Ϸվ

Hver EU-institution og medlemsstat kontrollerer EU-budgettet. Den Europæiske Revisionsret og Europa-Parlamentet udfører detaljerede kontroller på forskellige niveauer. Hvert år undersøger Parlamentet gennemførelsen af budgettet med henblik på at meddele decharge til Kommissionen, de andre EU-institutioner og Unionens decentrale agenturer.

Retsgrundlag[1]

  • Artikel287, 317, 318, 319, 322 og 325 i (TEUF)
  • (jf. navnlig afsnit II, kapitel7, om princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og præstation, og afsnitXIV om ekstern revision og decharge)
  • om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter, del III
  • Europa-Parlamentets forretningsorden, afsnit II, kapitel 6 og 7, artikel 99, 100 og 104; afsnit V, kapitel2, artikel134; bilag V.

å

At sikre, at budgettransaktionerne og de finansielle kontrolsystemer er lovlige, korrekte og økonomisk forsvarlige, samt at garantere en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-budgettet (sparsommelighed, produktivitet og effektivitet), og med hensyn til Den Europæiske Revisionsret og Parlamentets rolle at sikre, at målene opfyldes (performancekriterier).

Resultater

A. Kontrol på nationalt plan

En stor del af den indledende kontrol med indtægter og udgifter udføres af de nationale myndigheder. De har bevaret deres beføjelser, især med hensyn til de traditionelle egne indtægter (1.4.1), for det er dem, der på dette område har de nødvendige opkrævnings- og kontrolprocedurer hertil. Budgetkontrollen foregår ligeledes i forbindelse med bekæmpelse af uregelmæssigheder og svig (1.4.6). Administrationsudgifterne til instrumenter, der er omfattet af delt forvaltning, såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond (som tilsammen udgør strukturfondene), Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), undersøges også i første omgang af medlemsstaternes myndigheder.

B. Kontrol på EU-plan

1. Internt

I hver enkelt institution udføres kontrollen først af de anvisningsberettigede og regnskabsførerne og derefter af institutionens interne revisor.

2. Eksternt: af Den Europæiske Revisionsret (1.3.12)

Den eksterne kontrol udføres af de nationale overordnede revisionsorganer og Den Europæiske Revisionsret, som hvert år forelægger budgetmyndigheden detaljerede beretninger, jf. artikel287 i TEUF. Disse er:

  • en erklæring om regnskabernes rigtighed (revisionserklæringen) og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
  • årsberetningen om gennemførelsen af det almindelige budget, herunder samtlige institutioners og satellitorganers budgetter
  • særlige årsberetninger om EU's agenturer og organer
  • særberetninger om specifikke emner (forvaltnings- og overholdelsesrevisioner)
  • udtalelser (om nye eller ændrede love, der har betydelig indvirkning på EU's økonomiske forvaltning)
  • undersøgelser, der dækker politikker og forvaltningsemner, analyseområder eller spørgsmål, som endnu ikke er blevet revideret, eller fastlægger et faktuelt grundlag for visse emner
  • For regnskabsårene 2019, 2020 og 2021 offentliggjorde Revisionsretten en beretning om EU-budgettets samlede performance. Den ophørte med at offentliggøre denne beretning fra regnskabsåret 2022.

Revisionsretten udarbejder også beretninger om udlåns- og låntagningsvirksomhed og om Den Europæiske Udviklingsfond (EUF). Den sidste EUF dækkede perioden 2014-2020 og blev derefter integreret i EU-budgettet i den flerårige finansielle ramme for 2021-2027[2].

3. Kontrol på det politiske plan: af Europa-Parlamentet

I Europa-Parlamentet har Budgetkontroludvalget ansvaret for udarbejdelsen af Parlamentets holdning og især for:

  • kontrol med gennemførelsen af EU-budgettet og EUF's budget
  • forberedelse af dechargeafgørelserne, herunder den interne dechargeprocedure
  • regnskabsafslutning, regnskabsaflæggelse og revision af regnskaber og balancer for Unionen, dennes institutioner og alle organer, der finansieres af den
  • kontrol med Den Europæiske Investeringsbanks finansielle aktiviteter (1.3.15)
  • overvågning af omkostningseffektiviteten af de forskellige former for fællesskabsfinansiering i forbindelse med gennemførelsen af Unionens politikker
  • udnævnelse af medlemmer af Revisionsretten under hensyntagen til dens beretninger
  • behandling af svig og uregelmæssigheder i forbindelse med gennemførelsen af EU-budgettet, vedtagelse af foranstaltninger med henblik på at forhindre og retsforfølge sådanne sager samt beskyttelse af EU's finansielle interesser generelt
  • forbindelserne med Revisionsretten, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Den Europæiske Anklagemyndighed.

Dechargeproceduren

En gang om året meddeler Parlamentet efter henstilling fra Rådet Kommissionen (og andre institutioner og organer) decharge for gennemførelsen af budgettet for år n-2 efter bl.a. at have gennemgået årsberetningerne fra Kommissionens generaldirektorater (og andre institutioner), Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport, evalueringsrapporten (i henhold til artikel 318 i TEUF fokuserer denne rapport på de resultater, der er opnået med EU-programmerne, under hensyntagen til de henstillinger, som Parlamentet og Rådet har fremsat i tidligere år), Revisionsrettens årsberetning og Kommissionens og de andre institutioners svar på Parlamentets spørgsmål (artikel 319 i TEUF). Denne proces kaldes parlamentarisk kontrol med gennemførelsen af budgettet og har til formål at sikre overholdelse af lov- og forskriftsmæssige krav samt forsvarlig økonomisk forvaltning. Budgetkontroludvalget udarbejder Parlamentets holdning til ovennævnte rapporter og beretninger. De deraf følgende dechargeafgørelser ledsages af en beslutning, som indeholder Parlamentets bemærkninger og henstillinger vedrørende gennemførelsen af budgettet.

Kommissionen og de andre institutioner har pligt til at følge op på de bemærkninger, Parlamentet fremsætter i sine dechargebeslutninger (artikel319, stk.3, i TEUF og finansforordningens artikel262).

Parlamentet behandler i reglen dechargebetænkningerne i plenum inden den 15.maj (finansforordningens artikel260). Under ordinære forhold stemmes der således om decharge under mødeperioden i denne måned, og hvis afstemningerne udsættes, finder de sted under mødeperioden i oktober. Hvis et forslag om meddelelse af decharge ikke vedtages med flertal, eller hvis Parlamentet beslutter at udsætte sin dechargeafgørelse (om foråret), informerer Parlamentet de berørte institutioner eller agenturer om grundene til udsættelse af dechargeafgørelsen. De skal omgående træffe foranstaltninger til at fjerne hindringerne for dechargeafgørelsen. I løbet af seks måneder forelægger Budgetkontroludvalget en ny betænkning med et nyt forslag om meddelelse eller nægtelse af decharge.

Selv om der i TEUF kun henvises til decharge til Kommissionen, meddeler Parlamentet af hensyn til gennemsigtigheden og den demokratiske kontrol også decharge til de andre institutioner og organer og til det enkelte agentur eller lignende organer (bestemmelserne om decharge for decentrale agenturer og offentlig-private partnerskaber er fastsat i deres oprettelsesforordninger). Parlamentet har siden 2009 afvist at meddele decharge til Rådets generalsekretær på grund af Rådets manglende samarbejde i forbindelse med dechargeproceduren. Endelig fremlægges Parlamentets afgørelser om decharge og dets beslutninger om gennemførelsen af EU's almindelige budget, SektionI – Europa-Parlamentet, for Parlamentets formand.

Europa-Parlamentets rolle

A. Udvidelse af beføjelser

Fra 1958 til 1970 blev Parlamentet underrettet om de afgørelser om decharge, Rådet meddelte Kommissionen for gennemførelsen af budgettet. I 1971 fik det beføjelse til at meddele decharge sammen med Rådet. Siden den 1.juni 1977, hvor traktaten af 22.juli 1975 trådte i kraft, har Parlamentet haft enebeføjelse til at meddele decharge for regnskaberne, efter at Rådet har afgivet sin henstilling. Det bør endvidere nævnes, at Parlamentet gennem sine ansvarlige udvalg hører indstillede kommissionsmedlemmer, og at Budgetkontroludvalget hører Revisionsrettens indstillede medlemmer samt de udvalgte kandidater til posten som generaldirektør for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og medlemmerne af OLAF's Overvågningsudvalg. Disse poster kan ikke besættes uden disse høringer i Parlamentet. Endelig bør det bemærkes, at generaldirektøren for OLAF udpeges af Kommissionen efter høring af Parlamentet og Rådet, og at medlemmerne af OLAF's Overvågningsudvalg udpeges efter fælles overenskomst mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

B. Anvendelse af decharge

Parlamentet kan beslutte at udsætte dechargeafgørelsen, hvis det er utilfreds med Kommissionens forvaltning af budgettet. At nægte at meddele decharge kan anses for ensbetydende med at kræve, at Kommissionen skal træde tilbage. Denne trussel blev anvendt i december 1998. Efter en afstemning i plenarforsamlingen, hvor forslaget om meddelelse af decharge blev forkastet, blev der nedsat en gruppe bestående af fem uafhængige eksperter, der udarbejdede en beretning om anklagerne mod Kommissionen for svig, fejl og forsømmelser samt nepotisme, hvorefter kommissærkollegiet trådte samlet tilbage den 16.marts 1999.

Hvad angår decharge for Kommissionens gennemførelse af Den Europæiske Unions almindelige budget, bør det bemærkes, at Parlamentet indførte to nye elementer under dechargeproceduren for årene 2011 og 2012: efterprøvelse af lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne, som vil foregå sideløbende med en evaluering af resultater (artikel318iTEUF); en evalueringsrapport om Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået, og bestemmelsen om, at en afgørelse om decharge kan være "vægtet" af eventuelle forbehold vedrørende visse politikområder. I dechargeproceduren for 2019 var Revisionsretten for første gang i fire år nødt til at afgive en afkræftende erklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, der ligger til grund for regnskabet. I sin første beretning om EU-budgettets samlede performance konstaterede Revisionsretten imidlertid, at der var indført tilfredsstillende procedurer. Parlamentet støttede Revisionsrettens forslag om, at kvaliteten af Kommissionens oplysninger bør forbedres yderligere, og understregede, at resultat- og effektindikatorer er bedre egnede til at måle performance end input- og outputindikatorer.

Under dechargeproceduren for 2019 undersøgte Parlamentet også manglerne i Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtnings (Frontex') budget- og finansforvaltning og fandt, at agenturets forklaringer var utilstrækkelige. Parlamentet besluttede at udsætte Frontex' decharge fra foråret 2021 til den 21. oktober 2021, hvor plenarforsamlingen stemte for at meddele agenturet decharge, men opførte 90 mio. EUR – eller ca. 12% af agenturets samlede budget – under reserven. Disse midler kan kun frigives, hvis Frontex opfylder visse betingelser, nemlig ansættelse af 20 manglende observatører af grundlæggende rettigheder og tre viceadministrerende direktører, som skal være tilstrækkeligt kvalificerede til at besætte disse stillinger, samt oprettelse af en mekanisme til indberetning af alvorlige hændelser ved EU's ydre grænser og et fungerende system til overvågning af grundlæggende rettigheder. Under den efterfølgende dechargeprocedure (for 2020-budgettet) udsatte Parlamentet sin afgørelse om Frontex' regnskaber, fordi det mente, at Frontex ikke havde opfyldt de betingelser, som Parlamentet havde fastsat i oktober 2021. Desuden skulle agenturet stadig tage sætte ind over for resultaterne af en undersøgelse fra OLAF vedrørende chikane, forseelser og tilbagedrivelser af migranter og rapportere om sine fremskridt til Parlamentet. I de seneste dechargeprocedurer har Parlamentets bekymringer været fokuseret på kontrolkravene i genopretnings- og resiliensfaciliteten, udgiftsprogrammernes høje fejlprocenter, gennemsigtigheden i anvendelsen af EU-midler (herunder oplysninger om endelige modtagere), ikkestatslige organisationers adgang til EU-midler og styrkelse af kontrol- og overvågningsrammen for sporing af EU-midler i ustabile områder eller konfliktområder.

Kommissionen, de andre institutioner og de decentrale agenturer skal som nævnt ovenfor meddele, hvilke foranstaltninger der er truffet på grundlag af bemærkningerne i Europa-Parlamentets afgørelser om decharge. Medlemsstaterne skal orientere Kommissionen om de foranstaltninger, de har truffet i forlængelse af Parlamentets bemærkninger, og Kommissionen skal tage hensyn til disse foranstaltninger, når den udarbejder sin opfølgningsrapport (finansforordningens artikel262).

Parlamentets fagudvalg er også med til at sikre, at EU-midlerne anvendes på en effektiv måde for at beskytte de europæiske skatteyderes interesser. Medlemmer af Budgetkontroludvalget har også ved flere lejligheder holdt møder med repræsentanter for de tilsvarende udvalg i medlemsstaternes parlamenter, med de nationale kontrolmyndigheder og med repræsentanter for toldmyndighederne.

Yderligere oplysninger om dette emne findes på Budgetkontroludvalgets websted.

[1]De interinstitutionelle forhandlinger om den nye finansforordning var i skrivende stund.
[2]8., 9., 10. og 11. EUF er stadig i færd med at blive gennemført og vil indgå i særskilte beretninger, indtil de afsluttes.

Diána Haase