合法博彩网站

Den Europ忙iske Union har status som juridisk person og har dermed sin egen s忙rskilte retsorden i forhold til folkeretten. EU-lovgivningen har endvidere direkte eller indirekte indvirkning p氓 lovgivningen i medlemsstaterne og bliver en del af hver enkelt medlemsstats retssystem. Den Europ忙iske Union er i sig selv en retskilde. Retsordenen inddeles normalt i prim忙r ret (traktaterne og de generelle retlige principper), afledt eller sekund忙r ret (baseret p氓 traktaterne) og supplerende ret.

EU-rettens kilder og hierarki

• Traktaten om Den Europ忙iske Union (TEU), traktaten om Den Europ忙iske Unions funktionsm氓de (TFEU), og protokollerne hertil (der er 37 protokoller, 2听bilag og 65听erkl忙ringer, som er knyttet til traktaterne for at udfylde detaljer, uden at v忙re en del af den fuldst忙ndige retsakt) 1.1.5.
• Den Europ忙iske Unions charter om grundl忙ggende rettigheder4.1.2.
• Traktaten om oprettelse af Det Europ忙iske Atomenergif忙llesskab (Euratom) er stadig i kraft som en separat traktat.
• Internationale aftaler 5.2.1.
• EU-rettens generelle principper
• Afledt eller sekund忙r ret.

Den Europ忙iske Union er en union, som bygger p氓 retsstatsprincippet, og som har indf酶rt et fuldst忙ndigt retsmiddel- og proceduresystem, der er udformet med det form氓l at g酶re det muligt for Den Europ忙iske Unions Domstol at pr酶ve lovligheden af EU-institutionernes retsakter (artikel听263 i TEUF). Traktaterne og de generelle principper ligger 酶verst i rangordenen og kendes som prim忙r ret. Efter Lissabontraktatens ikrafttr忙den den 1.听december 2009 fik chartret om grundl忙ggende rettigheder den samme status. Folkeretlige aftaler, der er indg氓et af Den Europ忙iske Union, er indplaceret herunder i hierarkiet. Afledt eller sekund忙r ret er n忙ste trin nedad i hierarkiet og har kun gyldighed, hvis den overholder de retsakter og aftaler, som har forrang for den. Doktrinen om EU-rettens forrang er en grundl忙ggende s酶jle i EU's retsorden og har til form氓l at sikre EU-rettens enhed og sammenh忙ng. EU-Domstolen har formelt fastholdt, at EU-retten har absolut forrang for medlemsstaternes nationale ret, og at de nationale domstole skal tage hensyn til denne forrang i deres afg酶relser. Domstolen har altid ment, at det i sidste ende er den, der har kompetencen til at fastl忙gge forholdet mellem EU-retten og national ret. I de skels忙ttende sager og udviklede EU-Domstolen de grundl忙ggende doktriner om EU-rettens direkte virkning og forrang. EU-Domstolen stadf忙stede disse doktriner i efterf酶lgende sager. Den gjorde navnlig g忙ldende i sagen , at EU-retten har forrang, selv med hensyn til de grundl忙ggende rettigheder, der er sikret i nationale forfatninger.

惭氓濒

Skabelse af en EU-retsorden som grundlag for gennemf酶relse af traktaternes m氓l.

EU-retskilder

A. Prim忙r EU-ret 1.1.1, 1.1.2, 1.1.3, 1.1.4, 1.1.5, 4.1.2

B. Afledt eller sekund忙r EU-ret

1. Generelle bem忙rkninger

Unionens retsakter er n忙vnt i artikel听288 i TEUF. Det drejer sig om forordninger, direktiver, afg酶relser, henstillinger og udtalelser. EU-institutionerne kan kun vedtage s氓danne retsakter, n氓r en bestemmelse i traktaterne giver dem hjemmel hertil. Begr忙nsninger af Unionens kompetencer styres af princippet om kompetencetildeling, som er fastsat i artikel听5, stk.听1, i TEU. TEUF definerer omfanget af Unionens bef酶jelser ved at inddele dem i tre kategorier: enekompetencer (artikel听3), delte kompetencer (artikel听4) og underst酶ttende kompetencer (artikel听6), hvorved EU vedtager tiltag til at st酶tte eller supplere medlemsstaternes politikker. Listerne over de omr氓der, der henh酶rer under de tre kompetencekategorier, fremg氓r klart af artikel听3, 4 og 6 i TEUF. Hvis ikke institutionerne har de bef酶jelser, der er n酶dvendige for at n氓 et af de m氓l, der er fastsat i traktaterne, kan de anvende bestemmelserne i artikel听352 i TEUF og s氓ledes vedtage "passende bestemmelser".

Institutionerne vedtager kun de retsakter, der er n忙vnt i artikel听288 i TEUF. Den eneste undtagelse er den f忙lles udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, der fortsat vil v忙re underlagt mellemstatslige procedurer. P氓 dette omr氓de vil de f忙lles strategier, f忙lles foranstaltninger og f忙lles holdninger s氓ledes blive erstattet af de "overordnede retningslinjer" og de "afg酶relser, der fastl忙gger" de tiltag, der skal gennemf酶res, og de holdninger, der skal vedtages af Unionen, samt de n忙rmere bestemmelser for gennemf酶relsen af disse beslutninger (artikel听25 i TEU).

Der mindes om, at der herudover findes en r忙kke handlingsformer som f.eks. henstillinger og meddelelser s氓vel som administrative og interne instrumenter (herunder interinstitutionelle aftaler), hvis betegnelse, struktur og retsgyldighed er baseret p氓 de enkelte traktaters bestemmelser eller reglerne, der er blevet vedtaget i henhold til traktaterne.

2. Normhierarkiet inden for Unionens afledte ret

Der er fastlagt et hierarki inden for den afledte ret i artikel听289, 290 og 291 i TEUF mellem lovgivningsm忙ssige retsakter, delegerede retsakter og gennemf酶relsesretsakter. Lovgivningsm忙ssige retsakter defineres som retsakter, der er vedtaget ved den almindelige lovgivningsprocedure eller en s忙rlig lovgivningsprocedure. Delegerede retsakter er derimod almengyldige ikke-lovgivningsm忙ssige retsakter, der udbygger eller 忙ndrer visse ikke-v忙sentlige elementer i en lovgivningsm忙ssig retsakt. Lovgiveren (Europa-Parlamentet og R氓det) kan give Kommissionen bef酶jelse til at vedtage disse retsakter. De lovgivningsm忙ssige retsakter afgr忙nser delegationens form氓l, indhold, omfang og varighed samt eventuelle hasteprocedurer. Lovgiveren fasts忙tter desuden de betingelser, der g忙lder for delegationen, f.eks. retten til at tilbagekalde delegationen eller retten til at g酶re indsigelse.

Gennemf酶relsesretsakter vedtages almindeligvis af Kommissionen, der har kompetence til det, n氓r det er n酶dvendigt med ensartede betingelser for gennemf酶relse af juridisk bindende retsakter. Kun i specifikke, beh酶rigt begrundede tilf忙lde og inden for den f忙lles udenrigs- og sikkerhedspolitik vedtages gennemf酶relsesretsakterne af R氓det. Er en basisretsakt vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure, kan Europa-Parlamentet eller R氓det til enhver tid tilkendegive over for Kommissionen, at et udkast til gennemf酶relsesretsakt efter deres opfattelse overskrider de gennemf酶relsesbef酶jelser, der er fastsat i basisretsakten. I s氓 fald skal Kommissionen tage det p氓g忙ldende udkast til retsakt op til fornyet overvejelse.

3. De enkelte juridiske instrumenter inden for afledt eller sekund忙r EU-ret

a. Forordninger

Forordninger er almengyldige, bindende i alle enkeltheder og umiddelbart g忙ldende. De skal fuldt ud overholdes af dem, de vedr酶rer (privatpersoner, medlemsstater, EU-institutioner). Forordninger er umiddelbart g忙ldende i alle medlemsstater, s氓 snart de tr忙der i kraft (p氓 det i retsakterne fastsatte tidspunkt eller, hvis et s氓dant ikke er angivet, den tyvende dag efter offentligg酶relsen i Den Europ忙iske Unions Tidende), og skal ikke n酶dvendigvis gennemf酶res i national lov.

De tjener til at sikre, at EU-retten anvendes p氓 samme m氓de i alle medlemsstater. Samtidig f酶lger det af forordningen, at nationale retsnormer, der er uforenelige med forordningens materielle bestemmelser, ikke l忙ngere finder anvendelse.

b. Direktiver

Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede m氓l bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemf酶relsen. Den nationale lovgivningsmagt skal vedtage en gennemf酶relsesretsakt eller "en national gennemf酶relsesforanstaltning", hvormed den nationale lovgivning tilpasses de m氓l, der er fastsat i direktivet. Den enkelte borger bliver principielt f酶rst berettiget eller forpligtet, n氓r gennemf酶relsesretsakten er vedtaget. Medlemsstaterne f氓r mulighed for et vist sk酶n ved gennemf酶relsen af direktiverne, s氓ledes at specifikke nationale forhold kan tages i betragtning. Direktivets bestemmelser skal gennemf酶res inden for den frist, der er fastsat i direktivet. Ved gennemf酶relsen af direktiverne sikrer medlemsstaterne EU-lovgivningens effektivitet i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde som fastsat i artikel听4, stk.听3, i TEU.

I princippet er direktiver ikke umiddelbart g忙ldende. Den Europ忙iske Unions Domstol har imidlertid afgjort, at visse bestemmelser i et direktiv undtagelsesvis kan have direkte virkning i en medlemsstat, selv om sidstn忙vnte endnu ikke har vedtaget en gennemf酶relsesretsakt, a)听n氓r direktivet endnu ikke er gennemf酶rt i national ret eller er blevet gennemf酶rt ukorrekt, b)听n氓r direktivets bestemmelser er ubetingede og tilstr忙kkeligt klare og pr忙cise, og c) n氓r direktivets bestemmelser till忙gger private borgere rettigheder.

N氓r disse foruds忙tninger er opfyldt, kan den enkelte dermed p氓ber氓be sig direktivets bestemmelser over for myndighederne. Selv om bestemmelserne ikke till忙gger den enkelte rettigheder og kun opfylder den f酶rste og anden betingelse, skal medlemsstaterne tage direktivet, der ikke er blevet gennemf酶rt, med i betragtning. Denne retspraksis begrundes navnlig med argumenterne om overholdelse af princippet om nyttevirkning og bek忙mpelse af traktatstridig adf忙rd og retsbeskyttelse. P氓 den anden side kan en person ikke p氓ber氓be sig den direkte virkning af et direktiv, der ikke er blevet gennemf酶rt, over for andre personer (den "horisontale virkning",

I henhold til Domstolens retspraksis () er en individuel borger sikret ret til at s酶ge erstatning fra en medlemsstat, som ikke overholder EU-lovgivningen. Dette er muligt i tilf忙lde af et direktiv, som ikke er blevet gennemf酶rt, eller som ikke er korrekt gennemf酶rt, n氓r a)听direktivet tilsigter at till忙gge private borgere rettigheder, b)听indholdet af rettighederne kan fastsl氓s p氓 grundlag af direktivets bestemmelser, og c) der er en direkte 氓rsagsforbindelse mellem overtr忙delsen af forpligtelsen til at gennemf酶re direktivet og de skadelidtes tab. Medlemsstaten ifalder dermed erstatningsansvar, uden at dette i sig selv kr忙ver nogen skyld.

c. Afg酶relser, henstillinger og udtalelser

Afg酶relser er bindende i alle enkeltheder. N氓r det er angivet, hvem de er rettet til (medlemsstater, fysiske og juridiske personer), er de kun bindende for dem og vedr酶rer forhold, der er specielle for disse medlemsstater og personer. En privat borger kan ikke g酶re rettigheder g忙ldende i henhold til en afg酶relse, der er rettet til en medlemsstat, medmindre den p氓g忙ldende medlemsstat har vedtaget en gennemf酶relsesretsakt. Afg酶relser kan have direkte virkning under de samme betingelser som direktiver.

Henstillinger og udtalelser giver ikke modtagerne rettigheder og pligter, men tjener som vejledning med hensyn til fortolkningen og indholdet af EU-retten.

Eftersom sager, som indbringes mod medlemsstater i henhold til artikel听263 i TEUF, skal vedr酶re retsakter, der er vedtaget af EU-institutioner, -organer, -kontorer eller -agenturer, har EU-Domstolen ingen kompetence med hensyn til afg酶relser truffet af repr忙sentanter for medlemsstaterne, f.eks. med hensyn til fastl忙ggelse af hjemsteder for EU-agenturer. Retsakter vedtaget af repr忙sentanter for medlemsstaterne, der ikke handler i deres egenskab af medlemmer af R氓det, men som repr忙sentanter for deres regeringer og dermed kollektivt ud酶ver medlemsstaternes bef酶jelser, er if酶lge Domstolens dom af 14. juli 2022 i tilf忙lde af flytning af Det Europ忙iske L忙gemiddelagentur (EMA) ikke underlagt domstolskontrol ved Unionens retsinstanser[1]. Domstolen fastslog, at artikel 341 i TEUF ikke finder anvendelse p氓 udpegelsen af hjemstedet for et af Unionens organer, kontorer eller agenturer, men kun p氓 institutioner. Kompetencen til at fastl忙gge placeringen af EU-agenturernes hjemsted ligger hos EU-lovgiver, som skal handle med henblik herp氓 i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i de materielt relevante bestemmelser i traktaterne. Den omhandlede afg酶relse var en ikke-bindende foranstaltning om politisk samarbejde, som ikke kan begr忙nse EU-lovgivers sk酶nsbef酶jelse. I denne forstand kan afg酶relsen ikke begr忙nse EU-lovgivers eller Europa-Parlamentets sk酶nsbef酶jelse.

4. Lovgivningskompetence, lovgivningsprocedurer samt gennemf酶relse og h氓ndh忙velse af retsakter

a. Lovgivningskompetence, initiativret og lovgivningsprocedurer: 1.3.2, 1.3.6, 1.3.8 og 1.2.3

Parlamentet, R氓det og Kommissionen deltager i vedtagelsen af EU-lovgivningen i forskellig grad afh忙ngigt af retsgrundlaget for hver enkelt retsakt. Parlamentet kan anmode Kommissionen om at frems忙tte lovforslag for Parlamentet og R氓det.

b. Gennemf酶relse af EU's retsforskrifter

EU har i henhold til prim忙rretten kun begr忙nsede selvst忙ndige h氓ndh忙velseskompetencer, da det som regel er medlemsstaterne, der h氓ndh忙ver EU-retten. If酶lge artikel听291, stk.听1, i TEUF er medlemsstaterne i 酶vrigt forpligtet til at tr忙ffe alle de nationale foranstaltninger, der er n酶dvendige for at gennemf酶re EU's juridisk bindende retsakter. N氓r ensartede betingelser for gennemf酶relse af EU's juridisk bindende retsakter er n酶dvendige, ud酶ver Kommissionen sin gennemf酶relsesbef酶jelse (artikel听291, stk.听2, i TEUF).

c. Valg af retsakt

I mange tilf忙lde er det i traktaterne fastsat, hvilken type retsakt der skal anvendes. I en lang r忙kke bestemmelser er det dog ikke fastsat entydigt, hvilken type retsakt der skal vedtages. I disse tilf忙lde fastsl氓s det i artikel听296, stk.听1, i TEUF, at institutionerne i hvert enkelt tilf忙lde v忙lger, hvilken form for retsakt der skal vedtages, "under overholdelse af g忙ldende procedurer og proportionalitetsprincippet".

C. EU-rettens generelle principper og de grundl忙ggende rettigheder

Traktaterne indeholder meget f氓 henvisninger til EU-rettens generelle principper. Disse principper er hovedsageligt blevet udformet i EU-Domstolens retspraksis (retssikkerhed, institutionel balance, berettiget forventning osv.), som ogs氓 er grundlaget for anerkendelsen af de grundl忙ggende rettigheder som generelle principper i EU-retten. Disse principper er nu forankret i artikel 6, stk. 3, i TEU, som henviser til de grundl忙ggende rettigheder, som er sikret i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundl忙ggende frihedsrettigheder, og som er et resultat af de forfatningsm忙ssige traditioner, som er f忙lles for medlemsstaterne, og Den Europ忙iske Unions charter om grundl忙ggende rettigheder (4.1.2).

D. Internationale aftaler indg氓et af EU i henhold til artikel 216 og 217 i TEUF

Unionen kan inden for sine kompetencer indg氓 folkeretlige aftaler med tredjelande eller internationale organisationer (artikel听216, stk.听1, i TEUF). Disse aftaler er bindende for EU og medlemsstaterne og er en integreret del af EU-retten (artikel听216, stk.听2, i TEUF). I henhold til artikel 217 i TEUF kan EU ogs氓 indg氓 aftaler, hvorved der skabes en associering med gensidige rettigheder og forpligtelser, f忙lles optr忙den og s忙rlige procedureregler. mellem Den Europ忙iske Union og Det Europ忙iske Atomenergif忙llesskab p氓 den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland p氓 den anden side i overensstemmelse med denne bestemmelse. Den 28. april 2021 gav Parlamentet sin godkendelse i henhold til artikel 218, stk. 6a, i TEUF.

I henhold til har folkeretten forrang for (sekund忙r) EU-ret: "Der henvises til, at n氓r Unionen har indg氓et internationale aftaler, er de if酶lge artikel 216, stk. 2, TEUF bindende for Unionens institutioner, og de har f酶lgelig forrang for EU-retsakter".

E. Uafh忙ngig ekspertise og bedre lovgivning

I 2004 oprettede Parlamentet fem temaafdelinger, der yder uafh忙ngig ekspertise p氓 h酶jt niveau og leverer analyser og politisk r氓dgivning efter anmodning fra udvalg og andre parlamentsorganer. Denne uafh忙ngige forskning, som forbinder medlemmer, den akademiske verden og borgere, b酶r ledsage alle lovgivningsinitiativer fra deres start til evalueringen af deres gennemf酶relse. Den b酶r bidrage til lovgivning af h酶j kvalitet og fortolkningen heraf, som en uundv忙rlig del af det forberedende arbejde[2].

Optimal EU-lovgivning kan f酶re til potentielle gevinster p氓 over 2听200 mia. EUR 氓谤濒颈驳迟. Forskning udarbejdet for Europa-Parlamentet af temaafdelingen viser, at der kan opn氓s gevinster p氓 386 mia.听EUR for den frie bev忙gelighed for varer, 189 mia.听EUR for toldunionen, 289 mia.听EUR for den frie bev忙gelighed for tjenesteydelser og 177 mia.听EUR for det digitale indre marked.

omfatter 氓rlig og fler氓rig programmering og alle aspekter af politikcyklussen. Den fasts忙tter ogs氓 institutionernes forskellige forpligtelser til at levere EU-lovgivning af h酶j kvalitet, som er effektiv, enkel og klar, og som ikke indeb忙rer overregulering og un酶dvendige byrder for enkeltpersoner, offentlige myndigheder og virksomheder, navnlig sm氓 og mellemstore virksomheder.

Forskning bestilt af Europa-Parlamentet viser imidlertid, at involvering af uafh忙ngig forskning skal: 1) forbedres i fasen med udarbejdelse og planl忙gning af EU-strategier[3], herunder ved at afkorte forsinkelser med hensyn til indf酶relse af lovgivningsm忙ssige reformer, 2) anvendes ens p氓 alle lovgivningsinitiativer (f.eks. undtagelser for hastesager s忙nker kvaliteten af EU-lovgivningen p氓 vigtige omr氓der), og 3) anvendes ens p氓 evalueringer af virkningerne af EU-retten, som i 酶jeblikket mangler afg酶rende vurderinger af kvantificerede virkninger p氓 grund af manglende dataindsamling[4].

Europa-Parlamentets rolle

Artikel听14, stk.听1, i TEU bestemmer: "Europa-Parlamentet ud酶ver sammen med R氓det den lovgivende funktion (gennem "den almindelige lovgivningsprocedure") og budgetfunktionen (gennem en s忙rlig lovgivningsprocedure i henhold til artikel听314 i TEUF)". Parlamentet s酶ger at forenkle lovgivningsprocessen, forbedre kvaliteten af udformningen af lovtekster og sikre, at medlemsstaterne p氓l忙gges mere effektive b酶der, hvis de ikke overholder EU-retten. Kommissionens 氓rlige arbejds- og lovgivningsprogram pr忙senterer de v忙sentligste af Kommissionens politiske prioriteter og identificerer konkrete tiltag, b氓de lovgivningsm忙ssige og ikke-lovgivningsm忙ssige, der oms忙tter disse prioriteter til praksis. Parlamentet spiller en reel rolle i skabelsen af ny lovgivning, da det gennemg氓r Kommissionens 氓rlige arbejdsprogram og tilkendegiver, hvilke love det gerne vil have indf酶rt.

Unionen kan, idet den har status som juridisk person, indg氓 internationale aftaler (artikel听216-217 i TEUF). Alle aftaler indg氓et p氓 omr氓det for den f忙lles handelspolitik og alle omr氓der, hvis politikker h酶rer under den almindelige lovgivningsm忙ssige procedure, kr忙ver Europa-Parlamentets godkendelse (artikel听218, stk.听6, litra听a), i TEUF). F.eks. den 28. april 2021 til . Parlamentet har allerede ved andre lejligheder vist, at det ikke vil t酶ve med at g酶re brug af sin vetoret, hvis det n忙rer alvorlige bekymringer. Det forkastede f.eks. handelsaftalen vedr酶rende bek忙mpelse af forfalskning (ACTA) i 2012.

Parlamentet vedtog i juli 2022 en som svar p氓 ".

Unders酶gelser bestilt af Europa-Parlamentets temaafdelinger viser, at der er behov for reformer for at fremme bedre lovgivning og regulering i EU[5]. Forskningen viser ogs氓, at EU-lovgivningen kan drage fordel af en reform af dens udformning og struktur, for at tydeligg酶re fordelene ved lovgivningen og lette EU-borgernes digitale anvendelse af lovgivningen[6]. Et nyligt studie om lovgivning og IKT anbefaler en gradvis digitalisering af EU's retssystem, herunder dets kilder[7].

听

Udo Bux / Mariusz Maciejewski

05-2024