Solidaritetsfonden
Gennem Den Europæiske Unions Solidaritetsfond kan EU yde økonomisk støtte til en medlemsstat, et land, der er i gang med tiltrædelsesforhandlinger, eller en region i tilfælde af større naturkatastrofer.
Retsgrundlag
Artikel175, tredje afsnit, og artikel212, stk.2, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), Rådets forordning (EF) nr.2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond og Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.2012/2002.
å
Den Europæiske Unions Solidaritetsfond giver EU mulighed for at yde solidarisk og effektiv støtte til en medlemsstat eller til et land, der er i gang med tiltrædelsesforhandlinger, til at imødegå skader forvoldt af en større naturkatastrofe eller en større folkesundhedskrise.
Solidaritetsfonden er ikke et redskab til at reagere hurtigt på specifikke nødsituationer eller naturkatastrofer. Dette er nødhjælpsreservens rolle.
Solidaritetsfonden er det vigtigste EU-instrument til støtte for genopretning efter naturkatastrofer og er et udtryk for EU's solidaritet. Den gør det muligt for EU at yde effektiv støtte til en EU-medlemsstat (eller et kandidatland) for at hjælpe den med at håndtere følgerne af en større naturkatastrofe såsom oversvømmelser, skovbrande, jordskælv, storme eller tørke. Siden 2020 har Solidaritetsfonden også dækket større folkesundhedskriser såsom covid-19-pandemien. På grund af den stigende hyppighed og alvor af ekstreme vejrbegivenheder og naturkatastrofer i forbindelse med klimaændringer er der en voksende anerkendelse af Solidaritetsfondens betydning.
Budget
Solidaritetsfonden blev oprettet i 2002 for at imødekomme behovene i forbindelse med de alvorlige oversvømmelser, der ramte Centraleuropa i sommeren det år. Siden da har den ydet støtte ved over 130 lejligheder. Indtil videre har 24 medlemsstater (plus Det Forenede Kongerige) og tre kandidatlande (Albanien, Montenegro og Serbien) modtaget støtte fra Solidaritetsfonden, og der er udbetalt over 8,2mia.EUR i alt.
Siden 2021 er Solidaritetsfonden og Nødhjælpsreserven blevet finansieret som ét instrument, kaldet solidaritets- og nødhjælpsreserven. Det maksimale årlige budget for solidaritets- og nødhjælpsreserven er på 1,2mia.EUR (i 2018-priser).
I februar2024 blev den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 revideret, hvilket stillede yderligere midler til rådighed til at tackle nye og kommende udfordringer, som EU står over for. Som en del af denne revision vil det maksimale årlige budget for solidaritets- og nødhjælpsreserven blive forhøjet med 1,5mia.EUR. Formålet med denne stigning er at øge EU's kapacitet til at håndtere kriser og nødsituationer.
ұԲԱø
Bistanden fra Solidaritetsfonden har form af en ydelse, der skal supplere de offentlige udgifter, som modtagerstaten skal afholde, og har til formål at finansiere væsentlige nød- og genoprettelsesforanstaltninger til afhjælpning af skader, for hvilke der i princippet ikke kan tegnes forsikringer. Hasteforanstaltninger, der kan komme i betragtning for finansiering, er:
- omgående udbedring af infrastruktur og faciliteter på energi-, vandforsynings-, spildevands-, telekommunikations-, transport-, sundheds- og undervisningsområdet
- midlertidig indkvartering og nødhjælp for at opfylde befolkningens umiddelbare behov
- omgående udbedring af den forebyggende infrastruktur og beskyttelse af kulturarvssteder
- rensning af katastroferamte områder, herunder naturområder
- hurtig bistand, herunder medicinsk bistand, til den befolkning, der er ramt af en større folkesundhedskrise, og beskyttelse af befolkningen mod risikoen for at blive berørt.
EU kan yde finansiel støtte til enhver medlemsstat eller ethvert kandidatland, der anmoder herom efter en større naturkatastrofe. Det berørte land skal indgive sin ansøgning senest 12 uger efter katastrofen. Kommissionen vurderer derefter ansøgningen og foreslår et støttebeløb.
Proceduren for tildeling af et tilskud efterfulgt af en budgetprocedure (godkendelse fra Parlamentet og Rådet) kan tage flere måneder. Når midlerne er tildelt, indgår Kommissionen en aftale med modtagerlandet, hvorefter den udbetaler et tilskud.
Ved 2014-reformen blev der indført mulighed for, at medlemsstaterne kan anmode om forskudsbetaling, hvis ydelse kommissionen træffer afgørelse om, hvis der er tilstrækkelige midler til rådighed. Maksimumsbeløbet for forskudsbetaling er 25% af det forventede samlede finansielle bidrag fra Solidaritetsfonden, og der er lagt et loft på 100mio.EUR.
Modtagerlandet er ansvarligt for anvendelsen af støtten samt for revision og kontrol. Nødforanstaltninger kan finansieres med tilbagevirkende kraft for at dække hjælpeindsatsen fra katastrofens første dag.
Det er ikke muligt at finansiere foranstaltninger to gange, og det er modtagerstatens ansvar at sikre, at de omkostninger, der dækkes af Solidaritetsfonden, ikke dækkes af andre af EU's finansieringsinstrumenter (især af samhørighedsinstrumenter eller via landbrugs- eller fiskeripolitikken).
Tilskud fra Solidaritetsfonden anvendes inden for en frist på 18måneder at regne fra datoen for tilskuddets udbetaling. Den del af midlerne, der ikke måtte være anvendt, kræves tilbagebetalt af modtagerstaten. Senest seks måneder efter udløbet af fristen på 18måneder forelægger modtagerstaten en gennemførelsesrapport for Kommissionen. Dette dokument angiver i detaljer en begrundelse for de udgifter, som var berettiget til tilskud fra Solidaritetsfonden, samt eventuelle andre finansieringskilder, herunder forsikringsgodtgørelse og erstatning fra tredjepart. Revisionsrettens årlige beretning og kontrol Den skal også indeholde forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller foreslået, herunder anvendelse af de europæiske struktur- og investeringsfonde til dette formål, erfaringerne fra katastrofen eller nødsituationen, status for gennemførelsen af relevant EU-lovgivning om forebyggelse og styring af katastroferisici og alle andre relevante oplysninger om de forebyggende og afbødende foranstaltninger, der er truffet.
Europa-Parlamentets rolle
I en understregede Parlamentet Solidaritetsfondens betydning som EU's vigtigste instrument til at reagere på alvorlige katastrofer. Samtidig kritiserede Parlamentet den uacceptabelt lange tid, det tager at yde støtte til ramte regioner eller medlemsstater, og opfordrede til, at disse forsinkelser blev mindsket ved, at man forenklede de involverede procedurer og gjorde det muligt at foretage udbetalinger på forhånd. Disse elementer blev medtaget i det nye lovgivningsforslag i juli 2013. Kommissionens forslag omfattede også andre forslag fra Parlamentet, såsom en klarere og mere præcis definition af katastrofebegrebet og anvendelsesområdet.
I sin fremhævede Parlamentet betydningen af revisionen i 2014, hvor det lykkedes at overvinde blokeringen i Rådet, og som udgjorde et længe ventet svar på Parlamentets gentagne anmodninger om at forbedre effektiviteten og reaktionsevnen i forbindelse med støtten for at sikre en hurtig og gennemsigtig indsats for at hjælpe borgere, der er ramt af naturkatastrofer.
I sin opfordrede Parlamentet Kommissionen til i forbindelse med en kommende reform:
- at fortsætte sit arbejde med at forenkle og fremskynde ansøgningsproceduren for medlemsstaterne for at sikre en hurtigere indsats i tilfælde af katastrofer og nødsituationer
- at tage bedre hensyn til katastrofer på regionalt plan
- at vurdere de specifikke virkninger af tørke og håndtere dem i den kommende forordning
- så vidt muligt at fokusere på de regioner, der er mest udsat for større eller regionale naturkatastrofer eller alvorlige folkesundhedskriser, navnlig regionerne i den yderste periferi, øer, bjergområder og regioner, der er udsat for intens seismisk aktivitet eller vulkansk aktivitet eller fremtidige folkesundhedskriser
- at styrke og forenkle synergierne mellem EU's Solidaritetsfond og fondene under den europæiske samhørighedspolitik samt EU-civilbeskyttelsesmekanismen (et værktøj, der har til formål at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne og en gruppe på 10 tredjelande om civilbeskyttelse for at forbedre katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats)
- at tage større hensyn til de seneste risikoforebyggelsesprincipper ved fastlæggelsen af projekternes støtteberettigelse og at integrere princippet "Build Back Better" i forordningen
- at forpligte modtagerlandene til at informere borgerne om EU's finansielle støtte.
Parlamentet mener, at en revurdering af EU's Solidaritetsfonds budget kan være nødvendig i fremtiden for at sikre, at budgettet er stort nok til effektivt at håndtere større og regionale naturkatastrofer og større folkesundhedskriser.
Behovet for en reform af Solidaritetsfonden understreges også i . Parlamentet opfordrer til en bedre reaktion på de udfordringer, som EU's øer står overfor, og understreger behovet for at forbedre EU's Solidaritetsfond for at tilpasse den til trusler såsom naturkatastrofer eller virkningerne af klimaændringer.
Yderligere oplysninger om dette emne findes på Regionaludviklingsudvalgets hjemmeside.
Kelly Schwarz