Ϸվ

Forslag til beslutning - B10-0152/2025Forslag til beslutning
B10-0152/2025

FORSLAG TIL BESLUTNINGom sociale og beskæftigelsesmæssige aspekter af omstruktureringsprocesser: behovet for at beskytte arbejdspladser og arbejdstagernes rettigheder

5.3.2025-()

på baggrund af Kommissionens redegørelse
jf. forretningsordenens artikel 136, stk. 2

Elena Donazzan
for ECR-Gruppen
Mélanie Disdier, Nikola Bartůšek
for Gruppen Patrioter for Europa

10‑0152/2025

Europa-Parlamentets beslutning om sociale og beskæftigelsesmæssige aspekter af omstruktureringsprocesserne: behovet for at beskytte arbejdspladser og arbejdstagernes rettigheder

()

Europa-Parlamentet,

der henviser til Kommissionens meddelelse af 11.december 2019 om Den europæiske grønne pagt (),

der henviser til Europa-Kommissionens formands politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2024-2029, opgavebeskrivelserne til de indstillede kommissærer og deres svar på de skriftlige spørgeskemaer fra Parlamentet og høringerne i Parlamentet,

der henviser til Mario Draghis rapport med titlen "The future of European competitiveness: A competitiveness strategy for Europe" (Draghi-rapporten),

der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 2,

A.der henviser til, at industrien i dag beskæftiger omkring 35millioner mennesker i EU, skaber flere millioner job, der er forbundet med industrien, tegner sig for over 80% af eksporten og spiller en dominerende rolle med hensyn til at tiltrække udenlandske direkte investeringer; der henviser til, at Europa har stærke, århundredgamle industrielle traditioner, som udgør et solidt grundlag for en effektiv udvikling af EU's produktionssektorer baseret på den sociale økonomi og EU's værdier;

B.der henviser til, at yderligere investeringer i forskning og innovation er afgørende for at styrke europæisk industris produktivitet og udvikling; der henviser til, at digitalisering og kunstig intelligens er af afgørende betydning på tværs af alle industrisektorer og er med til at øge konkurrenceevnen samt fremme jobskabelse og bidrage til økonomisk velstand;

C.der henviser til, at bevaring af arbejdspladser og produktivitet bør være et centralt mål i en omstruktureringsproces;

D.der henviser til, at bilindustrien traditionelt har været en af Europas afgørende industrielle drivkræfter; der henviser til, at bilindustriens forsyningskæde i EU i øjeblikket står over for konkurrencemæssige ulemper i forhold til lande uden for EU, navnlig med hensyn til omkostninger, teknologi og lovgivningsmæssige begrænsninger;

E.der henviser til, at den aktuelle krise i bilindustrien er selvskabt, og at den drives af restriktive EU-politikker, hvis sociale konsekvenser for SMV'er og virksomheder der ikke er taget højde for;

F.der henviser til, at nedgangen i EU's konkurrenceevne i vid udstrækning skyldes en uforholdsmæssig stor administrativ og reguleringsmæssig byrde; der henviser til, at kommissionsformand Ursula von der Leyen meddelte, at Kommissionen ville forenkle den eksisterende lovgivning og fjerne overlappende regler; der henviser til, at Kommissionen synes at vedblive med uforholdsmæssigt store administrative og lovgivningsmæssige byrder, der kvæler de europæiske industrier og driver investeringer ud af EU;

G.der henviser til, at Kommissionen som anerkendt i Draghi-rapporten har indført alt for restriktive og urealistiske klimapolitikker, som direkte har bidraget til afindustrialiseringen af EU, tabet af millioner af arbejdspladser og et fald i den europæiske konkurrenceevne;

H.der henviser til, at næsten en fjerdedel af Europas befolkning bor i landdistrikter og er afhængig af individuel mobilitet; der henviser til, at økonomisk overkommelig og tilgængelig mobilitet for alle EU-borgere er en afgørende forudsætning for at opretholde social samhørighed og fri bevægelighed, muliggøre adgang til job, uddannelse og sundhedspleje, mindske regionale forskelle og forhindre affolkning;

1.understreger, at EU's konkurrenceevne først og fremmest bestemmes af sit generelle erhvervsklima; opfordrer derfor til, at erhvervsklimaet for SMV'er og strategiske industrier forbedres; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der foretages de nødvendige investeringer i infrastruktur for at sikre bred adgang i alle europæiske regioner, navnlig i landdistrikter og de regioner, der er omfattet af artikel 174 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt de investeringer, der er nødvendige for at fremme iværksætteri, skabe nye jobmuligheder og forhindre regional affolkning;

2.opfordrer Kommissionen til at foretage en hurtig vurdering af politikkerne under den grønne pagt for at finde frem til den bedste løsning for at forbedre europæiske virksomheders konkurrenceevne, dvs. enten en revision eller en suspension af disse politikker; understreger behovet for at forhindre afindustrialisering af EU og beskytte jobmulighederne i Unionen; gentager, at det er vigtigt at opretholde princippet om teknologisk neutralitet;

3.opfordrer Kommissionen til at fremlægge en konsekvensanalyse af de sociale konsekvenser af politikkerne i forbindelse med den grønne pagt, navnlig i industrien, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter; understreger, at flytning og offshoring af virksomheder samt den hermed forbundne ufrivillige arbejdskraftmigration kan føre til uigenkaldelige ændringer og en yderligere forværring af regionale forskelle; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at tackle problemet med industriel og social "ørkendannelse" i visse områder i medlemsstaterne;

4.understreger, at tabet af arbejdspladser og færdigheder ikke bør betragtes som uundgåeligt for at begrænse og forhåbentlig vende den nuværende beskæftigelseskrise – både med hensyn til kvalifikationskrisen og afskedigelser – som påvirker både store virksomheder og forsyningskæden; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gennemføre støtteforanstaltninger for virksomheder, både på EU-plan og på brancheforeningsplan, samt initiativer, der har til formål at styrke tværsektorielle færdigheder og forbedre ekspertisen inden for forskellige industrisektorer;

5.fremhæver betydningen af at holde omstillingsomkostningerne for industrien i EU konkurrencedygtige samt betydningen af kortsigtede foranstaltninger til at mindske den reguleringsmæssige byrde og sikre konsekvens, forudsigelighed og passende tidsplanlægning og høring i forbindelse med fremtidig lovgivning; opfordrer Kommissionen til at følge anbefalingerne i Draghi-rapporten med henblik på at sikre, at EU fortsat indtager en førende position i den globale bilindustri og bevarer arbejdspladser, FoU-faciliteter og fremstilling i EU; understreger, at en radikal omlægning af produktionen væk fra EU's bilindustri eller statsstøttede konkurrenters hurtige overtagelse af EU's fabrikker og virksomheder bør undgås;

6.opfordrer Kommissionen til at foretage konkurrenceevnetjek af alle nye lovgivningsforslag, hvorved der tages højde for EU-lovgivningens samlede indvirkning på virksomheder, samt af andre EU-politikker og -programmer;

7.understreger, at evnen til at rekruttere og fastholde en kvalificeret arbejdsstyrke er afgørende for at opretholde en konkurrencedygtig industrisektor i EU; mener, at uddannelse inden for fremtidsorienterede sektorer, færdigheder og kompetencer – navnlig inden for erhvervsuddannelse, vekseluddannelsessystemer og digitale færdigheder – er afgørende for at afhjælpe den nuværende mangel på kvalificeret arbejdskraft; understreger, at EU's industri og virksomheder bør spille en central rolle i planlægningen og udviklingen af uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer for at lette overgangen til arbejdsmarkedet; mener, at livslang læring er afgørende for at sikre effektiv og rettidig opkvalificering og omskoling af arbejdstagerne;

8.opfordrer Kommissionen til at ændre beslutningen om at forbyde køretøjer med forbrændingsmotor fra 2035;

9.opfordrer Kommissionen til at foregribe en beskyttelsesklausul for at revidere 2025-målene for CO2-emissioner; understreger, at mange virksomheder ikke vil være i stand til at overholde fristerne, og at dette kan føre til endnu en bølge af afskedigelser;

°

°°

10.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

Seneste opdatering: 10. marts 2025
Juridisk meddelelse-Databeskyttelsespolitik