Ϸվ

æ԰ԾԲ - A10-0034/2025æ԰ԾԲ
A10-0034/2025

BETÆNKNINGom forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/196 af 7. februar 2018 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

21.3.2025-( – C10‑0007/2025 – )-***

Udvalget om International Handel
Ordfører: Bernd Lange
(Forenklet procedure – forretningsordenens artikel52, stk.1)


ʰdzܰ:
Forløb i plenarforsamlingen
ٴǰܳԳٴڴǰø:
A10-0034/2025
Indgivne tekster :
A10-0034/2025
Forhandlinger :
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/196 af 7. februar 2018 om indførelse af tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

( – C10‑0007/2025 – )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (),

der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt Parlamentet forslaget (C10‑0007/2025),

der henviser til artikel294, stk.3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til forretningsordenens artikel 60,

der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A10-0034/2025),

1.vedtager sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages;

2.anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.


BEGRUNDELSE

Til trods for titlen vedrører dette lovgivningsforslag ikke de aktuelle handelsmæssige spændinger mellem den amerikanske regering og EU. Formålet med forslaget er blot at indføre en begrænset, målrettet og teknisk ændring af forordning (EU) 2018/196 ved at medtage en deminimis-tærskel for indførelse af gengældelsesforanstaltninger over for De Forenede Stater for en WTO-sag, som USA mistede i 2003.

Sagen vedrører USA's Continued Dumping and Subsidy Offset Act fra 2000 ("CDSOA" eller "the Byrd Amendment"). CDSOA giver mandat til den årlige fordeling til amerikanske virksomheder af den antidumping- og udligningstold, som er opkrævet i det foregående regnskabsår. Det blev i januar 2003 fastslået, at CDSOA var uforenelig med USA's WTO-forpligtelser.

Eftersom USA undlod at sørge for overholdelse af landets forpligtelser i henhold til WTO-aftalerne, blev Unionen bemyndiget til at indføre en tillægsimporttold på en række amerikanske produkter til en årlig samlet handelsværdi på maksimalt 72% af de CDSOA-udbetalinger, der hidrører fra told opkrævet på import fra Unionen. Byrd-ændringen blev ophævet i 2006, men USA indførte en overgangsperiode, hvor udbetalingerne skulle fortsætte, så længe de vedrørte told opkrævet før den 1. oktober 2007.

I 2024 var beløbet for de EU-godkendte gengældelsesforanstaltninger ubetydeligt (34,98USD), men Kommissionen skulle stadig vedtage en delegeret forordning for at fastsætte toldsatsen til 0%. Opkrævning af 34,98USD ville ikke have haft nogen handelsmæssig betydning og ville have påført Unionen uforholdsmæssigt store administrative omkostninger. INTA modsatte sig ikke den foreslåede delegerede retsakt.

Det forventes, at det tilladte niveau af gengældelsesforanstaltninger i fremtiden vil forblive lavt og efterhånden vil være udtømt. Derfor foreslår Kommissionen, at der fastsættes en tærskel på 30000USD i CDSOA-udbetalinger foretaget af de amerikanske myndigheder i forbindelse med Unionens import inden for et regnskabsår (hvilket svarer til et godkendt retalieringsniveau på 21600USD), hvorunder EU-tolden ikke finder anvendelse. I det usandsynlige tilfælde, at de beløb, som USA har udbetalt, overstiger beløbet på 30000USD, vil EU være berettiget til at anvende gengældelsesforanstaltninger.

Retsgrundlaget for denne ændring af forordningen er artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Denne begrænsede ændring af basisretsakten bør vedtages inden udgangen af april for at undgå, at den årlige procedure for den delegerede retsakt iværksættes.

I betragtning af den pågældende ændrings begrænsede, målrettede og tekniske karakter foreslog formanden som fast ordfører for handelsforbindelserne med USA, at forslaget blev vedtaget via den forenklede procedure i henhold til forretningsordenens artikel 52, stk.1 (godkendelse uden ændringer).


BILAG: ENHEDER ELLER PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

øn erklærer på eget ansvar ikke at have modtaget input fra nogen enhed eller person, der skal nævnes i dette bilag i henhold til artikel 8 i bilag I til forretningsordenen.


PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Tillægstold på importen af visse produkter med oprindelse i Amerikas Forenede Stater

Referencer

– C10-0007/2025 –

Dato for forelæggelse for EP

3.2.2025

Korresponderende udvalg

INTA

ø

Dato for valg

Bernd Lange

19.2.2025

Forenklet procedure – dato for afgørelse

19.2.2025

Behandling i udvalg

19.3.2025

Dato for vedtagelse

19.3.2025

Dato for indgivelse

21.3.2025

Seneste opdatering: 26. marts 2025
Juridisk meddelelse-Databeskyttelsespolitik