Det Europ忙iske R氓d
Det Europ忙iske R氓d best氓r af medlemsstaternes stats- eller regeringschefer og har til opgave at tilf酶re Unionen den n酶dvendige fremdrift i dens udvikling og fastl忙gge de overordnede politiske retningslinjer. Kommissionens formand er ogs氓 medlem, men uden stemmeret. Europa-Parlamentets formand medvirker ved at holde en tale til Det Europ忙iske R氓d ved begyndelsen af dets m酶der. Med Lissabontraktaten fik Det Europ忙iske R氓d status af EU-institution og fik et formandskab af l忙ngerevarende mandat.
Retsgrundlag
Artikel听13, 15, 26, 27 og听42, stk.听2, i traktaten om Den Europ忙iske Union (TEU).
Historie
Det Europ忙iske R氓d er i dag topm酶deforummet for EU-medlemsstaternes stats- eller regeringschefer. Det f酶rste af s氓danne europ忙iske topm酶der fandt sted i februar 1961 i Paris, og de blev hyppigere efter 1969.
笔氓 det europ忙iske topm酶de i Paris i februar 1974 blev det besluttet, at disse m酶der mellem stats- eller regeringscheferne fremover skulle afholdes regelm忙ssigt under betegnelsen 禄Det Europ忙iske R氓d芦 og have til form氓l at vedtage den overordnede tilgang til h氓ndteringen af den europ忙iske integrationsproces og til at sikre beh酶rig samordning af EU's aktiviteter.
Ved den europ忙iske f忙lles akt af 1986 blev Det Europ忙iske R氓d for f酶rste gang forankret i f忙llesskabstraktaterne, bl.a. med angivelse af dets sammens忙tning og fastl忙ggelse af halv氓rlige m酶der.
I Maastrichttraktaten (1992) blev Det Europ忙iske R氓ds rolle i EU's institutionelle proces formelt fastlagt.
Med Lissabontraktaten (officielt betegnet traktaten om Den Europ忙iske Union, 2009) blev Det Europ忙iske R氓d en fuldgyldig EU-institution (artikel听13), og dets form氓l blev defineret, nemlig at tilf酶re Unionen 禄den fremdrift, der er n酶dvendig for dens udvikling,芦 og fastl忙gge 禄dens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter芦 (artikel听15). Det Europ忙iske R氓d og R氓det for Den Europ忙iske Union (herefter 禄R氓det芦, i folkemunde 禄Ministerr氓det芦) er blevet enige om at deles om sektion II i EU's budget (artikel听43, litra听b), i finansforordningen), hvilken er grunden til, at EU's almindelige budget kun har 10 sektioner i stedet for 11, selv om Det Europ忙iske R氓d og R氓det er to forskellige institutioner.
Opbygning
Det Europ忙iske R氓d indkaldes af formanden og best氓r foruden denne af de 27 medlemsstaters stats- eller regeringschefer samt Kommissionens formand (artikel听15, stk.听2, i TEU). Unionens h酶jtst氓ende repr忙sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik deltager ogs氓 i dets arbejde. Normalt indbydes Europa-Parlamentets formand til at tage ordet ved begyndelsen af m酶det (artikel听235, stk.听2, i traktaten om Den Europ忙iske Unions funktionsm氓de (TEUF)).
Formanden v忙lges af Det Europ忙iske R氓d selv for en periode p氓 to et halvt 氓r, som kan fornyes 茅n gang, og repr忙senterer EU over for omverdenen. Formandens rolle er fastlagt i artikel听15 i TEU. Den nuv忙rende formand Charles Michel p氓begyndte sin f酶rste mandatperiode 1.听december 2019 og blev genvalgt i marts 2022 for endnu en periode fra 1. juni 2022 til 30.听november 2024.
Det Europ忙iske R氓d tr忙ffer almindeligvis sine beslutninger ved konsensus, men en r忙kke vigtige udn忙vnelser afg酶res med kvalificeret flertal (navnlig valget af egen formand, valg af kandidaten til posten som formand for Kommissionen og udn忙vnelserne af den h酶jtst氓ende repr忙sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formanden for Den Europ忙iske Centralbank).
Det Europ忙iske R氓d holder normalt m酶de mindst fire gange om 氓ret. Siden 2008 har det m酶dtes hyppigere, navnlig under finanskrisen og den efterf酶lgende g忙ldskrise i euroomr氓det. 笔氓 det seneste har migrationsstr酶mmene til EU og sp酶rgsm氓l om den indre sikkerhed i h酶j grad lagt optaget Det Europ忙iske R氓d.
Siden 2016 har stats- og regeringscheferne ogs氓 holdt m酶der i et EU-27-format uden britisk deltagelse. Disse m酶der var i f酶rste omgang uformelle, dvs. mens Det Forenede Kongerige endnu ikke havde afgivet officiel meddelelse om sin udtr忙den af EU i henhold til artikel听50 i TEU, hvilket skete i marts 2017. Efter denne meddelelse afholdt EU-27-landene en r忙kke formelle m酶der i regi af 禄Det Europ忙iske R氓d (artikel听50)芦 sidel酶bende med de ordin忙re m酶der.
Herudover m酶des Det Europ忙iske R氓ds medlemmer i regeringskonferenceformatet: Her indkaldes repr忙sentanterne for medlemsstaternes regeringer til konferencer for at dr酶fte og n氓 til enighed om 忙ndringer af EU's traktater. Inden Lissabontraktaten tr氓dte i kraft i 2009, var dette den eneste procedure for traktatrevision. Den kaldes nu den 禄almindelige revisionsprocedure芦. Regeringskonferencer indkaldes af formanden for Det Europ忙iske R氓d og tr忙ffer afg酶relse om traktat忙ndringer med enstemmighed.
Rolle
A. Det Europ忙iske R氓ds plads i EU's institutionelle system
I henhold til artikel听13 i TEU indg氓r Det Europ忙iske R氓d i Unionens institutionelle ramme. Dets funktion best氓r dog i at udstikke den overordnede politiske kurs frem for at optr忙de som et beslutningstagende organ i juridisk forstand. Det tr忙ffer kun undtagelsesvis afg酶relser, der har juridisk virkning for EU (jf. punkt听C.2 nedenfor), men det har f氓et en r忙kke institutionelle beslutningsbef酶jelser. Det Europ忙iske R氓d kan nu vedtage bindende retsakter og kan i den forbindelse g酶res til genstand for s酶gsm氓l ved Den Europ忙iske Unions Domstol, herunder passivitetss酶gsm氓l (artikel听265 i TEUF).
Artikel听7, stk.听2, i TEU giver Det Europ忙iske R氓d bemyndigelse til efter godkendelse fra Europa-Parlamentet at indlede proceduren til suspendering af en medlemsstats rettigheder, hvis denne groft har tilsidesat de principper, som Unionen bygger p氓.
B. Forbindelserne med de 酶vrige institutioner
Det Europ忙iske R氓d tr忙ffer sine afg酶relser p氓 et fuldst忙ndig uafh忙ngigt grundlag, idet det i de fleste tilf忙lde hverken kr忙ver et initiativ fra Kommissionen eller inddragelse af Europa-Parlamentet.
I Lissabontraktaten er der dog bevaret en organisatorisk forbindelse til Kommissionen, eftersom Kommissionens formand er ikke-stemmeberettiget medlem af Det Europ忙iske R氓d, og Unionens h酶jtst氓ende repr忙sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik deltager i dr酶ftelserne. Desuden anmoder Det Europ忙iske R氓d ofte Kommissionen om at freml忙gge rapporter til brug for dets m酶der. I henhold til artikel听15, stk.听6, litra听d), i TEU skal formanden for Det Europ忙iske R氓d forel忙gge Europa-Parlamentet en rapport efter hvert m酶de i Det Europ忙iske R氓d. Det Europ忙iske R氓ds formand m酶des ogs氓 hver m氓ned med Parlamentets formand og ledere af de politiske grupper. I februar 2011 indvilligede den dav忙rende formand i at besvare skriftlige foresp酶rgsler fra MEP'er om hans politiske aktiviteter. Europa-Parlamentet kan imidlertid ogs氓 i et vist omfang g酶re sin indflydelse g忙ldende rent uformelt gennem sin formands tilstedev忙relse p氓 Det Europ忙iske R氓ds m酶der, gennem partiledernes m酶der i deres respektive europ忙iske politiske familier forud for Det Europ忙iske R氓ds m酶der og gennem de beslutninger, som Parlamentet vedtager om forskellige punkter p氓 dagsordenen for Det Europ忙iske R氓ds m酶der, om resultaterne af m酶derne og om de formelle rapporter, som Det Europ忙iske R氓d forel忙gger det.
Med Lissabontraktaten kom en ny akt酶r til, nemlig Unionens h酶jtst氓ende repr忙sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, der har til opgave at foresl氓 og implementere udenrigspolitiske tiltag p氓 vegne af Det Europ忙iske R氓d. Det Europ忙iske R氓ds formand varetager repr忙sentationen af Unionen udadtil i forbindelse med anliggender, der h酶rer under den f忙lles udenrigs- og sikkerhedspolitik, uden at dette ber酶rer de bef酶jelser, der er tildelt Unionens h酶jtst氓ende repr忙sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.
C. 叠别蹿酶箩别濒蝉别谤
1. Institutionelt
Det Europ忙iske R氓d tilf酶rer Unionen den fremdrift, der er n酶dvendig for dens udvikling, og fastl忙gger dens 禄overordnede politiske retningslinjer og prioriteter芦 (artikel听15, stk.听1, i TEU). Det tr忙ffer endvidere afg酶relse med kvalificeret flertal om R氓dets sammens忙tninger og om tidsplanen for de roterende formandskaber.
2. Udenrigs- og sikkerhedspolitiske sp酶rgsm氓l (5.1.1) og (5.1.2)
Det Europ忙iske R氓d fastl忙gger principperne og de overordnede retningslinjer for den f忙lles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og tr忙ffer afg酶relse om f忙lles strategier for dens iv忙rks忙ttelse (artikel听26 i TEU). Det Europ忙iske R氓d tr忙ffer med enstemmighed afg酶relse om, hvorvidt det skal henstilles til medlemsstaterne gradvist at udforme en f忙lles EU-forsvarspolitik, jf. artikel听42, stk.听2, i TEU.
Hvis en medlemsstat erkl忙rer, at den af vitale 氓rsager, der vedr酶rer den nationale politik, agter at stemme imod vedtagelsen af en afg酶relse, kan R氓det med kvalificeret flertal anmode om, at sagen henvises til Det Europ忙iske R氓d med henblik p氓 enstemmig afg酶relse (artikel听31, stk.听2, i TEU). Samme procedure kan anvendes, hvis nogle medlemsstater beslutter at etablere et forst忙rket samarbejde p氓 dette omr氓de (artikel听20 i TEU).
笔氓 konferencen om Europas fremtid vedtoges borgeranbefaling nr. 21, hvori der anmodes om, at EU forbedrer sin evne til at tr忙ffe hurtige og form氓lstjenlige beslutninger, navnlig ved at g氓 fra enstemmighed til afstemning med kvalificeret flertal p氓 FUSP-omr氓det og ved at styrke den rolle, som Unionens h酶jtst氓ende repr忙sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik udfylder. I sin forelagde Parlamentet R氓det forslag til traktat忙ndringer efter den almindelige revisionsprocedure i artikel听48 i TEU. Et af de centrale forslag var at indf酶re afg酶relser i R氓det med kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed p氓 relevante omr氓der s氓som vedtagelse af sanktioner og i tilf忙lde af n酶dsituationer. Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender er ogs氓 i f忙rd med at udarbejde en bet忙nkning om gennemf酶relsen af passerellebestemmelser i EU-traktaterne (dvs. bestemmelser, der g酶r det muligt at 忙ndre en lovgivningsprocedure uden en formel 忙ndring af traktaterne), hvori det foresl氓s, at passerellebestemmelserne aktiveres p氓 visse prioriterede politikomr氓der s氓som den f忙lles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
3. 脴办辞苍辞尘颈sk styring og den fler氓rige finansielle ramme (FFR) (1.4.3)
Siden 2009 har statsg忙ldskrisen gjort Det Europ忙iske R氓d og topm酶derne om euroen til de vigtigste rammer om h氓ndteringen af efterd酶nningerne efter den globale bankkrise. Flere medlemsstater har modtaget finansielle hj忙lpepakker gennem ad听hoc-aftaler eller midlertidige aftaler vedtaget af stats- og regeringscheferne, som s氓 senere er blevet ratificeret i medlemsstaterne. Siden 2012 er den finansielle st酶tte blevet kanaliseret gennem den permanente europ忙iske stabilitetsmekanisme (ESM). Medlemsstaternes regeringer har med aktiv deltagelse af Kommissionen, Europa-Parlamentet og Den Europ忙iske Centralbank udarbejdet en international traktat 鈥� traktaten om stabilitet, samordning og styring (ogs氓 kaldet finanspagten) 鈥� der muligg酶r en strengere kontrol med medlemsstaternes budgetm忙ssige og socio酶konomiske politikker. Dette rejser i stigende grad sp酶rgsm氓l om Kommissionens og Europa-Parlamentets rolle i den 酶konomiske styring af euroomr氓det.
Det Europ忙iske R氓d spiller ogs氓 en vigtig rolle i forbindelse med det europ忙iske semester. 笔氓 sine for氓rsm酶der udsteder det retningslinjer for den makro酶konomiske politik, for finanspolitiske og strukturelle reformer og v忙kstfremmende politikker. 笔氓 sine m酶der i juni godkender det henstillinger som et resultat af den vurdering af de nationale reformprogrammer, som Kommissionen har udarbejdet, og som er blevet dr酶ftet i R氓det.
Det er ogs氓 involveret i forhandlingerne om den fler氓rige finansielle ramme (FFR), hvor det spiller en central rolle i forbindelse med indg氓elsen af en politisk aftale om de vigtigste politiske elementer i forordningen om den fler氓rige finansielle ramme, f.eks. udgiftslofter, udgiftsprogrammer og finansiering (indt忙gter).
4. Politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager (4.2.6 og 4.2.7)
笔氓 anmodning af et medlem af R氓det beslutter Det Europ忙iske R氓d, om der kan indf酶res et forst忙rket samarbejde p氓 et omr氓de, der vedr酶rer ovenn忙vnte samarbejde (artikel听20 i TEU). Der er ved Lissabontraktaten indf酶rt adskillige nye s氓kaldte passerellebestemmelser, der giver Det Europ忙iske R氓d mulighed for at 忙ndre beslutningsproceduren i R氓det fra enstemmighed til flertalsafg酶relser (1.2.4).
Resultater
Det Europ忙iske R氓d har fastsat en fem氓rig strategisk dagsorden (2019-2024), som identificerer prioriterede omr氓der for EU's indsats og fokus p氓 l忙ngere sigt. Ud over den strategiske dagsorden fastlagde dets kortsigtede arbejdsprogrammer, de s氓kaldte ledernes dagsordener, emner for kommende m酶der i Det Europ忙iske R氓d og internationale topm酶der. For eksempel fasts忙tter de vejledende prioriteter for perioden januar-juli 2023, som navnlig omfatter fortsat EU-st酶tte til Ukraine som reaktion p氓 Ruslands angrebskrig, 酶konomien og fremme af den langsigtede konkurrenceevne i EU og EU's strategiske autonomi, herunder med hensyn til sikkerhed og energi.
Vedtagelsen af den strategiske dagsorden 2024-2029 er planlagt til juni 2024. For at indlede dr酶ftelser p氓 forh氓nd sendte formand Charles Michel en forud for Det Europ忙iske R氓ds m酶de i juni 2023. Han foreslog fire hovedomr氓der for den kommende dagsorden: konsolidering af EU's 酶konomiske og sociale grundlag (den gr酶nne og den digitale omstilling, konkurrenceevne, innovation, sundhed); h氓ndtering af problematikken p氓 energiomr氓det; at styrke EU's sikkerheds- og forsvarspolitik; og at uddybe samarbejdet med resten af verden. Desuden foreslog han at styrke EU's overordnede tilgang til migration.
A. Fler氓rig finansiel ramme
For at hj忙lpe EU med at genopbygge efter pandemien og st酶tte investeringer i den gr酶nne og den digitale omstilling n氓ede Det Europ忙iske R氓ds ledere p氓 deres til enighed om en omfattende pakke p氓 1听824,3 mia. EUR, der kombinerer b氓de den fler氓rige finansielle ramme (FFR) og en ekstraordin忙r genopretningsindsats under NextGenerationEU-instrumentet (NGEU).
笔氓 m酶det den n氓ede Det Europ忙iske R氓d til enighed om revisionen af FFR for 2021-2027. R氓det for Den Europ忙iske Union godkendte derfor tre retsakter, der har til form氓l at styrke det langsigtede budget og tackle nye udfordringer. Den vedtagne pakke omfatter 忙ndringer af den finansielle ramme og oprettelsen af Ukrainefaciliteten og platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP).
B. Udenrigs- og sikkerhedspolitik
Siden begyndelsen af 1990'erne har udenrigs- og sikkerhedspolitikken v忙ret et centralt emne p氓 Det Europ忙iske R氓ds m酶der. Det Europ忙iske R氓d har truffet en r忙kke beslutninger p氓 omr氓det, herunder om:
- international sikkerhed og kampen mod terrorisme
- den europ忙iske naboskabspolitik og forbindelserne med Rusland
- forbindelserne med Middelhavslandene og Mellem酶sten.
笔氓 m酶det i besluttede Det Europ忙iske R氓d at styrke den f忙lles udenrigs- og sikkerhedspolitik ved at udvikle en milit忙r og ikkemilit忙r krisestyringskapacitet.
Det Europ忙iske R氓d n氓ede p氓 til enighed om behovet for at iv忙rks忙tte et permanent struktureret samarbejde (PESCO) for at styrke Europas sikkerhed og forsvar. PESCO blev etableret ved R氓dets afg酶relse af 11.听december 2017. Alle EU's medlemsstater med undtagelse af Danmark og Malta deltager i PESCO. I alt omfatter PESCO-samarbejdet i 酶jeblikket 46 projekter.
Det Europ忙iske R氓d n氓ede p氓 ovenn忙vnte ekstraordin忙re m酶de den 17.-21. juli 2020til enighed om oprettelse af en europ忙isk fredsfacilitet som et instrument uden for budgettet til finansiering af aktioner p氓 sikkerheds- og forsvarsomr氓det. Det finansielle loft for faciliteten for perioden 2021-2027 blev sat til 5听mia.听EUR, der ville blive finansieret som en post uden for budgettet og ikke omfattet af FFR via bidrag fra medlemsstaterne p氓 grundlag af en BNI-baseret fordelingsn酶gle.
Det Europ忙iske R氓d ford酶mte p氓 sit ekstraordin忙re m酶de den 30.-31. maj 2022 Ruslands angrebskrig mod Ukraine og n氓ede til enighed om den sjette pakke af sanktioner, der omfatter r氓olie og olieprodukter, der leveres fra Rusland til medlemsstaterne. Der vil blive indf酶rt en midlertidig undtagelse for r氓olie, der leveres via r酶rledning. Lederne opfordrede indtr忙ngende R氓det for Den Europ忙iske Union til hurtigst muligt at f忙rdigg酶re og vedtage de nye sanktioner.
If酶lge konklusionerne fra st氓r Den Europ忙iske Union 禄last og brast med Ukraine og vil fortsat yde st忙rk politisk, 酶konomisk, milit忙r, finansiel og humanit忙r st酶tte til Ukraine og dets folk, s氓 l忙nge det er n酶dvendigt.芦
C. Udvidelse (5.5.1)
Det Europ忙iske R氓d har fastlagt betingelserne for hver enkelt udvidelsesrunde. Det lagde i K酶benhavn i 1993 grunden for en ny udvidelsesb酶lge (K酶benhavnskriterierne). 笔氓 m酶derne de f酶lgende 氓r pr忙ciserede det optagelseskriterierne og de institutionelle reformer, der var n酶dvendige at gennemf酶re f酶r tiltr忙delse.
笔氓 blev der truffet beslutning om, at Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn skulle tiltr忙de Unionen den 1.听maj 2004. Rum忙nien og Bulgarien tiltr氓dte EU den 1.听januar 2007.
Den 3.听oktober 2005 godkendte R氓det p氓 dets m酶de i Luxembourg rammerne for forhandlingerne med Kroatien og Tyrkiet om deres tiltr忙delse af EU. Tiltr忙delsestraktaten med Kroatien blev undertegnet den 9.听december 2011, og landet tiltr氓dte den 1.听juli 2013.
Den 14. december 2021 vedtog R氓det (almindelige anliggender) sine for Montenegro, Serbien, Tyrkiet, Republikken Nordmakedonien, Albanien, Bosnien-Hercegovina og Kosovo, hvori der gjordes status over de fremskridt, der var gjort i hvert af disse kandidatlande og potentielle kandidatlande.
Ukraine status som kandidatland efter landets ans酶gning om medlemskab indgivet den 28. februar 2022 og opfordrede Kommissionen til at afl忙gge rapport til R氓det om opfyldelsen af de betingelser, der er anf酶rt i Kommissionens udtalelse om ans酶gningen om medlemskab. R氓det vil tr忙ffe afg酶relse om yderligere skridt, n氓r samtlige disse betingelser er blevet helt opfyldt.
Det Europ忙iske R氓d anf酶rte i , at det 禄anerkender den betydelige indsats, som Ukraine har gjort de seneste m氓neder for at n氓 de m氓l, der ligger til grund for landets status som kandidatland til EU-medlemskab. Det ser med tilfredshed p氓 Ukraines reformbestr忙belser i disse vanskelige tider og tilskynder Ukraine til at forts忙tte ad denne vej og opfylde betingelserne i Kommissionens udtalelse om dets ans酶gning om medlemskab med henblik p氓 at g酶re fremskridt hen imod et fremtidigt EU-medlemskab.芦
Det Europ忙iske R氓d besluttede p氓 at indlede tiltr忙delsesforhandlinger med Ukraine og Republikken Moldova og at give Georgien status som kandidatland, "ud fra den forst氓else at de relevante skridt, der er fastsat i Kommissionens henstilling af 8. november 2023, er taget".
D. Det Forenede Kongeriges udtr忙delse af Den Europ忙iske Union
Den 23.听marts 2018 vedtog Det Europ忙iske R氓d (artikel听50), der var forsamlet i et EU-27-format, retningslinjerne for rammerne for et fremtidigt samarbejde med Det Forenede Kongerige efter brexit. Retningslinjerne udtrykte EU's 酶nske om det t忙ttest mulige partnerskab med Det Forenede Kongerige, bl.a. inden for handel og 酶konomisk samarbejde, sikkerhed og forsvar.
Det Europ忙iske R氓d tilsluttede sig i EU-27-format den 17. oktober 2019 den reviderede udtr忙delsesaftale og godkendte den reviderede politiske erkl忙ring, som EU's og de britiske forhandlere samme dag var n氓et til enighed om. Aftalen havde til form氓l at skabe betingelserne for den britiske udtr忙den af Den Europ忙iske Union under ordnede forhold.
Den 29. oktober 2019 vedtog Det Europ忙iske R氓d efter britisk anmodning en afg酶relse om at forl忙nge den periode, der er fastsat i artikel 50, stk. 3, i TEU, frem den 31. januar 2020 for at f氓 mere tid til at ratificere udtr忙delsesaftalen. Udtr忙delsesaftalen tr氓dte i kraft den 31. januar 2020. Datoen markerer afslutningen af den periode, der er omhandlet i artikel 50 i TEU, og begyndelsen p氓 en overgangsperiode, der udl酶b den 31.听december 2020. Det Forenede Kongerige er s氓ledes ikke l忙ngere en EU-medlemsstat, men et tredjeland.
E. Institutionelle reformer
笔氓 sit m酶de i Tammerfors (15.-16.听oktober 1999) fastlagde Det Europ忙iske R氓d den n忙rmere strategi for udarbejdelsen af EU's charter om grundl忙ggende rettigheder (4.1.2). Det Europ忙iske R氓d indkaldte p氓 m酶det i Helsingfors (i december 1999) til den regeringskonference, som skulle forberede Nicetraktaten.
Det Europ忙iske R氓d besluttede p氓 et m酶de i Laeken (14.-15.听december 2001) at indkalde Konventet om Den Europ忙iske Unions Fremtid, som udarbejdede den siden forliste forfatningstraktat (1.1.4). Efter to et halvt 氓rs institutionelt d酶dvande vedtog Det Europ忙iske R氓d s氓 p氓 m酶det den 21.-22.听juni 2007 et detaljeret mandat for den regeringskonference, som f酶rte til underskrivelsen af Lissabontraktaten den 13.听december 2007, der tr氓dte i kraft den 1.听december 2009 (1.1.5). Den 25.听marts 2011 vedtog Det Europ忙iske R氓d en afg酶relse om at 忙ndre artikel听136 og banede dermed vejen for oprettelsen af ESM i 2012.
Den 28. juni 2018 vedtog Det Europ忙iske R氓d en sammens忙tning, der gjorde det muligt for medlemsstaterne at vedtage de n酶dvendige nationale foranstaltninger til afholdelse af valg til valgperioden 2019-2024[1].
Den seneste tids kriser, navnlig coronapandemien og krigen i Ukraine, har understreget behovet for institutionelle reformer til at styrke EU's evne til at reagere hurtigt og effektivt p氓 n酶dsituationer.
I sin vedtaget den 4. maj 2022 gl忙dede Parlamentet sig over konklusionerne og henstillingerne fra konferencen og anerkendte, at der var behov for traktat忙ndringer, og p氓lagde Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om at udarbejde forslag til en reform af EU-traktaterne gennem et konvent i overensstemmelse med . F酶lgelig vedtog Parlamentet den 9. juni 2022 . Et af de centrale forslag vedr酶rte reform af afstemningsprocedurerne, s氓 der indf酶res afg酶relser i R氓det med kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed p氓 relevante omr氓der s氓som vedtagelse af sanktioner og de s氓kaldte passerellebestemmelser samt i tilf忙lde af n酶dsituationer. Den 11. juli 2023 vedtog Parlamentet en beslutning om gennemf酶relse af passerelleklausuler i EU-traktaterne. Den 22. november 2023 vedtog det en beslutning om forslag til 忙ndring af traktaterne, hvori det indtr忙ngende opfordrede Det Europ忙iske R氓d til at indkalde et konvent om revision af traktaterne med henblik p氓 at modernisere lovgivningsprocedurerne.
听
Eeva Pavy / Pablo Abril Marti