Ϸվ

Bekæmpelse af svig og beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser

Unionens virksomhed for så vidt angår budgetkontrol foregår på grundlag af to principper: dels at sikre, at EU's budget anvendes korrekt, og dels at beskytte Unionens finansielle interesser og bekæmpe svig. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har beføjelser til at undersøge svig mod EU-budgettet, korruption og alvorlige forseelser og udvikler politikker til bekæmpelse af svig. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) foretager efterforskning og retsforfølgning og stiller gerningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser for en domstol i sager, der omhandler svindel med EU-budgettet.

Retsgrundlag

  • Artikel310, stk. 6, og artikel 325 i (TEUF) om bekæmpelse af svig;
  • Artikel 287 i TEUF om Den Europæiske Revisionsret
  • Artikel 86 i TEUF om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed
  • Europa-Parlamentets og Rådets af 18.juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr.1296/2013, (EU) nr.1301/2013, (EU) nr.1303/2013, (EU) nr.1304/2013, (EU) nr.1309/2013, (EU) nr.1316/2013, (EU) nr.223/2014, (EU) nr.283/2014 og afgørelse nr.541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr.966/2012, afsnit XIII og XIV
  • af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter, del III
  • Europa-Parlamentets forretningsorden, afsnit II, kapitel 6, artikel 92, 93 og 94; afsnitV, kapitel1, artikel129; kapitel2, artikel134 og kapitel4, artikel142; bilag V.

åæٲԾԲ

Den Europæiske Union er sammen med dens medlemsstater nødt til at beskytte sine finansielle interesser, så borgerne kan have tillid til, at deres penge anvendes korrekt. Det er ligeledes vigtigt at følge og kontrollere aktiviteterne hos OLAF og EPPO og støtte deres foranstaltninger for at bekæmpe svig og uregelmæssigheder i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget.

Baggrund

Kampen mod svig og korruption samt beskyttelsen af EU's finansielle interesser blev formaliseret med oprettelsen af en taskforce for koordinering af bedrageribekæmpelse i 1988. Konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser blev indført ved af 26. juli 1995. OLAF blev oprettet i 1999. Ved af 12. oktober 2017 oprettedes EPPO, som blev operationel i juni 2021.

Følgende mål indgår i disse og andre lovtekster og henstillinger:

  • sikre beskyttelsen af finansielle interesser gennem straffelovgivningen og administrative undersøgelser ved gennemførelse af en integreret politik til beskyttelse af skatteborgernes penge og gennem Kommissionens
  • bedre styring af og styrkelse af de processuelle garantier i forbindelse med kontorets undersøgelser
  • støtte til .

Lovgivning

A. Styrkelse af mekanismerne til bekæmpelse af svig

I 2004 blev det første Herculeprogram iværksat med det formål at beskytte EU's finansielle interesser ved at bekæmpe uregelmæssigheder, svig og korruption, der påvirker EU-budgettet. Hercule I blev efterfulgt af (2007-2013) og (2014-2020). Alle Hercule-programmerne blev forvaltet af OLAF. I forbindelse med den nye flerårige finansielle ramme (2021-2027) blev et nyt indført. Det er udformet med henblik på at kopiere og forbedre Hercule III-programmet og kombinere det med informationssystemet til bekæmpelse af svig (AFIS) og systemet til indberetning af uregelmæssigheder (IMS), som begge forvaltes af OLAF.

er den tekniske infrastruktur for udveksling af oplysninger vedrørende svig mellem de nationale myndigheder og EU-forvaltningerne, og det støtter anvendelsen af told- og landbrugslovgivningen ved at stille værktøjer til rådighed til udveksling af oplysninger og bistand i forbindelse med operationelle aktiviteter til afsløring af svig eller korruption. er et elektronisk dataudvekslingssystem, der gør det lettere at indberette uregelmæssigheder på forskellige områder. Dette system stilles til rådighed for medlemsstaterne og modtagerne af EU-midlerne. IMS er en del af AFIS og anvendes i øjeblikket af 35 lande.

Parlamentet har støttet Kommissionens handlingsplan om at styrke bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, der foreslås som en del af . Dette vil indebære en strategi for forbedret og mangesidet samarbejde og samordning indbyrdes blandt medlemsstaterne såvel som mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Der bør lægges særlig vægt på udviklingen af mekanismer til forebyggelse, tidlig opdagelse og overvågning af varer i toldtransit.

Det nye har været operationelt siden den 1. januar 2024. Systemet vil føre registre over grænseoverskridende betalingsoplysninger inden for EU samt betalinger til lande eller territorier uden for EU. Dette vil gøre det muligt for skattemyndighederne at føre ordentligt tilsyn med, at momsforpligtelser vedrørende grænseoverskridende handel med varer og tjenesteydelser mellem virksomheder og forbrugere (B2C) opfyldes korrekt. Parlamentet har i de seneste år indtrængende opfordret Kommissionen til at tage skridt hen imod at sikre fuldstændig gennemsigtighed for alle modtagere af EU-midler i medlemsstaterne ved at offentliggøre en listeover alle støttemodtagere på Kommissionens websted. Parlamentet har også opfordret medlemsstaterne til at samarbejde med Kommissionen og give fuldstændige og pålidelige oplysninger om modtagerne af de EU-midler, de forvalter.

I januar 2016 indførte Kommissionen . Systemet anvendes til at beskytte EU's finansielle interesser ved at afsløre upålidelige personer og enheder, der ansøger om EU-midler, eller som har retlige forpligtelser med EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer.

er et IT-værktøj, der anvendes til datamining og databerigelse. Det anvendes til administrativ kontrol og forvaltningskontrol på strukturfondsområdet. Arachne er i stand til at identificere projektmodtagere, kontrakter og kontrahenter, der kan begå svig, interessekonflikter og andre uregelmæssigheder. Den foreslåede revision af finansforordningen vil gøre anvendelsen af systemet obligatorisk.

(BFI-direktivet) øger beskyttelsen af EU-budgettet ved at harmonisere definitionerne, sanktionerne og forældelsesfristerne for strafbare handlinger, der skader EU's finansielle interesser. Kommissionen udsender en årlig rapport om beskyttelse af EU's finansielle interesser (), som indeholder en vurdering af årets resultater med hensyn til bekæmpelse af svig og beskyttelse af EU's finansielle interesser.

B. Nye europæiske politikker og programmer for bekæmpelse af svig

I begyndelsen af 2019 understregede Den Europæiske Revisionsret i sin , at EU skal optrappe sin kamp mod svig, og at Kommissionen bør indtage en ledende rolle i denne forbindelse og genoverveje OLAF's rolle og ansvar.

I april 2019 fremlagde Kommissionen en (Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig – CAFS), som ajourfører strategien for bekæmpelse af svig fra 2011. Den nye strategi tager sigte på forbedre sammenhæng og samordning i forbindelse med bekæmpelsen af svig blandt Kommissionens forskellige afdelinger. Denne strategi bør også bane vejen for mere datadrevne foranstaltninger til bekæmpelse af svig i de kommende år. Selv om selve CAFS stadig er gyldig, blev den , der ledsager den, ajourført i 2023 for at tackle problemerne i forbindelse med inflation, genopretning efter pandemien, klimaændringer og Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Handlingsplanen omfatter nu 44 aktioner, der er opdelt i syv kapitler.

Indførelsen af genopretningsplanen førte til en ny operation for at beskytte EU's finansielle interesser under Europols tilsyn. vil specifikt være rettet mod svig i forbindelse med covid-19-genopretningsmidler. Operationen blev iværksat den 15. oktober 2021 og omfatter samarbejde mellem Europol, EPPO, Eurojust, OLAF og 19 medlemsstater.

Med vedtagelsen af blev der indført en ordning med konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet for at beskytte EU-budgettet. Forordningen blev oprettet for at tackle de igangværende krænkelser af retsstatsprincipperne. Den trådte i kraft den 1. januar 2021.

Institutioner

A. Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)

OLAF fungerer uafhængigt af Kommissionen og har beføjelser til at undersøge svig mod EU-budgettet, korruption og alvorlige forseelser inden for EU-institutionerne og udvikler politikker til bekæmpelse af svig for Kommissionen. Parlamentet, Rådet og Kommissionen undertegnede en i 1999 for at sikre, at OLAF's undersøgelser forløber gnidningsløst. Visse af disse regler, der nu er indarbejdet i , foreskriver, at personalet har pligt til at samarbejde med OLAF, og indebærer en vis beskyttelse af tjenestemænd, der videregiver oplysninger om mulig svig eller bestikkelse.

Den nye blev vedtaget i 2013 og ændret i juli 2016. Der er væsentlige forbedringer i den nye tekst, hvorved OLAF er blevet mere effektiv og ansvarlig, samtidig med at dets uafhængighed i forbindelse med undersøgelsesarbejdet er blevet sikret. I den nye tekst gives der navnlig en mere klar definition af den retlige ramme for undersøgelser af svig. Den omfatter desuden definitioner af "uregelmæssighed" og "svig, korruption og enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser" samt begrebet "økonomisk beslutningstager". Den henviser til chartret om grundlæggende rettigheder, beskyttelse af retten til forsvar og processuelle garantier, vidners og informanters rettigheder og retten til adgang til optegnelser og anden relevant dokumentation i forbindelse med OLAF's undersøgelser.

Den seneste version af opstiller OLAF's undersøgelser i lyset af oprettelsen af EPPO med henblik på at sikre størst mulig komplementaritet og øge effektiviteten af OLAF's efterforskningsfunktioner for så vidt angår bl.a. kontrol på stedet, inspektioner, bistand til nationale myndigheder, bankkontooplysninger, gyldigheden af bevismidler indsamlet af OLAF, koordineringstjenester for bekæmpelse af svig og koordineringsaktiviteter.

B. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

Bestemmelserne om oprettelse af EPPO følger af artikel 86 i TEUF, hvoraf det fremgår, at "for at bekæmpe lovovertrædelser, der skader Unionens finansielle interesser, kan Rådet ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure oprette en europæisk anklagemyndighed ud fra Eurojust".

Forordningen om oprettelse af EPPO blev vedtaget under proceduren for forstærket samarbejde den 12. oktober 2017 og trådte i kraft den 20. november 2017. Der er i øjeblikket 22 deltagerlande.

EPPO er en decentraliseret EU-anklagemyndighed med enekompetence til at foretage efterforskning, retsforfølgning og stille gerningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser for en domstol i sager, der omhandler svindel med EU-budgettet. Den har de samme undersøgelsesbeføjelser i alle deltagende medlemsstaterne baseret på deres nationale retssystemer.

EPPO indledte sit arbejde 1. juni 2021.

Europa-Parlamentets rolle

Parlamentet er medlovgiver for EU's program for bekæmpelse af svig 2021-2027, som blev vedtaget den 29.april 2021. Det var også medlovgiver for BFI-direktivet, som blev vedtaget af Parlamentet og Rådet den 5. juli 2017.

Hvert år gennemgår Parlamentet BFI-rapporten og kommenterer den i en beslutning. Den seneste blev vedtaget den 18. januar 2024.

Parlamentets Budgetkontroludvalg afholder høringer af indstillede kandidater til hvervet som medlem af Revisionsretten samt af de udvalgte kandidater til posten som generaldirektør for OLAF. Disse poster kan ikke besættes uden de parlamentariske høringer. Generaldirektøren for OLAF udpeges af Kommissionen efter høring af Europa-Parlamentet og Rådet, mens medlemmerne af OLAF-Overvågningsudvalget udpeges efter fælles overenskomst mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

Parlamentet og Rådet skal også nå til enighed om udnævnelsen af den europæiske chefanklager for EPPO, .

Yderligere oplysninger om dette emne findes på Budgetkontroludvalgets websted.

Alexandra Cynthia Jana Pouwels