合法博彩网站

Europa-Parlamentets opbygning og arbejdsgang er fastlagt i dets forretningsorden. De politiske organer, udvalg, delegationer og politiske grupper leder Parlamentets aktiviteter.

Retsgrundlag

• Artikel听14 i traktaten om Den Europ忙iske Union (TEU) og artikel听223, 224, 226, 229, 231 og 232 i traktaten om Den Europ忙iske Unions funktionsm氓de (TEUF)
• Europa-Parlamentets forretningsorden.

Medlemmer og sammens忙tning

De generelle regler om Europa-Parlamentets sammens忙tning er fastlagt i artikel听14, stk.听2, i TEU, hvori det fasts忙ttes, at Det Europ忙iske R氓d med enstemmighed p氓 Europa-Parlamentets initiativ og med dettes godkendelse vedtager en afg酶relse om Europa-Parlamentets sammens忙tning. Det fremg氓r endvidere deraf, at Parlamentet skal best氓 af h酶jst 751 repr忙sentanter for EU's borgere (750 medlemmer plus formanden). Borgerne repr忙senteres desuden "degressivt proportionalt" med en mindstet忙rskel p氓 seks medlemmer pr. medlemsstat. Ingen medlemsstat kan have mere end 96 pladser.

Princippet om degressiv proportionalitet betyder, at selv om det samlede antal pladser tildeles p氓 grundlag af st酶rrelsen af medlemsstaternes befolkning, accepterer de folkerigeste medlemsstater at v忙re underrepr忙senterede til fordel for en st酶rre repr忙sentation af de mindre befolkningsrige medlemsstater: jo st酶rre landet er, jo mindre er antallet af pladser i forhold til landets befolkning. Dette begreb er blevet yderligere defineret i de afg酶relser, som Det Europ忙iske R氓d har truffet i henhold til artikel听14, stk.听2, i TEU, siden Lissabontraktaten tr氓dte i kraft.

Det n忙ste valg til Europa-Parlamentet vil blive afholdt den 6.-9. juni 2024. Efter Parlamentets lovgivningsm忙ssige beslutning af 15. juni 2023 om Europa-Parlamentets sammens忙tning vedtog Det Europ忙iske R氓d den 22. september 2023 en afg酶relse om Parlamentets sammens忙tning, hvori det samlede antal pladser i Parlamentet blev for酶get fra 705 til 720. Antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet, der skal v忙lges i de enkelte medlemsstater, vil v忙re som f酶lger:

Opbygning

A. Formanden

I henhold til forretningsordenen v忙lges Parlamentets formand blandt medlemmerne for en periode p氓 to et halvt 氓r med mulighed for genvalg (forretningsordenens artikel听19). Formanden repr忙senterer Parlamentet udadtil og i forholdet til de 酶vrige EU-institutioner. Formanden leder debatterne p氓 plenarm酶derne og sikrer, at Parlamentets forretningsorden bliver overholdt. Europa-Parlamentets formand freml忙gger ved begyndelsen af hvert m酶de i Det Europ忙iske R氓d Parlamentets holdninger og bekymringer vedr酶rende de punkter, der er p氓 dagsordenen, og andre emner. N氓r EU-budgettet er vedtaget af Parlamentet, underskriver formanden det, hvorefter det tr忙der i kraft. Formanden for b氓de Parlamentet og R氓det for Den Europ忙iske Union underskriver alle retsakter, der vedtages i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure. En af de 14 n忙stform忙nd kan tr忙de i formandens sted (forretningsordenens artikel听23).

B. 笔濒别苍补谤尘酶诲别谤ne

Plenarforsamlingen er reelt Europa-Parlamentet, og plenarm酶derne ledes af formanden. Parlamentet samles hver m氓ned (undtagen i august) til plenarm酶der i Strasbourg i en "m酶deperiode", der varer fire dage fra mandag til torsdag. Yderligere m酶deperioder afholdes i Bruxelles. M酶deperioden er delt op i daglige m酶der (forretningsordenens artikel 153). Pladserne i m酶desalen tildeles medlemmerne i henhold til politisk tilh酶rsforhold, fra venstre til h酶jre, efter aftale med gruppeform忙ndene. Formanden 氓bner m酶det, sommetider med en anerkendelse eller en tale om et aktuelt emne. Formanden bist氓s i sit arbejde af de 14 n忙stform忙nd, der kan overtage m酶deledelsen. Kommissionen og R氓det for Den Europ忙iske Union deltager i m酶derne for at styrke samarbejdet mellem institutionerne i beslutningsprocessen. Hvis Parlamentet anmoder om det, kan repr忙sentanter for de to andre institutioner ogs氓 inviteres til at frems忙tte erkl忙ringer eller redeg酶re for deres aktiviteter.

C. Politiske organer

Parlamentets politiske organer best氓r af Pr忙sidiet (forretningsordenens artikel听24 鈥� formanden og 14 n忙stform忙nd), Formandskonferencen (forretningsordenens artikel听26 鈥� formanden og form忙ndene for de politiske grupper), de fem kv忙storer (forretningsordenens artikel听28 鈥� varetager administrative og finansielle opgaver, som vedr酶rer medlemmerne), Udvalgsformandskonferencen (forretningsordenens artikel听29) og Delegationsformandskonferencen (forretningsordenens artikel听30). Mandatperioden for formanden, n忙stform忙ndene og kv忙storerne samt for udvalgs- og delegationsform忙ndene er to et halvt 氓r (forretningsordenens artikel听19).

D. Udvalg og delegationer

Medlemmerne er fordelt p氓 20 udvalg, fire underudvalg og 44 delegationer (interparlamentariske delegationer og delegationer til de blandede parlamentariske udvalg, parlamentariske samarbejdsudvalg og multilaterale parlamentariske forsamlinger)[1]. Parlamentet sender ogs氓 en delegation til Den Blandede Parlamentariske Forsamling, der er nedsat ved aftalen mellem landene i Afrika, Caribien og Stillehavet og EU[2]. Parlamentet kan ogs氓 neds忙tte s忙rlige udvalg (forretningsordenens artikel听207) eller unders酶gelsesudvalg (artikel听226 i TEUF og forretningsordenens artikel听208). Den 10. april 2024 vedtog Parlamentet en ny artikel 207a om midlertidige lovgivningsm忙ssige udvalg for at sikre en bedre opgavefordeling. I den nye artikel fastl忙gges f酶lgende: "N氓r [...] et sp酶rgsm氓l henh酶rer under flere end tre udvalgs kompetence, uden at et af disse udvalgs kompetence har forrang, kan Formandskonferencen som en sidste udvej p氓 grundlag af en henstilling fra Udvalgsformandskonferencen foresl氓 Parlamentet at neds忙tte et midlertidigt lovgivningsm忙ssigt udvalg til at behandle et specifikt forslag til en juridisk bindende retsakt eller et lovforberedende strategisk dokument".

I henhold til forretningsordenens artikel听213 v忙lger hvert udvalg eller hver delegation sit eget formandskab, der best氓r af en formand og op til fire n忙stform忙nd.

E. Politiske grupper

Medlemmerne er ikke inddelt i nationale delegationer, men er fordelt p氓 tv忙rnationale grupper efter politisk tilh酶rsforhold. I henhold til Parlamentets forretningsorden skal en politisk gruppe best氓 af medlemmer, der er valgt i mindst 1/4 af medlemsstaterne, og omfatte mindst 23听medlemmer (forretningsordenens artikel听33). De politiske grupper afholder regelm忙ssigt m酶der i l酶bet af ugen forud for og under m酶deperioden samt studiedage, hvor de fastl忙gger retningslinjerne for deres virksomhed. Visse politiske grupper svarer til tv忙rnationale politiske partier, der arbejder p氓 EU-niveau.

F. Europ忙iske politiske partier og fonde

Parlamentet g氓r ind for, at der skabes et milj酶, som fremmer udviklingen af 忙gte europ忙iske politiske partier og fonde, herunder vedtagelse af rammelovgivning. Artikel听224 i TEUF danner retsgrundlag for vedtagelse efter den almindelige lovgivningsprocedure af en statut for politiske partier p氓 europ忙isk plan og af regler om finansieringen af dem. I 2003 blev der oprettet et system til finansiering af europ忙iske politiske partier, som gjorde det muligt at oprette politiske fonde p氓 EU-plan[3]. Som reaktion p氓 et vist misbrug blev disse regler 忙ndret ved af 3.听maj 2018 med henblik p氓 at styrke de europ忙iske politiske partiers europ忙iske dimension, sikre en mere retf忙rdig fordeling af midlerne og forbedre h氓ndh忙velsen af reglerne.

De nuv忙rende europ忙iske politiske partier er: Det Europ忙iske Folkeparti, De Europ忙iske Socialdemokraters Parti, Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa, Det Europ忙iske Gr酶nne Parti, De Europ忙iske Konservative og Reformister, Det Europ忙iske Venstrefl酶jsparti, partiet Identitet og Demokrati, De Europ忙iske Demokrater, Den Europ忙iske Fri Alliance og Den Europ忙iske Kristne og Politiske Bev忙gelse. De tv忙rnationale partier arbejder t忙t sammen med de tilsvarende politiske grupper i Europa-Parlamentet.

Nogle af de vigtigste europ忙iske politiske fonde omfatter: Wilfred Martens-Centret for Europ忙isk Forskning, Fonden for Europ忙isk Progressiv Forskning, Europ忙isk Liberalt Forum, Den Gr酶nne Europafond, Institute of European Democrats (Instituttet for Europ忙iske Demokrater), Transform Europe (脝ndre Europa) og New Direction 鈥� The Foundation for European Reform (Ny Retning 鈥� Fonden for Den Europ忙iske Reform).

Parlamentet vedtog den 22.听november 2012 en , hvori det indtr忙ngende opfordrede de europ忙iske politiske partier til at udpege kandidater til posten som formand for Kommissionen med henblik p氓 at styrke b氓de Parlamentets og Kommissionens politiske legitimitet. Dette skete inden valget i 2014, da spidskandidaterne stillede op for f酶rste gang. Efter dette valg blev en af spidskandidaterne, Jean-Claude Juncker, valgt som formand for Kommissionen af Europa-Parlamentet den 22.听oktober 2014. I Parlamentets om revision af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen udtalte Parlamentet, at det ville v忙re parat til at afvise enhver kandidat til posten som formand for Kommissionen, der ikke var blevet udpeget som spidskandidat for et europ忙isk politisk parti forud for valget til Europa-Parlamentet i 2019. Selv om spidskandidatprocessen i sidste ende blev forkastet i forbindelse med valget i 2019, er den blevet anset for at skabe en bredere platform for debat blandt kandidaterne, hvilket giver b氓de 酶get gennemsigtighed og politisk legitimitet til Kommissionens formands rolle og 酶get inddragelse af og opm忙rksomhed blandt EU's borgere i processen. Den 3. maj 2022 vedtog Parlamentet sin 蹿酶谤蝉迟别产别丑补苍诲濒颈苍驳蝉丑辞濒诲苍颈苍驳 til reformen af valgloven, hvori det fandt, at spidskandidatprocessen kunne formaliseres ved en politisk aftale mellem de europ忙iske politiske enheder og ved en interinstitutionel aftale mellem Parlamentet og Det Europ忙iske R氓d. Det opfordrede ogs氓 europ忙iske politiske partier, europ忙iske v忙lgersammenslutninger og andre europ忙iske valgenheder til at indstille deres kandidater til posten som formand for Kommissionen mindst 12 uger f酶r valgdagen og erkl忙rede, at det forventede, at kandidaterne ville blive sat 酶verst p氓 listen i den tilsvarende liste for den f忙lles EU-valgkreds.

I 2018 fremlagde Kommissionen i sin meddelelse om id茅en om tv忙rnationale lister som et skridt i retning af at forbedre EU-institutionernes legitimitet i borgernes 酶jne: Oprettelsen af en valgkreds for hele EU kan styrke den europ忙iske dimension af valget til Europa-Parlamentet, da den vil give borgerne mulighed for at komme i kontakt med kandidater i hele Europa. Parlamentet mente imidlertid, at tiden endnu ikke var inde til at oprette en tv忙rnational valgkreds til valget til Europa-Parlamentet i 2019, men lod d酶ren st氓 氓ben for fremtidig debat. I ovenn忙vnte om reform af valgloven foreslog Parlamentet, "at der indf酶res en bindende geografisk repr忙sentation p氓 listerne for den f忙lles EU-valgkreds", og opfordrede "europ忙iske politiske partier, europ忙iske v忙lgersammenslutninger og andre europ忙iske valgenheder til at udn忙vne kandidater til de f忙lles EU-lister fra alle medlemsstater". Inden for rammerne af denne valgreform skulle der oprettes 28 tv忙rnationale pladser til EU-valgkredsen ud over de nuv忙rende 705 pladser, og der skulle i den forbindelse udvises fuld respekt for geografisk og k酶nsm忙ssig balance.

G. Parlamentets generalsekretariat

Parlamentets generalsekretariat ledes af , der udn忙vnes af Pr忙sidiet (forretningsordenens artikel听234). Generalsekretariatets sammens忙tning og organisation fasts忙ttes ogs氓 af Pr忙sidiet. Det best氓r i 酶jeblikket af 13 generaldirektorater og Juridisk Tjeneste. Det har til opgave at koordinere det lovgivningsm忙ssige arbejde og tilrettel忙gge plenarm酶derne og de 酶vrige m酶der. Det yder endvidere teknisk og juridisk bistand samt ekspertbistand til de parlamentariske organer og medlemmerne i forbindelse med ud酶velsen af deres mandat. Generalsekretariatet s酶rger for tolkning p氓 alle m酶der og overs忙ttelse af alle formelle dokumenter.

Arbejdsgang

Europa-Parlamentet tilrettel忙gger sit arbejde uafh忙ngigt inden for de rammer, der er fastlagt i traktaterne. Det fasts忙tter sin forretningsorden med et flertal af medlemmernes stemmer (artikel听232 i TEUF). Medmindre andet er fastsat i traktaterne, tr忙ffer Parlamentet sine afg酶relser med et flertal af de afgivne stemmer (artikel听231 i TEUF). Det fastl忙gger dagsordenen for hver m酶deperiode, som f酶rst og fremmest omfatter vedtagelse af bet忙nkninger, der er udarbejdet af udvalgene, behandling af foresp酶rgsler til Kommissionen og R氓det for Den Europ忙iske Union, aktuelle og uops忙ttelige forhandlinger samt redeg酶relser fra formandskabet. Udvalgs- og plenarm酶derne er offentlige og webstreames.

Hjemsted og arbejdssteder

Siden den 7.听juli 1981 har Europa-Parlamentet vedtaget adskillige beslutninger om sit hjemsted, hvori det har opfordret medlemsstaternes regeringer til at opfylde deres forpligtelse i henhold til traktaterne og fastl忙gge et f忙lles hjemsted for institutionerne. Da medlemsstaterne i lang tid undlod at g酶re dette, traf Parlamentet selv forskellige afg酶relser om sin arbejdsgang og sine arbejdssteder (Luxembourg, Strasbourg og Bruxelles). P氓 Det Europ忙iske R氓ds m酶de i Edinburgh den 11. og 12.听december 1992 n氓ede medlemsstaternes regeringer frem til en aftale om institutionernes hjemsteder, i henhold til hvilken:

• Parlamentet b酶r have hjemsted i Strasbourg, hvor de tolv m氓nedlige m酶deperioder, herunder budgetm酶deperioden, b酶r afholdes.
• Yderligere m酶deperioder b酶r afholdes i Bruxelles.
• Parlamentets udvalg b酶r afholde deres m酶der i Bruxelles.
• Parlamentets Generalsekretariat og dets st酶tteenheder b酶r forblive i Luxembourg.

Denne afg酶relse blev kritiseret af Parlamentet. Den Europ忙iske Unions Domstol stadf忙stede imidlertid (ved dom af 1.听oktober 1997 鈥� C-345/95), at Parlamentets hjemsted skulle fastl忙gges i overensstemmelse med, hvad der nu er artikel听341 i TEUF. Afg酶relsens indhold er indf酶jet i Amsterdamtraktaten i form af en protokol, der er knyttet som bilag til traktaterne.

Selv om Parlamentet kritiserede disse afg酶relser, har det v忙ret tvunget til at udarbejde sin 氓rlige m酶dekalender i overensstemmelse hermed p氓 forslag fra Formandskonferencen. Almindeligvis afholder Parlamentet i l酶bet af et 氓r tolv听m酶deperioder af fire dages varighed i Strasbourg og seks m酶deperioder af to dages varighed i Bruxelles. Nogle af medlemmerne har iv忙rksat forskellige initiativer for at undg氓 at m酶des i Strasbourg. For 2012 blev der f.eks. vedtaget en kalender, som omfattede to m酶deperioder af to dages varighed i oktober i Strasbourg, hvilket reducerede den samlede m酶deperiode i Strasbourg med fire dage. Efter en klage fra Frankrig fastslog Den Europ忙iske Unions Domstol imidlertid, at der skal v忙re to fulde m酶deperioder (sag C-237/11) for at opfylde de vedtagne afg酶relser.

I henhold til artikel听229 i TEUF kan Europa-Parlamentet tr忙de sammen til en ekstraordin忙r m酶deperiode efter anmodning fra et flertal af dets medlemmer, fra R氓det for Den Europ忙iske Union eller fra Kommissionen. Den 18.听december 2006 afholdt Parlamentet for f酶rste gang et yderligere plenarm酶de i Bruxelles umiddelbart efter Det Europ忙iske R氓ds m酶de den 14.-15.听december 2006. Denne praksis med omg氓ende opf酶lgning p氓 Det Europ忙iske R氓ds m酶der er blevet konsolideret siden da.

Siden covid-19-pandemien har Parlamentet ogs氓 givet medlemmerne mulighed for at deltage i plenarm酶der uden at v忙re fysisk til stede og anvende fjernafstemning.

Medlemmer af Parlamentet efter gruppe og medlemsstat

En oversigt over de politiske grupper og deres sammens忙tning kan findes p氓 Parlamentets websted.

听

Eeva Pavy

04-2024