合法博彩网站

EU's f忙lles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) blev indf酶rt i 1993 og er siden blevet styrket gennem efterf酶lgende traktater. I dag bidrager Parlamentet regelm忙ssigt til udviklingen af FUSP, navnlig ved at kontrollere de aktiviteter, der udf酶res af dets institutionelle akt酶rer og organer: Unionens h酶jtst氓ende repr忙sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som ogs氓 er n忙stformand for Kommissionen, Tjenesten for EU's Optr忙den Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), EU's s忙rlige repr忙sentanter og EU-delegationerne. Parlamentets budgetbef酶jelser kan ogs氓 s忙tte rammerne for omfanget og r忙kkevidden af FUSP.

FUSP: udvikling gennem traktaterne

Den Europ忙iske Unions f忙lles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) blev indf酶rt med traktaten om Den Europ忙iske Union (TEU) i 1993 med det form氓l at bevare freden, styrke den internationale sikkerhed, fremme internationalt samarbejde samt udvikle og konsolidere demokrati, retsstatsprincippet og respekten for menneskerettighederne og de grundl忙ggende frihedsrettigheder.

Med TEU indf酶rtes systemet med tre s酶jler, hvoraf FUSP udgjorde den anden s酶jle. Med Amsterdamtraktaten i 1997 indf酶rtes en mere effektiv beslutningsprocedure, der indbefattede konstruktiv stemmeundladelse og afstemninger med kvalificeret flertal. I december 1999 oprettede Det Europ忙iske R氓d posten som h酶jtst氓ende repr忙sentant for FUSP. Med Nicetraktaten i 2003 indf酶rtes yderligere 忙ndringer for at str酶mline beslutningsprocessen, og Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komit茅, der var blevet etableret som f酶lge af en beslutning truffet af R氓det i januar 2001, fik mandat til at ud酶ve politisk kontrol med og strategisk ledelse af krisestyringsoperationer.

Med Lissabontraktaten, som tr氓dte i kraft den 1. december 2009, fik Unionen status som juridisk person, og dens udenrigstjeneste fik en institutionel struktur. Desuden sl酶jfedes den s酶jlestruktur, der var blevet indf酶rt ved TEU i 1993. Med traktaten skabtes en r忙kke nye akt酶rer inden for FUSP, herunder Unionens h酶jtst氓ende repr忙sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, som ogs氓 er n忙stformand i Europa-Kommissionen, og den nye faste formand for Det Europ忙iske R氓d. Ligeledes oprettedes ved traktaten Tjenesten for EU's Optr忙den Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og den f忙lles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP), som udg酶r en integreret del af FUSP, blev opgraderet (se mere under听5.1.2).

Retsgrundlaget for FUSP blev fastsat i TEU og revideret i Lissabontraktaten. I artikel听21-46 i afsnit听V i TEU fasts忙ttes "almindelige bestemmelser om Unionens optr忙den udadtil og s忙rlige bestemmelser om den f忙lles udenrigs- og sikkerhedspolitik" (FUSP). Artikel听205-222 i femte del i traktaten om Den Europ忙iske Unions funktionsm氓de (TEUF) omhandler Unionens optr忙den udadtil. Desuden finder artikel听346 og 347 i syvende del anvendelse.

Med hensyn til fremtiden blev det i den endelige rapport fra EU's konference om Europas fremtid, som blev forelagt form忙ndene for Parlamentet, R氓det og Kommissionen den 9. maj 2022, foresl氓et, at "EU forbedrer sin kapacitet til at tr忙ffe hurtige og effektive beslutninger, navnlig inden for den f忙lles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), idet det taler med 茅n stemme og fungerer som en 忙gte global akt酶r, der spiller en positiv rolle i verden og g酶r en forskel i reaktionen p氓 enhver krise".

Parlamentets udenrigspolitiske bef酶jelser og instrumenter

P氓 trods af dets begr忙nsede formelle rolle i den udenrigspolitiske beslutningsprocedure har Parlamentet lige fra begyndelsen st酶ttet FUSP-konceptet og fors酶gt at udvide dets anvendelsesomr氓de.

I medf酶r af artikel听36 i TEU forpligtes den h酶jtst氓ende repr忙sentant til j忙vnligt at h酶re Parlamentet om de vigtigste aspekter og grundl忙ggende valg i forbindelse med FUSP og underrette det om udviklingen inden for denne politik. Parlamentet dr酶fter to gange 氓rligt statusrapporter vedr酶rende FUSP og stiller sp酶rgsm氓l og frems忙tter henstillinger til R氓det og den h酶jtst氓ende repr忙sentant.

Parlamentets ret til at blive informeret og h酶rt om FUSP/FSFP blev yderligere styrket ved den h酶jtst氓ende repr忙sentants erkl忙ring om politisk ansvarlighed i 2010, der var knyttet til Parlamentets beslutning om oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten. Erkl忙ringen indeholdt blandt andet bestemmelser om f酶lgende:

• en 酶get status til de f忙lles konsultationsm酶der, som giver en udvalgt gruppe medlemmer af Europa-Parlamentet mulighed for at m酶de kollegaer fra R氓dets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komit茅, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen for at dr酶fte planlagte og igangv忙rende civile FSFP-missioner
• bekr忙ftelse af Parlamentets "s忙rlige udvalgs" ret til at f氓 adgang til fortrolige oplysninger vedr酶rende FUSP og FSFP, som er baseret p氓 en interinstitutionel aftale fra 2002
• afholdelse af dr酶ftelser med missionschefer, delegationschefer og andre h酶jtst氓ende EU-tjenestem忙nd under m酶der og h酶ringer i Parlamentets udvalg, herunder dr酶ftelser i Udenrigsudvalget (AFET) med udvalgte nyudn忙vnte ledere af EU-delegationer eller EU's s忙rlige repr忙sentanter, som Parlamentet anser for strategisk vigtige, inden de tiltr忙der deres stilling
• krav om, at den h酶jtst氓ende repr忙sentant giver m酶de for Parlamentet mindst to gange 氓rligt for at afl忙gge beretning om status med hensyn til FUSP/FSFP og svare p氓 sp酶rgsm氓l.

Ud over denne politiske dialog ud酶ver Parlamentet sin myndighed gennem budgetproceduren. Som den ene halvdel af EU's budgetmyndighed skal Parlamentet godkende FUSP's 氓rlige budget. En interinstitutionel aftale fra december 2020 om budgetdisciplin fastl忙gger rammerne for den 氓rlige godkendelse og den grundl忙ggende struktur i FUSP-budgettet samt rapporteringsmekanismer. Parlamentet og R氓det vedtager lovgivning, der fastl忙gger rammerne for finansieringen af EU's internationale samarbejde og bistand p氓 grundlag af et forslag fra Kommissionen.

Parlamentet kontrollerer j忙vnligt EU-Udenrigstjenestens aktiviteter og stiller forslag om strukturelle sp酶rgsm氓l, der str忙kker sig fra tjenestens geografiske og k酶nsm忙ssige balance til dens interaktion med andre EU-institutioner og medlemsstaternes diplomatiske tjenester. Desuden har Parlamentet regelm忙ssige dr酶ftelser med den h酶jtst氓ende repr忙sentant og EU's s忙rlige repr忙sentanter for bestemte regioner eller emner.

Parlamentet spiller ogs氓 en rolle i overv氓gningen af forhandlingerne om og gennemf酶relsen af internationale aftaler. Parlamentets godkendelse er en foruds忙tning for, at R氓det kan indg氓 s氓danne aftaler (se mere under听5.2.1, 5.2.3).

Parlamentets interne strukturer, som indg氓r i FUSP

En stor del af Parlamentets arbejde med FUSP bliver udf酶rt i fagudvalgene, navnlig AFET og dets to underudvalg (Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar (SEDE) og Underudvalget om Menneskerettigheder (DROI)). Deres arbejde suppleres af arbejdet i Udvalget om International Handel (INTA) og Udviklingsudvalget (DEVE). Disse udvalg former FUSP gennem de bet忙nkninger og udtalelser, de afgiver, ved at frems忙tte henstillinger, udveksle synspunkter med modparter i tredjelande under tjenesterejser og ved hj忙lp af parlamentarisk demokrati. De udveksler desuden regelm忙ssigt synspunkter med repr忙sentanter for globale og regionale multilaterale organisationer (herunder De Forenede Nationer), andre EU-institutioner, R氓dets formandskaber og medlemsstaternes nationale parlamenter.

FUSP-relateret arbejde udf酶res ogs氓 af Parlamentets delegationer, hvis rolle er at opretholde og udvikle Parlamentets internationale kontakter (is忙r gennem interparlamentarisk samarbejde) og fremme Unionens grundl忙ggende v忙rdier, herunder frihed, demokrati, menneskerettighederne, de grundl忙ggende frihedsrettigheder og retsstatsprincippet. Der er i 酶jeblikket 45 st氓ende interparlamentariske delegationer, herunder blandede parlamentariske udvalg, parlamentariske samarbejdsudvalg, andre parlamentariske delegationer, blandede parlamentariske forsamlinger og delegationer til multilaterale forsamlinger.

Parlamentets indflydelse p氓 FUSP

Parlamentets deltagelse i FUSP bidrager til at 酶ge den demokratiske ansvarlighed for denne politik. Parlamentet har ih忙rdigt st酶ttet op om den institutionelle struktur efter Lissabontraktaten og gjort sig til fortaler for en styrket rolle for den h酶jtst氓ende repr忙sentant, EU-Udenrigstjenesten, EU's delegationer og s忙rlige repr忙sentanter s氓vel som for en mere sammenh忙ngende politik og en mere effektiv FUSP, herunder sanktioner. Parlamentet har presset p氓 for at opn氓 en bedre sammenh忙ng mellem EU's politiske og finansielle instrumenter i forbindelse med eksterne politikker, s氓 man undg氓r overlapning og ineffektivitet.

Parlamentet h酶res om FUSP, ud酶ver kontrol med den og giver strategisk politisk input. Inddragelsen er koncentreret om regelm忙ssige debatter om centrale udenrigspolitiske emner med den h酶jtst氓ende repr忙sentant p氓 plenarm酶det eller i Udenrigsudvalget, navnlig om 氓rsrapporten om gennemf酶relsen af FUSP.

Parlamentet p氓pegede i sin 氓rlige beslutning af 28. februar 2024 om gennemf酶relsen af den f忙lles udenrigs- og sikkerhedspolitik for 氓r 2023, at denne beslutning skulle fungere som en vejledning for den n忙ste udgave af EU's ud酶vende magt, n氓r denne fasts忙tter udenrigspolitiske prioriteter for den n忙ste valgperiode, og fremh忙vede i den sammenh忙ng det "til stadighed ustabil[e] international[e] milj酶". Det anerkendte adskillige udenrigspolitiske udfordringer s氓som den fortsatte russiske aggression i Ukraine, optrapningen af konkurrencen blandt stormagter, hvilket har potentiale til at omdefinere den globale magtbalance, de fortsatte bestr忙belser p氓 at destabilisere den etablerede multilaterale, regelbaserede orden og den voksende overlapning af eksterne og interne kriser. Som reaktion herp氓 understregede Parlamentet n酶dvendigheden af, at EU udnytter kollektiv politisk vilje, samarbejder med allierede og tilbyder h氓ndgribelige fordele for det globale syd, idet behovet for en proaktiv og modig tilgang fremh忙ves. For bedre at kunne forvalte FUSP blev der foresl氓et fire m氓l:

• h氓ndtering af konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine
• gradvis tilpasning af EU's strukturer, instrumenter, kapaciteter, fonde og beslutningsprocedurer
• styrkelse og forsvar af regelbaseret multilateralisme og
• h忙vdelse af EU's interesser gennem udvikling af robuste strategiske alliancer og ligesindede partnerskaber.

Desuden indeholder Parlamentets seneste 氓rlige beslutning om gennemf酶relsen af den f忙lles sikkerheds- og forsvarspolitik (se mere under听5.1.2) og den 氓rlige beslutning om menneskerettigheder og demokrati i verden (se mere under听5.4.1) bestemmelser om yderligere holdninger inden for deres respektive omr氓der.

I sin seneste formulering af politiske retningslinjer for s氓 vidt ang氓r EU's institutionelle ramme for EU's optr忙den udadtil foreslog Parlamentet i sin henstilling af 15. marts 2023 om EU-Udenrigstjenestens funktionsm氓de og et st忙rkere EU i verden, at R氓det, Kommissionen og den h酶jtst氓ende repr忙sentant "forbedre[r] koordineringen og integrationen af EU's udenrigspolitik og den eksterne dimension af EU's interne politikker". Det anmodede desuden om en styrkelse af "den strategiske koordineringsstruktur best氓ende af alle relevante kommiss忙rer, den h酶jtst氓ende repr忙sentant og Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten for at sikre sammenh忙ng, synergi, gennemsigtighed og ansvarlighed i EU's optr忙den udadtil". Parlamentet slog ligeledes til lyd for meningsfulde revisioner af s氓vel som . Parlamentet har gentagne gange henstillet til, at afstemning med kvalificeret flertal anvendes fuldt ud p氓 visse udenrigspolitiske omr氓der, s氓som den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner, undtagen n氓r det kommer til oprettelsen af milit忙re missioner eller operationer med et ud酶vende mandat. Inden dette bliver en realitet har Parlamentet sl氓et til lyd for, at der i mellemtiden anvendes konstruktiv stemmeundladelse i overensstemmelse med artikel听31, stk.听1, i TEU.

Desuden anmodede det om effektiv levering af udenlandsk bistand under m忙rket . "Team Europe" blev oprettet som reaktion p氓 de globale konsekvenser af covid-19 og best氓r af EU-institutioner og medlemsstaternes og de europ忙iske eksterne finansieringsagenturer og -banker.

EU's strategiske ramme for udenrigspolitik og Europa-Parlamentet

Den 28.听juni 2016 fremlagde den h酶jtst氓ende repr忙sentant den for Det Europ忙iske R氓d. Den globale EU-strategi markerer et tydeligt holdningsskifte i forhold til den europ忙iske sikkerhedsstrategi fra听2003, idet den l忙gger v忙gt p氓 sikkerhed, forf忙gter ambitionen om strategisk selvst忙ndighed og fastsl氓r en principfast, men samtidig pragmatisk tilgang til Europas omgivelser. Parlamentet deltager sammen med medlemsstaterne, de nationale parlamenter, eksperter og den brede offentlighed i h酶ringsprocessen vedr酶rende den globale strategi.

Sikkerheds- og forsvarsaspekterne i EU's globale strategi blev i v忙sentlig grad suppleret af , der blev godkendt af Det Europ忙iske R氓d den 24.-25.听marts 2022. Som f酶lge af den strategiske udfordring for den europ忙iske sikkerhed og globale stabilitet som Ruslands invasion af Ukraine udg酶r, har EU for nylig gennemg氓et et paradigmeskift og iv忙rksat en r忙kke nye initiativer vedr酶rende FSFP og forsvarsindustrien (se mere under听5.1.2).

For at skabe en b忙redygtig mulighed for globale infrastrukturinvesteringer og for at im酶deg氓 den geopolitiske udfordring, som Kinas investerings- og forvaltningsmodel udg酶r, fremlagde EU desuden en i 2021. Dette initiativ har til form氓l at skaffe op til 300 mia. EUR i offentlige og private investeringer i forskellige konnektivitetssektorer rundtom i verden og samtidig fremme EU's v忙rdier og et globalt regels忙t. I sin nylige beslutning om gennemf酶relsen af den f忙lles udenrigs- og sikkerhedspolitik i 2023 fremh忙vede Parlamentet desuden Global Gateway som et "instrument til at 酶ge EU's tilstedev忙relse og synlighed verden over". Dette initiativ er delvist baseret p氓 midler fra EU-budgettets instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde 鈥� et globalt Europa (NDICI 鈥� et globalt Europa) til en v忙rdi af ca. 80 mia. EUR i 2021-2027. I sin beslutning af 12. december 2023 om gennemf酶relsen af NDICI 鈥� et globalt Europa gl忙dede Parlamentet sig over, at st酶rstedelen af EU's foranstaltninger udadtil er blevet konsolideret i 茅t enkelt instrument. Selv om dette har gjort EU's optr忙den udadtil enklere og mere fleksibel og effektiv beklagede Parlamentet dog, at processen ikke var ledsaget af tilstr忙kkelig ansvarlighed og gennemsigtighed.

Der kan findes yderligere oplysninger om dette emne p氓 Udenrigsudvalgets (AFET's) websted.

听

Michal Malovec

04-2024