EU-valgreform: MEP'erne vil have fælles regler og tværnationale valglister
Europa-Parlamentet stemte for et forslag om fælles regler for EU-valget til at styrke dets europæiske dimension.
Udfaldet af EU-valgene bestemmer, hvem der skal repræsentere europæerne på EU-niveau, men hvordan de afholdes bliver stort set besluttet på nationalt plan. Det betyder, at landene stemmer på forskellige dage, kun nationale politiske partier figurerer på stemmesedlerne og alderen for stemmerettigheden varierer.
Et forslag, som Parlamentets udvalg for konstitutionelle anliggender har udarbejdet og vedtaget i plenaren den 3. maj, søger at reformere den europæiske valgakt, der fastsætter de fælles standarder til at afholde EU-valget.
Rapporten siger, at det er nødvendigt at gøre EU-valget “til et enkelt europæisk valg, [...] i modsætning til 27 separate nationale valg, som er den måde hvorpå, EU-valgene afholdes i dag.”
“Vælgerne får mere magt - udover at de vælger medlemmerne til Parlamentet. kan de støtte et europæisk politisk parti, et fælles europæisk program og en kandidat til formand for Kommissionen,” sagde Domènec Ruiz Devesa (S&D, Spanien), der er forfatter til rapporten, ved en plenardebat den 2. maj.
Tværnationale valglister og 'spitzenkandidaten'
MEP'erne foreslår at etablere en EU-valgkreds for 28 MEP'er udover de nationale og regionale valgkredse.
De europæiske politiske partier eller koalitioner af nationale partier vil kunne foreslå tværnationale lister ledet af deres foretrukne kandidat til kommissionsformand. Den skal være geografisk balance i de tværnationale lister med kandidater fra både store, mellemstore og små lande i skiftende rækkefølge.
Forslaget siger også, at ledende kandidater skal kunne blive valgt i alle medlemslande gennem EU-valglister, der gør det muligt for vælgerne at stemme på deres foretrukne kandidat til at blive kommissionsformand.
Forslaget om tværnationale valglister forud for EU-valget i 2019 fik ikke støtte fra EU's regeringsledere. Ved et møde i februar 2018 sagde de, at de ville vende tilbage til problemstillingen “i fremtiden, henimod valget i 2024.”
I 2014 nominerede Rådet Jean-Claude Juncker, spitzenkandidaten fra det Europæiske Folks Parti (EPP), den politiske europæiske partigruppe, der fik flest stemmer, til kommissionsformand. I 2019 fulgte EU's regeringsledere dog ikke den samme proces.
MEP'erne mener, at etableringen af en EU-valgkreds, ledet af de politiske gruppers kandidat til kommissionsformand, vil styrke det europæiske demokrati og yderligere legitimere valget af kommissionsformand.
En anbefaling til at få valglister med flere medlemslande blev vedtaget ved Konferencen om Europas fremtid.
Fælles foranstaltninger ved EU-valg
MEP'erne foreslår, at EU-valgdagen skal være den samme i alle EU-landene og altid finde sted på Europadagen den 9. maj.
I øjeblikket finder valget sted mellem torsdag og søndag, og hvert land følger sine egne valgtraditioner.
Forslaget søger også at harmonisere valgretsalderen for, hvornår en EU-borger har ret til at stemme og stille op. MEP'erne anbefaler, at alle europæere skal have ret til at stemme fra de er 16 år og stille op fra de er 18 år.
Forslaget ønsker også, at det skal være muligt at brevstemme i alle EU-landene. Det siger ligeledes, at der skal være ligestilling på valglisterne f.eks. gennem kvoter eller suppleanter.
Særlig procedure til at ændre valgreglerne
Opdateringerne af den europæiske valgakt skal igennem en særlig beslutningsprocedure. Forslaget udarbejdes af Europa-Parlamentet. Rådet kan foretage ændringer i det og skal vedtage teksten enstemmigt efter godkendelse fra Parlamentet. Alle EU-landene skal godkende foranstaltningerne, før de kan træde i kraft.