og samordning mellem parlamenterne og tr忙ffer afg酶relser ved konsensus. Det fremg氓r udtrykkeligt af protokollen om de nationale parlamenters rolle i Den Europ忙iske Union, at COSAC kan forel忙gge EU-institutionerne bidrag, som den finder hensigtsm忙ssige. Bidrag fra COSAC forpligter imidlertid p氓 ingen m氓de de nationale parlamenter og foregriber heller ikke deres holdning.
P氓 COSAC-m酶derne samles delegationer fra de nationale parlamenter i paneler vedr酶rende europ忙iske anliggender, hvilket giver medlemmerne af de nationale parlamenter mulighed for at interagere med repr忙sentanter for EU-institutionerne. P氓 颁翱厂础颁-尘酶诲别迟, der blev afholdt i Bruxelles i marts听2024, og som det belgiske formandskab for R氓det var v忙rt for, var der f.eks. paneldiskussioner vedr酶rende k酶nspolitik, strategisk autonomi og retsstatssituationen og demokratiet i EU. Sidstn忙vnte omfattede en udveksling af sp酶rgsm氓l og svar mellem parlamentetsmedlemmer og formanden for Den Europ忙iske Unions Domstol, Koen Lenaerts, som understregede det s忙rlige ansvar for at beskytte frie valg, pressefrihed og solidaritet mellem medlemsstaterne.
E. F忙lles parlamentariske m酶der
P氓 baggrund af erfaringerne med Det Europ忙iske Konvent fandt medlemmer af Europa-Parlamentet og af de nationale parlamenter det hensigtsm忙ssigt at oprette et permanent politisk forum for politisk samarbejde om specifikke emner. Siden听2005 har medlemmer af Europa-Parlamentet og medlemmer af de nationale parlamenter s氓ledes afholdt f忙lles parlamentariske m酶der for at behandle vigtige sp酶rgsm氓l, der vedr酶rer parlamenterne, i tilknytning til EU's beslutningsproces og processen til styrkelse af EU-institutionerne.
F. 脴vrige samarbejdsinstrumenter
De fleste af Europa-Parlamentets st氓ende udvalg r氓df酶rer sig med de tilsvarende organer i de nationale parlamenter gennem bilaterale eller multilaterale m酶der og bes酶g af form忙nd og ordf酶rere.
Kontakten mellem Europa-Parlamentets politiske grupper og de tilsvarende grupper i de nationale parlamenter har udviklet sig i forskelligt omfang, alt efter hvilke politiske partier og medlemsstater der er tale om.
Det administrative samarbejde foreg氓r bl.a. i form af praktikophold i Europa-Parlamentet og udveksling af medarbejdere. De fleste repr忙sentanter for nationale parlamenter har kontor i samme EP-bygning som Direktoratet for Forbindelser med De Nationale Parlamenter. Den gensidige informationsudveksling om parlamenternes arbejde, is忙r p氓 lovgivningsomr氓det, f氓r stadig st酶rre betydning og foreg氓r ved hj忙lp af moderne informationsteknologi s氓som det internetbaserede data- og kommunikationsnetv忙rk: IPEX .
Europa-Parlamentets rolle
Den 19.听april听2018 vedtog Europa-Parlamentet en [4], hvori det p氓peger, at de nationale parlamenter har gjort fremskridt og bidrager aktivt til Den Europ忙iske Unions tilfredsstillende forfatningsm忙ssige funktion og giver mere pluralisme og demokratisk legitimitet. Det anerkender ogs氓, at de nationale regeringers ansvar over for de nationale parlamenter er "kernen i de nationale parlamentariske forsamlingers rolle i Den Europ忙iske Union". Europa-Parlamentet bem忙rker, at systemet for tidlig varsling kun sj忙ldent er blevet anvendt siden Lissabontraktatens ikrafttr忙den, men mener, at systemet vil kunne reformeres inden for de nuv忙rende traktater. Med henblik herp氓 opfordrer det Kommissionen til at indf酶re en "teknisk meddelelsesfrist" inden for varslingssystemet for at give ekstra tid mellem den dato, hvor udkastene til lovgivningsm忙ssige retsakter reelt modtages af de nationale parlamenter, og den dato, hvor perioden p氓 otte uger begynder. Desuden st酶tter Europa-Parlamentet muligheden for, at de nationale parlamenter kan sende konstruktive forslag til Kommissionen med det form氓l at 酶ve en positiv indflydelse p氓 EU-debatten og Kommissionens initiativret. Og afslutningsvis frems忙tter det en r忙kke forslag, der vil styrke de eksisterende instrumenter i samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter.
Den 17.听januar听2024 vedtog Parlamentet en ny beslutning om gennemf酶relsen af traktatens bestemmelser om de nationale parlamenter[5]. Heri opfordrede Parlamentet medlemsstaterne til at sikre, at de nationale parlamenter har tilstr忙kkelige ressourcer til at kunne opfylde deres forfatningsm忙ssige tilsynsopgaver og anbefalede, at de nationale parlamenter anvender IPEX-platformen mere effektivt og inddrager deres regionale parlamenter i at f氓 systemet for tidlig varsling til at fungere. Parlamentet opfordrede ogs氓 til at udvide den periode p氓 otte uger, som de nationale parlamenter har til at afgive begrundede udtalelser, da den i sagens natur begr忙nser en rettidig overv氓gning af overholdelsen af n忙rhedsprincippet. Det opfordrede endvidere til en procedure med "gr酶nt kort", hvor mindst en tredjedel af de nationale parlamenter kan freml忙gge initiativer, der kan p氓virke den europ忙iske debat positivt.
Hvert 氓r udgiver Europa-Parlamentets Direktorat for Forbindelser med De Nationale Parlamenter en 氓rsberetning om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i EU. 脜rsberetningen giver et overblik over alle aktiviteter og udviklingen i det interparlamentariske samarbejde med de nationale parlamenter, som omfatter 39听nationale parlamenter og kamre i de 27听medlemsstater og Europa-Parlamentet. If酶lge 氓rsberetningen for听2022 var de vigtigste emner, der blev dr酶ftet p氓 de interparlamentariske m酶der i l酶bet af det 氓r, EU's sikkerhed og foranstaltninger udadtil som reaktion p氓 krigen i Ukraine, genopretning efter covid-19-pandemien, retsstatsprincippet i medlemsstaterne, NextGenerationEU og de 酶konomiske genopretningsplaner samt resultatet af konferencen om Europas fremtid.
听
Eeva Pavy / Alexandru-George Mo葯