Ϸվ

Budgetudgifterne godkendes af Rådet og Parlamentet i fællesskab. EU's årlige budget skal respektere de udgiftslofter, der er aftalt i den flerårige finansielle ramme (FFR) for de forskellige udgiftsområder, dvs. udgiftskategorier såsom dem vedrørende det indre marked, samhørighedspolitikken og naturressourcer. Tematiske og ikketematiske særlige instrumenter sikrer, at EU kan reagere i tilfælde af uforudsete behov. Brugen af budgetgarantier og finansielle instrumenter skaber en multiplikatoreffekt for så vidt angår EU-udgifter. Ud over FFR omfatter de samlede EU-udgifter for2021-2027 det midlertidige genopretningsinstrument Next Generation EU (NGEU), som vil hjælpe EU's økonomi med at komme sig efter covid-19-krisen.

Retsgrundlag

  • Artikel310-325 og352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) samt artikel106a, 171-182 og203 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab
  • af 18.juli2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr.1296/2013, (EU) nr.1301/2013, (EU) nr.1303/2013, (EU) nr.1304/2013, (EU) nr.1309/2013, (EU) nr.1316/2013, (EU) nr.223/2014, (EU) nr.283/2014 og afgørelse nr.541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr.966/2012
  • af 17.december2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene2021-2027 (FFR-forordningen)
  • af 29.februar2024 om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom)2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene2021-2027
  • af 14.december2020 om oprettelse af et EU-genopretningsinstrument til støtte for genopretningen efter covid-19-krisen
  • af 16.december2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter.

ǰå

Det overordnede mål med EU-budgettet er at finansiere EU's politikker inden for rammerne af budgetdisciplin i overensstemmelse med de eksisterende regler og procedurer. EU-budgettet afsættes hovedsagelig til investeringer. Derfor vedtager EU langsigtede udgiftsplaner, kendt som flerårige finansielle rammer (FFR'er), som løber i en periode på fem til syv år (se nedenfor).

Grundprincipper

EU-budgettet overholder de ni generelle regler om enhed, et realistisk budget, etårighed[1], balance, én regningsenhed (euroen), bruttoopgørelse, specificering (hver enkelt bevilling er afsat til en bestemt udgift), forsvarlig økonomisk forvaltning samt gennemsigtighed, jf. artikel6-38 i finansforordningen vedrørende Unionens almindelige budget.

Reglen om etårighed skal forenes med behovet for at forvalte flerårige aktioner, som udgør en stadig større del af budgettet. Budgettet omfatter derfor opdelte bevillinger, som består af:

  • forpligtelsesbevillinger, som i det løbende regnskabsår dækker de samlede omkostninger ved retlige forpligtelser, der er indgået i forbindelse med aktiviteter, som strækker sig over flere år
  • betalingsbevillinger, der dækker udgifter til opfyldelse af forpligtelser, som er indgået i det løbende regnskabsår eller tidligere regnskabsår.

I henhold til IIA af 16.december2020 skal Kommissionen udarbejde en årlig rapport med en oversigt over de finansielle og budgetmæssige konsekvenser af forskellige EU-aktiviteter, uanset om de finansieres over eller uden for EU-budgettet. Denne rapport skal indeholde oplysninger om EU's aktiver og passiver, forskellige udlåns- og låntagningstransaktioner - herunder den europæiske stabilitetsmekanisme og den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (2.6.8) - og andre mulige fremtidige mekanismer. Rapporten skal desuden indeholde oplysninger om klimaudgifter, udgifter, der bidrager til at standse og vende tabet af biodiversitet, fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd og gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling i alle relevante EU-programmer.

EU-udgifternes struktur og kategorier

1. EU-udgifternes sektioner

Det almindelige budget er inddelt i tisektioner, én for hver institution. Mens de øvrige institutioners sektioner hovedsageligt består af administrationsudgifter, består Kommissionens sektion (sektionIII) af aktionsudgifter og administrationsudgifter til deres gennemførelse (teknisk bistand, agenturer og menneskelige ressourcer). I2024 forventes de samlede administrationsudgifter at udgøre 6,3% af de samlede forpligtelsesbevillinger på 189,28mia.EUR.

Kommissionen anvender en kontoplan, der opdeler indtægterne efter politikområde og program, og grupperer programområderne i udgiftsområder eller "programklynger" (se nedenfor), hvilket gør det lettere at vurdere omkostningerne ved og effektiviteten af hver enkel EU-politik.

2. Flerårig finansiel ramme (FFR) (1.4.3)

Siden1988 har EU's udgifter været placeret i en flerårig ramme, der inddeler budgettet i udgiftsområder med udgiftslofter, som svarer til brede politikområder, hvor udgiftslofterne afspejler hovedprioriteringerne for budgettet for den pågældende periode. Den første programmeringsperiode varede femår, de følgende perioder og den nuværende periode syv år. De årlige budgetter skal overholde grænserne i den flerårige ramme.

EU-budgettet er underlagt et strengt ligevægtsprincip, der er fastsat i artikel310 i TEUF og finansforordningen. Det betyder i praksis, at EU-budgettet er "udgiftsdrevet". Med andre ord kan indtægterne samlet set kun stige så meget, som det er tilladt på forhånd af FFR-lofterne og størrelsen af særlige instrumenter ud over disse lofter. I overensstemmelse med bestemmelserne i FFR-forordningens artikel4 er sådanne lofter underlagt en nominel automatisk opjustering på 2% om året[2]. FFR, der dækker perioden fra 2021 til 2027, indeholdt samlede forpligtelsesbevillinger på 1824,3mia.EUR i 2018-priser, bestående af 1074,3mia.EUR til FFR og 750mia.EUR til genopretningsinstrumentet Next Generation EU (NGEU), forhøjet med yderligere 11mia.EUR som følge af programspecifikke justeringer, der er fastsat i FFR-forordningens artikel5.

På baggrund af et lovgivningsforslag, som Kommissionen fremsatte den 20.juni2023, nåede Parlamentet og Rådet den 6.februar2024 til enighed og banede således vejen for den første midtvejsrevision af FFR nogensinde. Denne aftale vil påvirke de resterende år af den igangværende FFR ved at gøre det muligt at revidere FFR-lofterne samt anvendelsesområdet for og størrelsen af særlige instrumenter ud over disse lofter. Mere specifikt indeholder aftalen bestemmelser om yderligere 21mia.EUR (i2024-priser) i nominelle nettoudgifter, herunder 17mia.EUR i tilskud til Ukraine gennem et nyt særligt instrument ud over FFR-lofterne[3]. Dette svarer til en stigning på 2,8% i de maksimalt tilladte udgifter for resten af den igangværende FFR-periode.

Alt i alt vil EU's udgifter på trods af den nominelle stigning i finansieringen af udgifter falde betydeligt i faste priser på grund af den kraftige stigning i inflationen i perioden2021-2023. I de første to et halvt år af den nuværende FFR for 2021-2027 ligger den akkumulerede inflation i EU allerede på 23,7%. Som påpeget i et nyligt studie bestilt af Parlamentet forventes denne udvikling alt andet lige at reducere omfanget af FFR som en procentdel af EU's bruttonationalindkomst til 0,96% inden udløbet af perioden i2027. Dette er et godt stykke under de 1,05% af bruttonationalindkomsten, som FFR for 2021-2027 oprindeligt forventedes at udgøre, da den blev vedtaget.

Nedenstående tabel viser fordelingen af budgettet for2024 pr. politikområde som defineret i FFR for 2021-2027.

EU's budget for 2024 (i mio.EUR): fordelingen af forpligtelses- og betalingsbevillinger efter FFR-kategorier.

BEVILLINGER PR. UDGIFTSOMRÅDE Budget 2024
Forpligtelser Betalinger
1. Det indre marked, innovation og det digitale område 21.493,4 20.828,0
2. ø, resiliens og værdier 74.560,7 33.716,0
– ØDzԴdzsk, social og territorial samhørighed 64.665,2 24.155,7
– Resiliens og værdier 9.895,5 9.560,3
3. Naturressourcer og miljø 57.338,6 54.151,4
Markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger 40.517,3 40.505,5
4. Migration og grænseforvaltning 3.892,7 3.249,0
5. Sikkerhed og forsvar 2.321,2 2.035,4
6. Naboområder og verden 16.230,0 15.291,2
7. Europæisk offentlig forvaltning 11.988,0 11.988,0
Tematiske særlige instrumenter 2.221,7 1.734,4
Bevillinger i alt 189.385,4 142.630,3

Kilde: Europa-Kommissionen. Tallene er i november2023-priser.

3. Fleksibilitet og tematiske særlige instrumenter

Ud over de programmerede udgifter til finansiering af EU's politikker som led i de flerårige programmer er der afsat finansielle ressourcer på EU's budget med henblik på at reagere på uforudsete kriser og situationer. Disse særlige fleksibilitetsinstrumenter og tematiske instrumenter kan anvendes i tilfælde af økonomiske kriser (f.eks. EGF - Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen), naturkatastrofer, folkesundhedskriser og humanitære nødsituationer (f.eks. SEAR - solidaritets- og nødhjælpsreserven) eller andre uforudsete behov (f.eks. fleksibilitetsinstrumentet) i EU-medlemsstater, kandidatlande eller i lande uden for EU. Denne finansiering gør det muligt at dække begrænsede ekstraordinære finansielle behov.

Den Europæiske Unions genopretningsinstrument - Next Generation EU

Under dette instrument vil Kommissionen mobilisere 750mia.EUR i2018-priser, hvoraf op til 390mia.EUR kan anvendes til tilskud, og op til 360mia.EUR kan anvendes til at yde lån ud over det langsigtede budget for2021-2027 for at hjælpe med at genopbygge EU efter covid-19. Kommissionen har i henhold til artikel5, stk.1, i fået beføjelse til at låne midler på kapitalmarkederne på vegne af EU. Tilbagebetalingen af hovedstolen af sådanne midler, der skal anvendes til udgifter (390mia.EUR i2018-priser) og de påløbne renter, vil skulle finansieres over EU's almindelige budget, herunder ved hjælp af et tilstrækkeligt provenu fra nye egne indtægter, som indføres gradvist fra2021 (1.4.1).

NGEU bør navnlig fokusere på a)at genoprette beskæftigelsen og jobskabelsen, b)reformer og investeringer for at puste nyt liv i potentialet for bæredygtig vækst og beskæftigelse med henblik på at styrke samhørigheden blandt medlemsstaterne og øge deres modstandsdygtighed, c)foranstaltninger for virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, der er berørt af de økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen, og styrkelse af bæredygtig vækst i EU, herunder direkte finansielle investeringer i virksomheder, d)foranstaltninger til fordel for forskning og innovation som reaktion på covid-19-krisen, e)at øge EU's kriseberedskab og muliggøre en hurtig og effektiv EU-indsats i tilfælde af større krisesituationer, herunder foranstaltninger såsom oprettelse af lagre af vigtige forsyninger og vigtigt medicinsk udstyr og erhvervelse af de nødvendige infrastrukturer med henblik på en hurtig reaktion i krisesituationer, f)foranstaltninger med henblik på at sikre, at den retfærdige omstilling til en klimaneutral økonomi ikke undergraves af covid-19-krisen, og g)foranstaltninger med henblik på at bekæmpe konsekvenserne af covid-19-krisen for landbruget og udviklingen af landdistrikter.

For at støtte medlemsstaterne med investeringer og reformer blev den nye genopretnings- og resiliensfacilitet (RRF) vedtaget den 12.februar2021. Faciliteten forventedes oprindeligt at stille 672,5mia.EUR (i2018-priser) til rådighed for medlemsstaterne i form af lån og tilskud, som skulle gennemføres gennem de nationale genopretnings- og resiliensplaner[4]. Planerne indeholder reformer og investeringer, der dækker centrale politikområder (seks søjler[5]), fremmer den grønne og den digitale omstilling og imødekommer de landespecifikke henstillinger i det europæiske semester.

I forbindelse med den russiske invasion af Ukraine offentliggjorde Kommissionen den 18.maj2022 , som fastlægger en strategi for at mindske EU's afhængighed af russisk energiimport. Ifølge Kommissionens vurdering kræver denne strategi yderligere investeringer på 210mia.EUR for at blive en succes. Med dette in mente foreslog Kommissionen bl.a.[6] at ændre forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten for at omfordele op til 225mia.EUR af de resterende lån fra genopretnings- og resiliensfaciliteten samt at afsætte op til 7,5% af de midler, der er til rådighed under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus og øsfonden til REPowerEU-formål. Desuden vil op til 20mia.EUR i2022-priser blive stillet til rådighed fra i henhold til direktiv2003/87/EF eller fra overførsler fra brexittilpasningsreserven, der blev oprettet ved forordning (EU)2021/1755. Disse ressourcer vil finansiere et nyt kapitel i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, der udpeger specifikke foranstaltninger til diversificering af energiforsyningen og reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer i form af lån (op til 225mia.EUR) og tilskud (op til 75mia.EUR). Medlemsstaterne anmodede om lån på 127,24mia.EUR i forbindelse med reviderede genopretnings- og resiliensplaner inden for den frist, der er fastsat i REPowerEU-forordningen.

Ovennævnte aftale om midtvejsrevision af FFR indfører navnlig en ny "kaskademekanisme" til dækning af overskridelser i forbindelse med NGEU-relaterede rentebetalinger. Denne mekanisme kan som en sidste udvej mobilisere et nyt tematisk særligt EU-genopretningsinstrument ud over FFR-lofterne, hvis de beløb, der allerede er afsat under udgiftsområde2b, ud over frigørelser, omprioriteringer og ressourcer, der er til rådighed under ikketematiske særlige instrumenter, ikke er tilstrækkelige.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet deler budgetmyndigheden med Rådet, og beføjelserne på dette område var nogle af de første, som medlemmerne af Europa-Parlamentet opnåede i1970'erne (1.2.5). Budgetbeføjelserne vedrører fastsættelsen af det samlede beløb for og fordelingen af de årlige EU-udgifter samt udøvelsen af kontrol med gennemførelsen af budgettet.

Parlamentets Budgetudvalg er ansvarligt for forhandlingerne om FFR og vedtagelsen af det årlige budget på vegne af Parlamentet og repræsenterer Parlamentets synspunkter i forhandlingerne med Rådet. Det har normalt haft held med at få vedtaget prioriterede forhøjelser som følge af dets ændringsforslag (om end ikke altid i deres oprindelige omfang).

I forhandlingerne om FFR for2021-2027 forsvarede Parlamentet navnlig og sikrede i vid udstrækning a)en forhøjelse af FFR-loftet og en styrkelse af en række flagskibsprogrammer, b)en forpligtelse til at indføre nye egne EU-indtægter med henblik på mindst at dække omkostningerne i forbindelse med NGEU (hovedstol og renter), c)dets rolle i gennemførelsen af genopretningsinstrumentet i overensstemmelse med fællesskabsmetoden, d)betydningen af EU-budgettets bidrag til opfyldelsen af klima- og biodiversitetsmålene og ligestilling mellem kønnene og e)indførelse af den nye mekanisme til beskyttelse af EU-budgettet mod tilsidesættelser af retsstatsprincippet (1.4.3).

Parlamentet har også systematisk insisteret på budgetmæssig gennemsigtighed og behørig kontrol med alle operationer og instrumenter, der finansieres over EU-budgettet.

Parlamentet er dechargemyndighed (artikel319 i TEUF), hvor Budgetkontroludvalget forbereder hele arbejdet med den politiske kontrol med budgetgennemførelsen (1.4.5). Hvert år afspejler dechargeproceduren ved dens afslutning Parlamentets konklusioner om den måde, hvorpå Kommissionen og andre institutioner og organer har gennemført EU-budgettet. Proceduren har til formål at kontrollere, om gennemførelsen er sket i overensstemmelse med de relevante regler (overholdelse), herunder principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning (især præstationsrelaterede krav).

Parlamentets Budgetkontroludvalg afholder et årligt møde med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) (1.3.15) med henblik på at undersøge dennes finansielle aktiviteter og udarbejder en årlig betænkning med en vurdering af EIB's tidligere indsats og resultater. Parlamentets Budgetudvalg og ØDzԴdz- og Valutaudvalg besluttede at udarbejde en årlig betænkning med en vurdering af EIB's nuværende og fremtidige aktioner. De skiftes til at være korresponderende udvalg. Parlamentet anerkender, at finansielle instrumenter kan være værdifulde værktøjer til at øge virkningen af EU-midler, men har understreget, at de bør gennemføres under strenge betingelser, samtidig med at man begrænser risici for EU-budgettet. Derfor indeholder finansforordningen detaljerede regler for anvendelsen af finansielle instrumenter, der finansieres, eller som der stilles sikkerhed for over EU-budgettet.

Parlamentets Budgetudvalg og ØDzԴdz- og Valutaudvalg er i fællesskab ansvarlige for kontrollen med genopretnings- og resiliensfaciliteten gennem en arbejdsgruppe og afholder hver anden måned dialoger om genopretning og resiliens med Kommissionen.

[1]Bevillinger, der opføres på budgettet, gælder for ét regnskabsår, der begynder den 1.januar og slutter den 31.december.
[2]Den samme automatiske justering finder anvendelse med henblik på gennemførelsen af NGEU-særprogrammer.
[3]Aftalen indeholder også bestemmelser om 33mia.EUR i back-to-back-lån til Ukraine i forbindelse med den nyligt aftalte Ukrainefacilitet.
[4]Set i bakspejlet og efter indleveringen af ajourførte nationale genopretnings- og resiliensplaner, der tager hensyn til REPowerEU, svarer disse beløb til 648mia.EUR i2022-priser. Med den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten er der stillet yderligere tilskud under emissionshandelssystemet og brexittilpasningsreserven til rådighed for medlemsstaterne. Derfor er de 357mia.EUR i tilskud nu opdelt i 338mia.EUR i oprindelige tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, 17,3mia.EUR i tilskud under emissionshandelssystemet og 1,6mia.EUR i tilskud fra brexittilpasningsreserven. Desuden kunne medlemsstaterne anmode om lånestøtte indtil august2023. Af det samlede disponible rammebeløb på 385mia.EUR var der ved udgangen af2023 indgået forpligtelser for næsten 291mia.EUR.
[5]Grøn omstilling; digital omstilling; økonomisk sammenhæng, produktivitet og konkurrenceevne; social og territorial samhørighed; sundhed, økonomisk, social og institutionel modstandsdygtighed; politikker for den næste generation.
[6]REPowerEU sikrer også ny finansiering gennem tildeling af 20mia.EUR fra kvoter under emissionshandelssystemet i markedsstabilitetsreserven samt overførsler fra samhørighedsfonde (op til 12,5% af medlemsstaternes tildelinger) og overførsler til udvikling af landdistrikter (også 12,5% af deres tildelinger).

Francisco Padilla Olivares