Flerårig finansiel ramme
Der har til dato været seks flerårige finansielle rammer (FFR'er), inkl. FFR for2021-2027. Lissabontraktaten ændrede FFR fra en interinstitutionel aftale til en forordning. En FFR fastlægges for en periode på mindst fem år og skal sikre en velordnet udvikling i EU's udgifter inden for rammerne af dets egne indtægter. Den indeholder bestemmelser, som EU's årlige budget skal overholde. FFR-forordningen fastsætter udgiftslofter for brede udgiftskategorier, de såkaldte udgiftsområder. Efter det oprindelige forslag af 2.maj 2018 og i kølvandet på covid-19-udbruddet fremlagde Kommissionen den 27.2020 en genopretningsplan (NextGenerationEU), som omfattede reviderede forslag til FFR for 2021-2027 og egne indtægter og oprettelsen af et genopretningsinstrument til en værdi af 750mia.EUR (i 2018-priser). Denne pakke blev vedtaget den 16.december2020 efter interinstitutionelle forhandlinger. I lyset af den seneste udvikling blev der foretaget først én revision af FFR i december2022 og siden en mere omfattende revision i februar2024.
Retsgrundlag
- Artikel312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF):
- af 17.december2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene2021-2027
- af 14.december2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen
- mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter.
Baggrund
I1980'erne opstod der et anspændt klima i forbindelserne mellem EU-institutionerne som følge af et voksende misforhold mellem tilgængelige ressourcer og faktiske budgetbehov. Begrebet flerårigt finansielt overslag blev udviklet som et forsøg på at mindske konflikterne, fremme budgetdisciplinen og forbedre gennemførelsen gennem bedre planlægning. Til dette formål blev den første interinstitutionelle aftale(IIA) indgået i1988. Den indeholdt de finansielle overslag for perioden1988-1992 (også kendt som DelorsI-pakken), der havde til formål at frigøre de nødvendige ressourcer til den budgetmæssige gennemførelse af den europæiske fælles akt. Den 29.oktober 1993 blev der indgået en ny IIA sammen med de finansielle overslag for perioden 1993-1999, DelorsII-pakken, som betød, at strukturfondene kunne fordobles, og at loftet over egne indtægter kunne hæves (1.4.1). Den tredjeIIA indeholdt de finansielle overslag for perioden2000-2006, også kaldet Agenda2000, og blev undertegnet den 6.maj1999, og et af de vigtigste mål i den forbindelse var at sikre de nødvendige midler til at finansiere udvidelsen. Den fjerdeIIA, der omfattede perioden2007-2013, blev indgået den 17.maj2006.
Lissabontraktaten ændrede FFR fra en interinstitutionel aftale til en rådsforordning, som skal vedtages enstemmigt, med forbehold af Europa-Parlamentets godkendelse efter en særlig lovgivningsprocedure. Ud over at FFR skal fastlægge "de årlige lofter for bevillinger til forpligtelser for hver enkelt udgiftskategori og det årlige loft for bevillinger til betalinger", anføres det i artikel312 i TEUF, at FFR ligeledes "omfatter alle andre bestemmelser, der kan medvirke til en problemfri afvikling af den årlige budgetprocedure".
Den femte FFR, som omfattede perioden 2014-2020, var den første, hvor der kunne konstateres et fald i de samlede beløb i faste priser. En af Parlamentets forudsætninger for at acceptere denne FFR var således en obligatorisk midtvejsrevision, der gjorde det muligt om nødvendigt at revurdere og tilpasse budgetbehovene i FFR-perioden. Aftalen sikrede bl.a. også øget fleksibilitet for at muliggøre fuld anvendelse af de beløb, der planlægges anvendt, og en forståelse af vejen hen imod en egentlig ordning med egne indtægter for EU. Den 20.juni2017 blev der vedtaget en revideret FFR for 2014-2020 med yderligere støtte til migrationsrelaterede foranstaltninger, beskæftigelse og vækst. Fleksibilitetsinstrumentet og nødhjælpsreserven blev også styrket, hvilket gjorde det lettere at overføre yderligere midler mellem budgetposter og år med henblik på at være bedre rustet til at reagere på uforudsete hændelser og nye prioriteter.
Den flerårige finansielle ramme2021-2027
Den fremlagde Kommissionen lovgivningsforslag til en FFR for perioden2021-2027. Kommissionens forslag beløb sig til 1134,6mia.EUR (i 2018-priser) i forpligtelsesbevillinger, hvilket udgjorde 1,11% af EU-27's bruttonationalindkomst (BNI). Det omfattede forhøjelser for grænseforvaltning, migration, sikkerhed, forsvar, udviklingssamarbejde og forskning. Der blev foreslået nedskæringer, navnlig for samhørigheds- og landbrugspolitikken. Den overordnede struktur skulle strømlines (fra58 til37 udgiftsprogrammer), og Kommissionen foreslog at indføre en række særlige instrumenter uden for FFR-lofterne for at forbedre fleksibiliteten i EU-budgetteringen. Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) ville blive integreret i FFR. Kommissionen foreslog også at modernisere indtægtssiden med indførelsen af flere nye kategorier af egne indtægter.
Parlamentet vedtog beslutninger om FFR for2021-2027 henholdsvis og . Den beskrev Parlamentet sit forhandlingsmandat yderligere, herunder ændringer af forslagene til FFR-forordningen og IIA og et komplet sæt tal med en opdeling efter udgiftsområde og program. Det blev heri fastslået, at FFR-loftet for forpligtelser burde stige fra de nuværende 1,0% (for EU-28) til 1,3% af EU's BNI (for EU-27), dvs. 1324mia.EUR (i 2018-priser), svarende til en stigning på 16,7% i forhold til Kommissionens forslag. Tildelinger til den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken burde forblive uændrede i faste priser, mens flere prioriteter burde styrkes yderligere, herunder HorisontEuropa, Erasmus+ og LIFE: Der burde oprettes en ny børnegaranti (5,9mia.EUR) og en ny fond for energiomstilling (4,8mia.EUR). Finansieringen af de decentrale agenturer, der beskæftiger sig med migrations- og grænseforvaltning, burde mere end firedobles (til mere end 12mia.EUR). EU-budgettets bidrag til opfyldelsen af klimamålene burde fastsættes til mindst 25% af FFR-udgifterne for perioden2021-2027 og integreres på tværs af relevante politikområder og senest i2027 øges til 30%. Midtvejsrevision af FFR burde være obligatorisk.
og offentliggjorde Rådet et udkast til "forhandlingsramme", der også omfattede horisontale og sektorspecifikke spørgsmål, som normalt ligger inden for rammerne af udgiftsprogrammer, der er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure (hvilket blev kritiseret af Parlamentet, f.eks. i punkt14-16 i dets beslutning af 10.ǰٴDz2019). Rådet gik ind for et samlet FFR-beløb på 1087mia.EUR i forpligtelsesbevillinger i 2018-priser (1,07% af BNI for EU-27), hvilket var et godt stykke under Parlamentets forventninger.
Den og den ajourførte Parlamentet sit mandat efter valget til Europa-Parlamentet og anmodede Kommissionen om at fremlægge et forslag til en FFR-nødplan for at skabe et sikkerhedsnet til beskyttelse af støttemodtagere under EU-programmer, hvis det blev nødvendigt at forlænge den gældende FFR i betragtning af uenigheden i Det Europæiske Råd.
I mellemtiden fremlagde Kommissionen et forslag om en fond for retfærdig omstilling som et yderligere element i pakken af FFR-forslag og som led i den europæiske grønne pagt.
Efter covid-19-krisen og de alvorlige økonomiske konsekvenser af de nødvendige nedlukninger offentliggjorde Kommissionen den og den ændrede forslag til henholdsvis en FFR på 1100mia.EUR og et yderligere genopretningsinstrument, NextGenerationEU (NGEU), på 750mia.EUR (i 2018-priser), heraf 500mia.EUR i form af tilskud og 250mia.EUR i form af lån. Pakken omfattede lovgivningsforslag om nye finansielle instrumenter samt ændringer af FFR-programmer, der allerede var på bordet. Finansieringen af den yderligere pakke skulle sikres ved hjælp af låntagning på de finansielle markeder. Med henblik herpå ændrede Kommissionen også forslaget til afgørelse om egne indtægter for at gøre det muligt at låne op til 750mia.EUR. Endelig omfattede Kommissionens pakke en forhøjelse på 11,5mia.EUR af forpligtelsesloftet i FFR2014-2020 for år2020, således at det blev muligt at mobilisere støtte, inden den nye FFR trådte i kraft.
vedtog Det Europæiske Råd konklusioner om genopretningsindsatsen (NextGenerationEU), FFR for 2021-2027 og egne indtægter. Genopretningsindsatsen blev godkendt til 750mia.EUR for årene 2021-2023. Tilskudsdelen blev imidlertid reduceret fra 500mia.EUR til 390mia.EUR, og lånedelen forhøjet fra 250mia.EUR til 360mia.EUR. Det Europæiske Råd afviste opjusteringen af FFR-loftet for 2020. Det samlede loft for forpligtelser i FFR for2021-2027 blev fastsat til 1074,3mia.EUR. Det fremgik endvidere af konklusionerne, at der ville blive indført en ordning med konditionalitet for at beskytte budgettet og NGEU mod overtrædelser af retsstatsprincippet. Der blev opnået enighed om en ny egen indtægt, som blev taget i anvendelse den 1.januar2021 og er baseret på plastemballageaffald, der ikke genanvendes. Der blev planlagt tiltag til at indføre andre egne indtægter i løbet af FFR2021-2027, som skulle anvendes til tidlig tilbagebetaling af lån under NGEU. Det foreslåede retsgrundlag for NGEU var artikel122 i TEUF, som giver EU mulighed for at vedtage foranstaltninger, der er afpasset efter den økonomiske situation, med kvalificeret flertal i Rådet uden at inddrage Parlamentet i lovgivningsproceduren.
Parlamentet reagerede omgående på disse konklusioner i en beslutning, som blev vedtaget , hvori det kaldte oprettelsen af genopretningsinstrumentet for et historisk skridt, men beklagede nedskæringerne i fremtidsorienterede programmer. Det insisterede på, at der burde ske målrettede stigninger af de tal, som Det Europæiske Råd foreslog, og gentog, at Parlamentet ikke ville give sit samtykke til FFR uden en aftale om en reform af EU's ordning for egne indtægter med henblik på mindst at dække omkostningerne i forbindelse med NGEU (hovedstol og renter) for at sikre dens troværdighed og bæredygtighed. Parlamentet krævede også som budgetmyndighed at blive inddraget fuldt ud i genopretningsinstrumentet i overensstemmelse med fællesskabsmetoden.
Trepartsforhandlinger mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen blev indledt i august2020 og afsluttet den 10.november2020. Rådets forordning om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blev vedtaget den 17.december 2020 efter Parlamentets godkendelse. Den 1.januar2021 trådte en ny og var en anden forudsætning for Parlamentets godkendelse af FFR. Den 31.maj2021 havde alle 27medlemsstater havde ratificeret afgørelsen om egne indtægter, hvilket gjorde det muligt for EU at begynde at udstede gæld på kapitalmarkederne under NGEU.
Den flerårige finansielle ramme (EU-27) (mio.EUR i 2018-priser)
Forpligtelsesbevillinger | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | I alt 2021-2027 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1.Det indre marked, innovation og det digitale område | 19712 | 19666 | 19133 | 18633 | 18518 | 18646 | 18473 | 132781 |
2.ø, resiliens og værdier | 49741 | 51101 | 52194 | 53954 | 55182 | 56787 | 58809 | 377768 |
2a.ØDzԴdzsk, social og territorial samhørighed | 45411 | 45951 | 46493 | 47130 | 47770 | 48414 | 49066 | 330235 |
2b.Resiliens og værdier | 4330 | 5150 | 5701 | 6824 | 7412 | 8373 | 9743 | 47533 |
3.Naturressourcer og miljø | 55242 | 52214 | 51489 | 50617 | 49719 | 48932 | 48161 | 356374 |
heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger | 38564 | 38115 | 37604 | 36983 | 36373 | 35772 | 35183 | 258594 |
4.Migration og grænseforvaltning | 2324 | 2811 | 3164 | 3282 | 3672 | 3682 | 3736 | 22671 |
5.Sikkerhed og forsvar | 1700 | 1725 | 1737 | 1754 | 1928 | 2078 | 2263 | 13185 |
6.Naboområder og verden | 15309 | 15522 | 14789 | 14056 | 13323 | 12592 | 12828 | 98419 |
7.Europæisk offentlig forvaltning | 10021 | 10215 | 10342 | 10454 | 10554 | 10673 | 10843 | 73102 |
heraf: institutionernes administrative udgifter | 7742 | 7878 | 7945 | 7997 | 8025 | 8077 | 8188 | 55852 |
FORPLIGTELSESBEVILLINGER I ALT | 154049 | 153254 | 152848 | 152750 | 152896 | 153390 | 155113 | 1074300 |
BETALINGSBEVILLINGER I ALT | 156557 | 154822 | 149936 | 149936 | 149936 | 149936 | 149936 | 1061058 |
Navnlig lykkedes det Parlamentet at sikre:
- yderligere 15mia.EUR i forhold til forslaget fra juli2020 til flagskibsprogrammerne Horisont Europa, Erasmus+, EU4Health-programmet, InvestEU, instrumentet for grænseforvaltning og visa, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa (NDICI – et globalt Europa), humanitær bistand, rettigheder og værdier samt Et Kreativt Europa
- en juridisk bindende køreplan for indførelse af nye egne indtægter for EU
- en gradvis forhøjelse af det samlede loft for FFR2021-2027 fra 1074,3 til 1085,3mia.EUR i 2018-priser (forklaret herunder)
- yderligere 1mia.EUR til fleksibilitetsinstrumentet
- et nyt proceduremæssigt skridt (budgetkontrolproceduren) for at oprette en fremtidig krisemekanisme på grundlag af artikel122 i TEUF med potentielle mærkbare budgetmæssige konsekvenser
- inddragelse af Parlamentet i anvendelsen af eksterne formålsbestemte indtægter under NGEU, en generel revurdering af eksterne formålsbestemte indtægter og låntagning og långivning i forbindelse med den næste revision af finansforordningen og af samarbejdsordninger i fremtidige FFR-forhandlinger
- en forbedret kortlægning af klimaforanstaltninger for at nå målet om, at mindst 30% af udgifterne i FFR/NGEU afsættes til støtte for klimamål[1]
- et nyt årligt biodiversitetsmål (7,5% i 2024 og 10% i 2026 og 2027) og udformning af en metode til måling af kønsrelaterede udgifter
- en reform af indsamlingen, kvaliteten og sammenligneligheden af data om støttemodtagere for bedre at beskytte EU-budgettet, herunder NGEU-udgifter.
Andre komponenter i FFR 2021-2027, der svarer til Parlamentets prioriteter, omfatter:
- integrationen af EUF i EU-budgettet
- et samlet finansieringsniveau for landbrug og samhørighed af en størrelse, der kan sammenlignes med2014-2020
- oprettelsen af Fonden for Retfærdig Omstilling.
De yderligere 15mia.EUR omfatter en gradvis forhøjelse på 11mia.EUR. Den vigtigste kilde til denne forhøjelse vil komme fra en ny mekanisme med bøder, der opkræves af Unionen, som vil resultere i automatiske yderligere tildelinger til de pågældende programmer i2022-2027. Det samlede loft for den syvårige FFR vil derfor gradvist nå op på 1085,3mia. EUR i2018-priser, dvs. 2mia.EUR højere i faste priser end det tilsvarende FFR-loft for2014-2020 (1083,3mia.EUR i2018-priser, uden Det Forenede Kongerige, med EUF). Blandt supplerende kilder kan følgende nævnes: uudnyttede margener inden for de lofter, som Det Europæiske Råd har fastsat (2,5mia.EUR), tilbageførsler fra Cotonouinvesteringsfaciliteten (EUF) til fordel for NDICI – et globalt Europa (1mia.EUR) samt frigjorte bevillinger på forskningsområdet til fordel for Horisont Europa (0,5mia.EUR)[2].
I henhold til IIA skal tilbagebetalinger og renter af inddrivelsesgæld finansieres over EU-budgettet under FFR-lofterne for perioden2021-2027, "herunder ved hjælp af et tilstrækkeligt provenu fra nye egne indtægter, som indføres efter 2021", uden at dette har betydning for, hvordan dette spørgsmål vil blive håndteret i fremtidige FFR'er fra 2028 og fremefter. Det udtrykkelige mål var at bevare EU's programmer og fonde. Den 22.december2021 foreslog Kommissionen nye egne indtægter og en målrettet ændring af FFR-forordningen (som siden hen blev trukket tilbage). Formålet var bl.a. at indføre en ny mekanisme, der gør det muligt automatisk at hæve lofterne fra 2025 for at tage højde for et eventuelt yderligere provenu fra nye egne indtægter til førtidig tilbagebetaling af NGEU-gæld. Parlamentet vedtog en interimsbeslutning vedrørende denne ændring .
Kommissionen erklærede, at den senest den 1.januar2024 ville forelægge en gennemgang af, hvordan FFR'en fungerer, og, hvis det var relevant, forslag til en revision. Den anerkendte i sin , at "de uforudsete behov, der er opstået som følge af krigen i Europa, strækker sig ud over de midler, der er til rådighed i den indeværende flerårige finansielle ramme". Den anmodede Parlamentet således om "et lovforslag om en omfattende revision af FFR så snart som muligt og senest i første kvartal af 2023".
Som et første skridt ændrede i december2022 FFR'en som led i den pakke, der blev vedtaget af Parlamentet den efter en hasteprocedure. Den udvidede den budgetdækning, som indtil da havde omfattet lån til medlemsstaterne, til også at gælde makrofinansielle bistandslån til Ukraine for årene 2023-2024: I tilfælde af manglende betalingsevne mobiliseres det nødvendige beløb fra den såkaldte margen ud over FFR-lofterne op til loftet for egne indtægter.
For at sætte dagsordenen for en langt mere omfattende revision vedtog Parlamentet den 15.december 2022 en beslutning om , og fremsatte sine vigtigste krav.
Den 20.juni2023 foreslog Kommissionen en , der omfatter de fleste af disse krav (seks måneder før dens revision oprindeligt var planlagt):
- en reserve på 50mia.EUR til at håndtere krigen i Ukraine og dens humanitære, økonomiske og budgetmæssige konsekvenser (tilskud, lån og garantier)
- yderligere finansieringsmidler til migrationsområdet, globale udfordringer og naturkatastrofer, idet lofterne for udgiftsområde 4 og 6 forhøjes med henholdsvis 2mia.EUR og 10,5mia.EUR, mens solidaritets- og nødhjælpsreserven øges med 2,5mia.EUR
- et nyt EU-genopretningsinstrument (NGEU) ud over FFR-lofterne, som skal løse problemet forbundet med tilbagebetalingen af NGEU-gæld i en situation med kraftige inflations- og rentestigninger
- en platform for strategiske teknologier for Europa (STEP) for at styrke EU's strategiske autonomi efter afbrydelser i de globale forsyningskæder, idet udgiftsområde 1, 3 og 5 øges med henholdsvis 3,5mia.EUR, 5mia.EUR og 1,5mia.EUR, samt frigørelser på forskningsområdet, som skal anvendes under udgiftsområde 1
- en forhøjelse på 3mia.EUR i midler under fleksibilitetsinstrumentet for at skabe mere plads i budgettet til at reagere på uforudsete omstændigheder
- yderligere finansieringsmidler til administration (1,9mia.EUR), mens loftet for udgiftsområde 7 forhøjes tilsvarende.
Den 3.oktober2023 vedtog Parlamentet sit , hvori det understregede, at den reviderede FFR skulle være på plads senest den 1.januar2024. Der skete imidlertid det, at Det Europæiske Råds møde den 15.december2023 gik i hårknude.
Efter at der endelig blev indgået en politisk aftale, blev offentliggjort den 29.februar2024. Den omfatter nedskæringer i Horisont Europa (som kun delvis opvejes ved at genanvende de sidste frigjorte bevillinger på forskningsområdet), EU4Health-programmet (som afbødes ved hjælp af den mekanisme, der er fastsat i FFR-forordningens artikel5) og den direkte forvaltning af den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken samt begrænsede nye midler til STEP.
Til gengæld er det første gang, at en midtvejsrevision af en FFR har ført til en nettostigning i udgiftslofterne. Blandt de vigtigste positive resultater kan følgende nævnes: 50mia.EUR til Ukraine for perioden 2024-2027, øget finansiering til migrationsområdet og foranstaltninger udadtil og til Den Europæiske Forsvarsfond (under STEP), øgede midler til de særlige instrumenter (fleksibilitetsinstrumentet og den europæiske solidaritetsreserve til genopretning efter ekstreme vejrhændelser og naturkatastrofer, som nu er adskilt fra nødhjælpsreserven til nødhjælp til ikke-EU-lande) samt oprettelsen af det særlige instrument NGEU, som ikke har et øvre udgiftsloft, og som skal beskytte programmer mod betydelige nedskæringer. Nogle af omkostningerne ved EU's fælles låntagning vil skulle dækkes af den årlige budgetprocedure (Det Europæiske Råd har fastsat et ikkebindende benchmark på 50%). For at anvende det særlige instrument NGEU til disse formål skal omtrent halvdelen af omkostningerne dækkes af særlige instrumenter eller omfordelinger fra programmer. Sidstnævnte sker i to trin: Det første trin går ud på at mobilisere ressourcer, der svarer til de frigjorte midler, mens det andet trin består af en mekanisme med yderligere nationale bidrag, der skal anvendes som en sidste udvej.
Der kan findes yderligere oplysninger i .
Flere oplysninger om dette emne findes på Budgetudvalgets websted.
Alix Delasnerie