Ϸվ

Udenrigspolitikken: mål, instrumenter og resultater

EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) blev indført i 1993 og er siden blevet styrket gennem efterfølgende traktater. I dag bidrager Parlamentet regelmæssigt til udviklingen af FUSP, navnlig ved at kontrollere de aktiviteter, der udføres af dets institutionelle aktører og organer: Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som også er næstformand for Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), EU's særlige repræsentanter og EU-delegationerne. Parlamentets budgetbeføjelser kan også sætte rammerne for omfanget og rækkevidden af FUSP.

FUSP: udvikling gennem traktaterne

Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) blev indført med traktaten om Den Europæiske Union (TEU) i 1993 med det formål at bevare freden, styrke den internationale sikkerhed, fremme internationalt samarbejde samt udvikle og konsolidere demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

Med TEU indførtes systemet med tre søjler, hvoraf FUSP udgjorde den anden søjle. Med Amsterdamtraktaten i 1997 indførtes en mere effektiv beslutningsprocedure, der indbefattede konstruktiv stemmeundladelse og afstemninger med kvalificeret flertal. I december 1999 oprettede Det Europæiske Råd posten som højtstående repræsentant for FUSP. Med Nicetraktaten i 2003 indførtes yderligere ændringer for at strømline beslutningsprocessen, og Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, der var blevet etableret som følge af en beslutning truffet af Rådet i januar 2001, fik mandat til at udøve politisk kontrol med og strategisk ledelse af krisestyringsoperationer.

Med Lissabontraktaten, som trådte i kraft den 1. december 2009, fik Unionen status som juridisk person, og dens udenrigstjeneste fik en institutionel struktur. Desuden sløjfedes den søjlestruktur, der var blevet indført ved TEU i 1993. Med traktaten skabtes en række nye aktører inden for FUSP, herunder Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som også er næstformand i Europa-Kommissionen, og den nye faste formand for Det Europæiske Råd. Ligeledes oprettedes ved traktaten Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), som udgør en integreret del af FUSP, blev opgraderet (se mere under5.1.2).

Retsgrundlaget for FUSP blev fastsat i TEU og revideret i Lissabontraktaten. I artikel21-46 i afsnitV i TEU fastsættes "almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil og særlige bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik" (FUSP). Artikel205-222 i femte del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) omhandler Unionens optræden udadtil. Desuden finder artikel346 og 347 i syvende del anvendelse.

Med hensyn til fremtiden blev det i den endelige rapport fra EU's konference om Europas fremtid, som blev forelagt formændene for Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 9. maj 2022, foreslået, at "EU forbedrer sin kapacitet til at træffe hurtige og effektive beslutninger, navnlig inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), idet det taler med én stemme og fungerer som en ægte global aktør, der spiller en positiv rolle i verden og gør en forskel i reaktionen på enhver krise".

Parlamentets udenrigspolitiske beføjelser og instrumenter

På trods af dets begrænsede formelle rolle i den udenrigspolitiske beslutningsprocedure har Parlamentet lige fra begyndelsen støttet FUSP-konceptet og forsøgt at udvide dets anvendelsesområde.

I medfør af artikel36 i TEU forpligtes den højtstående repræsentant til jævnligt at høre Parlamentet om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med FUSP og underrette det om udviklingen inden for denne politik. Parlamentet drøfter to gange årligt statusrapporter vedrørende FUSP og stiller spørgsmål og fremsætter henstillinger til Rådet og den højtstående repræsentant.

Parlamentets ret til at blive informeret og hørt om FUSP/FSFP blev yderligere styrket ved den højtstående repræsentants erklæring om politisk ansvarlighed i 2010, der var knyttet til Parlamentets beslutning om oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten. Erklæringen indeholdt blandt andet bestemmelser om følgende:

  • en øget status til de fælles konsultationsmøder, som giver en udvalgt gruppe medlemmer af Europa-Parlamentet mulighed for at møde kollegaer fra Rådets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen for at drøfte planlagte og igangværende civile FSFP-missioner
  • bekræftelse af Parlamentets "særlige udvalgs" ret til at få adgang til fortrolige oplysninger vedrørende FUSP og FSFP, som er baseret på en interinstitutionel aftale fra 2002
  • afholdelse af drøftelser med missionschefer, delegationschefer og andre højtstående EU-tjenestemænd under møder og høringer i Parlamentets udvalg, herunder drøftelser i Udenrigsudvalget (AFET) med udvalgte nyudnævnte ledere af EU-delegationer eller EU's særlige repræsentanter, som Parlamentet anser for strategisk vigtige, inden de tiltræder deres stilling
  • krav om, at den højtstående repræsentant giver møde for Parlamentet mindst to gange årligt for at aflægge beretning om status med hensyn til FUSP/FSFP og svare på spørgsmål.

Ud over denne politiske dialog udøver Parlamentet sin myndighed gennem budgetproceduren. Som den ene halvdel af EU's budgetmyndighed skal Parlamentet godkende FUSP's årlige budget. En interinstitutionel aftale fra december 2020 om budgetdisciplin fastlægger rammerne for den årlige godkendelse og den grundlæggende struktur i FUSP-budgettet samt rapporteringsmekanismer. Parlamentet og Rådet vedtager lovgivning, der fastlægger rammerne for finansieringen af EU's internationale samarbejde og bistand på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

Parlamentet kontrollerer jævnligt EU-Udenrigstjenestens aktiviteter og stiller forslag om strukturelle spørgsmål, der strækker sig fra tjenestens geografiske og kønsmæssige balance til dens interaktion med andre EU-institutioner og medlemsstaternes diplomatiske tjenester. Desuden har Parlamentet regelmæssige drøftelser med den højtstående repræsentant og EU's særlige repræsentanter for bestemte regioner eller emner.

Parlamentet spiller også en rolle i overvågningen af forhandlingerne om og gennemførelsen af internationale aftaler. Parlamentets godkendelse er en forudsætning for, at Rådet kan indgå sådanne aftaler (se mere under5.2.1, 5.2.3).

Parlamentets interne strukturer, som indgår i FUSP

En stor del af Parlamentets arbejde med FUSP bliver udført i fagudvalgene, navnlig AFET og dets to underudvalg (Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar (SEDE) og Underudvalget om Menneskerettigheder (DROI)). Deres arbejde suppleres af arbejdet i Udvalget om International Handel (INTA) og Udviklingsudvalget (DEVE). Disse udvalg former FUSP gennem de betænkninger og udtalelser, de afgiver, ved at fremsætte henstillinger, udveksle synspunkter med modparter i tredjelande under tjenesterejser og ved hjælp af parlamentarisk demokrati. De udveksler desuden regelmæssigt synspunkter med repræsentanter for globale og regionale multilaterale organisationer (herunder De Forenede Nationer), andre EU-institutioner, Rådets formandskaber og medlemsstaternes nationale parlamenter.

FUSP-relateret arbejde udføres også af Parlamentets delegationer, hvis rolle er at opretholde og udvikle Parlamentets internationale kontakter (især gennem interparlamentarisk samarbejde) og fremme Unionens grundlæggende værdier, herunder frihed, demokrati, menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet. Der er i øjeblikket 45 stående interparlamentariske delegationer, herunder blandede parlamentariske udvalg, parlamentariske samarbejdsudvalg, andre parlamentariske delegationer, blandede parlamentariske forsamlinger og delegationer til multilaterale forsamlinger.

Parlamentets indflydelse på FUSP

Parlamentets deltagelse i FUSP bidrager til at øge den demokratiske ansvarlighed for denne politik. Parlamentet har ihærdigt støttet op om den institutionelle struktur efter Lissabontraktaten og gjort sig til fortaler for en styrket rolle for den højtstående repræsentant, EU-Udenrigstjenesten, EU's delegationer og særlige repræsentanter såvel som for en mere sammenhængende politik og en mere effektiv FUSP, herunder sanktioner. Parlamentet har presset på for at opnå en bedre sammenhæng mellem EU's politiske og finansielle instrumenter i forbindelse med eksterne politikker, så man undgår overlapning og ineffektivitet.

Parlamentet høres om FUSP, udøver kontrol med den og giver strategisk politisk input. Inddragelsen er koncentreret om regelmæssige debatter om centrale udenrigspolitiske emner med den højtstående repræsentant på plenarmødet eller i Udenrigsudvalget, navnlig om årsrapporten om gennemførelsen af FUSP.

Parlamentet påpegede i sin årlige beslutning af 28. februar 2024 om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik for år 2023, at denne beslutning skulle fungere som en vejledning for den næste udgave af EU's udøvende magt, når denne fastsætter udenrigspolitiske prioriteter for den næste valgperiode, og fremhævede i den sammenhæng det "til stadighed ustabil[e] international[e] miljø". Det anerkendte adskillige udenrigspolitiske udfordringer såsom den fortsatte russiske aggression i Ukraine, optrapningen af konkurrencen blandt stormagter, hvilket har potentiale til at omdefinere den globale magtbalance, de fortsatte bestræbelser på at destabilisere den etablerede multilaterale, regelbaserede orden og den voksende overlapning af eksterne og interne kriser. Som reaktion herpå understregede Parlamentet nødvendigheden af, at EU udnytter kollektiv politisk vilje, samarbejder med allierede og tilbyder håndgribelige fordele for det globale syd, idet behovet for en proaktiv og modig tilgang fremhæves. For bedre at kunne forvalte FUSP blev der foreslået fire mål:

  • håndtering af konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine
  • gradvis tilpasning af EU's strukturer, instrumenter, kapaciteter, fonde og beslutningsprocedurer
  • styrkelse og forsvar af regelbaseret multilateralisme og
  • hævdelse af EU's interesser gennem udvikling af robuste strategiske alliancer og ligesindede partnerskaber.

Desuden indeholder Parlamentets seneste årlige beslutning om gennemførelsen af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (se mere under5.1.2) og den årlige beslutning om menneskerettigheder og demokrati i verden (se mere under5.4.1) bestemmelser om yderligere holdninger inden for deres respektive områder.

I sin seneste formulering af politiske retningslinjer for så vidt angår EU's institutionelle ramme for EU's optræden udadtil foreslog Parlamentet i sin henstilling af 15. marts 2023 om EU-Udenrigstjenestens funktionsmåde og et stærkere EU i verden, at Rådet, Kommissionen og den højtstående repræsentant "forbedre[r] koordineringen og integrationen af EU's udenrigspolitik og den eksterne dimension af EU's interne politikker". Det anmodede desuden om en styrkelse af "den strategiske koordineringsstruktur bestående af alle relevante kommissærer, den højtstående repræsentant og Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten for at sikre sammenhæng, synergi, gennemsigtighed og ansvarlighed i EU's optræden udadtil". Parlamentet slog ligeledes til lyd for meningsfulde revisioner af såvel som . Parlamentet har gentagne gange henstillet til, at afstemning med kvalificeret flertal anvendes fuldt ud på visse udenrigspolitiske områder, såsom den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner, undtagen når det kommer til oprettelsen af militære missioner eller operationer med et udøvende mandat. Inden dette bliver en realitet har Parlamentet slået til lyd for, at der i mellemtiden anvendes konstruktiv stemmeundladelse i overensstemmelse med artikel31, stk.1, i TEU.

Desuden anmodede det om effektiv levering af udenlandsk bistand under mærket . "Team Europe" blev oprettet som reaktion på de globale konsekvenser af covid-19 og består af EU-institutioner og medlemsstaternes og de europæiske eksterne finansieringsagenturer og -banker.

EU's strategiske ramme for udenrigspolitik og Europa-Parlamentet

Den 28.juni 2016 fremlagde den højtstående repræsentant den for Det Europæiske Råd. Den globale EU-strategi markerer et tydeligt holdningsskifte i forhold til den europæiske sikkerhedsstrategi fra2003, idet den lægger vægt på sikkerhed, forfægter ambitionen om strategisk selvstændighed og fastslår en principfast, men samtidig pragmatisk tilgang til Europas omgivelser. Parlamentet deltager sammen med medlemsstaterne, de nationale parlamenter, eksperter og den brede offentlighed i høringsprocessen vedrørende den globale strategi.

Sikkerheds- og forsvarsaspekterne i EU's globale strategi blev i væsentlig grad suppleret af , der blev godkendt af Det Europæiske Råd den 24.-25.marts 2022. Som følge af den strategiske udfordring for den europæiske sikkerhed og globale stabilitet som Ruslands invasion af Ukraine udgør, har EU for nylig gennemgået et paradigmeskift og iværksat en række nye initiativer vedrørende FSFP og forsvarsindustrien (se mere under5.1.2).

For at skabe en bæredygtig mulighed for globale infrastrukturinvesteringer og for at imødegå den geopolitiske udfordring, som Kinas investerings- og forvaltningsmodel udgør, fremlagde EU desuden en i 2021. Dette initiativ har til formål at skaffe op til 300 mia. EUR i offentlige og private investeringer i forskellige konnektivitetssektorer rundtom i verden og samtidig fremme EU's værdier og et globalt regelsæt. I sin nylige beslutning om gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i 2023 fremhævede Parlamentet desuden Global Gateway som et "instrument til at øge EU's tilstedeværelse og synlighed verden over". Dette initiativ er delvist baseret på midler fra EU-budgettets instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (NDICI — et globalt Europa) til en værdi af ca. 80 mia. EUR i 2021-2027. I sin beslutning af 12. december 2023 om gennemførelsen af NDICI — et globalt Europa glædede Parlamentet sig over, at størstedelen af EU's foranstaltninger udadtil er blevet konsolideret i ét enkelt instrument. Selv om dette har gjort EU's optræden udadtil enklere og mere fleksibel og effektiv beklagede Parlamentet dog, at processen ikke var ledsaget af tilstrækkelig ansvarlighed og gennemsigtighed.

Der kan findes yderligere oplysninger om dette emne på Udenrigsudvalgets (AFET's) websted.

Michal Malovec