FORSLAG TIL BESLUTNINGafbødning af konsekvenserne af jordskælv i Kroatien
18.1.2021-()
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2
Valter Flego, Ondřej Knotek, Mauri Pekkarinen, Nicolae Ştefănuță, Stéphane Bijoux, Katalin Cseh
for Renew-Gruppen
Mislav Kolakušić, Ivan Vilibor Sinčić
Se også det fælles beslutningsforslagRC-B9-0057/2021
9‑0063/2021
Europa-Parlamentets beslutning om afbødning af konsekvenserne af jordskælv i Kroatien
()
Europa-Parlamentet,
–der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,
–der henviser til artikel 174, artikel 175, stk. 3, og artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
–der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond[1], som ændret ved forordning (EU) nr. 661/2014[2] og forordning (EU) 2020/461[3],
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.1313/2013/EU af 17.december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme[4], som ændret ved forordning (EU) 2018/1475[5] og afgørelse (EU) 2019/420[6],
–der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 14.januar 2020 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl- og Migrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for grænseforvaltning og visa,
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.1303/2013 af 17.december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.1083/2006[7], som ændret ved forordning (EU) 2015/1839[8], forordning (EU) 2016/2135[9], forordning (EU) 2017/825[10], forordning (EU) 2017/1199[11], forordning (EU) 2017/2305[12], forordning (EU, Euratom) 2018/1046[13], forordning (EU) 2018/1719[14], forordning (EU) 2019/711[15], forordning (EU) 2020/460[16], forordning (EU) 2020/558[17], forordning (EU) 2020/1041[18]og forordning (EU) 2020/1542[19],
–der henviser til Rådets forordning (EU) 2016/369 af 15.marts 2016 om ydelse af nødhjælp i Unionen[20], som ændret ved Rådets forordning (EU) 2020/521[21],
–der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2020 med titlen "En renoveringsbølge for Europa – grønnere bygninger, flere arbejdspladser, bedre levevilkår" (),
–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.375/2014 af 3.april 2014 om oprettelse af det frivillige europæiske korps for humanitær bistand ("initiativet EU-bistandsfrivillige")[22], berigtiget ved berigtigelse til forordning den 24.april 2014,
–der henviser til Rådets forordning (EF) nr.1257/96 af 20.juni 1996 om humanitær bistand[23], som ændret ved forordning (EF) nr.1882/2003[24], forordning (EF) nr. 219/2009[25] og forordning (EU) 2019/1243[26],
–der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2.december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning, særlig punkt 11[27],
–der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 13.oktober 2020 om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Kroatien og Polen i forbindelse med en naturkatastrofe og til udbetaling af forskud til Kroatien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Portugal og Spanien i forbindelse med en folkesundhedskrise (),
–der henviser til Rådets afgørelse af 30.oktober 2020 om vedtagelse af Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr.9 for regnskabsåret 2020[28],
–der henviser til sin beslutning af 24.november 2020 om Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr.9/2020 til det almindelige budget for 2020, der ledsager forslaget om at anvende Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Kroatien og Polen i forbindelse med en naturkatastrofe og forskudsbetalinger til Kroatien, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Irland, Portugal og Spanien i forbindelse med en folkesundhedskrise[29],
–der henviser til Rådets konklusioner af 28. november 2008 med opfordring til at fremme civilbeskyttelseskapaciteterne ved hjælp af et europæisk system til gensidig bistand, der bygger på en modulbaseret tilgang til civilbeskyttelse,
–der henviser til sin beslutning af 14.november 2007 om regionale følger af jordskælv[30],
–der henviser til sin beslutning af 19.juni 2008 om styrkelse af EU's katastrofeberedskab[31],
–der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A.der henviser til, at Kroatien gennem hele 2020 blev ramt af store, ødelæggende jordskælv, herunder ét, der ramte distrikterne Zagreb og Krapina-Zagorje den 22.marts 2020 med en styrke på 5,5, og tre andre, der ramte Sisak-Moslavina-distriktet den 28. og 29.december 2020 med en styrke på 5,2 og 6,4, samt et sidste, som ramte den 6.januar 2021 med en styrke på 5,0; der henviser til, at disse jordskælv var så kraftige, at der blev forvoldt skade langt uden for epicentrene;
B.der henviser til, at jordskælvet i marts 2020, der var det kraftigste i Zagreb-området siden 1880, forårsagede skader på over 26000 bygninger, hvoraf 1900 blev erklæret uanvendelige, og forvoldte skader for over 11,5mia.EUR; der henviser til, at egnen omkring epicentret blev ramt af mere end 145 efterskælv og rystelser i måneden, som fulgte;
C.der henviser til, at byen Zagreb, Zagreb-distriktet og Krapina-Zagorje-distriktet stadig er i færd med at sunde sig efter jordskælvet, som forårsagede enorm socioøkonomisk og infrastrukturmæssig skade, resulterede i ét dødsfald og 26 sårede og havde langvarige psykologiske virkninger; der henviser til, at jordskælvet anrettede skade på bygninger af uvurderlig kulturel og historisk betydning;
D.der henviser til, at Europa-Parlamentet i november 2020 godkendte en bevilling på 683,7mio.EUR fra Den Europæiske Solidaritetsfond til håndtering af eftervirkningerne af jordskælvet i Zagreb i marts;
E.der henviser til, at det seneste jordskælv i det centrale Kroatien praktisk talt ødelagde byen Petrinja og også kraftigt ramte de nærliggende byer Glina, Sisak, Hrvatska Kostajnica, Majske Poljane og andre landsbyer i Sisak-Moslavina-distriktet og forårsagede økonomiske, materielle og socioøkonomiske skader i et omfang, hvis lige ikke er set siden borgerkrigen; der henviser til, at også andre byer og landsbyer i distrikterne Zagreb og Karlovac blev ramt, så indbyggerne var tvunget til at evakuere deres hjem;
F.der henviser til, at skælvet resulterede i syv dødsfald og efterlod 26 sårede, beskadigede over 30000 bygninger og også kunne mærkes i Slovenien, Østrig, Italien, Ungarn, Bosnien-Hercegovina, Serbien samt, i nogen grad, i Tyskland, Slovakiet og Tjekkiet;
G.der henviser til, at efterskælvene fortsatte i de følgende dage og stadig kan mærkes i det berørte område, og at folk er under konstant pres på grund af usikkerheden og frygten for eventuelle nye rystelser, som fortsat forekommer dagligt; der henviser til, at der stadig er risiko for sammenstyrtning af flere bygninger i det berørte område på grund af efterskælv;
H.der henviser til, at der ifølge Kroatiens seismologiske tjeneste blev registreret hele 574 jordskælv af en styrke på over 2,0 i det berørte område i perioden fra den 28.december 2020 og frem;
I.der henviser til, at indbyggerne i de berørte områder er under alvorligt pres som følge af jordskælvene, der rammer midt under covid-19-pandemien, hvilket potentielt vil kunne udløse psykiske sundhedsproblemer og posttraumatisk stresssyndrom i den nærmeste fremtid;
J.der henviser til, at regionen og byerne har lidt stor materiel og økonomisk skade og har behov for omgående og hurtig genopbygning; der henviser til, at jordskælvene har bragt mange indbyggere i de berørte områder til fortvivlelsens rand og forårsaget forskellige indirekte skader i de omkringliggende områder; der henviser til, at dette område i social henseende allerede var yderst dårligt stillet og økonomisk fattigt, og at det nylige jordskælv vil få yderligere negative økonomiske og socialpsykologiske konsekvenser for indbyggerne og hele regionen;
K.der henviser til, at cirka 90% af boligerne i Petrinja ifølge skøn skal nedrives; der henviser til, at mindre områder og landsbyer omkring Glina, såsom Majske Poljane, allerede delvis var uden adgang til el og vand inden jordskælvet, som nu har gjort beboerne endnu mere isoleret fra grundlæggende infrastruktur og tjenester;
L.der henviser til, at Kroatien den 22.marts og den 29.december 2020 aktiverede EU-civilbeskyttelsesmekanismen og anmodede om vintertelte, belysningssystemer og lystårne, elektriske varmeapparater, klapsenge, soveposer og beboelsescontainere;
M.der henviser til, at der er tegn på, at jordskælvene har forårsaget skader på diger og oversvømmelsessikringssystemer, hvilket i den nuværende periode med øget nedbør og oversvømmelser kan forårsage yderligere skader på allerede ødelagte områder;
N.der henviser til, at den lokale og regionale infrastruktur har lidt alvorlig skade, at historisk og kulturel arv er ødelagt, og at de økonomiske aktiviteter, navnlig landbrug og husdyrbrug, som er af størst betydning for lokalbefolkningen, er hårdt ramte; der henviser til, at de nødstedte indbyggere har behov for fuld støtte og et langsigtet genopretningsprogram;
O.der henviser til, at lokale landbrugsfaciliteter, såsom bygninger, maskiner, udstyr og produktionsarealer, er blevet alvorligt beskadiget, og at et stort antal kreaturer har måttet fjernes fra området eller omgående slagtes;
P.der henviser til, at jordskælvet i betydelig grad har hindret de offentlige tjenesters og institutioners funktion; der henviser til, at et betydeligt antal skoler må nedrives fuldstændigt, og at nogle universitetsbygninger, såsom fakultetet for metallurgi og læreruddannelse i Sisak, ikke længere kan anvendes til udøvelse af deres kerneaktiviteter;
Q.der henviser til, at sundhedscentret i Sisak hurtigt måtte evakueres få øjeblikke efter jordskælvet, hvorved patienter med covid-19 og andre patienter blev udsat for øgede sundhedsrisici; der henviser til, at sundhedscentrene i Glina og Petrinja, herunder apotekerne, led alvorlig skade; der henviser til, at jordskælvene yderligere har bebyrdet det kroatiske sundhedssystem og kan have bidraget til at fremskynde spredningen af sygdommen, navnlig i de berørte områder;
R.der henviser til, at nogle områder i Den Europæiske Union er mere sårbare end andre og er udsatte for høj seismisk risiko; der henviser til, at tusindvis af mennesker er blevet dræbt og hundredetusindvis er blevet hjemløse i de seneste 20 år som følge af ødelæggende jordskælv, der har ramt Europa;
S.der henviser til, at en holdbar genopbygningsindsats skal koordineres og overvåges på korrekt vis for at afhjælpe de økonomiske og sociale tab, samtidig med at man sikrer gennemsigtighed, følger bedste praksis og overholder reglerne for offentligt udbud;
T.der henviser til, at den kroatiske regering den 5. januar 2021 erklærede en katastrofetilstand i de hårdest ramte distrikter, navnlig Sisak-Moslavina-distriktet og dele af distrikterne Zagreb og Karlovac;
U.der henviser til, at den hurtige og professionelle reaktion fra de nationale og lokale myndigheder, civilbeskyttelses- og redningsenheder, de kroatiske væbnede styrker og forskellige humanitære organisationer i høj grad har afbødet jordskælvets umiddelbare konsekvenser;
V.der henviser til, at den kroatiske befolknings uhørte solidaritet har resulteret i massive og spontane bestræbelser på at bistå de lokale og nationale myndigheder efter jordskælvet og har resulteret i private donationer på næsten 100mio.HRK;
W.der henviser til, at genopbygningsprocessen skal tage højde for tidligere erfaringer og bør gennemføres med den allerstørste hurtighed, gennemsigtighed og ekspertovervågning; der henviser til, at det er nødvendigt at garantere sikkerhed, stabilitet og fremtidsudsigter for de berørte parter for at sikre, at de fortsat kan leve i regionen, og at området ikke stilles endnu dårligere på grund af de negative virkninger af befolkningstilbagegangen og de fremtidige demografiske udsigter;
X.der henviser til, at der især skal være fokus på at sikre den infrastruktur, der manglede inden jordskælvet, og at de basale behov og tjenester hurtigt skal etableres i alle dele af det berørte område;
Y.der henviser til, at de berørte områder allerede havde oplevet en langsom økonomisk vækst og affolkning, også som et resultat af borgerkrigen i 1990'erne, der i alvorlig grad påvirkede deres genopretning og udvikling; der henviser til, at jordskælv kan skadelig indflydelse på landdistrikternes vitalitet, generationsskiftet i landbruget, beskæftigelse og infrastruktur, hvilket har negative virkninger for den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed;
Z.der henviser til, at covid-19-krisen og spredningen af virusset komplicerer gennemførelsen af rednings- og genopretningsaktiviteter yderligere; der henviser til, at covid-19-pandemien er en byrde for den kroatiske økonomi og nødvendiggør yderligere finansielle ressourcer; der henviser til, at jordskælvsskader på hospitaler og andre offentlige sundhedsinstitutioner i det berørte område har en negativ indvirkning på covid-19-situationen;
1.udtrykker sin dybeste solidaritet og medfølelse med alle de personer, der er blevet ramt af jordskælvene, med deres familier samt med Kroatiens nationale, regionale og lokale myndigheder, som er involveret i hjælpearbejdet efter katastrofen;
2.roser den uophørlige og hurtige indsats, der er iværksat i de ødelagte områder, af redningsmandskab, civilbeskyttelsesenheder, Kroatiens væbnede styrker, frivillige, civilsamfundsorganisationer, internationale organisationer og lokale, regionale og nationale myndigheder for at redde liv, begrænse skadernes omfang og sikre basale aktiviteter med henblik på at bevare en anstændig levestandard; udtrykker taknemmelighed over for alle enkeltpersoner, organisationer og initiativer, der har fremskyndet denne indsats og ydet støtte og bistand;
3.glæder sig over solidariteten mellem medlemsstaterne og de andre lande, der yder deres støtte til denne nødsituation i form af gensidig bistand, herunder grundlæggende fornødenheder, finansiel bistand, frivillige og anden assistance, hvilket hjælper med til at lette byrden i forbindelse med interventionerne; glæder sig over den solidaritet, som EU-institutionerne og det internationale samfund har udvist gennem gensidig bistand i nødsituationer;
4.glæder sig over Kommissionens hurtige og rettidige reaktion og tilstedeværelsen på stedet af kommissæren for krisestyring, Janez Lenarčić, og Kommissionens næstformand Dubravka Šuica som et klart og nødvendigt budskab om europæisk støtte og solidaritet til Kroatien;
5.udtrykker bekymring over de barske vejrforhold, der forventes i de kommende måneder; opfordrer Kommissionen til at undersøge alle muligheder for at yde øjeblikkelig hjælp og bistå de kroatiske myndigheder med at sørge for anstændige og sikre levevilkår for de mennesker, der har mistet deres hjem;
6.understreger den alvorlige situation lokalt, som lægger et betydeligt og intenst økonomisk pres på de kroatiske nationale, regionale og lokale offentlige myndigheder, og som kan føre til uigenkaldelig befolkningstilbagegang i de berørte områder med ødelæggende sociale og økonomiske konsekvenser, og som sætter de berørte personer under et ekstremt psykologisk og socialt pres;
7.opfordrer de kroatiske myndigheder til sammen med Kommissionens eksperter hurtigt og nøje at vurdere de samlede skader i Sisak-Moslavina-distriktet med henblik på at kunne påbegynde renoverings- og genopbygningsarbejdet, så snart forholdene tillader det; understreger, at der skal være et kraftigt fokus på at stimulere økonomisk genoplivning og befolkningens eksistensgrundlag, når genopretningen og genopbygningen af regionen påbegyndes;
8.fremhæver de problemer med forudsigelse, der er forbundet med jordskælvssystemer i de stærkt seismiske regioner i Sydøsteuropa; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at styrke forskningen med henblik på at indføre et system, der sikrer et bedre beredskab, således at man kan forebygge og håndtere lignende kriser og minimere indvirkningen af lignende katastrofer;
9.opfordrer til øget koordinering og samarbejde mellem forsknings- og udviklingsinstitutionerne i medlemsstaterne, navnlig de medlemsstater, der står over for lignende risici; kræver bedre systemer for tidlig varsling i medlemsstaterne samt etablering og styrkelse af forbindelser mellem de forskellige systemer for tidlig varsling;
10.opfordrer Kroatien til i sin genopretnings- og resiliensplan at prioritere renovering og lægge særlig vægt på omfattende, forebyggende renovering af de mest udsatte boliger og bygninger i landets mest jordskælvstruede regioner;
11.opfordrer Kroatiens nationale, regionale og lokale myndigheder til at presse på for at sikre, at genopbygningsaktiviteterne overholder kravene til jordskælvs‑sikre bygninger og infrastrukturer, og til at følge bedste faglige praksis og ekspertise fra andre medlemsstater;
12.opfordrer de kroatiske myndigheder til nøje at overvåge gennemførelsen af genopbygningen efter jordskælvet for at sikre, at de højeste seismiske standarder for alle bygninger og infrastrukturer bliver fulgt i forbindelse med bygge- og genopbygningsprocessen;
13.understreger, at det kan tage betydeligt længere tid at afbøde konsekvenserne af et alvorligt jordskælv end for andre typer naturkatastrofer; anmoder Kommissionen om at anerkende denne forskel inden for rammerne af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, navnlig for så vidt angår fristen på 18 måneder for udnyttelsen af disse midler; understreger behovet for at forlænge fristen for udnyttelse af midler i tilfælde af alvorlige jordskælv;
14.opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage målrettede foranstaltninger til håndtering af jordskælv og deres konsekvenser i forbindelse med renoveringsplanlægning og -lovgivning; opfordrer de kroatiske myndigheder til at medtage sådanne foranstaltninger og programmer i deres planlægning og programmering af EU's budgetbevillinger for 2021-2027; opfordrer Kommissionen til at udvise fleksibilitet med hensyn til programmering og ændring af de nationale operationelle programmer, når det gælder håndtering af naturkatastrofer;
15.opfordrer medlemsstaterne til at investere mere i beredskab og forebyggelse og til at fremme samarbejdet mellem de nationale civilbeskyttelsesmyndigheder; bemærker, at Kommissionen gennem EU-civilbeskyttelsesmekanismen støtter og medfinansierer projekter, der støtter medlemsstaternes og de deltagende staters indsats inden for katastrofeberedskab og -forebyggelse;
16.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at investere yderligere i forskning og udvikling og i nye teknologier inden for jordskælvsrisici og katastrofeberedskabsstrategier;
17.opfordrer Kommissionen til, når den godkender finansiel bistand, at tage hensyn til, at Kroatien på samme tid kæmper mod en pandemi og en række ødelæggende jordrystelser; opfordrer Kommissionen til at fremme bureaukratisk forenkling for at gøre det muligt at yde effektiv og hurtig bistand som svar på borgernes umiddelbare behov;
18.opfordrer Kommissionen til i samarbejde med EU-institutionerne og de kroatiske institutioner at finde en hurtig måde at fordele den nødvendige økonomiske bistand på og på anden vis hjælpe med at sikre en hurtig genopretning af de berørte områder;
19.opfordrer indtrængende Kommissionen til at stille alle tilgængelige finansielle midler til rådighed for at hjælpe Kroatien med at få gang i en hurtig genopretning, yde bistand til alle nødlidende mennesker og minimere de administrative byrder, der for lokalbefolkningen er forbundet med at få adgang til hjælp og støtte; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af samhørigheds- og regionalfondene at stille instrumenter til rådighed for genopbygningsaktiviteterne; understreger, at det er vigtigt at skabe synergi mellem alle disponible EU-instrumenter for at sikre, at ressourcerne udnyttes effektivt til genopbygningsaktiviteter og alle andre nødvendige tiltag;
20.understreger betydningen af at optimere anvendelsen af de eksisterende EU-midler til investeringer i forebyggelse af naturkatastrofer;
21.understreger, at det er vigtigt at prioritere indbyggerne i de berørte områder med hensyn til covid-19-vaccination; opfordrer den kroatiske regering til at gennemføre den beslutning, den har bekendtgjort, om at omdirigere en væsentlig del af sin vaccineforsyning til Sisak-Moslavina-distriktet med henblik på omgående at beskytte alle beboeres, hjælperes og arbejdstageres sundhed i området;
22.understreger behovet for fortsat at yde prioriteret lægebehandling og psykologisk støtte til de jordskælvsramte under de fremtidige uforudsigelige omstændigheder;
23.opfordrer til øget årvågenhed med hensyn til isolerede tilfælde af "catfishing" på internettet og handlinger, der kan føre til udnyttelse af situationen med henblik på personlig vinding;
24.understreger over for Kommissionen, at de nye skader, som de nylige jordskælv har forårsaget på bygninger, der blev beskadiget under jordskælvet i marts 2020, vil kræve en yderligere vurdering og renoveringsprojekter; påpeger, at alle disponible menneskelige ressourcer og bygge- og anlægsmaskiner var blevet omdirigeret til Sisak-Moslavina-distriktet, og at covid-19-pandemien har hæmmet og forsinket alle processer i forbindelse med forberedelse af projekter;
25.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kroatiens regering og de regionale og lokale myndigheder i de berørte områder.
- [1] EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
- [2] EUT L 189 af 27.6.2014, s. 143.
- [3] EUT L 99 af 31.3.2020, s. 9.
- [4] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924.
- [5] EUT L 250 af 4.10.2018, s. 1.
- [6] EUT L 77 I af 20.3.2019, s. 1.
- [7] EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
- [8] EUT L 270 af 15.10.2015, s. 1.
- [9] EUT L 338 af 13.12.2016, s. 34.
- [10] EUT L 129 af 19.5.2017, s. 1.
- [11] EUT L 176 af 7.7.2017, s. 1.
- [12] EUT L 335 af 15.12.2017, s. 1.
- [13] EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.
- [14] EUT L 291 af 16.11.2018, s. 5.
- [15] EUT L 123 af 10.5.2019, s. 3.
- [16] EUT L 99 af 31.3.2020, s. 5.
- [17] EUT L 130 af 24.4.2020, s. 1.
- [18] EUT L 231 af 17.7.2020, s. 4.
- [19] EUT L 356 af 26.10.2020, s. 1.
- [20] EUT L 70 af 16.3.2016, s. 1.
- [21] EUT L 117 af 15.4.2020, s. 3.
- [22] EUT L 122 af 24.4.2014, s. 1.
- [23] EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1.
- [24] EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1.
- [25] EUT L 87 af 31.3.2009, s. 109.
- [26] EUT L 198 af 25.7.2019, s. 241.
- [27] EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
- [28] EUT C 372 I af 4.11.2020, s. 1.
- [29] Vedtagne tekster, P9_TA(2020)0313.
- [30] EUT C 282 E af 6.11.2008, s. 269.
- [31] EUT C 286 E af 27.11.2009, s. 15.