Ϸվ

Forslag til beslutning - B10-0061/2025Forslag til beslutning
B10-0061/2025

FORSLAG TIL BESLUTNINGom udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret DP910521-majs, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003

4.2.2025-(D102174/03 – )

jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 2 og 3

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ansvarlige medlemmer: Martin Häusling, Biljana Borzan, Anja Hazekamp


ʰdzܰ:
Forløb i plenarforsamlingen
ٴǰܳԳٴڴǰø:
B10-0061/2025
Indgivne tekster :
B10-0061/2025
Forhandlinger :
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

10‑0061/2025

Europa-Parlamentets beslutning om udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret DP910521-majs, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D102174/03 – ()

Europa-Parlamentet,

der henviser til udkast til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret DP910521-majs, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 (D102174/03),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1829/2003 af 22.september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer[1], særlig artikel7, stk.3, og artikel19, stk.3,

der henviser til afstemningen i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, jf. artikel35 i forordning (EF) nr.1829/2003, den 22. november 2024, som ikke mundede ud i en udtalelse, og til afstemningen i appeludvalget den 17. december 2024, som heller ikke mundede ud i en udtalelse,

der henviser til artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[2],

der henviser til den udtalelse, der blev vedtaget af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) den 19. juni 2024 og offentliggjort den 1. august 2024[3],

der henviser til sine tidligere beslutninger, hvori det gør indsigelse mod godkendelsen af genetisk modificerede organismer (GMO'er)[4],

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 2 og 3,

der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

A.der henviser til, at Corteva Agriscience Belgium B.V., med hjemsted i Belgien, på vegne af Corteva Agriscience LLC, med hjemsted i USA, den 27. juni 2022 indgav en ansøgning til Nederlandenes nationale kompetente myndighed om tilladelse til markedsføring af fødevarer, fødevareingredienser og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret DP910521-majs ("GM-majsen");

B.der henviser til, at GM-majsen producerer toksinet Cry1B.34 og er resistent over for herbicidet glufosinat;

C.der henviser til, at glufosinat er klassificeret som reproduktionstoksisk i kategori 1B og dermed opfylder "afskæringskriterierne" i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1107/2009[5]; der henviser til, at godkendelsen af glufosinat til anvendelse i Unionen udløb den 31.juli 2018;

D.der henviser til, at Cry1B.34 er et syntetisk fusionsprotein, der kombinerer Cry1B, Cry1Ca1 og Cry9Db1 og er fremstillet til at sikre insektresistens mod skadegørende sommerfugle, uden påvist specificitet for målarter;

E.der henviser til, at genetisk modifikation omfatter en totrinsproces, hvor CRISPR/Cas9 anvendes til at indføre en "landingsplads" efterfulgt af beskydning med mikroprojektiler med henblik på indsættelse af en genkassette;

Manglende vurdering af det komplementære herbicid

F.der henviser til, at Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.503/2013[6] kræver en vurdering af, om de forventede landbrugsmetoder påvirker udfaldet af de undersøgte endpoints; der henviser til, at dette ifølge nævnte gennemførelsesforordning især er relevant for herbicidtolerante planter;

G.der henviser til, at langt de fleste GM-afgrøder er blevet genetisk modificeret, således at de er tolerante over for ét eller flere "komplementære" herbicider, der kan anvendes under hele dyrkningsforløbet for GM-afgrøden, uden at afgrøden dør, sådan som det ville være tilfældet med en ikke-herbicidtolerant afgrøde; der henviser til, at en række undersøgelser viser, at herbicidtolerante GM-afgrøder fører til en øget anvendelse af komplementære herbicider, hvilket i stort omfang skyldes fremkomsten af herbicidtolerant ukrudt[7];

H.der henviser til, at herbicidtolerante GM-afgrøder fastlåser landbrugerne i et ukrudtsforvaltningssystem, der i vid udstrækning eller helt er afhængigt af herbicider, fordi der opkræves et pristillæg for GM-frø, som kun kan retfærdiggøres, hvis de landbrugere, der køber sådanne frø, også sprøjter med de komplementære herbicider; der henviser til, at øget afhængighed af komplementære herbicider på bedrifter, der dyrker GM-afgrøder, fremskynder fremkomsten og spredningen af ukrudt, der er resistent mod disse herbicider, og dermed udløser et behov for endnu flere herbicider, hvilket skaber en ond cirkel, der er kendt som "herbicidtrædemøllen";

I.der henviser til, at de negative virkninger af overdreven afhængighed af herbicider vil blive værre med hensyn til jordbundens sundhed, vandkvaliteten og biodiversiteten over og under jorden og føre til øget eksponering af mennesker og dyr, potentielt også via øgede herbicidrester i fødevarer og foder;

J.der henviser til, at vurdering af herbicidrester og metabolitter i GM-planter anses for at ligge uden for ansvarsområdet for EFSA's Ekspertpanel for Genetisk Modificerede Organismer ("EFSA's GMO-panel") og derfor ikke foretages som led i godkendelsesprocessen for GMO'er;

Uafklarede spørgsmål med hensyn til Bt-toksiner

K.der henviser til, at der i en række undersøgelser er observeret bivirkninger efter eksponering for Bt-toksiner, som kan påvirke immunsystemet, og at nogle Bt-toksiner kan have adjuvansegenskaber[8], hvilket betyder, at de kan øge de allergifremkaldende egenskaber hos andre proteiner, de kommer i kontakt med;

L.der henviser til, at det i en videnskabelig undersøgelse blev konstateret, at Bt-toksiners toksicitet også kan øges gennem interaktion med restkoncentrationer fra sprøjtning med herbicider, og at der er behov for yderligere undersøgelser af kombinationsvirkningerne af "stablede" begivenheder (GM-afgrøder, der er blevet ændret til at være herbicidtolerante og til at producere insekticider i form af Bt-toksiner)[9]; der henviser til, at vurdering af den potentielle interaktion mellem Bt-proteiner og deres metabolitter med herbicidrester imidlertid anses for at ligge uden for EFSA's GMO-panels ansvarsområde og derfor ikke foretages som led i risikovurderingen;

Bt-afgrøder: virkninger på organismer uden for målgruppen

M.der henviser til, at anvendelsen af genetisk modificerede Bt-afgrøder fører til, at organismer i og uden for målgruppen kontinuerligt eksponeres for Bt-toksiner, mens eksponeringen ved anvendelse af insekticider i modsætning hertil finder sted på sprøjtningstidspunktet og i en begrænset periode derefter;

N.der henviser til, at antagelsen om, at Bt-toksiner har en enkelt målspecifik virkemåde, ikke længere kan betragtes som korrekt, og at virkninger på organismer uden for målgruppen ikke kan udelukkes; der henviser til, at et stigende antal organismer uden for målgruppen rapporteres at være påvirket på mange måder;

Bemærkninger fra medlemsstater og interessenter

O.der henviser til, at medlemsstaterne indsendte mange kritiske bemærkninger til EFSA i løbet af høringsperioden på tre måneder[10], herunder kritik af, at listen over relevante undersøgelser i ansøgerens litteraturgennemgang ikke omfattede undersøgelser af, hvad der videre sker med Bt-proteiner i miljøet, eller af potentielle virkninger af restkoncentrationer af Bt-afgrøder på organismer uden for målgruppen, selv om der foreligger sådanne undersøgelser;

P.der henviser til, at de feltforsøg, som havde til formål at analysere GM-majsens sammensætning og fænotype, ikke tog hensyn til forskellige miljøforhold og genotypiske kontekster, der er relevante for dyrkningen af majsen, navnlig i lande som Brasilien;

Q.der henviser til, at toksicitetsvurderingen af Cry1B.34 ikke tager højde for kombinationsvirkninger med plantebestanddele eller restkoncentrationer fra herbicidanvendelser;

R.der henviser til, at glufosinat, som er det komplementære herbicid, er forbundet med betydelige risici for biodiversiteten, jordbunds- og vandkvaliteten og økosystemernes sundhed på lang sigt;

S.der henviser til, at risikoen for genstrømme til vilde slægtninge såsom teosinte, som der er rapporteret om i Spanien og Frankrig, giver anledning til bekymring med hensyn til transgenpersistens og miljøvirkninger;

T.der henviser til, at der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til overvågningskravene i gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2013 og ikke er blevet foretaget en uafhængig verifikation af de forelagte data;

Sikring af lige vilkår globalt og opretholdelse af Unionens internationale forpligtelser

U.der henviser til, at Kommissionen i konklusionerne fra den strategiske dialog om fremtiden for EU's landbrug[11] opfordres til at revurdere sin tilgang til markedsadgang for import og eksport af landbrugsfødevarer i betragtning af udfordringen med forskellige standarder i Unionen og hos dens handelspartnere; der henviser til, at mere retfærdige handelsforbindelser på globalt plan, som er i overensstemmelse med målene for et sundt miljø, var et af landbrugernes vigtigste krav under demonstrationerne i 2023 og 2024;

V.der henviser til, at en rapport fra 2017 fra FN's særlige rapportør om retten til fødevarer viste, at farlige pesticider har katastrofale konsekvenser for sundheden, især i udviklingslandene[12]; der henviser til, at FN's verdensmål for bæredygtig udvikling 3.9 sigter mod senest i 2030 væsentligt at reducere antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening[13];

W.der henviser til, at den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet, der blev vedtaget på COP15 under FN's konvention om den biologiske mangfoldighed i december 2022, indeholder et globalt mål om at reducere risikoen ved pesticidanvendelse med mindst 50% senest i 2030[14];

X.der henviser til, at det i forordning (EF) nr.1829/2003 fastslås, at GM‑fødevarer eller ‑foderstoffer ikke må have negative virkninger for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og at det pålægges Kommissionen at tage hensyn til relevante bestemmelser i EU‑retten og andre legitime forhold af relevans for den pågældende sag, når den udarbejder sin afgørelse; der henviser til, at sådanne legitime forhold bør omfatte Unionens forpligtelser i henhold til FN's mål for bæredygtig udvikling og FN's konvention om den biologiske mangfoldighed;

Mindskelse af afhængigheden af importeret foder

Y.der henviser til, at en af erfaringerne fra covid‑19‑krisen og den stadig igangværende krig i Ukraine er behovet for, at Unionen bringer afhængigheden af visse kritiske materialer til ophør; der henviser til, at Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i opgavebeskrivelsen til kommissær Christophe Hansen anmoder ham om at undersøge, hvordan man kan mindske importen af kritiske råvarer[15];

Udemokratisk beslutningstagning

Z.der henviser til, at Parlamentet i sin ottendevalgperiode vedtog i alt 36 beslutninger, hvori der blev gjort indsigelse mod markedsføring af GMO'er til fødevarer og foderstoffer (33beslutninger) og mod dyrkning af GMO'er i Unionen (tre beslutninger); der henviser til, at Parlamentet i sin niende valgperiode vedtog 38 beslutninger, hvori det gjorde indsigelse mod markedsføring af GMO'er, og at det har vedtaget yderligere otte beslutninger om indsigelse mod markedsføring af GMO'er allerede i indeværende tiende valgperiode;

AA.der henviser til, at Kommissionen – trods sin egen erkendelse af de demokratiske mangler, medlemsstaternes manglende støtte og Parlamentets indsigelser – fortsat giver tilladelse til GMO'er;

AB.der henviser til, at der ikke kræves nogen ændring af lovgivningen, for at Kommissionen kan undlade at give tilladelse til GMO'er, når der ikke er tilslutning blandt et kvalificeret flertal af medlemsstaterne i appeludvalget[16];

AC.der henviser til, at afstemningen den 22. november 2024 i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, jf. artikel35 i forordning (EF) nr.1829/2003, ikke mundede ud i en udtalelse, hvilket betyder, at godkendelsen ikke blev støttet af et kvalificeret flertal af medlemsstaterne; der henviser til, at afstemningen i appeludvalget den 17. december 2024 heller ikke mundede ud i en udtalelse;

1.mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse indebærer en overskridelse af de gennemførelsesbeføjelser, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1829/2003;

2.mener, at udkastet til Kommissionens gennemførelsesafgørelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten, idet det ikke er foreneligt med målet for forordning (EF) nr.1829/2003, som i overensstemmelse med de generelle principper, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.178/2002[17], er at skabe et grundlag for at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers liv og sundhed, af dyrs sundhed og velfærd, af miljøet samt af forbrugernes interesser i relation til genmodificerede fødevarer og foderstoffer, samtidig med at det sikres, at det indre marked fungerer tilfredsstillende;

3.anmoder Kommissionen om at trække udkastet til gennemførelsesafgørelse tilbage og forelægge udvalget et nyt udkast;

4.opfordrer Kommissionen til at sikre konvergens med hensyn til standarder mellem Unionen og dens partnere ved forhandlinger om frihandelsaftaler med henblik på at tilgodese Unionens sikkerhedsstandarder;

5.opfordrer Kommissionen til ikke at godkende GM-majsen på grund af de øgede risici for biodiversiteten, fødevaresikkerheden og arbejdstagernes sundhed i overensstemmelse med One Health-modellen;

6.forventer, at Kommissionen hurtigst muligt opfylder sit tilsagn[18] om at fremsætte et forslag til at sikre, at farlige kemikalier, der er forbudt i Unionen, ikke produceres til eksport;

7.glæder sig over, at Kommissionen i en skrivelse af 11. september 2020 til medlemmerne endelig anerkendte behovet for at tage højde for bæredygtighed, når det gælder afgørelser om godkendelse af GMO'er[19]; udtrykker imidlertid sin dybe skuffelse over, at Kommissionen siden da er fortsat med at give tilladelse til import af GMO'er til Unionen, selv om Parlamentet løbende har gjort indsigelse, og et flertal af medlemsstaterne har stemt imod;

8.opfordrer på ny indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til Unionens forpligtelser i henhold til internationale aftaler såsom klimaaftalen fra Paris, FN's konvention om den biologiske mangfoldighed og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling; gentager sin opfordring til, at udkast til gennemførelsesretsakter ledsages af en begrundelse, der forklarer, hvordan de overholder princippet om "ikke at gøre skade"[20];

9.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Seneste opdatering: 6. februar 2025
Juridisk meddelelse-Databeskyttelsespolitik