Cybervold mod kvinder: Hvad er det, og hvordan kan man forhindre det?
Chikane og cybervold er problemer, som kvinder ofte oplever online. Europa-Parlamentet undersøger, hvordan disse former for vold kan imødegås.
Hvad er cybervold?
Vold kan antage mange former, som ikke er begrænset til at skade nogen fysisk. Psykologisk vold kan være lige så skadelig. Den kan tage form af f.eks. tvang, bagvaskelse, verbale fornærmelser eller chikane, og den kan finde sted både offline og online.
Internettets stigende rækkevidde, den hurtige udbredelse af mobile kommunikationsteknologier og brugen af sociale medier har ført til, at er blevet et voksende globalt problem.
Cyberchikane kan omfatte modtagelse af uønskede og/eller krænkende seksuelt eksplicitte e-mails, tekst- eller videobeskeder samt krænkende og/eller upassende tilnærmelser på sociale netværkssider.
Deep-fake-teknologier, der udgiver sig for at være en persons stemme, ansigt, krop eller handling, er et særligt problem. Kvinder er de primære mål for deep fakes, især for »nudification«, hvor der skabes nøgenbilleder af personer uden deres samtykke.
Den slags angreb kan have alvorlige langsigtede konsekvenser for ofrene og kan medføre betydelige omkostninger for samfundet, da de kan afskrække kvinder fra at være mere aktive i det offentlige og politiske liv.
En viser, at de fleste EU-borgere afviser tanken om, at cybervold kan retfærdiggøres. Omkring tre fjerdedele af de adspurgte siger, at hvis kvinder deler deres mening på de sociale medier, betyder det ikke, at de skal acceptere sexistiske, nedværdigende og/eller krænkende svar.
En undersøgelse for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder fra 2014 viste, at en ud af , efter de fyldte 15 år.
Onlinevold mod kvinder i politik
Kvinder er fortsat underrepræsenteret i EU-landene på alle niveauer af den politiske beslutningsproces og i de politiske partier. Årsagerne til denne situation er komplekse, men en af grundene er offline- og onlinevold mod kvinder, der er aktive i politik, hvilket kan få kvinder til at tænke sig om en ekstra gang, før de træder ind på den politiske arena.
Kvindelige politikere, journalister og menneskerettighedsforkæmpere i EU udsættes for flere offentlige overgreb i onlineverdenen end deres mandlige kolleger. Angreb og misbrug af kvindelige politikere er udbredt online, fordi sådanne handlinger sker anonymt, når ud til et stort publikum og har til formål at lukke munden på deres mål.
Ny EU-lovgivning skal forhindre cybervold mod kvinder
I april 2024 vedtog Parlamentet de første EU-regler nogensinde om bekæmpelse af vold mod kvinder. Direktivet opfordrer til stærkere love mod cybervold, bedre hjælp til ofre samt skridt til at definere seksuelt samtykke bedre.
De nye regler skitserer særlige retningslinjer for lovovertrædelser begået online, som f.eks. videregivelse af private oplysninger og afsendelse af uanstændige billeder til andre. EU-landene skal tilpasse deres nationale lovgivning til kravene senest i juni 2027.
Direktivet gør også vold mod offentlige repræsentanter, journalister og menneskerettighedsforkæmpere til en skærpende omstændighed i en lovovertrædelse.
EU-lovgivningen om beskyttelse af privatlivets fred har også til formål at begrænse cybervold. For eksempel pålægger den nye lov om digitale tjenester store digitale platforme i EU en forpligtelse til at fjerne ulovligt indhold fra deres hjemmesider. Det skal hjælpe med at fjerne intime eller manipulerede billeder, der spredes på internettet uden personens samtykke.
Loven om kunstig intelligens søger at mindske risiciene i forbindelse med deep-fake-teknologier. Reglerne kræver, at kunstige eller manipulerede billeder, lyd- eller videoindhold (deepfakes) tydeligt skal mærkes som sådan.
Onlinesikkerhed som emne for ligestillingsugen 2024
Parlamentet ønsker at sætte fokus på og søge løsninger på det voksende problem med onlinechikane og cybervold. Derfor er hovedtemaet for ligestillingsugen i 2024 Kvinder i den digitale verden: sikkerhed og empowerment.
Arrangementer organiseres af Parlamentets udvalg, delegationer, politiske grupper og administration. Find ud af mere om programmet her
Sådan fremmer Europa-Parlamentet ligestilling mellem kønnene
Europa-Parlamentet forsvarer kvinders rettigheder i hele EU. Dets indsats for at sikre ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen, i politik og på andre områder har ført til skelsættende lovgivning. Nye juridisk bindende foranstaltninger dækker en lang række emner: hjælp til at gøre en ende på ulige løn, afskaffelse af kønsbaseret diskrimination, fremme af kvinders tilstedeværelse i virksomhedsbestyrelser og bekæmpelse af vold mod kvinder.