Ϸվ

Forslag til beslutning - B9-0059/2021Forslag til beslutning
B9-0059/2021

FORSLAG TIL BESLUTNINGom afbødning af konsekvenserne af jordskælv i Kroatien

18.1.2021-()

på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2

Younous Omarjee
for Venstrefløjsgruppen

Se også det fælles beslutningsforslagRC-B9-0057/2021

ʰdzܰ:
Forløb i plenarforsamlingen
ٴǰܳԳٴڴǰø:
B9-0059/2021
Indgivne tekster :
B9-0059/2021
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

9‑0059/2021

Europa-Parlamentets beslutning om afbødning af konsekvenserne af jordskælv i Kroatien

()

Europa-Parlamentet,

der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

der henviser til artikel 174, artikel 175, stk. 3, og artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond[1], som ændret ved forordning (EU) nr. 661/2014[2] og forordning (EU) 2020/461[3],

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.1313/2013/EU af 17.december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme[4], som ændret ved forordning (EU) 2018/1475[5] og afgørelse (EU) 2019/420[6],

der henviser til ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 14.januar 2020 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa (),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.1303/2013 af 17.december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.1083/2006[7], som ændret ved forordning (EU) 2015/1839[8], forordning (EU) 2016/2135[9], forordning (EU) 2017/825[10], forordning (EU) 2017/1199[11], forordning (EU) 2017/2305[12], forordning (EU, Euratom) 2018/1046[13], forordning (EU) 2018/1719[14], forordning (EU) 2019/711[15], forordning (EU) 2020/460[16], forordning (EU) 2020/558[17], forordning (EU) 2020/1041[18] og forordning (EU) 2020/1542[19],

der henviser til Rådets forordning (EU) 2016/369 af 15.marts 2016 om ydelse af nødhjælp i Unionen[20], som ændret ved Rådets forordning (EU) 2020/521[21],

der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En renoveringsbølge for Europa – grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår" (),

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.375/2014 af 3.april 2014 om oprettelse af det frivillige europæiske korps for humanitær bistand ("initiativet EU-bistandsfrivillige")[22], som berigtiget ved berigtigelse til forordning af 24.april 2014,

der henviser til Rådets forordning (EF) nr.1257/96 af 20.juni 1996 om humanitær bistand[23], som ændret ved forordning (EF) nr.1882/2003[24], forordning (EF) nr. 219/2009[25] og forordning (EU) 2019/1243[26],

der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2.december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning, særlig punkt 11[27],

der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 13.oktober 2020 om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Kroatien og Polen i forbindelse med en naturkatastrofe og til udbetaling af forskud til Kroatien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Portugal og Spanien i forbindelse med en folkesundhedskrise (),

der henviser til Rådets afgørelse af 30.oktober 2020 om vedtagelse af Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr.9 for regnskabsåret 2020[28],

der henviser til sin beslutning af 24.november 2020 om Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr.9/2020 til det almindelige budget for 2020, der ledsager forslaget om at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Kroatien og Polen i forbindelse med en naturkatastrofe og forskudsbetalinger til Kroatien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Portugal og Spanien i forbindelse med en folkesundhedskrise[29],

der henviser til Rådets konklusioner af 28. november 2008 med opfordring til at fremme civilbeskyttelseskapaciteterne ved hjælp af et europæisk system til gensidig bistand, der bygger på en modulbaseret tilgang til civilbeskyttelse,

der henviser til sin beslutning af 14.november 2007 om regionale følger af jordskælv[30],

der henviser til sin beslutning af 19.juni 2008 om styrkelse af EU's katastrofeberedskab[31],

der henviser til Parisaftalen, som blev undertegnet den 12. december 2015,

der henviser til Kommissionens meddelelse af 11.december 2019 om den europæiske grønne pagt (),

der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,

A.der henviser til, at Kroatien i det seneste år er blevet ramt af store, ødelæggende jordskælv, herunder ét, der ramte distrikterne Zagreb og Krapina-Zagorje den 22.marts 2020 med en styrke på 5,5, og tre andre, der ramte Sisak-Moslavina-distriktet den 28. og 29.december 2020 med en styrke på henholdsvis 5,2 og 6,4, samt et sidste jordskælv, som ramte det samme distrikt den 6.januar 2021 med en styrke på 5,0; der henviser til, at disse jordskælv var så kraftige, at de forårsagede skader langt væk fra deres epicentre;

B.der henviser til, at jordskælvet i marts 2020 resulterede i ét dødsfald og 26 sårede og forårsagede enorme socioøkonomiske og materielle skader i og uden for byen Zagreb; der henviser til, at de seneste jordskælv i det centrale Kroatien i december 2020 og januar 2021 forårsagede syv dødsfald og 26 sårede og førte til alvorlige materielle skader i de nærliggende byer og landsbyer, hvilket gjorde mange hjemløse; der henviser til, at disse jordskælv var årsag til yderligere stress og langvarige psykologiske virkninger midt i covid-19-pandemien;

C.der henviser til, at den region samt de byer og landsbyer, som blev ramt af de seneste jordskælv, kræver omgående og hurtig genopbygning; der henviser til, at jordskælvene er årsag til, at et stort antal indbyggere i de berørte områder er på fortvivlelsens rand;

D.der henviser til, at det forhold, at et betydeligt antal huse, som blev bygget efter krigen i 1990'erne, kollapsede under de seneste jordskælv, afslørede uregelmæssighederne og korruptionen forbundet med genopbygningskampagnen efter krigen; der henviser til, at en holdbar genopbygningsindsats skal koordineres og overvåges på korrekt vis for at afhjælpe de økonomiske og sociale tab, samtidig med at man sikrer gennemsigtighed, følger bedste praksis og overholder reglerne for offentligt udbud;

E.der henviser til, at de områder, som er ramt af de seneste jordskælv, hovedsagelig er landdistrikter og mindre udviklede områder, allerede er ekstremt socialt dårligt stillede og fattige og ofte glemmes af de nationale myndigheder i deres økonomiske udviklingsstrategi og -programmer;

F.der henviser til, at den lokale og regionale økonomi i de berørte områder er stærkt afhængig af landbrugsproduktion; der henviser til, at lokale landbrugsfaciliteter såsom bygninger, maskiner, udstyr og marker er blevet alvorligt beskadiget; der henviser til, at et betydeligt antal dyr, herunder husdyr og kæledyr, har lidt under følgerne af jordskælvene;

G.der henviser til, at jordskælvene i betydelig grad hindrede de berørte områders offentlige tjenester og institutioner, bl.a. skoler og hospitaler, i at fungere hensigtsmæssigt;

H.der henviser til, at Europa-Parlamentet i november 2020 godkendte en støttebevilling på 683,7mio.EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond for at hjælpe Kroatien med at håndtere eftervirkningerne af jordskælvet i Zagreb i marts 2020; der henviser til, at forskellige andre EU-instrumenter, såsom strukturfondene og civilbeskyttelsesinstrumenterne, kan anvendes til at styrke foranstaltninger til forebyggelse af jordskælv og rehabiliteringsforanstaltninger;

1.udtrykker sin solidaritet og empati med alle de personer, der er berørt af jordskælvene, og deres familier;

2.glæder sig over den indsats, der gøres af redningsmandskab, civilbeskyttelsesenheder, frivillige, civilsamfundsorganisationer, internationale organisationer og alle andre relevante aktører i de ødelagte områder for at redde liv, begrænse skadernes omfang og sikre basale aktiviteter med henblik på at bevare en ordentlig levestandard; glæder sig over alle de initiativer, der har resulteret i støtte og bistand til dem, som har behov herfor;

3.udtrykker dyb bekymring over de ekstreme vejrfænomener og naturkatastrofer, der kun vokser i antal og i omfang som følge af klimaforandringerne;

4.roser den solidaritet, som udvises af medlemsstaterne og andre lande, der yder støtte i form af gensidig bistand i denne nødsituation;

5.opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de kroatiske myndigheder at finde en hurtig måde at fordele den nødvendige økonomiske bistand på og yde anden bistand for at sikre en hurtig genopretning af de berørte områder og yde bistand til alle, der har behov herfor;

6.opfordrer Kommissionen til at stille instrumenter inden for rammerne af samhørigheds- og regionalfondene til rådighed for genopbygningsaktiviteterne; understreger, at det er vigtigt at skabe synergi mellem alle disponible EU-instrumenter for at sikre, at ressourcerne udnyttes effektivt til genopbygningsarbejde og alle andre nødvendige aktiviteter;

7.opfordrer de kroatiske myndigheder til hurtigt og grundigt at vurdere de samlede skader i alle jordskælvsramte områder med henblik på at påbegynde renoverings- og genopbygningsarbejdet så hurtigt som muligt;

8.understreger, at genopbygningsprocessen skal tage højde for tidligere erfaringer og bør gennemføres med den allerstørste hurtighed og gennemsigtighed og omfatte ekspertovervågning; understreger behovet for at garantere sikkerheden, stabiliteten og fremtidsudsigterne for de berørte parter for at sikre, at de fortsat kan leve i regionen, og at området ikke stilles endnu dårligere på grund af de negative virkninger af befolkningstilbagegangen;

9.opfordrer Kroatiens nationale, regionale og lokale myndigheder til at presse på for at sikre, at genopbygningsaktiviteterne overholder kravene til jordskælvssikre bygninger og infrastrukturer, og til at følge bedste faglige praksis og ekspertise fra andre medlemsstater;

10.understreger, at de seneste jordskælv afslørede, at genopbygningen efter krigen i 1990'erne ikke altid var i overensstemmelse med de relevante bygningsstandarder; opfordrer derfor de kroatiske nationale myndigheder til at foretage en undersøgelse af genopbygningskampagnen efter krigen for at undersøge alle uregelmæssigheder i processen og deres forbindelser med korruption, som resulterede i boliger af dårlig kvalitet, der blev beskadiget under de seneste jordskælv;

11.understreger, at der i en stor del af Den Europæiske Union er risiko for jordskælv; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fokusere på – på EU-plan – at gennemføre forebyggelses-, uddannelses-, forsknings-, risikostyrings-, beskyttelses- og solidaritetsforanstaltninger samt foranstaltninger til at afhjælpe og udbedre jordskælvsskader;

12.glæder sig over støtten fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden til katastroferisikoforebyggelse, modstandsdygtighed, energi og jordskælvssikring i den nuværende finansieringsperiode; opfordrer de kroatiske myndigheder til at medtage disse foranstaltninger i deres planlægning og programmering af EU's budgetbevillinger for 2021-2027 i overensstemmelse hermed og til at opfordre til anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond; opfordrer endvidere Kommissionen til at udvise fleksibilitet med hensyn til programmering og ændring af de nationale operationelle programmer, når det gælder håndtering af naturkatastrofer;

13.opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EU-institutionerne og de kroatiske institutioner at fordele den nødvendige økonomiske bistand og yde anden bistand for at sikre en hurtig genopretning af de berørte områder; opfordrer Kommissionen til, når den godkender økonomisk bistand, at tage hensyn til, at Kroatien også bekæmper en pandemi, og opfordrer den til forenkle godkendelsesprocessen yderligere for at muliggøre en effektiv og hurtig bistand og imødekomme befolkningens umiddelbare behov;

14.understreger betydningen af at prioritere indbyggerne i de berørte områder med henblik på covid-19-vaccination; opfordrer den kroatiske regering til at omdirigere en væsentlig del af sin vaccinelevering til Sisak-Moslavina-distriktet med henblik på straks at beskytte sundheden for alle indbyggere, hjælpere og arbejdstagere i området;

15.noterer sig, at jordskælv har meget alvorlige kort- og langsigtede konsekvenser for de regionale økonomier, og at de har negative følger for infrastrukturen, beskæftigelsen, natur- og kulturarven, miljøet og turismen, hvilket medfører en samlet negativ indvirkning på den økonomiske og sociale samhørighed,

16.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke forskningen med henblik på at indføre et system, der sikrer et bedre beredskab, således at man kan forebygge og håndtere lignende kriser og minimere indvirkningen af lignende katastrofer; kræver bedre systemer for tidlig varsling i medlemsstaterne og etablering og styrkelse af forbindelser mellem de forskellige systemer for tidlig varsling;

17.fremhæver den vigtige rolle, som EU-civilbeskyttelsesmekanismen spiller med hensyn til at fremme samarbejde mellem nationale civilbeskyttelsesmyndigheder i hele Europa i vanskelige situationer og minimere konsekvenserne af usædvanlige begivenheder;

18.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kroatiens regering og de regionale og lokale myndigheder i de berørte områder.

Seneste opdatering: 20. januar 2021
Juridisk meddelelse-Databeskyttelsespolitik