Ϸվ

Den demokratiske opposition i Belarus – 2020, Belarus

Under ledelse af nogle modige kvinder og andre civile og politiske figurer har koordineringsrådet forenet belaruserne, der kæmper for demokrati i Europas sidste diktatur.

Sakharovprisen 2020 blev givet til den demokratiske opposition i Belarus, repræsenteret ved koordineringsrådet, et initiativ taget af de modige kvinder Svjatlana Tsіkhanouskaja, Svetlana Aleksijevitj, Maryja Kalesnіkava, Volha Kavalkova og Veranіka Tsapkala samt politikerne og civilsamfundsaktivisterne Sjarhej Tsіkhanouskі, Ales Bjaljatskі, Sjarhej Dyleuskі, Stsjapan Putsіla og Mіkola Statkevіtj,

I august 2020 begyndte den demokratiske opposition i Belarus at mobilisere samfundet i hidtil usete fredelige masseprotester for demokrati i et land, der længe er blevet betragtet som det sidste diktatur i Europa. Protesterne fulgte efter et valg, hvor Aljaksandr Lukasjenka gjorde krav på sin sjette embedsperiode som præsident i en konkurrence, der var præget af udbredt valgsvindel. Den forenede opposition insisterede på, at den førende oppositionskandidat, Svjatlana Tsіkhanouskaja, havde vundet en afgørende sejr i første runde. De opfordrede Lukasjenka til at indlede forhandlinger om at overdrage magten og oprettede et koordineringsråd med henblik på dette.

I de efterfølgende uger blev gaderne i Minsk indtaget af rekordstore demonstrationer, der tiltrak over 200 000 mennesker. Folk fra alle samfundslag og erhverv opfordrede Lukasjenka til at træde tilbage. Regimet reagerede med vold og undertrykkelse i et hidtil uset omfang.

Modige kvinder som Svjatlana Tsіkhanouskaja, Svetlana Aleksijevitj, Maryja Kalesnіkava og Volha Kavalkova, medlemmer af koordineringsrådets præsidium, blev sammen med den politiske aktivist Veranіka Tsapkala, symbolet på oppositionen, som gav belaruserne håb. De blev støttet af systemkritikere, politiske aktivister, menneskerettighedsforkæmpere, oppositionspolitikere og ungdomsledere, herunder Sjarhej Tsіkhanouskі, Ales Bjaljatskі, Sjarhej Dyleuskі, Stsjapan Putsіla og Mіkola Statkevіtj.

Lederen af koordineringsrådet, Svjatlana Tsіkhanouskaja, blev symbolet på denne fredelige belarusiske revolution. Hun havde ikke nogen tidligere politisk erfaring, men hun trådte til som uafhængig præsidentkandidat i stedet for sin mand, bloggeren og systemkritikeren Sjarhej Tsіkhanouskі, der blev arresteret og fængslet på grundlag af opdigtede anklager. To dage efter valget blev Tsіkhanouskaja eskorteret til grænsen af belarusiske embedsmænd. Fra sit eksil fortsætter hun med at være talerør for den belarusiske borgernation i hele Europa. Under sine besøg i Europa-Parlamentet erklærede Tsіkhanouskaja, at Belarus gennemlevede en demokratisk revolution og stræbte efter at etablere demokrati og tage hånd om sin egen skæbne. I 2022 dannede hun en regering i eksil ved navn Den forenede overgangsregering, som hun står i spidsen for.

Andre modige kvinder er Veranіka Tsapkala, en virksomhedsleder og aktivist, som repræsenterede sin mand Valerij på Tsіkhanouskajas kampagnemøder, efter at han blev nægtet muligheden for at registrere sig som præsidentkandidat. Hun var nødt til at forlade landet og tage deres børn med. Maryja Kalesnіkava, musiker, politisk aktivist og medlem af koordineringsrådet, stod i spidsen for Vіktar Babarykas præsidentkampagne, indtil han blev arresteret, hvorefter hun gav sin støtte til Tsіkhanouskaja og nu er politisk fange.

Blandt lederne af koordineringsrådet finder man også Svetlana Aleksijevitj, der modtog Nobelprisen i litteratur i 2015, Volha Kavalkova, Tsіkhanouskajas repræsentant, da rådet blev dannet, samt Sjarhej Dyleuskі, der var leder af strejkekomitéen ved traktorfabrikken i Minsk.

De belarusiske myndigheder har fængslet alle fremtrædende prodemokratiske aktivister, herunder Sjarhej Tsіkhanouskі, Svjatlanas mand, Ales Bjaljatskі, som modtog Nobels fredspris i 2022, og Mіkola Statkevіtj, en fremtrædende veteran fra oppositionen. Mange andre blev tvunget i eksil, f.eks. Stsjapan Putsіla, grundlæggeren af informationskanalen NEXTA, der udbredte nyheder om protesterne i Belarus og afslørede ordensmagtens vold mod borgerne.

I sine beslutninger i 2020 og derefter har Europa-Parlamentet fordømt de belarusiske myndigheder og opfordret til EU-sanktioner mod de enkeltpersoner, der var ansvarlige for at forfalske valgresultatet og for den voldelige undertrykkelse, herunder præsident Lukasjenka selv. Medlemmerne understregede, at valget var blevet gennemført i "klar modstrid med alle internationalt anerkendte standarder", og at Parlamentet ikke længere ville anerkende Aljaksandr Lukasjenka som præsident i Belarus, når hans embedsperiode udløb den 5. november samme år.

Parlamentet opfordrede også til, at der blev afholdt frie og retfærdige valg, efterfulgt af en gennemsigtig og inkluderende forfatningsreform. Medlemmerne roste koordineringsrådet for dets åbenhed over for alle politiske og sociale aktører og for at fungere som en legitim repræsentant for folket, som krævede demokratisk forandring og frihed i Belarus, og insisterede på, at det belarusiske regime gik i dialog med det;

Under ceremonien, der undtagelsesvis blev afholdt i Bruxelles, sagde præsident Sassoli: "Hele verden er klar over, hvad der sker i jeres land. Vi ser jeres mod. Vi ser kvindernes mod. Vi ser jeres lidelse. Vi ser de ubeskrivelige overgreb. Vi ser volden. Jeres ønske om og vilje til at leve i et demokratisk land inspirerer os."

Da Svjatlana Tsіkhanouskaja modtog prisen, sagde hun: "Hver eneste belaruser, der deltager i den fredelige protest mod vold og lovløshed, er en helt. De er hver især et eksempel på mod, medfølelse og værdighed."

Belaruserne er gået på gaden hver uge siden valget den 9. august. De demonstrerer for deres egen fremtid og fremtiden for dem, der ikke kan være der. De demonstrerer for belarusernes, europæernes, jeres og vores frihed og værdighed. Uden et frit Belarus er Europa heller ikke helt frit."