FORSLAG TIL BESLUTNINGom situationen i Nagorno-Karabakh efter Aserbajdsjans angreb og de fortsatte trusler mod Armenien
2.10.2023-()
jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2
Željana Zovko, Andrey Kovatchev, Michael Gahler, Rasa Juknevičienė, David McAllister, Paulo Rangel, Andrius Kubilius, Isabel Wiseler‑Lima, François‑Xavier Bellamy, Vladimír Bilčík, Loucas Fourlas, Anja Haga, Andrzej Halicki, Sandra Kalniete, David Lega, Miriam Lexmann, Sven Simon, Michaela Šojdrová, Tom Vandenkendelaere, Tomáš Zdechovský
for PPE-Gruppen
Se også det fælles beslutningsforslagRC-B9-0393/2023
9‑0405/2023
Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Nagorno-Karabakh efter Aserbajdsjans angreb og de fortsatte trusler mod Armenien
()
Europa-Parlamentet,
–der henviser til sine tidligere beslutninger om Armenien og Aserbajdsjan, navnlig beslutning af 19. januar 2023 om de humanitære konsekvenser af blokaden i Nagorno-Karabakh[1] af 15. marts 2023 om forbindelserne mellem EU og Armenien[2] og af 15. marts 2023 om forbindelserne mellem EU og Aserbajdsjan[3],
–der henviser til den fælles erklæring af 19. september 2023 fra formanden for Udenrigsudvalget, formanden for Delegationen for Forbindelserne med Sydkaukasus og Europa-Parlamentets faste ordførere om Armenien og Aserbajdsjan om Aserbajdsjans angreb på Nagorno-Karabakh,
–der henviser til erklæringen af 29. september 2023 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om fordrivelsen af folk fra Nagorno-Karabakh,
–der henviser til erklæring af 21. september 2023 fra EU's højtstående repræsentant om udviklingen i Nagorno-Karabakh,
–der henviser til erklæring af 26. juli 2023 fra EU's højtstående repræsentant om Aserbajdsjan: den humanitære situation på stedet,
–der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2,
A.der henviser til, at Aserbajdsjan den 19. september 2023 iværksatte en uprovokeret og uberettiget militær aggression, som landet betegnede som en "antiterroroperation", mod Nagorno-Karabakhs selvforsvarsstyrker, som det hurtigt overmandede; der henviser til, at der pr. 20. september 2023 allerede var undertegnet en våbenhvileaftale mellem de facto-myndighederne i Nagorno-Karabakh og Aserbajdsjan; der henviser til, at Aserbajdsjan gennem dette militære angreb fik kontrol over langt størstedelen af de resterende dele af Nagorno-Karabakh, som det ikke allerede havde fået kontrol over under den 44 dage lange krig i 2020;
B.der henviser til, at der er forlydender om, at mere end 350 armenske civile blev dræbt og 400 såret under Aserbajdsjans militæroperation mod Nagorno-Karabakh; der henviser til, at der er rapporter om forsvundne personer, hvilket vil svare til forbrydelser mod menneskeheden;
C.der henviser til, at Nagorno-Karabakhs de facto-myndigheder i våbenhvileaftalen med Aserbajdsjan indvilligede i at afvikle deres civile institutioner og afvæbne selvforsvarsstyrkerne, aflevere alle våben og trække sig ud af alle kampstillinger og militære stillinger; der henviser til, at Armenien ikke var part i forhandlingerne om våbenhvileaftalen;
D.der henviser til, at Samvel Shahramanyan, de facto-præsident for Nagorno-Karabakh, den 28. september 2023 undertegnede et dekret om opløsning af alle republikkens strukturer og institutioner pr. 1. januar 2024; der henviser til, at den ikkeanerkendte republik Nagorno-Karabakh ophører med at eksistere fra den 1. januar 2024;
E.der henviser til, at den aserbajdsjanske regering erklærede, at den ville garantere civilbefolkningens rettigheder, herunder uddannelsesmæssige rettigheder, kulturelle rettigheder, religiøse rettigheder og kommunalvalgrettigheder;
F.der henviser til, at en udvandring af op til 120000 etniske armenske indbyggere fra Nagorno-Karabakh begyndte, så snart kampene gik i gang; der henviser til, at der er rapporter om, at mere end 100000 armeniere allerede er nået frem til Armenien; der henviser til, at Nagorno-Karabakh snart vil blive berøvet sine armenske indbyggere, som har boet der i århundreder; der henviser til, at Aserbajdsjans tilsagn om at respektere lokalbefolkningens rettigheder ikke betragtes som troværdige;
G.der henviser til, at EU har ydet 5 mio. EUR til Den Internationale Røde Kors Komité i humanitær bistand; der henviser til, at midlerne vil hjælpe mennesker, der er fordrevet fra Nagorno-Karabakh til Armenien, og hjælpe sårbare personer i Nagorno-Karabakh; der henviser til, at EU har ydet 25,8 mio. EUR i humanitær bistand siden afslutningen af den 44 dage lange krig i slutningen af 2020; der henviser til, at den armenske regering har anmodet EU om hjælp til at håndtere tilstrømningen af flygtninge fra Nagorno-Karabakh;
H.der henviser til, at Lachin-korridoren, som er den eneste vej fra Armenien til Nagorno-Karabakh, blev blokeret den 12. december 2022 af aserbajdsjanske "miljøaktivister"; der henviser til, at eksklaven under blokaden blev frataget leveringen af vigtige tjenesteydelser og varer såsom fødevarer og medicin og var udsat for elektricitetsafbrydelser; der henviser til, at livet for de ca. 120000 etniske armenske indbyggere blev gjort uudholdeligt, hvilket førte til en humanitær krise; der henviser til, at Aserbajdsjan den 23. april 2023 oprettede et ulovligt kontrolsted på Lachin-korridoren og strammede sin kontrol over vejen yderligere;
I.der henviser til, at Lachin-korridoren på grundlag af den trilaterale erklæring af 9. november 2020, som bragte den 44 dage lange krig til ophør, fortsat skulle være under de russiske fredsbevarende styrkers kontrol, mens Aserbajdsjan skulle garantere sikkerheden for personer, køretøjer og gods, der bevæger sig langs Lachin-korridoren i begge retninger; der henviser til, at den russiske fredsbevarende styrke spillede en passiv rolle under hele blokaden af Lachin-korridoren og ikke gjorde noget for at udføre sin mission korrekt; der henviser til, at blokaden af Lachin-korridoren var en overtrædelse af den trilaterale erklæring fra Aserbajdsjans side;
J.der henviser til, at Nagorno-Karabakh-konflikten begyndte under Sovjetunionens tilbagegang i 1988; der henviser til, at den første Karabakh-krig sluttede i 1994 med at Armenien overtog kontrollen med hele regionen, og syv tilstødende områder; der henviser til, at Nagorno-Karabakh i 1992 erklærede uafhængighed, hvilket ikke blev anerkendt af noget land i verden;
K.der henviser til, at den tidligere autonome Nagorno-Karabakh Oblast er en internationalt anerkendt del af Aserbajdsjan, der domineres af etniske armeniere; der henviser til, at Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, den 22. maj 2023 gav udtryk for, at landet var rede til at anerkende Aserbajdsjans territoriale integritet, inklusive Nagorno-Karabakh, til gengæld for sikkerhedsgarantier for den armenske befolkning i regionen som led i fredsprocessen mellem de to lande;
L.der henviser til, at Det Europæiske Råds formand, Charles Michel, etablerede en af de tre dele af fredsforhandlingerne mellem Armenien og Aserbajdsjan og er vært for det næste møde på højt plan med de to ledere den 5. oktober 2023 i Granada i tilknytning til det europæiske politiske fællesskab;
M.der henviser til, at blokeringen af kommunikations- og vejforbindelser mellem det vestlige Aserbajdsjan og Den Autonome Republik Nakhitjevan er et udestående spørgsmål, som der henvises til i den trilaterale erklæring; der henviser til, at Armeniens ophævelse af blokaden mod alle økonomiske forbindelser og transportforbindelser i regionen vil garantere sikkerheden af transportforbindelserne mellem Aserbajdsjan og Den Autonome Republik Nakhitjevan og muliggøre uhindret bevægelighed for personer, køretøjer og gods i begge retninger; der henviser til, at Aserbajdsjan kræver, at korridoren skal have en ekstraterritorial karakter, hvilket er uacceptabelt for den armenske side; der henviser til, at denne vejforbindelse, Zangezur-korridoren, ligger ved Armeniens grænse til Iran;
1.fordømmer Aserbajdsjans forud planlagte og uberettigede militære angreb mod Nagorno-Karabakh; fremhæver, at dette angreb var så meget mere unødvendigt, eftersom Aserbajdsjan, efter at have konsolideret sin position efter den 44 dage lange krig i 2020, klart var på vej til at genetablere sin kontrol over Nagorno-Karabakh gennem diplomatiske forhandlinger; beklager, at den aserbajdsjanske offensiv i alvorlig grad undergraver den igangværende EU-formidlede fredsproces med Armenien;
2.minder om, at angrebet fandt sted i forbindelse med en større humanitær krise i Nagorno-Karabakh efter Aserbajdsjans blokade af Lachin-korridoren i de seneste ni måneder i strid med Bakus forpligtelser i henhold til våbenhvileerklæringen af 9. november 2020 og Den Internationale Domstols juridisk bindende kendelser;
3.udtrykker solidaritet med den armenske befolkning i Nagorno-Karabakh; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til straks at yde Armenien al nødvendig bistand til at håndtere tilstrømningen af flygtninge fra Nagorno-Karabakh og den deraf følgende humanitære krise samt deres reintegration i Armenien; roser de armenske myndigheder for deres bestræbelser på at yde bistand og husly til det stigende antal flygtninge fra Nagorno-Karabakh;
4.gentager sin bekymring over konsekvenserne af den aserbajdsjanske militære offensiv for civilbefolkningen i Nagorno-Karabakh, som nu er blevet tvunget til at forlade regionen;
5.opfordrer til en international uafhængig undersøgelse af de påståede krigsforbrydelser begået af de aserbajdsjanske myndigheder mod etniske armeniere i Nagorno-Karabakh fra den 19. september 2023 med henblik på at retsforfølge alle de ansvarlige og pålægge dem sanktioner;
6.fordømmer de russiske "fredsbevarende styrkers" passivitet og den overordnede rolle, som er blevet spillet af Rusland, der i årtier har givet næring til konflikten og udnyttet den til egen politisk vinding;
7.opfordrer Aserbajdsjans regering til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade og hjemsende alle tidligere Nagorno-Karabakh-embedsmænd, herunder den tidligere statsminister i Nagorno-Karabakh, Ruben Vardanyan, rådgiver for præsident Davit Babayan og alle andre, der blev ulovligt arresteret før og efter den 20. september 2023;
8.glæder sig over oprettelsen af en international tilstedeværelse i Nagorno-Karabakh i FN-regi til at overvåge situationen på stedet og yde bistand til den tilbageværende lokalbefolkning; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til i væsentlig grad at øge antallet af observatører, der opererer inden for Den Europæiske Unions mission i Armenien, og til også at placere dem langs grænsen til Tyrkiet og til at kræve deres tilstedeværelse på den aserbajdsjanske side af grænsen til Armenien og i Nagorno-Karabakh;
9.minder om, at Aserbajdsjan er fuldt ud ansvarlig for at respektere rettighederne og sikkerheden for alle medlemmer af det etniske armenske samfund, der beslutter at blive i Nagorno-Karabakh; kræver beskyttelse af deres kulturelle, historiske og religiøse arv i overensstemmelse med UNESCO's standarder og Aserbajdsjans internationale forpligtelser; insisterer på, at Aserbajdsjan tillader en UNESCO-mission til Nagorno-Karabakh og giver den den nødvendige adgang til kulturarvssteder for at udarbejde en fortegnelse over deres nuværende tilstand og fortsætte med opgørelsen; kræver, at de ejendomme, der tilhører medlemmer af det armenske samfund, der har besluttet at forlade området, beskyttes, og at der udvikles en løsning sammen med Armenien for at yde kompensation for ejendom, der er efterladt i Nagorno-Karabakh; kræver, at Aserbajdsjan gør alt for at sikre, at den etnisk armenske befolkning i Nagorno-Karabakh kan vende sikkert tilbage uden intimidering og under internationalt tilsyn;
10.advarer Aserbajdsjan mod at kaste sig ud i en hvilken som helst form for potentiel militær operation mod den Armenske stat, såsom den, der fandt sted i september 2022, med det formål at tage kontrol over den sydlige del af Armenien eller andre dele af Syunik-provinsen med magt; der henviser til, at sådanne tiltag vil blive betragtet som grundlag for en revurdering af EU's forbindelser med Aserbajdsjan ved at suspendere forhandlingerne om aftalen med Aserbajdsjan, håndhæve et prisloft for aserbajdsjansk olie og gas, suspendere aftalememorandummet om det strategiske partnerskab på energiområdet, suspendere Aserbajdsjans deltagelse i Det Østlige Partnerskab, indføre personlige målrettede sanktioner mod alle dem i de aserbajdsjanske myndigheder, der traf og gennemførte disse beslutninger, i overensstemmelse med EU's globale ordning for menneskerettighedssanktioner, foretage lobbyarbejde for suspension af Aserbajdsjan fra internationale organisationer og sportsforbund og forbyde aserbajdsjanske deltagere at deltage i internationale kultur- og sportsbegivenheder; opfordrer Tyrkiet til at afholde dets allierede Aserbajdsjan fra at foretage sådanne uansvarlige handlinger;
11.støtter de igangværende fredsforhandlinger mellem Armenien og Aserbajdsjan, som fra starten var ustabile, men som nu er blevet alvorligt hæmmet af den nylige militæroperation mod Nagorno-Karabakh; minder om, at forbindelserne mellem de to lande har lidt alvorlig skade på grund af den mere end 30 år lange konflikt, som er blevet næret og trukket i langdrag af Ruslands indblanding; mener, at de to lande vil være i stand til at etablere gode naboskabsforbindelser, slå ind på en lang vej med forsoning og undgå at bukke under for ekstern indblanding, når armeniernes rettigheder og sikkerhed i Nagorno-Karabakh samt retten til at vende tilbage for dem, der allerede er flygtet, er sikret internationalt, så dette spørgsmål ikke længere være i fokus; fremhæver, at en værdig og varig regional fred, der opretholder suverænitet, uafhængighed og territorial integritet for begge lande, er en forudsætning for stabilitet i nabolaget;
12.opfordrer EU til at udtrykke stærk støtte til Armeniens demokratisk valgte myndigheder og deres ambition om at udvikle modstandsdygtighed, sikkerhed og demokratiske reformer og vilje til at mindske deres afhængighed af Den Russiske Føderations sikkerhedsgarantier; mener, at EU skal gribe muligheden af et potentielt geopolitisk tomrum og give Armenien en ambitiøs plan for samarbejde ved at opgradere den nuværende omfattende og udvidede partnerskabsaftale, forankre Armenien stærkere i fællesskabet af vestlige demokratier og hjælpe landet med at frigøre sig fra forbindelserne med sine naboer, navnlig Tyrkiet;
13.pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, Armeniens regering og præsident, Aserbajdsjans regering og præsident, generalsekretæren for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Europarådets generalsekretær, UNESCO's generaldirektør og FN's generalsekretær.
- [1] EUT C 214 af 16.6.2023, s. 104.
- [2] Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0081.
- [3] Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0082.