ø
Politikken for finansielle tjenesteydelser
Finansielle tjenesteydelser er en afgørende del af EU's bestræbelser på at gennemføre det indre marked under den frie bevægelighed for tjenesteydelser og kapital. Der er blevet gjort fremskridt i faser: 1) fjernelse af nationale adgangsbarrierer (1957-1973), 2) Harmonisering af nationale love og politikker (1973-1983), 3) gennemførelse af det indre marked (1983-1992), 4) Oprettelse af det fælles valutaområde (1993-2007) og 5) den globale finanskrise og reformen efter krisen (fra 2007 og frem).
Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS)
Det Europæiske Finanstilsynssystem er et system med flere niveauer af mikro- og makrotilsynsmyndigheder, som har til formål at sikre konsekvent og sammenhængende finansielt tilsyn i EU. Det omfatter Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, de tre europæiske tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA og EIOPA) og de nationale tilsynsmyndigheder. Den Europæiske Centralbank er inden for rammerne af den fælles tilsynsmekanisme (FTM) banktilsynsmyndigheden for de største banker.
Den Økonomiske og Monetære Unions udvikling
Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en) er resultatet af en økonomisk integration i EU. Der er blevet indført en fælles valuta, euroen, i euroområdet, som på nuværende tidspunkt består af 20 EU-medlemsstater. Alle EU-medlemsstater — med undtagelse af Danmark — skal indføre euroen, når de opfylder konvergenskriterierne. En fælles monetær politik fastsættes af Eurosystemet, som omfatter Den Europæiske Centralbanks direktion og centralbankcheferne i euroområdet.
Frie kapitalbevægelser
Den frie bevægelighed for kapital er en af de fire grundlæggende frihedsrettigheder i EU's indre marked. Denne rettighed er ikke bare den senest tilkomne, men også – på grund af dens unikke tredjelandsaspekt – den mest vidtrækkende. Liberaliseringen af kapitalstrømmene har udviklet sig gradvist. Restriktioner for kapitalbevægelser og betalinger, både indbyrdes mellem medlemsstaterne og i forhold til tredjelande (dvs. lande, der ikke er medlem af EU), har været forbudt siden begyndelsen af 2004 som ...
Konkurrencepolitik
EU's konkurrenceregler har som hovedmål at sikre et velfungerende indre marked i EU. Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har til formål at forhindre konkurrencebegrænsninger og -fordrejninger såsom misbrug af dominerende stillinger, konkurrencebegrænsende aftaler og fusioner og overtagelser, hvis de mindsker konkurrencen. Desuden er det forbudt at yde statsstøtte, hvis det fordrejer konkurrencen, selv om det dog kan godkendes i særlige tilfælde.
Den Europæiske Investeringsbank
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) tilbyder langsigtet finansiering af projekter, garantier og rådgivning med henblik på at fremme EU's mål. Den støtter projekter både i og uden for EU. Dens aktionærer er EU's medlemsstater. EIB er hovedaktionæren i Den Europæiske Investeringsfond (EIF), og de to organisationer udgør sammen EIB-Gruppen.
EU’s response to the US Inflation Reduction Act (IRA)
Although the US Inflation Reduction Act (IRA) pursues a range of aims, the two main ones are the lowering of inflation by removing purchasing power from the US economy, and to provide the United State's contribution to fighting climate change. Unlike similar EU measures, most of its climate support is done via tax subsidies. Although hailed in the EU for heralding a new era in US climate policy, the IRA is being criticised for its outright 'Buy American' provisions. Amongst others, it is feared that ...
European Banks’ Response to COVID-19 “Quick Fix” Regulation and Other Measures
The original full study presents data from 27 banking groups in 10 EU Member States, where it is found that banks have used COVID-19 relief measures extensively, with some cross-country differences as for the intensity of use. Flexibility in risk classification does not seem to have impaired banks’ ability to report and recognise risk properly, even for loans under moratoria. The findings suggest that the impact of the measures on banks’ credit supply has been overall positive and mainly driven ...
The original full study presents data from 27 banking groups in 10 EU Member States, where it is found that banks have used COVID-19 relief measures extensively, with some cross-country differences as for the intensity of use. Flexibility in risk classification does not seem to have impaired banks’ ability to report and recognise risk properly, even for loans under moratoria. The findings suggest that the impact of the measures on banks’ credit supply has been overall positive and mainly driven ...
Introduction to the European Semester: Coordinating and monitoring economic and fiscal policies in the EU
The European Semester is a framework for the coordination of economic policies across the European Union that was established after the European sovereign debt crisis. This paper aims to provide a simple but comprehensive introduction, explaining the main steps of the Semester from November to July each year. It also provides a short review of the academic and institutional debates around the Semester, before closing with the priorities in the relevant areas identified by the new European Commission ...