Udvikling af landdistrikterne og den fælles landbrugspolitik
EU's politik for udvikling af landdistrikterne er anden søjle i den fælles landbrugspolitik og har til formål at støtte landdistrikterne i EU og tage hånd om de mange økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige udfordringer, som de står over for. Større fleksibilitet (i forhold til første søjle) gør det muligt for regionale, nationale og lokale myndigheder at udforme deres støtteordninger til udvikling af landdistrikterne på grundlag af et udvalg af EU-dækkende foranstaltninger. I modsætning til første søjle, der finansieres fuldt ud af EU, samfinansieres programmer under anden søjle af EU-midler og regionale eller nationale midler.
Retsgrundlag
Retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik er fastsat i:
- (artikel38 til 44) (3.2.1)
- af 2. december2021, som fastsætter regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem og (3.2.4)
- af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (3.2.5).
I de første to år af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2021-2027 blev tildelingerne under den fælles landbrugspolitik gennemført i henhold til , der blev vedtaget den 23. december 2020. Dette sikrede en gnidningsløs overgang til de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, hvis gennemførelse begyndte den 1. januar 2023.
Indledning
Den fælles landbrugspolitik støtter landbrugerne gennem en række politiktiltag:
Direkte betalinger (3.2.7), der finansieres af EGFL, er et sikkerhedsnet for landbrugere, hvis gennemsnitsindkomst er lav i forhold til økonomien som helhed, eller som står over for usikre markeder, ekstreme vejrforhold, skadedyr og sygdomme, eller som har begrænset forhandlingsstyrke i fødevareforsyningskæden. Med ca. 270 mia. EUR for perioden 2021-2027 (FFR, løbende priser) tegner direkte betalinger sig for 72% af EU's midler under den fælles landbrugspolitik (378,5 mia. EUR, (3.2.2)). EU-lovgivningen fastsætter de finansielle tildelinger til hver enkelt EU-land.
Markedsforanstaltninger, der også finansieres af EGFL, har til formål at støtte og stabilisere landbrugsmarkederne. Nogle støtter EU's landbrugere direkte, f.eks. ved at hjælpe dem med at tilslutte sig producentsammenslutninger eller kvalitetsordninger med henblik på at styrke deres rolle i forsyningskæden. Reglerne for markedsforanstaltninger er fastsat i følgende forordninger:
- Den fælles markedsordning er omfattet af af 2. december 2021 om ændring af forordning (EU) nr.1308/2013 om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter
- om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, om geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og
- om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder (3.2.6).
Eftersom sektorspecifikke interventioner nu er en del af medlemsstaternes strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, er de relevante bestemmelser blevet flyttet fra forordningen om den fælles markedsordning til forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.
Foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der medfinansieres af ELFUL og nationale midler, har til formål at bidrage til landdistrikternes økonomiske, sociale og miljømæssige resultater.
Oversigt
Udvikling af landdistrikterne er den "anden søjle" i den fælles landbrugspolitik og styrker den "første søjle", som består af indkomststøtte og markedsforanstaltninger ved at styrke den sociale, miljømæssige og økonomiske bæredygtighed i landdistrikterne. Den fælles landbrugspolitik bidrager til den bæredygtige udvikling af landdistrikterne gennem tre langsigtede målsætninger:
- fremme af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne
- sikring af bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag
- opnåelse af en afbalanceret territorial udvikling af økonomien og samfundene i landdistrikterne, f.eks. ved at skabe og opretholde arbejdspladser.
Foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne er omfattet af artikel 69-78 i forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik (forordning (EU) 2021/2115), som fastsætter otte interventionstyper til landdistriktsudvikling.
- Miljømæssige, klimarelaterede og andre forvaltningsforpligtelser (artikel 70) har til formål at forbedre landbrugssektorens miljømæssige bæredygtighed. Der ydes støtte til forpligtelser, der påtages på frivillig basis (i mindst fem til syv år), og som er mere vidtgående end minimumskravene til konditionalitet, idet der tages hensyn til tabt landbrugsindkomst. Støtten omfatter fakultativ finansiel støtte til omlægning til og opretholdelse af økologisk landbrug, normalt arealbaseret. I begrænsede tilfælde kan den også anvendes til at støtte dyrevelfærd og genetiske ressourcer.
- Naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger (artikel 71) Disse betalinger har til formål at kompensere støttemodtagere for alle eller dele af ekstraomkostninger og indkomsttab relateret til ulemper i produktionen som følge af naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger.
- Betalinger for områdespecifikke ulemper, der følger af visse obligatoriske krav (artikel 72) I lighed med artikel 71 er denne intervention rettet mod landbrugere og skovbrugere, der påvirkes af miljødirektiverne (fugledirektivet og habitatdirektivet, vandrammedirektivet) i form af tabt indkomst.
- Støtte til investeringer (artikel 73) giver medlemsstaterne et betydeligt spillerum til at fastlægge, hvilke typer investeringer der kan støttes, samtidig med at visse investeringer er udelukket fra EU-støtte. Opmærksomheden henledes på afgrænsningen i forhold til investeringer, der er støtteberettigede under andre fonde. Investeringer i kunstvanding, som tematisk ligner dem, der er beskrevet i artikel 73, støttes via artikel 74.
- Støtte, der skal hjælpe unge landbrugere og nye landbrugere med at komme i gang, og til etablering af virksomheder i landdistrikterne (artikel 75) yder målrettet støtte til unge landbrugere og støtte til udvikling af landbrugsvirksomheder og til udvikling af ikke-landbrugsmæssige aktiviteter, f.eks. i forbindelse med behov, der er identificeret i lokaludviklingsplaner styret af lokalsamfundet.
- 龱DzٲԲæø i henhold til artikel 76 (f.eks. indkomststabiliseringsredskaber, herunder finansielle bidrag til forsikringspræmier eller gensidige fonde) hjælper aktive landbrugere med at styre deres produktion og de indkomstrisici, der påvirker deres aktivitet.
- Samarbejde støttes i henhold til artikel 77 og omfatter en bred vifte af tematisk forskelligartede, samarbejdsorienterede interventioner. Medlemsstaterne har adgang til støtte til udarbejdelse og gennemførelse af programmer og initiativer såsom det europæiske innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed (EIP-AGRI), LEADER-programmet (Liaison Entre Actions de Développement de l'Économie Rurale), strategier for intelligente landsbyer, producentsammenslutninger, producentorganisationer, branchegrupper eller deltagelse i kvalitetsordninger.
- Videnudveksling og informationsformidling (artikel 78) omfatter rådgivningstjenester, uddannelse samt udarbejdelse af planer og ܲԻør.
Hvordan fungerer interventionerne til udvikling af landdistrikterne i praksis?
Siden 2023 har foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne været omfattet af rammerne for de nationale Dette indebærer, at hvert EU-land udarbejder en strategisk plan under den fælles landbrugspolitik, der kombinerer finansiering af indkomststøtte, udvikling af landdistrikter og markedsforanstaltninger. Ved udformningen af deres strategiske planer bidrager EU-landene til de specifikke mål for den fælles landbrugspolitik gennem en værktøjskasse med brede politikforanstaltninger, som Kommissionen stiller til rådighed, og som kan udformes på grundlag af nationale behov og kapaciteter. Inden for disse rammer har Kommissionen som mål at sikre en mere effektiv tilpasning af foranstaltningerne til udvikling af landdistrikter til de nuværende og kommende udfordringer såsom klimaændringer og generationsskifte, samtidig med at den fortsat støtter de europæiske landbrugere i en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor. Navnlig forventes støtten til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne under den fælles landbrugspolitik at hjælpe landbrugs- og landbrugsfødevaresektoren med at gøre fremskridt hen imod målene i den og nå ambitiøse mål i overensstemmelse med den nye og Den kan også bidrage til den nye ved at hjælpe ikkelandbrugsmæssige SMV'er i landdistrikterne med at starte eller udvikle deres aktiviteter.
ELFUL-finansieringen kanaliseres gennem tilskud eller finansielle instrumenter (lån, mikrokreditter, garantier og kapitalandele) til modtagere i landbrugs-og skovbrugssektoren og i landdistrikter. Modtagerne skal indgå forpligtelser inden for rammerne af interventionerne til udvikling af landdistrikterne for en periode på fem til syv år. Støtte til udvikling af landdistrikterne i henhold til artikel 70, 71 og 72 afhænger af overholdelsen af konditionalitetskravene som fastsat i artikel 12 i forordning (EU) 2021/2115.
Nærmere oplysninger om medlemsstaternes gennemførelse af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne findes i den om strategiske planer, som Kommissionen offentliggjorde i november 2023, og i det af de 28 strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, som Kommissionen offentliggjorde i juni 2023 (sidstnævnte omfatter fordelingen af de samlede planlagte offentlige udgifter til ELFUL pr. foranstaltning og fordelingen af den nationale medfinansiering på medlemsstaterne).
Centrale finansielle oplysninger
Den fælles landbrugspolitiks bidrag til EU's mål for udvikling af landdistrikterne støttes af ELFUL og kræver medfinansiering fra medlemsstaterne. ELFUL-budgettet for 2021-2027 beløber sig til i alt 95,5 mia. EUR (herunder 8,1 mia. EUR fra genopretningsinstrumentet NextGenerationEU til håndtering af udfordringerne i forbindelse med covid-19-pandemien) eller 23,2% af de samlede forpligtelser under den fælles landbrugspolitik for perioden 2021-2027 (3.2.2). Den årlige fordeling pr. medlemsstat (efter fradrag af 0,25% af midlerne til finansiering af aktiviteter i form af teknisk bistand på Kommissionens initiativ) er fastsat i bilag XI til forordning (EU) 2021/2115.
Forordning (EU) 2021/2115 fastsætter minimums- eller maksimumsbeløb for finansielle tildelinger til følgende interventioner:
- mindst 35% af det samlede ELFUL-bidrag til strategiske planer under den fælles landbrugspolitik skal øremærkes til klima, miljø og dyrevelfærd under hver enkelt strategisk plan under den fælles landbrugspolitik (dvs. interventioner, der tager sigte på specifikke målsætninger som fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), e) og f), og, for så vidt angår dyrevelfærd, i artikel 6, stk. 1, litra i), i forordning (EU) 2021/2115), og 50% af udgifterne til betalinger til ugunstigt stillede områder medtages i beregningen af denne øremærkede procentdel
- mindst 5% af det samlede ELFUL-bidrag til strategiske planer under den fælles landbrugspolitik skal forbeholdes LEADER
- højst 4% af det samlede ELFUL-bidrag til de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik kan anvendes til at finansiere aktioner vedrørende teknisk bistand på medlemsstaternes initiativ, jf. artikel 125.
Der fastsættes én ELFUL-bidragssats på regionalt eller nationalt plan i de strategiske planer (artikel 91 i forordning (EU) 2021/2115). Ifølge Kommissionens oversigt over de strategiske planer bidrager medlemsstaterne med en gennemsnitlig medfinansiering på 40% til ELFUL. Bidragssatsen fra ELFUL varierer afhængigt af regionens territoriale karakteristika: 85% til støtte i mindre udviklede regioner, 80% til støtte i regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav, 60% til støtte i overgangsregioner og 43% i alle de øvrige regioner. Bidragssatsen kan variere mellem 65% og 80% for specifikke instrumenter og kan nå op på 100%, hvis udgifterne er overført fra de direkte betalinger. ELFUL-støtten skal mindst udgøre 20% af de støtteberettigede offentlige udgifter.
Europa-Parlamentets rolle
Den 1. juni 2018 offentliggjorde Kommissionen sine forslag til regler for støtte til strategiske planer under den fælles landbrugspolitik. I Parlamentet blev sagen henvist til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI). Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) fik status som associeret udvalg. Efter valget til Europa-Parlamentet i 2019 blev Peter Jahr (PPE, Tyskland) udpeget til AGRI-ordfører, mens Christophe Hansen (PPE, Luxembourg) blev udpeget til ordfører i ENVI. Den 23.oktober2020 vedtog Parlamentet sin førstebehandlingsholdning til Kommissionens lovgivningsforslag angående den nye fælles landbrugspolitik.
Den vedtagne tekst udgjorde grundlaget for de efterfølgende forhandlinger med Rådet, som blev indledt for alle tre dossierer vedrørende den fælles landbrugspolitik den 10. november 2020 og fortsatte gennem en række "trilogmøder". I slutningen af juni 2021 nåede forhandlerne til enighed om de tre forslag i reformpakken for den fælles landbrugspolitik. Denne aftale blev godkendt af EU's landbrugsministre den 28.juni2021 og af AGRI's medlemmer den 9.september2021. AGRI-medlemmerne stemte om aftalen om forordningen om de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik (for: 38; imod: 8; hverken/eller: 2). Parlamentet stemte om de tre forslag i reformpakken for den fælles landbrugspolitik på plenarmødet i november II, og forordningen om strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, nu forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021, blev offentliggjort i EU-Tidende den 6. december 2021.
Under forhandlingerne forsøgte Parlamentet at spille en bred rolle, der dækkede hele spektret af spørgsmål, der var på bordet under reformen af den fælles landbrugspolitik. En ܲԻø bestilt af Parlamentet om reformen af den fælles landbrugspolitik efter 2020 set ud fra et interinstitutionelt perspektiv påpeger, at Parlamentet ved at påtage sig en rolle som vogter af EU's principper og budgettet for den fælles landbrugspolitik søgte at bevare EU-karakteren og ensartetheden af de forskellige dele af den foreslåede lovgivning for at undgå en "renationalisering" af den fælles landbrugspolitik.
François Nègre