Kvindelig omskæring berører en halv million kvinder i EU
En halv million kvinder i EU og op til 200 mio. på verdensplan lever med konsekvenserne af at være blevet omskåret.
æԲ af kvinder er en af de mest brutale overtrædelser af kvinders rettigheder. Det omfatter delvis eller hel fjernelse af en piges eller kvindes ydre kønsorganer og foretages oftest på piger mellem 5 og 8 år under beklagelige hygiejniske forhold.
Det har ingen sundhedsmæssige fordele og kan fremprovokere svære fysiske og psykiske problemer for resten af livet. MEP’erne gentager nu deres opfordring til at afskaffe denne skadelige handling på verdensplan i anledning af den Internationale Dag for Nultolerance over for Kvindelig æԲ d. 6. februar.
æԲ af kvinder finder stadig sted i nogle afrikanske, asiatiske og mellemøstlige lande, men unge piger fra familier, der har immigreret til EU, kan heller ikke føle sig sikre, selvom kvindelig omskæring her bliver anset for at være kriminelt. De fleste piger og kvinder fra disse lande, hvor omskæring er udbredt, bor i Danmark, Belgien, Østrig, Tyskland, Spanien, Finland, Frankrig, Irland, Italien, Portugal, Holland, Sverige og Storbritannien.
Faktisk er blevet omskåret, og yderligere 180,000 kvinder og piger risikerer at blive udsat for denne praksis hvert år.
”Kultur, levemåde, religion og tradition eller den såkaldte ’ære’ kan ikke retfærdiggøre nogen som helst form for vold mod kvinder,” siger Vilija Blinkevičiūtė (S&D, Litauen), der er formand for Parlamentets kvindeudvalg (FEMM).
I 2013 fremlagde EU en ny strategi for af standse praksissen med omskæring, men MEP’erne vil nu have Kommissionen til at sammenfatte et overblik over situationen. Den 7. februar vedtog de en betænkning, hvor de opfordrer til at øge kendskabet, forebygge handlinger i flygtningelejre, at øge beskyttelsen af flygtninge, mere fleksibel støtte til græsrodsorganisationer, og de beder medlemslandene om at være mere overvågne, når det gælder om at finde, efterforske og retsforfølge i sager om kvindelig omskæring.
Se mere i vores video.