合法博彩网站

Den institutionelle rolle, som Parlamentet spiller i europ忙isk politik, er resultatet af ud酶velsen af dets forskellige funktioner. Overholdelse af de demokratiske principper p氓 europ忙isk plan sikres via deltagelse i lovgivningsprocessen, dets budget- og kontrolbef酶jelser, dets inddragelse i traktatrevisioner og dets ret til at anl忙gge sager ved Den Europ忙iske Unions Domstol.

Retsgrundlag

Artikel听223-234 og 314 i traktaten om Den Europ忙iske Unions funktionsm氓de (TEUF).

惭氓濒

Som den institution, der repr忙senterer de europ忙iske borgere, udg酶r Parlamentet EU's demokratiske grundlag. Hvis EU skal have fuld demokratisk legitimitet, skal Parlamentet inddrages fuldt ud i EU's lovgivningsproces og ud酶ve politisk kontrol med de 酶vrige EU-institutioner p氓 vegne af borgerne.

Forfatningsm忙ssige bef酶jelser og ratificeringsbef酶jelser (1.2.4)

Siden vedtagelsen af har alle tiltr忙delsestraktater med en ny medlemsstat og alle associeringsaftaler v忙ret underlagt et krav om Parlamentets samstemmende udtalelse. If酶lge den europ忙iske f忙lles akt finder denne procedure ligeledes anvendelse p氓 internationale aftaler, som har betydelig budgetm忙ssig indvirkning p氓 Unionen (som erstatning for samr氓dsproceduren, der blev indf酶rt i 1975). Med Maastrichttraktaten blev den udvidet til aftaler, der etablerer en bestemt institutionel ramme, eller som medf酶rer 忙ndringer af en retsakt vedtaget i henhold til den f忙lles beslutningsprocedure. Parlamentet skal ligeledes afgive samstemmende udtalelse om retsakter vedr酶rende valgproceduren (siden Maastrichttraktaten). Siden vedtagelsen af Amsterdamtraktaten har Parlamentets samstemmende udtalelse v忙ret p氓kr忙vet, hvis R氓det 酶nsker at erkl忙re, at der er 氓benlys fare for, at en medlemsstat i alvorlig grad vil tilsides忙tte EU's grundl忙ggende principper, f酶r det retter henstillinger til den p氓g忙ldende medlemsstat eller gennemf酶rer sanktioner over for den. Omvendt skal enhver revision af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer godkendes af R氓det.

Siden Lissabontraktatens ikrafttr忙delse kan Parlamentet forel忙gge forslag til revision af traktaterne, og det har den endelige afg酶relse i sp酶rgsm氓l om, hvorvidt der skal sammens忙ttes et konvent til forberedelse af en fremtidig 忙ndring af traktaterne (artikel听48, stk.听2 og 3, i traktaten om Den Europ忙iske Union (TEU)).

Deltagelse i lovgivningsproceduren (1.2.3)

Parlamentet deltager i varierende omfang i vedtagelsen af EU's lovgivningsm忙ssige retsakter afh忙ngigt af retsgrundlaget for hver enkelt retsakt. Det har udviklet sig fra udelukkende at have en r氓dgivende rolle til at deltage i den f忙lles beslutningstagning, hvilket placerer det p氓 lige fod med R氓det.

A. Den almindelige lovgivningsprocedure

Siden Nicetraktatens ikrafttr忙delse (1.1.4) har den f忙lles beslutningsprocedure fundet anvendelse p氓 46 retsgrundlag i traktaten om oprettelse af Det Europ忙iske F忙llesskab (EF-traktaten). Denne procedure sidestiller i princippet Parlamentet med R氓det. I tilf忙lde af enighed mellem de to institutioner vedtages retsakten ved f酶rste- eller andenbehandling. Hvis der ikke kan opn氓s enighed, kan retsakten kun vedtages efter en vellykket forligsprocedure.

Med Lissabontraktaten (1.1.5) blev den f忙lles beslutningsprocedure omd酶bt til den almindelige lovgivningsprocedure (artikel听294 i TEUF). Med traktaten blev over 40 nye politikker underlagt denne procedure for f酶rste gang, f.eks. vedr酶rende frihed, sikkerhed og retf忙rdighed, udenrigshandel, milj酶politik og den f忙lles landbrugspolitik.

B. 贬酶谤颈苍驳

贬酶谤颈苍驳sproceduren finder fortsat anvendelse i de i artikel听27, 41 og 48 i TEU omhandlede tilf忙lde og p氓 beskatning, konkurrence, samordning af lovgivning, der ikke har tilknytning til det indre marked, samt p氓 visse aspekter af socialpolitikken.

C. Samarbejde (oph忙vet)

Samarbejdsproceduren (tidligere artikel听252 i EF-traktaten) blev indf酶rt med den europ忙iske f忙lles akt og udvidet med Maastrichttraktaten til at omfatte de fleste lovgivningsomr氓der, hvor R氓det tr忙ffer afg酶relse med flertal. Denne procedure forpligtede R氓det til ved andenbehandlingen at tage hensyn til Europa-Parlamentets 忙ndringer, som blev vedtaget med et absolut flertal, i det omfang de var blevet accepteret af Kommissionen. Dens indf酶relse markerede begyndelsen p氓 Parlamentets egentlige lovgivningsbef酶jelser, men proceduren blev oph忙vet efter Lissabontraktatens ikrafttr忙delse (1.1.5).

D. Godkendelse

Godkendelsesproceduren, der tidligere var kendt som "proceduren med samstemmende udtalelse", blev indf酶rt med den europ忙iske f忙lles akt i 1986. Efter vedtagelsen af Maastrichttraktaten fandt proceduren anvendelse p氓 nogle f氓 lovgivningsomr氓der, hvor R氓det traf afg酶relse med enstemmighed, og som siden vedtagelsen af Amsterdamtraktaten begr忙nsede sig til struktur- og samh酶righedsfondene.

I henhold til Lissabontraktaten er visse nye politiske omr氓der blevet underlagt godkendelsesproceduren, f.eks. artikel 7, 14, 17, 27, 48 og 50 i TEU og artikel 19, 83, 86, 218, 223, 311 og 312 i TEUF og de foranstaltninger, der skal vedtages af R氓det, n氓r en handling fra EU's side forekommer p氓kr忙vet, og n氓r traktaterne ikke indeholder forn酶den hjemmel hertil (artikel 352 i TEUF).

E. Initiativret

Med Maastrichttraktaten fik Parlamentet ligeledes en initiativret i forbindelse med lovgivning, men den var begr忙nset til at anmode Kommissionen om at frems忙tte et forslag. Denne ret blev opretholdt i Lissabontraktaten (artikel听225 i TEUF) og beskrives n忙rmere i en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet og Kommissionen. Desuden er der nogle f氓 specifikke tilf忙lde, hvor Parlamentet har f氓et direkte initiativret. Denne direkte ret g忙lder for bestemmelserne om dets egen sammens忙tning, valg af medlemmer og de almindelige betingelser for ud酶velsen af medlemmernes hverv s氓vel som for neds忙ttelse af midlertidige unders酶gelsesudvalg samt for ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for ud酶velsen af hans hverv.

I en beslutning vedtaget i juni 2022 erkl忙rede Parlamentet, at det "er st忙rkt overbevist om, at traktaterne b酶r 忙ndres, s氓ledes at Parlamentet, som er den eneste direkte valgte EU-institution og dermed den eneste, der repr忙senterer borgernes stemme i EU's beslutningsproces, skal tildeles en generel og direkte ret til at tage initiativ til lovgivning".

Budgetbef酶jelser (1.2.5)

Lissabontraktaten afskaffede sondringen mellem obligatoriske og ikkeobligatoriske udgifter. Parlamentet blev desuden sidestillet med R氓det i den 氓rlige budgetprocedure, som i dag ligner den almindelige lovgivningsprocedure.

Parlamentet er fortsat den ene af budgetmyndighedens to parter (artikel听314 i TEUF). Det deltager i budgetproceduren fra forberedelsesfasen og fasts忙tter navnlig de generelle retningslinjer og typen af udgifter. Det vedtager budgettet og overv氓ger gennemf酶relsen af det (artikel听318 i TEUF). Det meddeler decharge for gennemf酶relsen af budgettet (artikel听319 i TEUF).

Parlamentet skal desuden godkende den fler氓rige finansielle ramme (artikel听312 i TEUF). Den fler氓rige finansielle ramme for 2014-2020 er den f酶rste, der er underlagt reglerne i TEUF.

Kontrol med den ud酶vende magt

Parlamentet r氓der over adskillige kontrolbef酶jelser. Det dr酶fter navnlig den almindelige 氓rsberetning, som Kommissionen forel忙gger det (artikel听233 i TEUF), og overv氓ger sammen med R氓det Kommissionens gennemf酶relsesretsakter og delegerede retsakter (artikel听290 og 291 i TEUF).

A. Inds忙ttelse af Kommissionen

Parlamentet begyndte uformelt at godkende inds忙ttelsen af Kommissionen i 1981 ved at unders酶ge og godkende dens program. Det var dog f酶rst med ikrafttr忙delsen af Maastrichttraktaten i 1992, at der blev indf酶rt krav om Parlamentets samtykke, f酶r medlemsstaterne kunne udn忙vne formanden for Kommissionen og dens medlemmer som et kollegium. Med Amsterdamtraktaten blev dette sp酶rgsm氓l desuden f酶rt et skridt videre, idet Parlamentet specifikt skal godkende udn忙vnelsen af Kommissionens formand, f酶r det tager stilling til de 酶vrige medlemmer af Kommissionen. Parlamentet indf酶rte ogs氓 h酶ringer af de indstillede kommiss忙rer i 1994. I Lissabontraktaten er det fastsat, at der skal tages hensyn til resultaterne af valget til Europa-Parlamentet ved udv忙lgelsen af kandidaten til posten som formand for Kommissionen. I sin opfordrede Parlamentet derfor indtr忙ngende de europ忙iske politiske partier til at indstille kandidater til posten som formand for Kommissionen med henblik p氓 at styrke b氓de Parlamentets og Kommissionens politiske legitimitet. Siden 2014 har der v忙ret en s氓kaldt "Spitzenkandidaten"-procedure, hvorefter europ忙iske politiske partier forud for valget til Europa-Parlamentet indstiller spidskandidater til posten som formand for Kommissionen. Selv om processen i sidste ende blev forkastet i 2019, anses den for vigtig for EU-institutionernes gennemsigtighed og politiske legitimitet (1.3.3).

B. Mistillidsvotum

Siden Romtraktatens ikrafttr忙delse har det v忙ret muligt at indgive forslag om mistillidsvotum mod Kommissionen. I dag er de generelle bestemmelser om Europa-Parlamentets ret til at stemme om et mistillidsvotum mod Kommissionen fastsat i artikel听17, stk.听8, i TEU og artikel听234 i TEUF. Vedtagelse af et mistillidsvotum kr忙ver to tredjedels flertal af de afgivne stemmer og af et flertal af Parlamentets medlemmer. S氓fremt et mistillidsvotum vedtages, skal medlemmerne af Kommissionen samlet nedl忙gge deres hverv, og n忙stformanden for Kommissionen/Unionens h酶jtst氓ende repr忙sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik skal nedl忙gge de hverv, denne ud酶ver i Kommissionen. Indtil nu har Parlamentet flere gange forg忙ves fors酶gt at udnytte de relevante bestemmelser i traktaten og forg忙ngerne til disse bestemmelser for at fjerne et kommiss忙rkollegium.

C. Foresp酶rgsler og sp酶rgsm氓l fra parlamentsmedlemmer

Ethvert medlem kan stille foresp酶rgsler til formanden for Det Europ忙iske R氓d, R氓det, Kommissionen eller n忙stformanden for Kommissionen/Unionens h酶jtst氓ende repr忙sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med anmodning om skriftlig besvarelse. I henhold til artikel听230 i TEUF besvarer Kommissionen mundtligt eller skriftligt de sp酶rgsm氓l, som Parlamentet eller dets medlemmer stiller den, og Det Europ忙iske R氓d og R氓det udtaler sig for Europa-Parlamentet p氓 betingelser fastsat i henholdsvis Det Europ忙iske R氓ds og R氓dets forretningsorden.

Sp酶rgsm氓l fra parlamentsmedlemmer omfatter derfor skriftlige eller mundtlige foresp酶rgsler med eller uden forhandling samt sp酶rgsm氓l i sp酶rgetiden.

D. 鲍苍诲别谤蝉酶驳别濒蝉别蝉耻诲惫补濒驳

Parlamentet har i henhold til artikel听226 i TEUF bef酶jelse til at neds忙tte et midlertidigt unders酶gelsesudvalg, der skal unders酶ge p氓stande om overtr忙delser eller om fejl eller fors酶mmelser i forbindelse med gennemf酶relsen af EU-retten. I samme artikel fasts忙ttes det, at de n忙rmere vilk氓r for ud酶velse af unders酶gelsesbef酶jelsen fasts忙ttes af Parlamentet, der tr忙ffer afg酶relse p氓 eget initiativ ved forordning efter R氓dets og Kommissionens godkendelse. Indtil en s氓dan forordning er vedtaget, ud酶ves unders酶gelsesbef酶jelsen i henhold til en interinstitutionel aftale fra 1995, der er knyttet som bilag til Parlamentets forretningsorden. Parlamentet har gentagne gange givet udtryk for, at det er n酶dvendigt at forbedre kommunikationen og samarbejdet mellem de tre institutioner for at kunne opfylde Parlamentets mandat p氓 grundlag af artikel听226 i TEUF. I 2014 vedtog det en . Forhandlingerne mellem de tre institutioner om forslaget har imidlertid konstant befundet sig i d酶dvande. I april 2019 vedtog Parlamentet derfor en , hvori det udtrykte sin dybe uenighed med holdningen i R氓det og Kommissionen, som efter mere end fire 氓r med uformelle m酶der fortsat l忙gger hindringer i vejen for et formelt m酶de med henblik p氓 at dr酶fte mulige l酶sninger p氓 de konstaterede problemer. Parlamentet giver i sin beslutning udtryk for den holdning, at R氓det og Kommissionen ikke har overholdt princippet om interinstitutionelt samarbejde, og opfordrer dem til at genoptage forhandlingerne om dette sp酶rgsm氓l med det nyvalgte Parlament.

E. Kontrol med den f忙lles udenrigs- og sikkerhedspolitik

Parlamentet har ret til at blive holdt orienteret om disse omr氓der og kan rette foresp酶rgsler eller henstillinger til R氓det. Europa-Parlamentet skal h酶res om de vigtigste aspekter af og grundl忙ggende valg i forbindelse med den f忙lles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) (artikel听36 i TEU). Gennemf酶relsen af den har ligeledes forbedret h酶ringsprocedurerne vedr酶rende den f忙lles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvad de finansielle aspekter ang氓r. Oprettelsen af embedet som Unionens h酶jtst氓ende repr忙sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har gjort det muligt at give Parlamentet mere indflydelse, idet den person, der udn忙vnes til dette embede, samtidig er n忙stformand i Kommissionen.

Indbringelse af sager for Den Europ忙iske Unions Domstol

Parlamentet har bef酶jelse til at indbringe sager for Den Europ忙iske Unions Domstol (Domstolen), i tilf忙lde af at en anden institution overtr忙der traktaten.

Det har ret til at intervenere, dvs. til at st酶tte en af parterne i sager, der indbringes for Domstolen. Det benyttede sig bl.a. af denne bef酶jelse i den historiske "Isoglucose"-sag (dom af 29.听oktober 1980 i sag nr. 138/79 og 139/79), hvor Domstolen annullerede en forordning fra R氓det, fordi det havde tilsidesat pligten til at h酶re Parlamentet. Inden for rammerne af et passivitetss酶gsm氓l (artikel听265 i TEUF) kan Parlamentet anl忙gge sag ved Domstolen mod en institution for overtr忙delse af traktaten som i sag nr. 13/83, hvor R氓det blev d酶mt, fordi det havde undladt at tr忙ffe foranstaltninger i tilknytning til den f忙lles transportpolitik.

Med Amsterdamtraktaten fik Parlamentet bef酶jelse til at anl忙gge annullationss酶gsm氓l vedr酶rende en retsakt vedtaget af en anden institution, men kun med henblik p氓 at beskytte sine egne pr忙rogativer. Siden vedtagelsen af Nicetraktaten skal Parlamentet ikke l忙ngere godtg酶re s忙rlige bekymringer; det kan alts氓 nu anl忙gge sager p氓 samme m氓de som R氓det, Kommissionen og medlemsstaterne. Parlamentet kan v忙re den sags酶gte part i et s酶gsm氓l vedr酶rende en retsakt vedtaget under den f忙lles beslutningsprocedure, eller n氓r en af dets retsakter har retsvirkninger over for tredjeparter. Artikel听263 i TEUF stadf忙ster s氓ledes Domstolens afg酶relser i sag nr. 320/81, 294/83 og 70/88.

Parlamentet kan endelig indhente udtalelse fra Domstolen om en international aftales forenelighed med traktaten (artikel听218 i TEUF).

Andragender (4.1.4)

N氓r EU-borgerne ud酶ver deres ret til at indgive andragender, indgiver de deres andragender til Europa-Parlamentets formand (artikel听227 i TEUF).

Det europ忙iske borgerinitiativ (4.1.5)

Parlamentet tilrettel忙gger, under ledelse af Udvalget for Andragender, en h酶ring af initiativtagerne bag de europ忙iske borgerinitiativer, der er blevet registreret. Den 17.听april 2019 vedtog Parlamentet og R氓det formelt , som tr氓dte i kraft den 1.听januar 2020.

Udn忙vnelse af Ombudsmanden

I henhold til Lissabontraktaten v忙lges Den Europ忙iske Ombudsmand af Europa-Parlamentet (artikel听228 i TEUF) (1.3.16).

听

Eeva Pavy

04-2024